[Uafsluttet] Welcome to my home (Akemi/Akira + Maria)

sted starter omkring 1-2 timer fra byen.
vejret varmt og luften er rimelig fugtigt solen står højt på himlen og det er vindstille.
omgivelser store træer der vokser højt op af og til bryder solen igennem og viser den frugtbar jungle i mellem junglen går en vej til kører tøjer og lidt fra den er der en lysning.
Tid omkring sen eftermigdag ikke langt tid til natten falder over junglen.  
på klædning for Maria  (Maria er i fort hendes stramme jeans som har knæ beskytter på hendes lange hår hænger løst hendes hætte trøje uden ærmer og den brede hætte er trukket over hendes hoved så kun få dele af hendes lange hår er blottet hun er maske beklædt lige som hendes andre venner over skulderen har hun en Tavor riffel med en del udstyr på og i siden en pistol lidt granater og en machete til og lave veje igennem junglen)


Maria og Mina stod sammen med Sita og kigget ned på vejen mens de ventet på den militær konvoj de have sporet fra The Amigos og de have snakket om pakken og Julegaven. Maria smilet over nogle have husket julen selv efter så lang tid hun mindet hendes barndoms juleaften sammen med hendes familie og elsket søster før verden endte i krig der skabte den verden de nu var i.
Varmen var ulidelig for mange men For Maria var det Paradiset. Mina sænket kikkerten ned og hendes maske var en rødlig maske med en doller for munden som symbol på at penge gør folk stille. dens en streg var under det venstre øje og den var selvlysende på grund af Malingen. Mina svang hendes L96 sniper med hendes hjemmelavet patron til og lage sig til ratte mens hun nikket til Maria og Sita. Maria så på Sita.
Hendes maske var et ansigt hvor højere side smilet og venstre græd som symbol på hendes liv at lykken var og være dum og sandheden gjorde ondt.
hun stod i hendes kæmpe fuldkommen militær sæt som var i jungle farver med hendes riffel en Masada Streamline med et avanceret sigte som bestod af et Rødpunkts sigte og bag der et NCP sigte som kunne se igennem væge på grund af den bølger den sendte ud og skabe 3D billeder til sigtet. geværet var dækket af græs og flere net til og skjule det det blå hår sad løst men i lyset lignet det mest bare blomster hendes skudsikkere vest var med Magasiner og Granater i 2 pistoler sad også hun have en rygsæk som var rat stor med udstyr og bene have små tasker på også.

Maria greb hendes Tavor og Sita og Maria begyndte og gå ned mod vejen  solen baget på Maria's ansigt og hendse maske som glimtet to filtre sad ved siden af munden for vise at tale er den gifteste gas i verden. masken var helt hvid og en masse rød maling faldt fra øjne så det lignet den grad blod flere brune og sorte klatter på den var der også så det lignet størknet blod masken glimtede i lystet og det var tydeligt der var brugt tid på dem alle sammen.
de så den lange konvoj og smilet 2 transport kører tøjer til forsyninger og en til det der blev transporteret en pandseret mandskabs vogn ikke ringe tænkte Maria dette var virkelig en dyr jule gave.
flere soldater gik langsomt på siden af den de have ikke tralvt og følte sig trygge. det som nu skulle starte festen ville være de skud som ville få de store køretøjer med tunge våben ud og ganske sandt bag transport vognen  kørte en aflang tank men med 8 hjul i stedet for lave føder og bag den en let panseret bil med maskingevær på toppen.

Skuddet lød plusligt og der hvor chaufføren sad blev metallet rævet op af det kraftige skud og ræv noget kød fra manden med ud på den anden side det vindue man kunne se fra varer vognen blev rødt fra chaufførens blod  endu et skud lød og moteren på køretøjet sprang og røgen fløj ud fra morteren flere af mændene løb hen mod det panseret køre tøj og sprang ind som kørte op mod Maria. som for længst efter skudene var løbet væk for gøre klar til næste del af tyveriet.
Sita sprang frem og skød de to mænd som var på siden mens de andre blev tilbage. med stor militær erfaring gik Maria og Sita op på siderne af de 3 lastbiler og skød choførne før de fik Alarmeret de andre. lyddæmperne på deres våben virket efter hensigten med en fart gik pigerne i gang med og tømme de to biler for de velkendte og brug bar forsyninger vand mad skud våben og andet.
Maria undret sig over hvorfor fanden the Amigos var dumme nok hvergang til og have ramper på deres militær lastbiler til og få det ned af og oven i købet smide hjul på. vejen de have angrebet fra var bred og solen skinnede varmt mændene ville først tro at lyden der nu kom var fra deres egene venner som kom i en helikopter men nej det var Mina og hendes ven pan og kuffe trunten som hun blev kaldt der kom gode venner af Maria. ch 49 mohawk helikopter landet på den højere side hvor piloten og de 2 andre sprang frem og skubbet kasserne op mens Maria og Sita gik med hævet våben mod den lastbil de endnu ikke have tømt hvor gaven sad i. de flået den op og der sad en person Maria ikke kunne vurdere om var mand eller kvinde.  

