[Uafsluttet] Wait what? Am I dreaming or? (Phoenix, Selena og Demian)

//Okay jeg er personligt jo ikke med i emnet, men her har jeg opstillet emnet for jer og de personer, som i har med jer. Så må i selv lege med dem. :)Pointen på denne ekspedition er, at i er de første fra Nordamerika, som finder the Forbidden forest, på vejen har i stødt i en lidt halvskør mexicaner, som guider igennem skoven, som kun taler spansk og i har en med jer, som taler kvart spansk, så i har ingen ide om, hvor i er på vej hen. Når i så har nået det forbidden Forest, så vil efter et stykke tid møde dette væsen, som er på billedet nederst i mit indlæg. Jeg popper på et eller andet random tidspunkt ind emnet og styrer den indtil i har dræbt den eller flygtet ud af skoven.. :)Men beware! den er meget stærk og meget stor med hurtige bevægelige rødder op til ca 25 meter.
Emnet slutter når i kommer væk fra the forbidden forest og hvor i så er i den almindelige jungle og finder nogle jægere, som så fører jer til Dalminio, en by hvor allerede en del nordamerikanere har fundet sig vej til.
Men husk i styrer NPC'erne selv og her senere i dag kommer der beskrivelser om nogle planter, som i kan tage med i jeres emner. her er beskrivelsen om the forbidden forest//


Hurtigt kunne man have stillet sig det spørgsmål, var det ikke bedre, at man havde bare ladet vær? At man simpelthen havde haft stoppet op og fået indset, at det var måske ikke en super ide det her? Nogle drømme burde man bare ikke fuldende, når de hurtigt kunne flippe om på den anden side som en mønt og blive til ens værste mareridt.
Dog var dette nok en overdrivelse, for det var nok ikke det værste mareridt, bare et lille et måske og her er grundene.
Ikke nok med havde denne gruppe på 5 personer haft måtte kæmpe sig igennem Muernia, hvor de oven i købet farede vild, så ekspeditionsgruppen endte med, at de skulle være i hele 19 dage i Muernias klaustrofobiske og klamme tåger. Heldigvis de kun en gang stødt ind på en meget lille gruppe zombier og havde kun set nogle store skygger i tågen, men når man i alle de dage havde bare gået rundt totalt fugtigt af tågen, hvor kulden let kunne finde sig vej til dem alle i den kølige tåge, og at man havde konstant kigget foran sine fødder, for at ikke ende at drukne i nogle af de forræderiske vandpytter i mosen, som var dybere end man lige troede. Konstant under pres og stress havde noget tæret lidt på disse mennesker og menneskelignende væsner, som ellers havde fået den enestående chance for at være nogle af dem, som skulle se for første gang de nye lande, som straks havde bragt håb i masser af mennesker og væsner, da rygterne om det grønne var mere end en drøm for de fleste, som bare har levet konstant i Nordamerikas ørkner.
Gruppen bestod af en mandelig ældre leder herre, som var kampleder for en gruppe af videnskabsmænd. En 3 meter lang og dødsens giftig slange var altid ved hans side, da han var en beastcaller, og han havde ledet gruppen ind til videre, da han kendte naturen bedst af dem alle. To af hans mænd var videnskabsmænd, som meget gerne ville studere de nye omgivelser, og derfor havde disse tre folk, før de tog afsted, siddet i en kro på Armarillo. Byen havde spredt rygterne om, at disse tre folk stod og manglede 3 folk, som ville med dem, og de heldige vindere blev de to varulve Phoenix, Demian og så den mytiske dæmon Selena.

19 dage havde de vandret i Muernias tåger, men nu havde de vandret i 12 dage i det, som først havde været fantastisk, men som igen viste sig til at være et helvede. Da gruppen på den 19'ende dag havde pludseligt fundet sig selv stående med i det total grønne og frodige, hvor Muernias tåger ikke længere herskede og alt omkring dem udfoldede naturen sig i dens fora og farver. Smukt havde det været og videnskabsmændene havde været lykkelig, men som gamle Beastcaller ved navn Jakob havde sagt, så kendte de intet til denne jungle, derfor kendte de ikke dens fare. Hurtigt viste det sig, at det var godt at Jakob havde sørget for marchetter, da ellers havde de aldrig kunne nå igennem det ugennemtrængelige jungle, hvor der var enormt mange mytiske planter og de oplevede tit af se glimt af væsner, som intet lignede Nordamerika.
Efter d. 10 dag stødte de alle ind i en gammel og snakkende mand, hvor alle undtagen den ene unge videnskabsmand kunne forstå hans sprog. Det var tydeligt for dem alle, at den spansktalende mand var lettere sindsforvirret, men de havde alle ikke set et tegn af civilationsation og deres rationer var ved at løbe tør, da ingen turde at tage de mange smukke frugter her i junglen i frygt for forgiftning, og det, som videnskabsmanden kunne forstå på manden, så ville han bringe dem i sikkerhed.
Nu på 12 dagen havde de alle fulgt den spansktalende mand i to dage, som blev ved med at snakke konstant, som om alt omkring ham forstod hans sprog, og der var intet, som bevidnede om, at de nogensinde ville finde civilisation.
Pludselige stoppede manden med at snakke og den anden videnskabsmand sagde:
"ÅH GUD! endelig kunne han finde ud af at holde kæ..
Han stoppede sig selv med at snakke, da nu mødte de alle et syn, som nok ville gøre dem alle mundlamme. De stod nu i noget, som kunne ligne noget fra et eventyrland. Alle planterne her havde totalt skiftet farve til det modsatte, i stedet for de mange flotte nuancer af konstante grønne farver, så var nu alle planter blevet mørkelilla, men hvad smukkere var, så havde alle disse endnu meget mere eksotiske planter flotte og selvlysende blomster, aftegninger og pynt i alle regnbuens neonfarver.
Beastcallerens geigertæller brokkede sig lidt over, at nu var radioaktiviteten op på middel, men intet faretruende var ved det ind til videre.
Mens de alle stod og nok var mundlamme, så sagde den anden videnskabsmand.
"Wow! Lad os gå ind og se, hvad denne skov kan tilbyde os!
Beastcalleren så på den nye del af jungle med en alvorlig mine, han kunne ikke lide det, selvom han også var fascineret af den meget smukke jungle.
Men han kiggede sig pludseligt omkring, da hans slange gjorde ham opmærksom på noget, den gamle spanske mand var forsvundet! Selv de aura og sjælefornemmende væsner i gruppen kunne slet ikke mærke ham, som om han havde nået at flygte hurtigt nok væk til at han var ude for deres rækkevidde eller at junglen havde ædt ham.

