[Uafsluttet] Ikke så godt planlagt(Demian + phoenix)

Sted: tæt ved the wolf clan.
Tid: eftermiddag aften agtig
Vejr: køligt, små blæsen

en rolig lyd af skridt der bevægede sig over skovbunden, blandede sig med den svage vind i bladene og de få fulge piben der kunne høres i næsten hele skoven. den lange mærke frakke blafrede let i vinden ligesom det snehvide pjuske hår. det havde været en lang rejse ind til videre og ledetråden var ikke sikker. Demian havde været på sin lange rejse i flere måneder nu og havde endelig fundet frem til dette varulve koble han havde fået afvide at hans nieses far ville leve i og derfor nok også hans søster.. ellers ville han nok kunne finde nogen der kunne fortælle ham om hans søsters placering i denne verden.
den unge varulv var dog bevist om at han muligvis ikke ville blive mødt med velkomst og glade smil i dette fremmede koble. det var ikke fordi han kom fra et koble der havde det helt gode rygte. men i denne del af verdenen var der nok ikke mange der havde hørt om det. så han håbede på de ville tage fint imod ham, som en fremmed rejsene. han havde fået afvide denne flok vidst nok skulel være venlige nok.
det meste var sikkert rygter, men han havde ikke andet at gå ud fra og han kunne ikke komme hjem før han havde klaret sin mission. Demian tog en dyb ind¨ånding af den næsten friske luft og kørte let en hånd igennem det pjuskede hår, hvorefter han lagde hånden på skaftet af hans sværd. et sværd der var lavet præcis efter hans vægt og dygtighed.. special lavet til ham. han havde flere tilbage i hans lejede hjem, men dette var hans ynglings og det han kæmpede mest med.
han stoppede roligt op da færden af andre varulve og få andre væsner blev stærkere. det måtte betyde han var tæt på og nok snart var ved hans mål. så skulle han bare finde deres alpha og finde ud af om Violets såkaldte mage var et sted så han kunne komme til sin søster.

//sorry det blev så kort men er så dårlig til at starte emner op ;)

Tøj: En sort top som sidder tæt ind til hendes krop, grønne militær bukser og sorte militær støvler.
Våben og køretøj: hun bære selv 2 M9’er og en sniper. En enkelt vogn, inde i vogne er der en enkelt maskinkanon.
Deling: en lille deling med 10 varulve og 2 Cyborgs

Phoenix havde fået æren af at tjekke området, men hun var ikke helt så begejstret. Der var mange ting hun skulle have ordnet der hjemme, specielt hendes nærkampstræning, men sådan kunne det ikke blive i dag.
Hun sad ved passager siden da hun ikke havde fået mulighed for at tage kørekortet. ”Hold jer på stilke folkens.” hendes stemme var lav men høj nok til at de kunne høre hende.
Radioen var tændt og da deres ynglings sang blev spillet skruede Phoenix op og alle sang med. De ramte ikke tonerne men det var hyggeligt. Humøret vat højt og det kunne ikke være meget bedre, end det var nu.
Phoenix tænkte på hvad der kunne ske hvis de lige tog et smut forbi havnebyen og købte noget, og som hun så det ville der ikke ske noget ved det.
”Hey! Hvad siger i til at vi smutter forbi byen når vi er færdige?” Dem der sad bagved jublede og trampede i bunden. ”Det tager jeg som et ja.” hun smilede og lagde sig tilbage.
Det blæste svagt og hendes vindue var åbent. Det var ikke ret længe siden hun havde farvet sit hår, men de snehvide hår var på vej igen. ”Hvorfor holder det ikke?” spurgte hun Sasha der kørte. ”Du har bare købt det forkerte eller noget.” Sasha smilede og trykkede lidt mere på speederen.

Efter at være kørt et godt stykke kunne hun se en skikkelse i det fjerne. ”Stop!” beordrede Phoenix og bankede på væggen. Alle hoppede ud ad bilen. Phoenix var den første. ”Godt 5 på hver side. Dig og dig ind i vognene og klar gør maskingeværet!” de nikkede og gjorde som hun bad om. ”Godt roligt fem.” Sasha trykkede på speederen og vognen kørte frem.