Maria's som nu have levet en god del af hendes lange liv siden hun flygtet fra hendes gamle fængsel var blevet pænt god til spansk og hun råbte på spansk men personen lod til ikke og forstå noget med et blik på Sita sprang Maria op i lastvognen som var en fange transport. Sita's våben peget lige på hovedet af personen mens Maria greb de bundene hænder og ræv personen op i et ryk som ville være yderst smerte fuld men gjorde personen bare en smule modstand ville vedkommende få en kugle for panden. Maria greb den person og trak personen ud mens hun snakket på spansk de hoppet ud og pluslig slog en tanke hende og hun slog over i engelsk.
"undskyld den behandling men vi har ikke tid til og forklare vi skal" nærmest som om en kendte hendes svar blev vinduet der hvor personen hovede lige have været sprængt i stykker fra et skud og Maria så op af bakken mens hendes venner satte sig i klar til og give igen for de soldater som så småt have regnet det hele ud. alle forsyningerne var i den store ch 49 mohawk helikopter Maria smed sig på jorden med personen og hun talte på engelsk med alvor i stemmen.
"navnet for du vide når vi kommer væk bare gør som jeg siger vi gør dig ikke noget ondt når vi væk du velkommen til og blive sat af men lige nu skal vi væk forstået"

Det hele var sløret...hendes hoved gjorde ondt. Hun var lige vågnet og anede ikke, hvor hun var. En bil? Men hun havde jo lige været i Blackwood. Langsomt begyndte hun at føle frygt, men der var et eller andet, der dæmpede det, så hun ikke kunne skifte. Alt føltes tungt og det hele snurrede. Hun så forvirret rundt med halvlukkede øjne. Hvorfor var hendes øjenlåg så tunge. En stærk trang til at sove sad i hele hendes krop, men noget skreg til hende, at hun skulle lade være, at noget ville gå grueligt galt, hvis hun lagde sig til at sove. Gradvist begyndte minderne at komme tilbage, minderne om, hvorfor hun var her.

Det havde været nat...nat da de kom. Der havde været nogle folk, der brød ind i huset, hvor hun eller rettere de boede, imens hun sov. Selvfølgelig var hun hurtigt blevet bange og havde skiftet. Akira havde prøvet at slå dem allesammen ihjel, hvilket ikke var gået særlig godt. På grund af hans følelse af afmagt irritation og vrede var han skiftet over til Akemi igen. Men før frygten kunne nå at overtage, havde nogen stukket hende med en nål. Der måtte have været et eller andet bedøvende stof i, for hun var pludselig blevet enormt træt og besvimede. Nu var hun så vågnet op i den her bil med bundende hænder, og kunne ikke kontakte sin bror, lige meget, hvor meget hun prøvede. *Akira...Akira,* kaldte hun desperat via deres telepatiske forbindelse, men hun kunne ikke komme i kontakt med ham, det var som om han sov. Måske havde bedøvelsen sløvet forbindelsen. Stille tårer begyndte at løbe ned af hendes kinder. Pludselig blev bilens dør brudt op og nogle maskeklædte kvinder væltede ind. Den ene rettede en pistol mod Akemis hoved, og den anden person rev hende hårdhændet op. Et svagt hulk kom over hendes læber og hun bed sig hårdt i underlæben for ikke at sige noget. De talte til hende på spansk. Eller hun troede nok det var spansk, hun forstod det ikke rigtig. Hun forstod japansk, hvilket var hendes førstesprog og så selvfølgelig engelsk.

Efter noget tid, så det dog ud til at gå op for kvinden med det lyserøde hår, at Akemi ikke forstod hende, i hvert fald slog hun over i engelsk. Kvinden trak hende hurtigt væk fra det sted, hvor hun stod og et skud sprængte ruden i stykker.
Pludselig blev hun kastet ned på jorden. 
Til spørgsmålet om hun havde forstået sagde Akemi intet, men nikkede kort.