Våben: 2 M9, og en M16 hængende over ryggen.
Tøj: militære bukser og militær støvler, samt en sort stram top. Hendes hår er mørkt og sat op i en hestehale.

Phoenix havde hørt at der var nogen som ville ud idet ukendte og nye område. Phoenix den altid eventyrlystne pige barn, ville sq gerne finde ud af hvad der gemte sig der ude, så hun havde søgt om at komme med.
Og hun blev da også ud trukket. Da Demian’s og Selena’s navn kom frem smilede hun. Selena, havde hun kun mødt en gang, men hun havde noget andet med Demian… men alt i alt, var hun glad for at det var de to hun skulle af sted med.

Phoenix’s fødder var begyndt at brokke sig lidt efter de mange dag. Små vabler var da også begyndt at blive dannet på hendes hæle, men hun havde nogle plastre og lignende med.
Det der før havde været klam tåge, var blevet flot og frodig jungle. Phoenix havde måbet, hun var klart imponeret over det. ’hvordan kan det her være muligt?! Der er intet som dette… eller ikke af det jeg har set.’ Tænkte hun og så sig om.
Jakob, var yders genial. Han havde macheter med. Til at starte med havde det været en yderst latterlig idé, men da de jo skulle igennem junglens underskov, var det nu ret smart. De væsner de så, var overhovedet ikke som dem hun havde set og det samme med de plantelignende ting.
Da en fremmede så mødte dem, var Phoenix, absolut ikke tryg ved ham. Med en lav stemme brokkede hun sig kraftigt over ham, men det var måske deres eneste vej til at overleve, eller også var det den sikre død…
I de to dage han bare snakkede og snakkede, havde hun sådan en lyst til bare at lukke hans mund eller det der var bedre. Hvis de løb tør for mad, ville hun æde ham først… så kunne de da få noget ro…
Da han stoppede med at snakke sukkede hun lettet og smilede, men det var da lidt underligt at han pludselig stoppede sådan. Der var en underlig fornemmelse i Phoenix’s mave. Roligt så hun hen på den ene af videnskabsmændene som brød tavsheden.
Igen kiggede Phoenix imponeret omkring. ”Hvad i al verden?!” mumlede hun og så sig om. Den lilla farve var flot… men hvilken natur ville være lilla?! Der måtte stikke et eller andet under dette fantastiske billede. ”Er der andre end mig der kan se det?” hun pegede ud i bevoksningen. ”det er bare unaturligt.” mumlede hun for sig selv og sukkede tungt. ”Hvad har jeg dog rodet mig ud i?”
Phoenix så tvivlende på mændene og så der efter på Selena og Demian. ”Hvad siger i? skal vi gå der ned?” hun prøvede at få øje på den sludrende tosse.
Jakob som havde vendt sig om, havde vidst også lagt mærke til at han var væk. ”Hvor helvede er han?!” Phoenix knurrede svagt og kiggede ud mod den nye jungle. Hvad skulle de gøre? Deres mad var ved at slippe op og det samme med vand… ’Seriøst jeg får snart spat af det her… ‘ Phoenix sukkede og begyndte roligt at bevæge sig frem, med hendes to M9 trukket og ladt.

VÅBEN hendes 3 sværd som er smedet af hendes lærer mester hendes unikke FN SCAR SSR TAN sniper der kan ombygges til en normal FN SCAR en mindre pistol M9 model og nogle røg granater.

tøj stram læderrustning med klik system til hendes gasmaske og våben dele og granater radioaktivitet måler og andet udstyr som vand flasker lygter og andet. der på en stor rygsæk men i et let stof der vandtæt.

Selena have været have ikke glemt mødet med den lille pige den gang i Vegas nogle dage før zombierne og have aldrig fundet ud af hvad der skete med pigen da hun faldt ned i et hold og nogle ræv hende væk i forsøget på og rede hende så da hun mødte Phoenix var hun mere end lykkelig for se den lille tøs igen.
Selena have ikke brudt sig om mændene der have tilbudt dem at komme med og bones have på ingen måde været tryg ved dette og han have derfor spillet dyr mere end nogen sinde før og nægtet og tale undervejs.
efter noget snak med gruppen var hun gået med på den da rygterne om hendes søster muligvis have passeret tågerne var kommet hende i forkøbet og have sagt ja.
den fremmede mand have mest af alt gjort hende glad hun have forsøgt og tale på russisk men manden have ikke fattet det og grinet bare med selena men han var hyggelig nok.

da de kom til junglen var hendes første tanke her er farligt hun greb en lille pin og rakte den frem 3 små bip bip bip kom fra den som tegn på der ikke var farlig radioaktivitet her i området og hun smilet til gruppen bag dem.
"ja ser ikke farligt ud og vi må jo komme videre ikke sandt gutter"
hun mærket de sultende øjne fra den ene af videnskabs mændene og nogle vrede øjne ramte ham så han gav et lille hop tilbage. de andet ikke hvem de have med Selena var i mellem tiden kommet sammen med Makuro som var dæmonernes leder og han arbejdet på og skjule hendes gamle jeg under nyt navn og historie ingen andet de 2 var sammen men rygterne gik om at Makuro have en mystisk dæmon som elsker og de snart ville være par.

Selena smilet hver gang snakken faldt over dette da vædemål var rundt om i verden om hvilken adelig dæmon det var og her stod Selena som personen ikke født dæmon ikke fuldblods og var denne kvinde ingen andet hvem var.
Bones den 9 halet ulv der altid var med hende smilet voldsomt ved synet af skoven og dens smukke farver.
selena have som en af de eneste benyttet sig af hendes Samurai træning og øvelse i pakur igennem skoven frem for gå hvilkede der af og til have fået hende for an gruppen med stor stresse for lederen og de var ikke på så god tale fod.
igen lød selenas stemme.
"alså vi kender ikke meget til naturen her men jeg kommer et gæt området her er på en eller anden måde været afskærmet lys i længere tid og planternes påvirkning af mulig radioaktivitet har øget deres udviklings fase voldsomt og på den måde har de kunne gøre sig selv selvlysende så solens lys ikke behøves bare et gæt det er den eneste forklaring jeg kan finde men jeg ved det ikke ved bare det tilfældet"

hun drejet hovedet mod Phoenix og de andre hvor hun opdaget at manden var væk
et blik fløj rundt hun følte hellere ikke hans aura hvor fanden i helvede var denne mand. hun så på de andre og tankerne fløj igennem hovedet på hende bones vidste godt hvad der var galt og kigget rundt
"folkens hvad forslår i vi gør vi må finde ham død eller levende"