Da de var tæt nok på til at kunne se det var en person med hvidt pjusket hår råbte hun højt. ”EY! HVEM FANDEN ER DU? KOM VÆK ELLER VI SKYDER DIG NED!” Phoenix gjorde tegn til at lade maskinkanonen. Det lød et klik og den kom op ad bilens tag. ’Hvis han er klog går han sin vej og kommer ikke tilbage…’

Demian fik øje på et køre tøj i det fjerne og fik et roligt smil på læben. det måtte vidst være en patruljevogn. han kunne med sine stærke ulve høre svagt høre musikken og med et lille knæk til den ene side, fik hans sin nakke til at lysne sig lidt. de hyggede sig vidst. det kunne måske gøre det nemmere for ham.
han stod roligt og egentlig bare ventede på bilen skulle opdage ham. hånden der lå på hans sværd skaft var iklædt et sort og meget slidt leder hanske. han var eller i klædt en lang mørk frakke. han havde nogle slidte mørke bukser og en kridt hvis skjorte der stod halvt åben.
endelig stoppede bilen og han kunne lige ane hvor mange der var og at de delte sig op, hvorefter bilen kørte videre igen. endelig hørte han lyd, en kvinde der råbte.. eller en pige? det lød lidt for piget til at være en voksen kvinde. han løftede langsomt sine hænder på i luften, for at vidse han intet ville gøre. dog var en klar til at bruge sit kraftfæld i tilfælde af de faktisk ville skyde ham. langsomt gik han mod dem med elegante og rolige skridt. han var en ung mand med stor elegance og kontrol over sin krop "jeg kommer med fred" hans stemme havde en små hæs og meget sprød stemme, den lød nærmest kælende.

Hun kunne svagt se at han rakte hænderne i vejret og kiggede på Sasha. ”Kør mig hen mod ham, hvis der sker noget så kør hjem og underet Alpha’en og Beta’en, det er en ordre.” Sasha nikkede modvilligt. Phoenix ladede sin pistol og hoppede ind.
Sasha trådte hårdt på speederen og drønede frem mod ham. Phoenix kunne nemt høre hvad han sagde og smilede svagt. ”Som om jeg hopper på den. Stop her, jeg går selv det sidste stykke.” hun sprang ud ad bilen og rettede sig op.
Han så mystisk ud. Den halvt åbne skjorte, slidte bukser og en frakke. Hun bed sig i læben da hun var halvanden meter fra ham. Han var i den grad tiltrækkende for hende, men om det var fordi det var længe siden hun havde set en ung fyr, vidste hun ikke.
Men følelserne blev skubbet til side. En hård og kold tøs kom frem i stedet. ”Godt, hvordan kan jeg så vide at du ikke bare lyver?” Hvæsede hun og strammede sit greb om hendes M9.
’Hvis du ikke passer på kommer du i STORE problemer søde ven.’ Tænkte hun og smilede.
De lavt hængende bukser viste lidt af hendes maveskind, toppen sad godt omkring hendes barm og viste lidt for meget, mente nogen. Men et flot ydre, kunne nemt bedrage det indre vanvid.

Demian senkede roligt hænderne da bilen hurtigt kørte imod ham, dog tog han igen forhastede handlinger og stod bare helt fredeligt med en indre parat sind til at lave et kraftskjold, hvis denne bil ikke stoppede. men da han så den unge varulv hoppede ud og bilen stoppede, tegnede sig et roligt og rimelig charmerene smil på hans læber.
han bukkede høfligt for hende for at vidse underdanlighed og virkelig vrke så ærlig om hans intentioner som muligt "jeg er bare en enlig varulv der leder efter ly" sagde han med hans ynderst charmerende stemme og sendte hende et roligt smil. han betragtede hende i noget tid. han så de svag antydninger af hvide hår i hendes eller brune hår og de røde øjne virkede utrolig stærke. men hun var ung og det var tydeligt. han gik nogle roligt skridt helt tæt på hende og tog let fat i hendes hage med hans slanke dog stærke fingre "hvorfor patruljere en ung smuk varulv, når hun burrde blive vartet op af en underdanlig mage" sagde han charmerene og så hende direkte ind i øjnene med et intens blik. han var ikke bange for denne tøs.. han kendte ikke til frygt, så hendes truene signaler sagde ham ikke noget. hans krystal blå øjne rettede sig mod bilen med et tænksomt blik, hvorefter han langsomt så ned i de røde øjne igen med et charmerende smil.