Maria kigget på personen som lå ved siden af hende og var glad for personen forstod at hvad end der skete skulle hun makke rat der ud over så personen hellere ikke særlig gammel ud. Maria husket tilbage på hendes minder og rystet ved tanken om de ting hun have gået igennem.
pluslig skreg Maria noget på Spansk og den rødhåret dreng smilet stort Sita som have kastet sig bag den lastvogn personen have sat hørte det også og stillet sig frem Maria og personen lå nu under skuddene fra den kvinde der have sigtet på Akemi/Akira hoved før det tvang fjerne på bakken til og holde sig i dækning mens drengen løb over det åbne område hen til den store Helikopter og flået døren op til styrehuset. han begyndte og trykke rundt men intet så ud til og virke ude fra.

Maria hævet hendes hånd til det ene ører og et lille bip lød da hun trykket på en knap og talte på spansk dog kom der nogle tal og bogstaver på engelsk som Akemi/Akira kunne forstå men som nok ikke gav meget mening for hende.
"22-B 53-S 74-N" lød det fra Maria det gav på ingen måde mening at sige det ville de fleste synes. Sita blev ved med og skyde før hun svang sig bag bilen for lade og igen begyndte kuglerne flyve ned mod den lille gruppe mennesker hvor Akemi/Akira og Maria og de andre var. sten sprængtes rundt om dem glas blev knust og lyden af metal som blev revet op var tydelig i ørerne på folk.

pluslig uden varsel så Maria deres mulighed og råbte på spansk kvinden bag bilen løb frem og Maria ræv Akemi/Akira op og kastet personen i armene på Sita som greb hende og spænet over vejen mod helikopteren. skuddene fløj foran dem bag dem og på siderne men utroligt nok blev de ikke ramt. Sita kastet pigen bag en sten så hun landet ikke på en skadelig måde men så det kunne mærkes og svaret kom bag efter. en voldsom trykbølge ræv et træ op bag dem så det smadret ind i den tank der have kørt bag Akemi/Akira transport og lyden af metallets vinen var skinker. lige efter lyden fra de bomber der have lavet trykbølgen og det smadret metal var lyden af to jet Mortor der runget luften. kigget Akemi/Akira ville hun se 2 jet fly flyve over himlen væk fra dem efter have smidt bomberne.

Sita greb pigen og løb med hende mod helikopteren som var begyndt og starte og dreje rundt. Akemi/Akira ville have en stærk hyle tone i ørerende hvis hun ikke have beskyttelse på som de andre have i form af propper og ører snegle.
alle personerne på nær Maria var i helikopteren.
Akemi/Akira blev sat på et af sæderne og helikopteren var begyndt og lette svagt pluslig kom et par hænder til syne fra den åbne bagende og Pigen med det pinke hår og masken trak sig op.

da Maria var kommet ind begyndte bag enden og lukke og den store glas plade som var sat ind gjorde Akemi/Akira kunne se 3 lastbiler den hun have været i og 2 med forsyninger og en 1 og en panseret bil med maskingevær post på alt sammen var blevet smadret på den ene eller anden måde.
pluslig begyndte helikopteren hele svagt frem af så alle viste den fløj nu væk fra stedet og Akemi/Akira ville se hendes transport blive mindre og mindre.
Maria gik hen mod Akemi/Akira og satte sig ved siden af hendes tøj var blevet voldsomt beskidt hendes hår lettere filteret og hun have små hud afskrabninger.
hun satte hænderne bag ved hovedet og et lille klik lød hvor efter hun to masken af og viste hendes fine ansigt med nogle fortryllende grønne øjne. pluslig begyndte hun og tale engelsk til personen ved siden af.
"du må meget undskylde den hårdere behandling men vi have desvære ikke tid til og forklare dig det hele navnet er Maria og dette er mine venner" hun peget ud med hånden som for vise alle var hendes venner.