Demian havde i noget tid gået og tænkt og overvejet hvad hans næste træk i livet skulle være. han hørte så om denne rejse og fandt interesse i den. han vidste det ikek var det han skulle, men det var det han ville. så han meldte sig til og ikke lang tid efter fik han svar om han skulle med. det overraskede ham lidt da han fandt ud af hvem han skulle følges med. Selena som han hdve mødt lige da hn avr kommet til dette land og så den smukke ulv Phoenix. det glædede ham at Phoenix skulle med.
de mange dage gik og det hele begyndte at blive til at frustation for Demian. han kunne ikke slippe tanken om hans kobbel selvom det var det han prøvede på ved at tage på denne rejse. men da de endelig kom ud af tågen og det frodige landskab kom til syne glemte han alle tanker. dette var natur. hans ulv blev fyldt med ro og derfor kunne Demian lukke fra for tankerne. der blev macheterne så også til nytte. godt nok havde hans sit sværd der sikkert ville kunne gøre det samme, men han ville ikke spilde sit sværds skarphed på det. da de mødte den underlige mand tog Demian det ret så roligt. han havde mødt så mange underlig menensker i løbet af tiden, dog havde han godt sanset på phoenix hun ikek havde brudt sig om ham. dog var der ikke meget at gøre. han var deres eneste chance lige nu for at finde fødde og drikke.
efter hånden som dagene gik og manden stadig plaprede løs begyndte det at blive svært at ignorere ham. så da det blev helt stille nøde Demian bare stilheden og junglens lune lyde. dog blev den brudt af en af videnskabmændene og det faldt bestemt ikke positivt i Demians hurmør.
dog blev det hurtigt glemt da han fik øje på det unaturlige farvede jungle landskab. et roligt smil tegnede sig på han læber og det rolige blik betragtede den smukke jungle der lignede alt andet en det den skulle "jeg tror vi alle kan se det smukke ulv.. " sagde han roligt med hans hæse stemme og smilte roligt til hende, dog med et glimt i øjet. han så lidt på alle de andre og endte med at så åp Selena og det gik det op for ham at den lille mand var væk. han snuste grundigt med sin stærkes næse for at få hans færd men den var som forsvundet i den blå luft. han rynkede lidt på panden og så studerende rundt. væk.. underligt.
han så så hen mod Phoenix og gik så roligt med hende "ja lad os komme videre.. vi er vidst blevet efterladt af vores spøjse guide" han gik videre igennem det unaturlige landskab af jungel og ventede ikke rigtig på de andre. han var ikke van til at rejse med selskab så han tænkte ikke over der var nogen han skulle vente på. han hørte så det selena sagde og så lidt om på hende "hvorfor skal vi finde ham? han har ikke hjulpet ret meget indtil videre så han gør ingen gavn.. det ville være spild af tid og kræfter at lede efter ham.. vi skulle hellere finde noget spiseligt da vi alle nok er ret sultne" sagde han roligt og så roligt mod selena, hvorefter han så frem igen. han stod lidt og overvejede situationen. manden var for ham ligegyldig han havde mere brug for mad en en eller anden fremmedsproget mand som ikke havde hjulpet dem.

Hun havde godt hørt Selena, komme med en mulig forklaring på dette, vidunder… men det var bare stadig surrealistisk… Hun sukkede og snusede ind, lugten var heller ikke den samme som tidligere. Lugten havde en anden ’’smag’’ end den plejede, men hul i det, bare radioaktiviteten ikke steg ret meget mere.

Da Selena, kom med et forslag om at finde ham den mystiske tosse. Smilede Hun svagt, men Demian kom hende i forvejen. ”Selena, han har kun ført os her ud, hvis han ville føre og til en civilisation havde han sku nok gjord det, men jeg har det bare på den måde at han ikke vil have at nogen opdager at der rent faktisk eksistere noget her.” hun kiggede rundt og så en plante, med et lyserødt hoved, æde et lille insekt. ”vammelt.” mumlede hun og så hen mod Selena og de videnskabsmænd som nu var der. ”Skal i med?” Phoenix greb fadt i Demian’s arm og stoppede ham. ”Du går ikke uden os andre.” sagde hun stille og smilede roligt til ham. ”hvis jeg skal dø, skal det være sammen med nogen jeg kender og føler mig tryg ved.” hun blinkede til ham og vendte opmærksomheden mod resten af gruppen. ”kom nu folkens, ellers ender vi som ham der fyren og forsvinder ud i den blå luft.” hun grinede svagt og begyndte at se på de forskellige planter.
Nogen var lilla, andre var orange, men en fangede hende opmærksomhed. Den havde et dråbe lignende hoved og var lilla. Den lignede lidt en vandhane uden en hane. Hun smilede svagt og slikkede sig om munden. Vand. Hun kiggede på planten. Og vendte sig om mod videnskabsmændene. ”I er videnskabsmænd… Har i ikke noget som kan afgøre om det her er giftigt?” hun så på mændene og vinkede en af dem hen til sig. ”Please sig du har noget til at måle gift med.” hun så bedende på ham. Han smilede roligt og tog en lille snip frem. Det lignede noget tyndt papir. Han tog fadt i planten og lod noget af væsken dryppe ned på papiret.
Phoenix så på papiret med stor spænding. ”Hvornår sker der noget? Og hvordan kan man se om det er giftigt?” Manden rystede på hovedet.
”Der er ikke nok væske og det her måleredskab er ikke godt nok.” han sukkede og proppede den tilbage i lommen.
”For fanden…” mumlede hun og kiggede videre. Hun mærkede en underlig følelse på en af sine fingre. Hurtigt kiggede hun ned og så en ny plante bide hende i fingrene. Hun hev hurtigt hånden til sig og så på sin finger. Der var intet. ’jeg hader det her! Møg plante… bare den nu ikke var giftig… Oh fuck.’ Hun sukkede og så på den samme videnskabsmand.
”Har du noget papir og en blyant?” Da han rakte det frem, snuppede hun det, hurtigt, og tegnede en hurtigt skitse af den. Under tegningen skrev hun:
- Denne blomst, spiser insekter og napper efter dine fingre hvis du ikke passer på.
- Giftighed: ukendt
- Den kan have forskellige farver.