Hun så godt det charmerne smil og ignorerede det. 'du skal ikke falde for det, det gør du bare ikke. Han leger med dig, som en kat med en mus.' tankerne fløj igennem hendes hoved og blev ved med at gentage sig. Da han bukkede smilede hun skævt og lagde hovedet på skrå.
"hvorfor er du så her ude? Her er ingen." hendes stemme var stadig kold. Igen strammede hun grebet om hendes M9.
Imens han tådte hen til hende og tog om hendes hage, sprang hendes hjerte et slag over og alle alarmer gik igang. 'slå ham, få ham til at slippe, han røre dig.' ubehagelige minder kom frem bagerst i hendes hjerne.
"slip mig!" hvæsede hun hæst og borede sine øjne ind i hans. Hendes knoger blev helt hvide og al farve forsvandt fra hendes ansigt. "slip mig." hun puffede til ham og trådte et skridt tilbage. Hun kom i tanke om at han havde sagt noget til hende og hvæsede: "fordi jeg hader at være opvardet. Og jeg patruljere pga. Jeg fik besked på det. Ellers andet, for hvis du ikke snart forsvinder pløkker jeg dig ned og efterlader dig som en hulede ost." hun smilede ondt og vendte sig om mod vognen. Hun piftede en enkelt gang og bilen satte i gear.
Sasha kørte og stoppede bagved Phoenix. "ja?" lød det fra den unge pige. "kør tilbage til de andre men hold et vågent øje og kald på nogen af de ander der kør i områedet." Sasha nikkede og så skebtisk på den unge mand.
Til sidst bakkede hun og nikkede til Phoenix.
Roligt vendte hun opmærksomheden mod fyren igen og vendtede på svar.

Demian hævede det ene øjenbryn da hun reagerede så voldsomt på han havde rørt hende. han slap hende roligt og lod hende bare skubbe til ham. han lagde hovedet langsomt på skrå og så roligt på den lille varulv. først svarede han ikke på hendes første spørgsmål, da hendes reaktion havde undret ham lidt.. ikke fordi han havde regnet med en god og positiv reaktion, men hun virkede nærmest som om hun blev bange? et skævt smil tegnede sig på den charmerene drengs læber "i er vidst ikke så gæstfri her.. en skam.. har du prøvet at blive opvardet? altså på den rigtige måde?" sagde han roligt og rettede igen hovedet op langsomt og roligt. igen rettede han blikket på bilen da den kom hen og de havde deres lille samtale "hmm er i virkelig så bange for mig?" sagde han roligt mest til sig selv, dog var han bevist om varulven ville kunne høre ham. han knækkede roligt med nakken og tog en dyb indånden "og for at svare dig smukke frøken.. jeg ved der ligger en klan ikke langt herfra.. jeg ved faktisk dette er jeres territorium.. som sagt jeg er bare en enlig varulv der leder efter ly.." sagde han meget oprigtigt. det var egentlig også sandt, det var måske bare ikke hele sandheden. hans blik var nu rettet direkte ind i de røde øjne og et roligt og stadig charmerene smil dekorerede hans ansigt.

Da han spurgte hende så direkte, forsvandt noget at den hårde facade. "Nej det har jeg ikke, men når man er mig, vil man helst gøre tingene selv, næsten." hun smilede skævt til ham. Det yderste lag var væk, men der var meget mere tilbage. "Og nej vi er ikke gæst fri, men når der kommer en ung varulv bliver man nysgerrig og er oppe på dupperne." Svarede hun koldt.
Hun hørte godt hans spørgsmål og gik hen til ham. "Nej vi er ikke bange, nærmer forundret, og jeg har nogle krav jeg skal leve op til." hun lagde hovedet på skrå.
Der var mange ting som både advarede hende og fristede hende. Udsenet var fristende, men den måde han opførte sig på fik hende til at tænke sig om en ekstra gang.
Hun blev revet ud af hendes tanker da han snakkede igen. "Det kan godt være at du siger at du bare har brug for ly, men der ligger en by cirka 4 kilometer den vej." hun pegede bag ham. Efter at have stået lidt kunne hun høre 2 andre biler, så hun kiggede sig over skulderen. som hun hørte var der kommet 2 andre patruljer og havde sluttet sig til dem.
"Når, men så tror jeg at du måske skulle tage der hen og tage ly nede i byen." sagde hun kækt og sikrede sin pistol, hun følte sig ikke truet ved ham, men heller ikke tryg.
Der var så mange ting i hendes hoved og en af dem var denne varulv.