"jeg rat træt og formoder jeg også du er så jeg har et tilbud til dig du for lov til og komme med os til mit hjem der vil du kunne få lidt hvile fred ro til og komme dig noget mad og så du velkommen til og forlade os igen bare vi sætter dig af og du ikke ved hvor du er kommet fra det skyldes vores egen sikkerhed"

det var tydeligt hun talte sandt og nu kom spørgsmålet til 1 milion.
"og hvem er du så vi regnet ikke lige med og finde et hmm barn"

glasporten bag i afsløret den dybeste jungle med skoven togen og så videre Akemi/Akira ville vide de var mere end langt væk hjemme fra blackwoods grantræer

Akemi sad lydløst i helikopteren og s§ ud på junglen, der langsomt blev mindre og mindre. Hun og hendes bror var helt sikkert langt væk hjemmefra, og hun savnede allerede den velkendte duft af grantræer og lyden af dyrene. "Nii-Chan ima dokoni irono," mumlede hun ud i luften, men hendes bror var stadig ikke til at komme i kontakt med via den telepatiske forbindelse. Fortvivlet skjulte hun ansigtet i hænderne. Det var på sådanne tidspunkter, hun normalt ville være blevet til sin bror Akira, men på grund af bedøvelsen, hun stadig havde i kroppen, sov hans bevidsthed gemt væk inde i hende. Hun fjernede hænderne fra sit ansigt og lagde pludselig mærke til, at kvinden med det lyserøde hår havde sat sig ved siden af hende. 
Hun så usikkert på hende med store blå øjne, imens hun præsenterede sig. "Jeg hedder Akemi, min bror Akira sover lige nu, tror jeg, jeg kan ikke nå ham," sagde hun, det sidste blev sagt i et fortvivlet tonefald. "Mange tak," sagde hun stille som svar på kvindens tilbud om mad og husly.

"Som sagt så hedder jeg Akemi, og mi bror Akira deler krop med mig, men hans bevidsthed sover lige nu," sagde hun i et forsøg på at forklare, hvem hun var.

folk begyndte og tage maskerne af og kigge lidt forivrede Akemi ikke mindst Maria så mere end forivrede. de grønne øjne så helt blanke ud ved Akemi forsøg på og forklare. Maria lage mærke til Akemi sløje svingende krop med et pludselig bævelse trak hun en nål op med blå væske og trykket den i nakken på Akemi og sprøjtet ind trak den ud igen mens hun rakte en klud til hende.
"undskyld du har fået sprøjtet potomotylanind ind i dig et stærkt bedøvelses middel der lammer centralnervesystemet og blokere dele af hjernen uden skadelig bivirkninger det eneste er du vil få black out og sove i u provokeret når som helst og ønsker jeg ikke har sprøjtet et middel ind i dig som vil virke om nogle minutter det vil fjerne bedøvelsen uden bivirkninger andet end dit ja pis kommer til og lugte i 3-4 dage men kan du vel leve med hvis du kan få kontakt til din bror"

Smilet var stort men på samme tid usikkert det var tydeligt Maria ikke andet hvordan personer kunne deles om en krop det var ja forkert for hende men hun prøvet og forstå og være i møde kommende det var tydeligt gæstfri var hun. pluslig forsvandt junglen og træne omslugte den store helikopter som bare fløj videre Akemi ville snart finde ud af de fløj inde i et kæmpe træ ikke bare stort nej kolossalt stort hvis hun vente hovedet og så ud af side døren ville hun se hangere med kanoner til og skyde fly afsted på hvor der hver kunne være 8 fly der var 3-4 hangere der ud over var der en støre metal bygning hvor helikoptere droner og andet var i en lang landings bane strøg langs en af grenene som var skåret til så den passet. træet var så stort at jet fly kunne starte og lande fra træets grene det overgik alt fra Blackwoods mega træer. pluslig kom metalmurene til syne for bag indgangen og maskinen landet og lemmen gik ned.

flere uniformeret væsner stod og smilet til Maria der rejste sig mens andre kom ind og to deres udstyr for lette dem en af mændene talte spansk til Maria og nikket til Akemi Maria talte tilbage og smilet til Akemi
hangeren de var landet i var fyldt med dele og helikoptere af forskellige typer alt fra moderne til gamle sataner til krigs maskiner og transport dyr til andet. flere mænd løb rundt og arbejdet nogle snakket andre sad og rodet med computere for se de Data de fik.