Hurtigt lagde hun blyanten ned i en lomme og tog blokken under armen. Hun ville lære så meget, og skrive det hele ned så hendes viden ikke blev tabt.

Selena's øjne lynet til de 2 varulve og deres ligegyldighed med manden og hendes stemme var mere end hård mod de 2 varulve.
"hvis jeg have tænkt med min fornuft som du gør Demian så have ingen kommet dig til hjælp i sumpen og du var blevet ægte Kanin føde for de forbandet soldater"
øjne ramte med en fart Phoenix og buret sig ind i pigen som stod og tegnet og brokket sig over planten der snappet ud efter hende og de grønne øjne virket mest som maskingevær der skød efter en lille katte killing
"og i Vegas i den mørkeste afkrog fandt man dig og gav dig husly på min regning og forsøgte og hjælpe dig da zombierne fløj i gaderne hvis jeg have tænkt med min fornuft der var du sikkert blevet gennem gnasket af de sataner der forsøgte og spise dig levende"

hun svang hendes FN SCAR ned som ikke var i dens SSR er sniper form men der i mod i en FN SCAR H form. den var udstyret med en granatkaster til 40M granater standart og med et rødpunkts sigte og et mindre kikkert sigte bag på som kunne skubbes til siden der ud over have den lygte og lidt andet ger på.
den landet i begge hendes hænder og som hun stod der med hendes riffel og rustning lignet hun mere end elite soldat der var faret vild end en der levet i naturen af lyst.
hendes hænder tjekket våbnet igennem med en rutine som selv de fleste ville finde bisar i denne verden.
smilet kom frem på hendes læber da hun fisket en røg granat op med et sort krys for vise hvad farve den have. de grønne øjne så på gruppen mens hun rodet nede i en af hendes mange lommer på rustningen.

"ok landet står sådan her i går ind der og undersøger om der mulighed for drikkevand mad mulighed for slå lejer måske da jeg tror det på tide vi finder ud af noget inden det bliver for mørkt mig og bones kigger efter manden og det står ikke til og ændre forstået!"

op af lommen røg en radio hun kastet over til den ene af videnskabsmændene som greb den med nød og næppe hun forsatte med og snakke.
"vi ved ikke meget om miljøet her og derfor forslår jeg vi finder en lysning og slå lejer i hvis jeg ikke giver lyd fra mig inden for de næste 3 timer skal i ikke forsøge og kontakte mig før næste daggry da lyden kan tiltrække sig opmærksomhed vi ikke ønsker i mørket"

med et smil til gruppen sprang selena op af nogle grene og forsvandt mellem bladende oppe i trærende hvor hun have et bedere udsyn på jorden.
bones fulgte efter hende og deres haler fløj bag dem.

//Joiner ikke endnu, men kommer lige med et hurtigt indput//

En rungende skarp lød fandt sig vej mellem træerne inde fra den dybe mørke og lysende skov. Lyden mindede alt for meget som et skrig og pludseligt sådan ca 20 meter foran dem faldt den brune, lansede og lille taske, som om den var dukket op midt oppe i den høje luft og havde materialiseret sig i den blå luft og landede ned på de mange lilla grene med mange smukke blomtser og blade.

Demian stoppede da Phoenix sagde hanikke skulle gå uden de andre og de krystal blå øjne rettede sig roligt med hende. et skævt smil blev sendt til hende over det hun sagde. han havde nu ikke tænkt sig hun skulle forlade livet og han havde nu heller ikke tænkt han ville gå fra de andre han havde bare ikke lige tænkt over det. han havde tænkt sig at sige noget igen, da han så så Selenas lynene blik og hans øjen så helt roligt ind i dem "du reddede mig?.. jeg bad ikke om din hjælp.. jeg er da taknemmelig for din hjælp, men du skal ikke tro at bare fordi du har hjulpet os en gang at du så skal være vores lille leder og tro du ved bedst" sagde han helt roligt med et rolig smil på læben. han var oprigtig taknemmelig for hun havde hjulpet ham, men han havde ikke bedt om det og hvis hun ikke var kommet havde han sku nok klaret den alligevel. han var uenig i hendes valg om at lede efter manden, men han stoppede hende bestemt ikke. han havde det altså underligt med den tøs. han så mod Phoenix og det hun tegnede og hævede øjenbrynet lidt. det var en god idé med de notater. han så op mod Selena "vi ses jo nok så.." sagde han roligt og betragtede lidt de forskellige farver de var omringet af.
pludselig lød der en rungene skarp lyd som for ham mindede mest om et skrig og han fik øje fra noget der faldt ned fra intet længere fremme. han så lidt undrene derhen og gik med rolige skridt derhen imod. han snuste alle dufte og færde til sig og imens han sikrede sig der ikke var nogle omkring tingen der faldt ned. han gik så helt hen til tingen og fik øje på den brune lille taske. han samlede den roligt op imens han var klar til at forsvare sig hvis der var nogle eller noget der havde tænkt sig at angribe. med ro og mag trak han sig tilbage til de andre og så lidt op efter Selena, hvorefter han så på Phoenix og videnskabsmændene "en taske.." sagde han roligt og rakte den frem så en af videnskabsmændene kunne tag den og åbne den. det va sikkert bedst det var dem som åbnede den. Jakob tog tasken med det samme og åbnede den.

Da Selena gloede ind i hendes øjne, føle Phoenix sig lille. Hun havde ret... Phoenix ville jo være endt som en zombie, eller lignene, hvis ikke Selena havde hjulpet hende. Hun bøgede hovedet og følte sig mest som en der havde fået skæld ud.
Hun sukkede svagt. "du har ret.. Men jeg kan stadig ikke lide den mand." Phoenix så op på selena, hun ville ikke gøre Selena vred, det ville bare ødelægge turen og det ville være spild af kræfter at diskutere med hende. Uden at tænke mere over det så hun op på Selena, som rodede efter et eller andet.