Demian lagde godt mærke til at noget af den hårde facade forsvandt. så det var muligt at komme ind til hende, men det ville nok blive svært.. spørgsmålet er om han havde tid til det "jeg forstår.. det giver da også mening, men en sule forkælelse er da rart en gang imellem" ssagde han roligt med et roligt smil på læben. hun så ud til at tænke.. mon han var nået ind til hende? han hørte så hendes ord og roligt kørte han en hånd igennem det snehvide hår hvordan skulle han svare på det? han forholdte sig derfor helt tavs og stod egentlig bare og betragtede den lille varulv. hans blik rettedes mod de to biler og et lille suk forlod ham. dette blev for besværligt. et roligt og charmerene smil tegnede sig igen åp hans læber, hvorefter han rettede de krystal blå øjne på pigen igen. han lod et lille grin forlade hans læber "i er virkelig ikke gæstfri.. ærgerligt.. men jeg har ikke tænkt mig at gå.. så må du skyde mig hvis du absolut synes det er nødvendigt" sagde han roligt, bukkede høftligr for de nyankommende, hvorefter han gik forbi pigen og videre forbi bilerne. han skulle nå til den lejr. han havde alle sinde stærke sanser fuldt opspændt så han var parat til at lave et kraftfælt hvis de skød efter ham. hans hånd lå nu igen på sværds skaft.

Hun himlede med øjnene. "Sikkert, men jeg er ikke typen som vil forkæles." Sagde hun koldt og så på ham.
Den rolige bevægelse han lavede med hånden fik hende til af længes. Længes efter en. I nogen hurtige bevægelse strakte og bøgede hun sine fingre. Det var så fristende at lade sig glide ind i mørket. Glide væk fra hendes pligt, væk fra alt og alle. 'Lad være med at sænke paraderne, du gør det ikke!' skreg hendes hoved. Og hun prøvede.
Da han bare gik forbi hende, mærkede hun noget inden i sig. "Det var da lige godt satans." Mumlede hun og betragtede ham lidt. "HVAD VENDTER I PÅ?! FÅ HAM DOG NED!" Råbte hun ad sine folk, der bare gloede på ham.
Da der ikke skete noget tog hun sin M9, afsikrede den, sigtede og skød. 4 skud hamrede med fuld kraft i mod hans ryg.
Phoenix smilede og løb hen mod ham. 'Håber fandeme ikke han havde skudsikkervest på... og han har bare at lytte til hvad jeg siger denne gang.' Tænkte hun med jubel.
Da hun passerede de to nyankommende patruljer, nikkede hun kort og fortsatte efter fyren. 'Sig nu han er såret, det ville gøre det hele så meget nemmere.' hendes hjerne var på sit højeste, alt hamrede der udad. tankerne var forskellige, men handlede primært om fyren. Det mystiske, det var noget hun kunne lide, alt andet var så kedeligt.

Demian holde et lille grin tilbage da ingen reagerede på at han bare gik og da han hørte igen råbe slog han diskret hænderne sammen så kraftfældet omringede ham. det var ikke synligt for det blotte øje og intet kunne gå igennem det. han hørte skudene og regnede i hovedet. i det skudene burde havde ramt ham hvis han ikke havde kraftfælden lod han sig falde til jorden. han lå hen stille imens han hørte hendes skridt. kraftfældet lod han forsvinde. han lå helt stille på maven og da han vidste denne unge varulv var helt henne ved ham for at tjekke om hun havde ramt, vente han sig roligt om på ryggen "hvad nu smukke?.. kan du ikke få nok af mig" sagde han drillende med den charmerende stemme og et roligt og charmerende smil på læben. han satte sig roligt op imens han så direkte ind i hendes øjne.. langsomt fik han rejst sig op så han stod helt tøt på pigen igen, aede hende blidt over kinden og gav hende et let kys på næsen imens han så direkte ind i hendes øjne med sine charmerende krystal blå øjne.