Hvis Akemi havde været friskere, ville hendes øjne sikkert skinne af deres sædvanelige barnlige nysgerrighed over at være landet i en hanger inde midt i et kæmpe træ, men selvom bedøvelsen var blevet taget ud, var hun stadig ikke helt på toppen. Så i stedet for at styrte rundt med julelys i øjnene og ligne en, der havde spist alt for meget sukker stod hun og så på det hele med øjne, der var en smule matte. Hun ikke så meget som lyttede til de mange spansktalende mænd, der løb rundt som hårdtarbejdende myrer in en myretue. Dog lyste hun op i et træt, men oprigtigt smil, da en velkendt og savnet stemme nåede hendes sind via den telepatiske forbindelse. *Akemi, hvor er du? Er du i sikkerhed, hvis de svin har gjort dig noget, skærer jeg dem i småstykker og fodre ulve med dem,* lød hendes brors stressede stemme, det var tydeligt, at han refererede til mændene, der havde kidnappet dem. "Nii-Chan," mumlede hun næppe hørligt og smilede. *Jeg er I sikkerhed, der kom nogle og hjælpe os en der hedder Maria og hendes venner, vi er i deres hovedkvarter nu,* svarede hun via telepati. Hun var så lykkelig, hun havde fået sin bror igen. Faktisk var hun så¨lykkelig, at tårerne stod hende ud af øjnene og grundet det faktum, at bedøvelsen ikke længere virkede, var det nu muligt for hende at skifte. Så Cirka et minut efter, at hun var begyndt at græde, forsvandt hun og blev erstattet af en bekymretudseende dreng, der lignede hende nok til at være hendes tvillingebror, hvilket han på mange måder også var.

Maria satte sig ned foran Akira som hun troede var Akemi og begyndte og snakke Maria var ikke meget højere hendes højde var lidt over 160 og hun var en forbandet flot kvinde der kunne tænde selv de tørste drenge.

de grønne øjne smilede mens hun rakte hånden frem.
"nå Akemi hvad med du tager med mig ned i min lejlighed der du i sikkerhed og vi kan få noget mad bragt derhen du må være sulten og så kan jeg hører hvor du kommer fra og hvad du er for en og noget om din bror jeg må indrømme jeg ikke helt har forstået hvad du mener med sind og alt det men håber du kan forklarer mig det"

hendes riffel gang over armen og alt i hangeren var på højtryk uden for den store åbne port rakte junglen sig i et grønt hav det luften var tyg af vanddamp noget som ingen fra norden var vand til og lydene fra skoven var meget mere levende fugle fløj rundt og det var tydeligt på træerne de overgik alle de højeste træer i blackwood
det måtte også være en mærkelig oplevelse for Akira som have kæmpet med nogle i norden og pluslig vågne op så langt væk hjemme fra. med en kvinde som sad på hug foran med et våben og så så venlig ud.

et kort hang på en kasse hvor der stod blackwood og viste helevejen ned til the Megaton city den store by og måske ville pladserne falde på plads for dem hvor de var de ville ikke komme hjem før om lang tid selv med god hjælp rejsen have taget over 3 måneder hvor de have sovet.

Akira stirrede undrende på Maria med et blik, der mere end noget skreg, hvem helved er du, og hvis du har gjort min søster noget, imens hun har været her, så flår jeg din strube ud og maler det her åndssvage sted rødt med dit blod. Han havde ikke den ringeste ide om, hvem denne pinkhårede grønøjede kvinde var, og han var totalt upåvirket af hendes skønhed. Han kunne godt se, at hun for mange andre drenge ville være smuk, men for ham var hun ikke mere værd end alle andre kvinder. Måske skyldtes dette, at Akira ikke ligefrem var den store romantiker, han havde andre vigtigere ting her i livet end romantik at beskytte Akemi bare for at nævne hovedmålet i hans liv. "Jeg er ikke Akemi, jeg er hendes bror Akira," sagde han i et køligt tonefald. Han lagde hovedet på skrå og stirrede mistroisk på hende gennem sammenknebne lyseblå øjne.

et forivret blik på kroppen og en underne tone kom fra Maria "hmmm" tydeligt hun ikke fattet noget hun satte sig på hende knæ foran ham og de grønne øjne gik fra venlige til et blik der svaret igen på den trussel der lå i øjne med hvis du så meget som prøver på det stikker jeg hånden op i røven på dig og river din fucking rygrad ud og fodrer den til mine hunde.

igen blev ansigtet venligt da hun bare skulle afmærke hvor langt denne Akira kunne gå hendes stemme lød forklarende da hun begyndte og snakke.
"undskyld Akemi eller Akira eller hvem du er jeg kan kun forholde mig til hvem jeg mødte før i den lastvogn vi angreb og redet personen fra The Amigos have vi ikke brudt ind have du jer ja undskyld ved ikke hvad jeg skal sige ligget i et forsknings center og været levende forsøgsdyr. så skru ned for dne forbandet mistillid og svar mig så hvad fanden sker der lige det ene øjeblik heder du et og er sød og venlig og bombet efter turen det forstår jeg næste øjeblik er du en fucking nar der truer mig efter vi har spildt mange rå stoffer på og rede dig eller jer eller hvad fanden du vil sige så nu stiller jeg nogle spøgersmål ellers kan du blive kylet ud fra den her hangar og skride af HT hvad fanden er du og hvorfor er du så agrasiv efter vi lige har redet dig"

folkende om Maria kigget på den pinkhåret pige der nærmest lignet i spørgsmålstegn mens hendes ansigt var rødt af raceri denne persons frækhed hun tilbød mad og husly og blev truet hendes Tavor riffel hang over skulderne og var tydelig sådan som hun sad på hug.