Hun nikkede til Selena og sukkede roligt. "drop det Demian, det hjælper ikke at diskutere." hun sukkede og nikkede tiln Selena. Hurtigt så hun hen på videnskabsmændende og tog sig til panden. "i hørte hende godt, vi skal have lavet en lejer i udkanten af en lysning, da midten ville være et dumt og alt for udsat sted. Dig og dig.." hun nåede ikke længere for en lyd skar igennem hendes øre. Hun satte hænderne for ørene og kunne mærke en hovedpine komme. 'no.. Seriøst!' hun sukkede og fjernede forsigtigt hendes hænder så hun kunne følge med i hvad der skete.
Da Demian, tog den genstand der var faldet ned, bed hun sig i læben. Hvad fanden skulle de nu med det her? Skulle det forestille en dårlig joke?
Hun skulle lige til at protestere da Jakob, åbnede den, men nåede det ikke. Slangen der lå ved ham hvæsede ad den uknedte genstand og spillede med tungen.
"hvad er det? Og næste gang, lad vær med at åbne noget i ikke ved havd er! Det der kunne jo lige så godt have været en bombe!" hun sukkede. 'det er hvad der sker når en videnskabsmand kommer ud hvor militæret er...' tænkte hun og så hen på Demian. "fjols." sukkede hun opgivende. "næste gang så tænk lige lidt over hvad der er du gør." hun så ned og registrerede først efter hvad hun havde sagt. "Demian... Det var ikke sådan ment..." hun sukkede og tog sig til hovedet. "undskyld..." rolgt så hun ind i hans øjne. Hendes egne røde øjne var letter forvirret og fortvivlet, og så var der noget lidt hårdere bag de blide øjne.
"nå hvad er der så i den skide taske." mumlede hun og snuppede den. Der var nogen tabeletter, et lille glas med noget væske og en notesblok samt et større stykke stof.
"hvad heleved er det her?" sukkede hun opgivende og tog den lille radio fra en af mændende og gav ham tasken. "Selena, vi har fundet en taske med indhold."
"godt lad os komme ind og finde en lysning så vi kan slå lejer, hun sukkede roligt og begyndte at gå frem ad, imens hun betragtede de mange farver.

Selena løb igennem træernes kroner og sprang fra gran til gren mens hun holdt hendes FN SCAR riffel i begge hendes fine hænder de lange fingere var som skabt til den og hun have en vis ynde som hun sprang igennem træerne i forsøget på og finde den rar mand der have hjulpet dem så langt ind i junglen.
hendes 9 haler var strakte så hun have en god balance når hun landet på føderende. hun landet på et væltet træ og lod så glide ned af det ned til skovbunden og landet med et let hop på jorden hun smilet ved tanken om de måbende øjne fra de andre hvis de have set hende lande sådan.
hun rejste sig op og så sig omkring tasken var lidt tung men ikke noget der gik hende mere på sinde end hun bare bandet lidt over det.
De grønne øjne så ud i junglen og alt dens flotte liv sommerfugle fløj rundt om blomsterne nogle lyste op i det begynderne mørke der blev varslet af den knald røde himmel der kunne ses mellem træerne.
hun rattet hendes ører frem og lyttet til lydene mange føltes hjemlige her i junglen.
bones den 9 halet ulv have fuldt med hende hele vejen her hen til bag ved hende. dog have han valgt at hoppe sig ned i stedet for glide og nu stod han og så på Selena med hans dybe blå øjne mens hans stemme lød mere tænksom.

"Selena ved du hvad du gør lige nu?"

hans snude tog luft ind og han lugtet alle de skønne dufte i junglen. hans 9 haler fløj bag ham og blev lettere rødlige han have på det sidste tabt en del pæls og begyndt og få en rød farve i takt med varmen kom når de drog længere og længere syd på.
Selena's grønne øjne så ned på ham og hun tænkte meget over hans spørgsmål mens hun i jagttog hver en lille del af ham.
De blå øjne kigget ud i i junglen og nød synet af alt det liv som var her og som gav dem hop for resten af verden også have overlevet måske end da gået fri.
Bones sølv pæls var begyndt og få aftegninger og farve som en ræv så det røde lys fra sol nedgangen gav ham kun et mystisk skær.
Selena's grønne øjne smilet til ham mens hendes ører lage sig tilbage som hun var begyndt for vane når hun var afslappet.
hendes stemme lød munder mens hun gik frem af med geværet i begge hænder.

"nej Bones har jeg ikke men nogle gange er der ikke tid til og tænke men handling og det ved du jeg er god til"
hun smilet let drillende til ulven som bare smilet og gik videre med hende mens han i jagttog den kvinde med 9 haler foran ham de blå¨øjne kigget omkring sammen med Selena's grønne og lydene faldt i takt med solen gik ned mange dyr var begyndt og vågne mens de andre gik i seng og det var til og følge på i tidsrummet mellem de to aktive tider.
de tykke grønne blade blev langsomt mørker i takt med natten skred frem af som et sulten monster der ville æde junglen og sluge den ned i dens mørke mave.
de gik begge to lidt mens mørket langsomt faldt til sidst tændte Selena hendes lygte mens hun gik rundt og søgte.
en pluslig lyd fra hendes radio det var 5 bip der viste at beskeden var forsinket.
hun lyttet til den før hun greb hendes radio og snakket ind i den hun håbet der var direkte kontakt og intet forstyrrede forbindelsen.
med et klik med hendes tommel startet hun beskeden.
"Okay lyder mærkeligt noget i der brugbart noget vi kan finde viden om dette her sted eller andet eller faldt den bare ned fra himlen slut her fra"

hun smed den i lommen igen og håbet ikke gruppen var blevet for urolig over hendes lange fra hver fra dem der var jo gået længere tid end hun have regnet med.

//Desværre Selena :) Du må ikke styre mine vigtige NPC'er. Jeg har sat ham der for en grund, og nu skal du ikke ødelægge mine planer, så desværre vil jeg bede dig om at ændre dit indlæg. Men ja jeg skulle nok have haft gjort det tydeligt i starten, at den spanske man var den eneste, som i ikke måtte røre ^^ //

så den rattet mor ^^

/okay men du forholder dig intet til skriget i skoven og hvorfor kører du egenligt sololøb? O.o Du er blevet betalt til at følges med videnskabmændene og de andre? Du kan dog godt vælge at køre sololøb, men så er du ikke længere med i dette emne :) //