Da han faldt til jorden, smilede hun og grinede let. ”Hehe, jeg fik ham sq, håber han lærte en smule pli.” Hun satte sig ned ved siden af ham, men smilet ændrede sig da han selv vendte sig om og snakkede til hende. 'Det er umuligt... hvordan? Der er ikke spor efter kuglerne...'
"Hvordan er det muligt?" mumlede hun for sig selv. Da besluttede hun sig for at ændre taktik. "Nej, jeg kan bare ikke få nok, af dig." Hendes stemme var blød og et lille smil viste sig i hendes røde øjne.
Da han rørte hende over kinden og kyssede hendes næse. Rystede hun svagt. Flere minder kom frem fra de skjulte kasser i hendes hoved. Alle de ting som hun var blevet enig med sig om at glemme, var der når nogen rørte hende.
”Jeg fik aldrig fadt i dit navn.” hun smilede uskyldigt og prøvede at glemme de forfærdelige minder. Roligt lod hun sin ene hånd strejfe hans.
Hendes vejrtrækning var rolig og under kontrol.
Hun kiggede op på ham med store øjne. ’hvad laver jeg? Og hvorfor gør jeg det her?’ hun sukkede mildt. ”Hvorfor er du her? Og sig nu sandheden, jeg siger det ikke til nogen, det lover jeg.” hendes stemme var mild og uskyldig. En svag brise fangede noget af hendes hår og førte det over i mod den unge varulv.

Demian morede sig lidt over hendes reaktion, dog vidste han det ikke. han havde hørt hendes lille mumlen men lod hver med at sige noget da det ville være dumt at afsløre han evne nu. det ville være bedst hvis den kunne være en hemmelighed for dette koble i så langtid som muligt. han lagde emd det samme mærke til hvordan pigen ændrede personlighed og han vidste udmærkede godt hun bare spillede med, så han valgte bare at spille mere med "ja jeg ved det hvordan kan nogen overhoved modstå mig" sagde han drillende dog med en stor charme i stemmen. han lagde godt mærke til den svage rysten i hendes krop ved hans berøring. det undrede ham lidt, for det virkede som om det lå noget andet bag end at han var en fremmede. dog tænkte han ikke meget mere over det, da han hørte hendes spørgsmål "Demian.. og dit navn?" spurgte han roligt og med den store charme i stemmen. han sagde bevidst ikke hele sit navn, da han ikke var sikker på vor meget dette koble vidste om hans søster, men han ville ikke risikere noget. han mærkede hun strejfede hans hånd og det fik ham til at se endnu dybere ind i hendes røde øjne med sine krystal blå øjne. hans blik var stadig charmerende, men det var blevet mere kærlig og varmt. hun var jo en smuk kvinde og i en frisk alder. det røde øjne interesserede ham og den uskyldige milde stemme fangede hans interesse. først svarede han ikke på hendes spørgsmål, betragtede bare hendes røde øjne. en lille brise der legede med hendes brunde hår der dansede omkring dem afgav en duft og han fik snust dyb i næsebordene. med et lille skridt gik han helt tæt på hende og da han var højere end hende så han nu ned i hendes røde øjne med et varmt og kærligt blik med charmen liggende sig. langsomt og blidt nussede han blidt hendes kind med tommelfingeren imens han med det varme blik betragtede hendes øjne, hvorefter han langsomt kørte sin hånd op i der brunde hår og videre igennem det "Mmh.. jeg er her for at snakke med en af jeres beta ulve.. Kuuma.. jeg skal snakke med ham.. og bare rolig jeg vil ikke gøre jeres Koble noget ondt, jeg kommer i ren fred" han var fuldstændig ærlig i stemmen og det var tydeligt i hans blik at han mente det han sagde. han ville jo heller ikke dette koble noget ondt. roligt tog han hånden til sig da han havde kørt den igennem hendes hår, hvorefter han tog skritet tilbage igen så han ikke stod så tæt på hende "jeg undskylder hvis jeg har fået dig til at føle ubehag.. men din skønhed tiltaler mig og det greb mig et øjeblik... jeg beder om lov til at besøge jeres klan i den ed at jeg intet ondt gør nogle af jer" han blik var nu helt roligt igen og stemmen var høflig og rolig. han havde fundet tilbage i ham selv igen og lod sig ikke drage af denne pigens skønhed, dog træk hans instinkter i ham.