"hvis du kan snakke med din søster din forpulet nar Akrmaia eller hvad du kalde dig så spøger forhelevede Akemi om vi er gode nok og hvad der sket mens du har ligget og fået dig en forbandet morfar for deler i krop ville det være syndt og smadrer så sød en person bare fordi der bor sådan et røvhold der inde"

Det var tydeligt Maria ikke vil angribe men følte sig mere end fornærmet og spyttet på over Akira's opførsel

Akira lukkede øjnene i irritation og søgte efter den telepatiske forbindelse. *Du kan godt tage det roligt Nii-Chan, det er Maria, hun hjalp os,* sagde hans søster i et lettere uroligt tonefald. Det var tydeligt, at hun var bange for, hvad Maria ville gøre ved Akira, hvis han pissede hende for meget af. Både fordi de delte kroppen, men mest fordi hun elskede sin bror for meget til at bære tanken om, at der kunne ske ham noget. *Godt så, hvis du siger god for hende, normalt villle jeg ikke helt stole på din dømmekraft, men i dag vil jeg lige gøre en undtagelse,* sagde han og ubevidst fandt et oprigtigt smil vej til hans læber. *Men hun er stadig irriterende,* sagde han i et køligt tonefald, men stadig smilende. *Det er kun fordi, du irritere hende Nii-Chan,* svarede Akemi i sit sædvanelige muntre og let barnlige tonefald.
Akira åbnede igen øjnene og så på Maria. Det var stadig tydligt, at de to ikke ligefrem var bedste venner, men noget af kulden og mistænksomheden var forsvundet fra hans lyseblå blik. "Okay jeg stoler på jer," proklamerede han kort.

et underligt ansigt udtryk kom fra Maria hvor efter hun så på hendes venner og medlemmer hun talte lidt spansk før hun gjorde tegn til Akria om at følge med hende hen til en dør som førte ind i træet.

hun gik og håbet Akira ville følge med. hun gik langsomt ind af en gang og begge sider var våben skabe og andet udstyr til kamp hun drejet til højere og stoppet foran en kæmpe metal dør hvor hun trykket på en knap der stod hun og ventet i stilhed omkring 15 minutters tid.

efter ventetiden lød et lille ding og Maria stillet sig ind og ventet på den sjove person der have sagt god for hende

Akira fulgte en smule modvilligt efter Maria. Han brød sig ikke rigtig om det her pg han blev langsomt mere og mere irriteret over det. Denne gang prøvede han ikke at holde følelserne i stak.*Det er nok bedst, hvis du tager over søs, af en eller anden grund kan hende Maria godt lide dig,* sagde han med et lille smil. Han gik de sidste par skridt ind i elevatoren og stillede sig i det ene hjørne. Pludselig blev elevatorens indre kortvarigt oplyst af en sølvfarvet glød og Akemi stod igen i Akiras sted. "Jeg undskylder på min brors vegne, det er ikke hans mening at være led, han er bare en smule paranoid pg prøver at beskytte mig, jeg har fået os ud i problemer ret ofte," forklarede hun, da hun følte et stærkt behov for at forsvare sin bror.

Maria blinket af på grund af det stærke lys og så på Akemi som nu snakket på hendes brors vejene. smilet kom frem på Maria's læber da hun opdaget Akemi var kommet tilbage og hun smilet mens hun trygget på en knap og elevatoren begyndte langsomt og køre. da den have kørt lidt kom et glas vindue frem så man kunne se udover junglen og dens solned gang det var et smukt syn og Maria smilet mens hun nød det hendes stemme var svag da hun sagde noget til Akemi men forklarende.
"gør ikke noget jeg bare ikke vand til 2 personer i en krop det nyt for mig og der ud over pisset det mig voldsomt af at han truet mig efter have redet jeres liv og tilbudt jer husly forstå mig rat han var i gang med og bringe jer mere i farer her over for mig end du nogen sinde kommer til"

smilet kom frem på Marias mund og det var varmt de kørte nogle minutter i nu efter 20 minutters tid hvor Akemi have set hele junglens dele fra glasset forsvandt elevatoren ned i jorden yderlig 10 minutter gik før et ding lød og døren åbnet sig for Akemi og en kæmpe gang på flere etageres kom frem i siderne lå butikker som GUNSHOPS spisekæder tøj legetøj overlevelses udstyr og meget andet den underjordsike base var oplyst af nogle varme lys som ikke skar i øjne flere skilte viste gader adlinger Maria begyndte og gå mod boligblok 5A mens hun greb Akemi's hånd og smilet mens hun snakket og trak hende blidt med.