//skal jeg svare eller?//

Demian så lidt på Phoenix.. han diskuterede ikke med Selena. han gad bare ikke blive talt ned til på den måde. han var ikke en eller anden under rangs køtter der skulle hunses rundt med, hertfald ikke af en der ikke var af højere rang en ham selv. dog ville han ikke til at diskutere om det. så han forholdte sig tavs. dog blev han lidt irriteret over hendes fornærmelse og skulle lige til at sige noget, da hun så undskylde. han sukkede stille "det er fint.. jeg ved godt man skal passe på.. men min lugte sanse t´svigter mig ikke bare sådan.. du må stole på mig smukke ulv" sagde han roligt og betragtede hendes røde forvirrede øjne. han ville ønske han kunne gøre noget for at berolige hende. dog nåede han ikke at gøre noget før hun gik igang med at undersøge tingene i tasken. han fulgte bare lidt med nu og lyttede til Phoenix og Selenas korte samtale over radioen. Selena burde nok snart finde tilbage til dem, for det ville være dumt hvis de skulle til at lede efter hende. han gik op ved siden af Phoenix, imens videnskabsmændene gik lidt bag dem. han lod sin hånd røre hendes hår lidt, hvorefter han tog hendes hånd og kyssede den blidt imens de gik "find noget ro i dig selv.. vi skal nok klare det her" sagde han roligt og smilte varmt til hende, hvorefter han så opmærksomt rundt og lod sin lugtesans køre på fuld kraft, så hver en færd ville fange hans opmærksomhed. han så lidt om på Jakob og de andre videnskabsmænd. hvad var det overhoved de ville have ud af denne tur?..
han holde stadig let i Phoenixs hånd, men så hun til hver en tid kunne slippe.



//undskyld den korte længde og vente tiden, jeg havde en del mere presset uge en forventet så har bare ikke lige haft tid :)//

”Det gør jeg også, men det er det her sted jeg ikke stoler på, de nye færde, kan sagtens forvirre din snude.” hun smilede svagt og så op på ham. ”Bare være forsigtig frem over ik’?” hun blinkede enkelt til ham.
Da hun mærkede Demian sætte efter hende smilede hun svagt. Da han rørte hendes hår og kyssede hendes hånd, så hun ned. ”Det er, nemmer sagt end gjort. Jeg prøver og prøver men… det er så fristende at slippe sig løs her og bare slappe af i dit rette element.” hun sukkede og klemte hans hånd og sukkede. ”Jeg skal prøve.” et lille smil dannedes om hendes mund. Rask gik hun videre og piftede af mændene. ”kom nu folkens! Jeg gider ikke vente på jer!” hun vendte rundt og så på mændene og så dem diskutere. ”Hvad diskutere i om?” hun så roligt på Demian og slap hans hånd, men inden hun nåede hen til dem, løb de over til hende.
”De piller der er, det er i mod mave infektion. Stoffet ved vi ikke helt hvad er til og væsken, det kan være mange ting, men en ting er sikkert, det her er ikke noget som vi kender til. Det kan indeholde en form for bedøvelses middel, men samtidig kan det også være noget til at rense sår, vi ved det ikke helt.” Phoenix nikkede kort til Jakob og gik hen mod Demian igen. ”Men det før, jeg mente det, kom så.” hun tog roligt fadt i Demian’s hånd og klemte den.
Hos ham følte hun sig lidt mere rolig hos ham.

Mørket begyndte roligt at falde på og de lysende planter tog til. ”Wow.” mumlede hun svagt og så sig om. Det kunne godt være at der var flot før men nu, var det som om de var i et eventyr. ”det her er jo fantastisk.” hun så hen på videnskabsmændene og så først nu at de var helt udkørte. ”Se det havde jeg glemte alt om.” hun sukkede og kiggede sig om. ”Vi er nok snart ved en lysning.” hun så roligt på Demian og håbede hun havde ret.
Efter en rum tid i stilhed begyndte Phoenix at blive bekymret for Selena, det var længe siden hun havde hørt fra hende, men i det hun tænkte på det, lød hendes stemme fra radioen. ”Fedt, hun er i live.” hun trykkede den ind og talte med en fattet stemme.
”indholdet er brugbart, en notesblok, et glas med væske, nogle piller og et stykke stof. Drengene regner med at pillerne er mod infektion, glasset er vi i tvivl om og stoffet… igen anelse, blokken er til at skrive på. Andet ved jeg ikke, men har du fundet ham? Skift.” hun satte radioen ned i et bælte og snuppede tasken fra videnskabsmændene. ”Kom så.” hun viftede med hånden og gik nogle få skridt, da hun opdagede en kæmpe lysning. ”Hold da ferie.” hun måbede og så rundt. Det virkede overvældende. ”Godt, lad os slå lejer.” roligt og fattet satte hun sig i græsset, nær et træ og så på de andre. ”Demian kan jeg lige spørge dig om noget? Det vare kun et øjeblik.” hun rejste sig op igen og gik hen til ham.
Roligt trak hun ham lidt væk fra de andre. ”er det kun mig der føler der er noget galt?” hun så på ham med urolige øje. ”Jeg har det, som om, her er andre, end os. Dyr eller noget i den stil, jeg ved ikke hvad det er, og jeg kan heller ikke opfange en færd eller noget… ” hun sukkede irriteret og følte sig nytteløs.

//gør ikke noget^^

Selena vidste godt at noget forstyrrede radioerne så der ville gå lang tid før hun hørte Phoenix's svar en ulempe ved og bruge den satellit teknologi der kørte på de gamle tingester i rummet men en anden fordel var der ved dem de kunne vise hvor de sidst var blevet sendt fra.
Selena greb en lille hævning i hendes FN SCAR og en skærm kom frem.
hun smilet over den 2 prikker blinket på den lille lysende skærm en blå hvor der stod (mig) og en grøn der stod sidst afsendte.

hun så på den og hævet så hendes gevær og gik med det hævet mod den sidste kendte placering for Phoenix afsendelse. mørket slog om hende og bones kunne ikke li der var så mørkt i den ikke muteret skov del.
De grønne øjne så ud og undersøgte et hvert blad for farer.
mens hun kigget opdaget hun flere frugter på træerne der så utrolig velsmagende ud og så fik hun en ide mange var sulten og hvad var så mere naturligt end og spise.
Hun greb bag på sin taske og klikket noget af en pose til og have over skulderen. smilet var stort da hun begyndte og hoppe op i træet og fandt de frugter hun have set.
De var smukke røde som mangoer og have en duft der mindet om vanilje. hendes hænder greb en og trak den af. hun snuset til den de øget sanser fik det helt til og flippe ud maven var meget ivrig.