Da han svarede hende smilede hun lidt ”Demian.” hun smagte på ordet. ’Skal jeg sige mit navn? Er det nu klogt at sige det? Eller er jeg allerede i problemer til halsen?’ hun smilede svagt og kiggede ned. ”Tja, jeg hedder lidt af det hele, idiot, hvalp, tja, lidt af det hele.” hun talte med lav stemme og var lidt kæk i det. ’Smut huller længeleve.’ Jublede hendes indre.
Da han gik helt tæt indtil hende rødmede hun svagt. Hans klare blå øjne, det snehvide hår, den kække og charmerende stemme. Det hele tiltrak hende, alt i hende undtagen soldater-delen skreg på ham. ’Tag dig sammen, husk hvad du er og hvem du er!’ stemmen var hård og brutal. Tankerne fløj gennem hendes hoved og forvirrede hendes sind og normale tanker.
Imens han nussede hendes kind og førte en hånd gennem hendes hår, sukkede hun blidt og lagde hovedet let på skrå. ’du er fortabt!’ det var en svag stemme, men der var et lille håb, det var ikke meget, men lidt.
Men det hele stoppede da han nævnte Kuuma. Hun stivnede, hendes blod frøs til is, og hun var tilbage i den virkelige verden. Der hvor alt var kaos og det hele gik galt.
”Så du vil snakke med ham… tror jeg ikke.” Da han gik et skridt væk fra hende, byggedes der en ny facade. Den kolde side kom frem igen. ”Hm, kan overvejes.” sagde hun koldt og vendte sig om. ”Du kan måske møde ham, eller det tror jeg han bestemmer selv, for at være ærlig.” hun begyndte at går raskt tilbage mod de andre.
”Hvad så, hvad gør vi nu?” Spurgte Sasha, som stod op ad bilen og ventede på en ordre.
”Kør ud til jeres poster.” hun henvendte sig til de to patruljer der var kommet. ”Min gruppe, vi gør det her færdigt og tager hjem, holder en pause… eller hvad helvede i vil.” Det sidste mumlede hun svagt, men ingen stillede spørgsmål.
Alle gjorde som hun sagde og hurtigt var det kun Phoenix der manglede at hoppe ind i bilen. ”Hvad venter du på? Kom nu Phoenix.” Sasha talte højt. ”Tænker, hvis vi tog fyren med hjem, han vil snakke med Kuuma, hvad vil der så ske?” Sasha nikkede. ”Tag ham med, hvad end det er, er det nok vigtigt i og med at han er kommet helt her ud.” Phoenix nikkede, hun havde ret, der var mere i det end som så. ”Fint. Kør hen mod ham igen.”
Sasha gjorde det. ”HEY DEMIAN! Hop ind.” Phoenix lavede et kast med hovedet. ”Der er plads bag i.” Hendes stemme var kold og hård, intet afslørede hendes følelser, den hårde kolde militær leder var tilbage i hendes sind.

Demian tog en dyb indånding, da hun fik sin facade op igen. godt så svigtede hun ikke sine pligter, dog håbede han at han vil møde hende igen under andre omstændigheder. hun havde fanget hans interesse, så han var bestemt ikke færdig med hende. men han havde leget nok med hende nu. han så tavs efter hende da hun gik imod bilen, stadig med et roligt smil på læben. han skulle til at gå videre, da han jo stadig skulle mødes med denne Kuuma. han løftede roligt armene op over hovedet i at strak og lagde derefter hænderne bag hovedet imens han nød luften og lyttede til motorene starte og bilerne kørte. han gik med lukkede øjne og nød egentlig bare situationen, dog stoppede han roligt op da han hørte bilen ved siden af sig og pigens stemme. han åbnede det ene øje og så han på pigen med et charmerende smil "jeg takke smukke ulv" sagde han roligt og med et lidt ekstra charmerene stemme, hvorefter han let blinkede til hende og satte sig om bag ved i bilen. dette gik jo bedre en planlagt nu fik han oveni købet et lift. han lænede sig let tilbage med lukkede øjne og snuste dybt ned i lungerne duften af hendes hår sad stadig i hans næsebor og hendes aura var tydelig at mærke for ham selvom hun sad foran.