"hold dig tæt til mig du kan nemt farer vild her vi har 3 butiks gader og 4 boligblokke under jorden der ud over kender vi ikke største delen af basen i nu"

de gik lidt mellem gange nogle blev en mands andre blev store gader igen dog stoppet de plusligt over for en tyk metal dør Maria satte hånden på en scaner og døren åbnet sig.
en stor stue moderne med nye møbler og tæpper kom frem et stort akvarium var væggen mellem stuen og køkkenet det var holdt i lyse cream farver og skin var over alt en brænde ovn var i sidden og gav en hyggelig stemning sammen med de mange skin rundt omkring.
maria smilet til Akemi mens hun talte
"det ikke meget men det mit ydmyge hjem her kan du og din bror bo hvis i lyster her sikkert og ro til i kan komme jer og fortælle mig alt hvad i laver her i lader ikke til og være vand til denne del af verden"

hun slap Akemi's hånd og gik hen til en væg telefon og tog røret af og kigget på Akemi.
"noget særligt i ønsker af mad"

Akemi så imponeret rundt i Marias lejlighed. "Wow, hvordan er det her ikke meget, det er vildt sejt," sagde hun og var nu tilbage i sin sædvanelige næsten hyper sindsstemning. Hun så på akvariet og smilede. Sådan et havde hun aldrig set før. Let prikkede hun til akvariets glas, men kom så i tanke om, at fiskene nok ikke ville bryde sig om det og lod være. "Gomenazai," mumlede hun hurtigt til fiskene og vente sig så væk for at kigge på de andre ting. "Uuuh ild," udbrød hun og satte sig over foran brandeovnen og stirrede ind i flammerne. Først da Maria spurgte, gik det op for Akemi, hvor sulten hun egentlig var. "Hmmm," funderede hun et øjeblik med hovedet på skrå og lukkede øjne. Lidt efter lyste hendes ansigt dog op i et smil. "Har du sushi? spurgte hun muntert.

Maria kigget med rolige øjne og så på Akemi mens hun smilet over se den lille hypper pige løbe rundt det var sådanne syn der gav hende håb om verden nok skulle blive god igen og fik hende til og blive ved med og kæmpe. hun talte på spansk i telefonen da Akemi spurgte om sushi og forklaret hvad det var men rystet trist til Akemi og talte så på spansk igen lidt tid og lage så på med et stort smil og gik hen til Akemi og smilet mens hun med en rolig stemme snakket.
"vi har desværre ikke sushi da ris er voldsomme dyre i vore dage Akemi krigene har jo raset og som du ved er mange ting steget voldsom i pris men har bestilt en støre buffe til os fra et af mine ynlings steder det kommer snart"

de smukke grønne øjne skinnet som stjennerne på en natte himmel der var en voldsom skønhed i dem som de stod i ildens skær da hun have halvt sat sig lagt sig ved siden af Akemi hun var overraskende smuk som hun sad der hun smilet til Akemi og rate hånden frem mod ilden som var i den åbne pajs og en svag underlig fornemmelse ville komme i Akemis krop som om hun trak mere luft ind på grund af mangel på ilt.
Maria åbnet nu den store hætte trøje så hun sad i BH da den røg af og et par store fjer beklædte vinger der var så varme at luften blev lidt uklar tæt på dem.
de vvar blandet med hvide og sorte fjer normalt var sorte fra faldne engle og hvide for rene engle men de var blandet her.