hun tænkte lidt før hun to en bid og frugtens saft flød ud af den hele selenas ansigt blev smurt ind i en gul flot farvet væske som smagte vidunderligt af vanilje og passionsfrugt på samme tid. med armende greb hun 10 af disse frugter og smed i tasken og smilet voldsomt før hun hoppet ned og så på bones der smilet.
og begyndte og gå mens hun fulde efter og så sig omkring.
hun kigget på hendes udfoldet skærm på riflen efter nogle timer. hun have smagt og plukket flere frugter urter grads arter blomster og hun var mere end stop mæt.
skærmen viste 10 minutter væk fra hendes venner hun var inde i den selvlysende skov og var helt forblindet af alle de smage hun nu kendte til hver duft og derfor gjorde det sværd og tænke på andet. hun have i tiden smækket hendes lyddæmper på hvis der skulle komme lidt kød det var mørkt nu men planterne lyste op og pluslig sprang et lille dyr frem.
(Buunies) en så virkelig mærkelig ud de store kule runde øjne var skrig gule og den stod og gnasket i nogle planter sammen med sine andre venner. en flok på 40 stykker. nok villle hun skyde på. de stod på 2 ben og have 4 lange ører. og små forarme især dens tænder passet ikke til at den spiste planter men hvad fanden Selena to sigte og skød nogle skud af 5 af skudene var plet så 5 dyr faldt om og resten sprang væk i en høj fart på deres lange ben.
hun trak et reb frem mens hun gik mod dem og bandt dem sammen i føderne mens hun studeret dem. mærkelig væsner men de lugter nu meget godt. hun svang dem over skulderende og gik lidt hun hørte Phoenix komme igennem nu med hendes besked og skærmen ændret placering de var nu tættere på hun slukket radioen og smilet og drejet lidt til højere svagt begyndte hun og hører deres samtale.
især Phoenix kommentar om hun ikke kunne få en fært undret Selena ind til hun så lidt ned af sig selv hun var smurt ind i alverdens safter fra alle de frugter hun have spist og have nok på den måde faldet i et med skoven.
med et smil lyttet hun lidt til Phoenix var færdig og fjernet så bladende og blev synlige med tasken smurt ind i alle farvers saft over alt alt fra gul grøn rød blå lilla og andet selvlysende og andet sotd hun med hendes 9 haler som et farve orgie og dryppet mens hun smilet og bones mest klukket lidt af Phoenix og de andres øjne de 5 dyr var svunget over den højere skuldere og posen med alle frugter og andet hun kunne finde var nærmest ved og briste på under vægten fra dem.
Selena duftet mest af venilije og alle mulige andre dufte som vækket sulten i de fleste hun var træt og udkørt men mæt og smilende til Phoenix og hendes stemme lød skuffet.
"devære bette ven fandt ham ikke han er som forsvundet men jeg fandt mad"
smilet var stort lyden af dunke med vand lød også når hun gik.

/Nu joiner jeg emnet :) //

Ingen var i det mindste tvivl om, at denne del af junglen var i særdeleshed mere end flot, og det var næsten, men også kun næsten, som om at skoven her var lige så lyst som om dagen pga de mange lysende planter, og fordi om dagen skyggede junglens planter for solen. Da Selena kom for at vise alle sine frugter, så ud af den blå sprang et pikkede med lyse pikkespidser og isærdeleshed skræmmende udseendet lille hundsstørrelse skorpion ud fra sit skjul under nogle blade og stjal en af frugterne og straks begyndte at spise mangoen.
Man skulle tro, at dette dyr var en planteæder, men dens måde, som den spiste frugten på, og hvor den slet ikke viste tegn på aggressivitet overfor de andre omkring den. Man kunne rent faktisk tage den op og den ville intet gøre.
Skoven her var mærkelig, hvis de andre ikke havde fundet ud af det. Det som denne gruppe ikke vidste var, at der var gode grunde til, at denne del blev kaldt for the forbidden forest.
For alle varulvene og andre overnaturlige væsner i denne gruppe blev de alle nok grebet af den skarpe og friske lugt af blod, som sprang nu i luften, og som ikke kom fra Selenas dyr. Nej blodet var helt klart menneskeligt. Lige i udkanten af deres lille lysning, hvor der lige hurtigt havde været nogle bevægelser i buskene, men hvor intet kunne spores, lugtes eller fornemmes, så var der et rent blodspor, som bare førte videre ind i skoven.
Hvis gruppen besluttede sig for at følge det blodspor, så ville den være lang og på vejen ville de finde stumper af tøj, som kunne ligne den gamle skøre mands tøj.

Demian havde nikket til Phoenix. han skulle nok passe mere på.. han stolede bare på sin næse mere en noget andet, så han havde følt sig helt sikker. men han var heller ikke bange anlagt. det lå ikke i hans gener. han fuldte egentlig bare med Phoenix og smilte roligt af videnskabsmændenes infomationer. det hjalp jo ogås rigtig meget.. de kunne vel ikke bruge det til meget hvis de ikke præcis vidste om det var det de sagde. men Demian var ikke god på videnskab, så de tosser havde sikkert styr på det.
han betragtede skovens mange farver og nøød selskabet med Phoenix. hun havde ret i at det var fristene bare at slippe sig løs og lege i skoven som de ulve de nu en gang var. han havde også kæmpet lidt med sin indre ulv, da den hellere en gerne ville ud og lege i disse nye omgivelser.
men da mørket faldt på var han enig med Phoenix om de virkelig burde finde en lysning for at slå lejer. men han blev mere og mere betaget af alle farverne, som var endnu smukkere nu. det virkede slet ikke mørkt. da de endelig hørte Selenas stemme igennem radioen kunne han godt se Phoenixs lettelse. han burde vel også være lettet, men han havde ikke rigtig bekymret sig. han bekymrede sig egentligt ikke om nogle af dem der var med udover Phoenix. men det var altid godt Selena var okay, hun var en dygtig kæmper og kunne sikkert kun gavne holdet i live. han smilte lidt af det Phoenix sagde i radioen og morede sig egentlig kun over hvor militær agtigt det hele blev med de radioer. det var stadig en ting han skulle vænne sig til.. han kom trods alt ikke fra et sted med militær, men med kriger.
han rystede så hurtigt tankerne af sig da Phoenix viftede med hånden og han gik hurtigt med hende. endelig en lysning og en stor en. så kunne de få lidt ro. han strækte sig lidt og stod og kiggede lidt efter et godt træ at kravle op i det han hørte Phoenix. han nikkede kort og gik med hende "mmh jeg ved hvad du mener.. færden her er underlig og det virker næsten som om skovens dufte dækker over noget" han betragtede hende tænksomt imens han snakkede og skulle lige til at sig emere da han fik en stærkt færd af en mærkelig blandning af frugt og derefter hørte Selenas stemme. han så mod hende med et roligt smil. i det mindste fandt hun mad, det trængte de alle til. han så så igen på Phoenix "det skal nok gå.. lad os få noget mad så finder vi ud af hvad der forgår her.." mere nåede han ikke at sige før en skorpion frem som var på størrelse med en hund. han så undrende på den imens den åd en af frugterne. den var vidst ikke til nogen fare lige sådan som den så ud nu. dog blev hans opmærksomhed hurtigt fanget af den stærke duft af menneskeblod. han snuste grundigt ind for at finde ud af hvor blod duften kom fra. dog var duften som sprunget i i hele luften omkring dem, så hvor det præcis kom fra var ikke til at spore, dog hørte han den raslende lyd fra busken omkring dem og bevægede sig roligt mod den. der fik han øje på blodsporet "underligt.. lugten af blod er stærkt.. men blodsporet har ingen færd.. det er der bare" sagde han tænksomt og så hen på de andre.. men så smilte han "Phoenix.. jeg ved hvad jeg laver bare rolig.. jeg skal bare lige tjekke.." sagde han roligt og begyndte at følge sporet. han havde intet imod hvis de andre fulgte med eller blev. han ville bare tjekke det blodspor ud som ingen færd havde. hans næse havde altid været hans bedste ven og kunne opfange sådan set alt, så det fascinerede ham at dette blodspor ingen færd havde som hans næse kunne opfange. nu længere han fulgte blodsporet fandt han stumperne af menneske tøj som lignede den skøre mands tøj "hey.. jeg tror vores guide muligvis er i problemer eller er død.. noget af hans tøj er her.. det ligner hvertfald hans tøj.." sagde han roligt med et ligeså roligt smil. dog rørte han ikke ved tøjet, stod bare og studerede der lidt og så på de andre altså hvis de var fuldt med.