"Hey drenge, nu er i søde ved ham ik'?" spurgte hun de mænd der sad bag i. Hun kunne høre mumlen og grinede svagt.
I et hurtigt greb fik hun fat i en kalder og spurgte ind på basen hvor Kuuma var. Kort efter fik hun et svar.
Hun lænede sig ind mod Sasha og fortalte hvor de skulle hen. Hun nikkede kort. Speederen blev trykket i bund og bilen vendte i en hurtig bevægelse, med vindende dæk. "Du giver den bare gas, min tøs." sagde Phoenix højt og klappede på taget. Hun havde det sjovt i selskab med Sasha, men der var noget gemt under Phoenix glæde. Demian. Hun kunne ikke få ham ud af hovedet. 'tag dig sammen, han er ikke noget for dig. Glem ham.’ sagde hendes hoved, men var det nu også sandheden...
"Okay folkens som i kan se, er vi ikke på vej til basen." hun sukkede og grinede svagt. "For vi skal sq ned i byen!" soldaterne trampede i gulvet og hujede. "Rolig, vi skal lige kaste vores gæst ind til ulven." Sagde hun med dyb stemme og grinede højt. "Men, Demian, jeg kan ikke love for at du bliver taget i mod med åbne arme." hun sukkede og lagde hovedet tilbage.

Inde i byen var der til stoppet med mennesker. "Kom ud med jer! Alle sammen." råbte Phoenix og åbnede smækken. "Godt i har 2 timer her ned, og jeg gider ikke nogen der er så fulde at de ikke kan huske sit eget navn, så gør mig lige den tjeneste. Drik jer ikke i hegnet... Okay?" De mumlede. "ER DET FORSTÅET?!" Brølede Phoenix, hendes røde øjne lynede, der skulle svares ordentligt. "JA!" sagde de højt. "Fint, her om to timer. Smut med jer jeg kan ikke klare at, i står her og ligner nogen som gerne vil ud." Det sidste sagde hun i en venlig tone og med et smil på læben.
"Godt, Demian. Han er der inde. Du kan ikke over se ham. Høj, bred skuldret og kronraget. Nemt at se." Hun smilede kækt til ham. "Ses lige pludselig ik?" hun vendte sig om og stak hænderne i lommen og gik ind i mængden.

Demian så bare på de mænd der sad der omme med at roligt smil og nikkede høfligt til dem. de skræmte ham ikke. han lyttede til pigens stemme og sad og gættede på hvad hendes navn mon var. hun havde jo så fint smuget sig udenom præsentationen ved at fortælle kaldenavne. han så lidt rundt på de trampene mænd og grinte roligt for sig selv. de var trænet som militær folk det var tydeligt. barbarisk og hulemand agtig, men de hyggede sig da. de havde en del andre leve måde end han var van til så det morede ham at opleve den små primitive måde at være på. det var meget frit. bilen stoppede og han gik som den sidste ud. med det samme så han hen på pigen med det roligt smil og charmerende blå øjne. et lille nik indikerede et tak og han så mod clubben denne Kuuma skulle være på.. han lyttede lidt til ordrene og måden hendes mænd reagerede på. fuldstændig militær. han var oplært som kriger ikke militær mand, så det var ikke noget han var van til.
da mændene tog ud for at lege, rettede han blikket mod pigen "han skal nok falde for mig" sagde han med et lille grin, selvom han var sikker på denne Kuuma nok ikke ville kunne lide Demian hvis han bare vidste lidt og Demians søsters fortid. han bukkede høfligt som farvel "vi ses smukkke ulv" sagde han høfligt og små kælende, hvorefter han så efter hende med rolige øjne. da hun var ude f syne gik han mod clubben og mødt af en dørmand der vidst var en del af deres koble der ville have hans våben. roligt gav han sværdet fra sig og gik ind.


//out//