Marias vinger foldet sig ud og var faktisk rat store i forhånd til normale engle den udstrakte hånd begyndte svagt og kører rundt i luften i starten lignet det ikke noget men så begyndte ilden og gribe luften som om den åd krudt i der var usynligt og lå i luften Akemi kunne sagtens se at Maria ikke have nogle redskaber som normale Phonix'er og derfor brød det de fleste naturlove det Akemi så. alt i mens Maria flyttet hånden åd ilden luften længere frem ud af pejsen. Maria begyndte langsomt og lave små tegninger i luften af hjerter og andre simple tegninger med et smil efter nogle forskellige kom den normale luft tilbage og ilden forsvandt ud i luften med et lille puf

hun kigget lidt på Akemi som og ventet på de spørgsmål der ville komme muligvis men før Akemi kunne spøger lød en tone og Maria rejste sig og gik hen til hoved døren og smilet ved synet af et stort rullebor fyldt med mange former for mad.
hun trak det ind og der var omkring 25 ratter 4 slags grønsager og den slags 4 sovse og små hapser alt fra røget fisk til flamberet blæksprutte ligne ting var der and og frugter og henkogte gryder nogle duftet virkelig af kød mens andre duftet af himmelske frugter som ingen kunne forstille sig duften af. nogle af ratterende var med sovse i andre med små sovse ved siden af noget af maden have skilte til ærer for Akemi med små mænd der spyttet ild med overskriftet (HOT!!!!!!!!!!) hver mand på ratten viste hvor hot det var Maria greb en med 3 mænd ud 9 det hun to var et spyd hun gnasket lidt i det var tydeligt hun var vand til stærk mad (OBS 3 mænd svarer alså til rat hotte chiller omkring 5-9 stærker end normale)

hun smilte og to den bakke der ville udgør deres bor og smed noget af maden oven på og gik hen til pejsen igen og satte sig ved Akemi som nu stod over for en masse valgmuligheder inden for hendes mad med stærk mad og alt muligt andet hun ikke kunne se hvad var men duften var indtæns krydret friskt stærkt og sød der blev spillet på alle sanserne i dette køkken.
en lille blid stemme kom fra Maria
"værsgo"

"Tak," sagde Akemi helt overvældet og lagde hovedet på skrå og kiggede med store blå øjne på maden. Aldrig i sit liv havde hun set så store mængder af mad. Så store mængder af noget var i det hele taget noget hun kun kunne forestille sig, at kongelige eller andre vigtige personer kunne få adgang til. Og så alligevel nu hun tænkte over det, måtte Maria også være en ret vigtig person. Det stod efterhånden ret klart for Akemi, at det måtte være Maria, der ledede denne organisation. Forsigtigt tog hun en dyb indåndning og prøvede ud fra duftene at finde noget, hun ville kunne lide. Efter en længere indre debat bestemte hun sig for en nuddelret med grønsager og kylling og noget sur/sød sauce henover. Med øvede fingre spiste hun sin mad med spisepinde. En svær kunst for mange, men Akemi og hendes bror var vokset op med asiatisk mad, så det var intet problem for nogle af dem.

Maria så på den lille pige der spiste lystig og hendes stemme lød mens hun leget med noget ild i luften hendes hænder fløj gennem luften og som en sulten fisk efter en spinder i vandet fulde ilden efter hendes finger i den blå luft hvor det brød naturlovende.

"sig mig Akemi hvad laver du her og hvad er det for et sprog du konstant mumler på jeg er rat nyskerig du virker ikke til og være her fra og du må derfor have en meget spænde historie om hvordan du havnet i den last vogn"

det var ikke Maria's ønske at virke på trængende men hun var nød til og have svar inden længe ville nogle af hendes overordnet komme og bede om en mundtlig rapport og skælde hende ud over have brudt en masse regler om at fører mulige fjender ind i private områder da det kunne bringe hele basen i farer.
de store vinger sad afslappet på Maria og hendes grønne øjne kigget på Akemi mens hun smagte på hendes næste spørgsmål og hun fik endelig formuleret det på den måde hun følte der ville være mindst stødene for Akemi.

"akemi hvad er du endelig alså af hvad jeg har set er dig og din bror i samme krop men har i været født hver for sig og så slået sammen eller hvordan jeg ander ikke hvad du er og er meget nyskerig om det og måske kunne du forklare din bror om mig og lade mig tale med ham hvis han er mere afslappet om mig jeg er ikke fjentlig bare klar over hvor jeg har jer og ville hjælpe mig meget til rapporten hvis jeg kunne få lidt svar på mine mange spørgsmål om jer 2 håber det okay for dig jer øhhh ja undskyld ved ikke hvordan jeg skal håndtere det der kun en krop og en person nu og det er ja forvirende"

hun pustet opgivende ud og sænket hoved og et lille puf fik ilden til og gå ud det var tydeligt at Akemi og hendse bror Akria virkelig gav hende en brain fuckker tur der var stor da hun slet ikke kunne finde nogen box og smide dem i inde i hovedet.