Imens Demian snakkede lyttede Phoenix roligt, men da han så op og en stemme brød tavsheden smilede hun stort til Selena. ”MAD!” hendes mave knurrede højt og tydeligt. ”Hovsa.” et mindre grin slap ud af hendes mund. Hun kunne godt mærke at det var et stykke tid siden at hun havde spist, men det plejede ikke at være så voldsomt.
”hvad sagde jeg.” mumlede hun lavt så dem der stod tættest på hende kunne høre det. Phoenix havde vendt sig om mod Demian imens han snakkede og da han pludselig stoppede i sætningen, løftede hun et øjenbryn ad ham. ”hvad? Hvad kigger du på?” hun vendte sig om og fik øje på skorpionen. Hun fattede slet ikke hvad størrelse den havde. Hun rykkede automatik tættere på Demian som en vane, men da hun så den slet ikke tog notits af dem grinede hun svagt. ’Den ser os slet ikke, mystisk..’ tænkte hun for sig selv.
Hun slikkede sig om munden da hun så de døde dyr som var svunget hen over Selena’s skulder. ’KØD!’ skreg hendes hjerne, hun slikkede sig om munde og besluttede sig for bare at snuppe en, da en færd af blod sprang rundt i luften. ”Hvad i?!” mumlede hun for sig selv. Den havde ikke været der for fem sekunder siden… hvad skete der? Var det noget som bare forvirrede hendes sanser igen? Nej, Demian kunne også godt lugte det. ”Hvor kommer det fra?” spurgte hun indtrængende og så rundt. Hun fik hovedpine af det. i længere tid havde hun stået i sine egne tanker, men blev flået ud af dem da Demian sagde hendes navn.
”Sikkert.” mumlede hun lettere irriteret. Lige nu var hun lidt lige glad, hun ville bare vide hvor fra denne færd kom fra og hvem eller hvad der var kommet til skade. ”Vendt på mig.” mumlede hun svagt og satte efter Demian.
Hun var lidt efter Demian og fulgte ikke rigtig med i hendes omgivelser, hendes hoved snurrede rundt og hun blev forvirret af de mange lugte. Frugterne fra Selena, videnskabsmændene, Demian, skorpionen, blodet… alt… hun følte sig rundtosset og havde det faktisk lidt dårligt.
Da Demian igen sagde noget om manden, fandt Phoenix hurtigt hen til ham og smilede svagt. ”stof… er du sikker på det er fra ham?” hendes smil falmede da hun kiggede rundt. Det var som om hele skoven snurrede. ’jeg føler mig virkelig skidt tilpas… det er ikke godt det her… satans.’ Tænkte hun. Hun så rundt på de mange farver som skoven udstrålede. Var det dem der påvirkede hende? Var det dem som sørgede for at hun blev mere eller mindre rundt på gulvet? Hendes tanker fløj rundt og hun kunne ikke holde fokus på noget. ”Jeg har det lidt skidt…” hun satte sig tungt ned på jorden og puttede hovedet ned mellem hendes knæ for at få svimmelheden til at aftage eller forsvinde.
’Kan det være noget jeg har spist eller drukket? Vendt… jeg har ikke spist ret meget… eller drukket ret meget. Jeg har brug for væske… ’ Phoenix så roligt op og kom lidt for hurtigt op på benene.

Selena stod og smilet til de 2 ulve der have opdaget hende især den lille Phoenix have hun savnet følelsen af og have svigtet i Vegas da zombierne faret frem lå i hende i nu.
mindet om at Selena blev rævet væk i forsøget fra de folk der ville rede hende mens Phoenix forsvandt ind i en flok af mennesker der blev omringet af zombier ramte hende.
hun rystet på hovedet og så Phoenix der sad med hovedet mellem bene og have svagt set hende få det mere og mere skidt.

et bomb lød fra hendes tasker der ramte jorden og lyden af en lynlås der blev revet til siden lød som et varsel til et eller andet. en hånd svang ned i tasken og hæv en drikke dunk op.
Selenas anden hånd greb en en frugt aflang skrig gul med hvide stripper.
hun flækket den over dunken og en flot orange væske ramte ned i dunken. den duftet sødt som en blanding af jordbær og abrikos. Selena gjorde dette med 2 frugter mere før det flød ud af dunken og rejste sig og gik hen til den lille Phoenix som var kommet på bene og drakte hende dunken med fugt saften i Selena have smagt den søde smag som var ubeskrivelig dejlig og den ville få Phoenix på bene enden længe.

hun satte den ved siden af Phoenix og gik tilbage til taskerne og vinket de andre hen videnskavs mændene og den irriterende beastcaller hendes stemme lød da de stod der så forivrede.
"vi skal til og klare os og vi 3 tror jeg ikke er nok til og beskytte jer mod alt her i skoven det virker til og være mere end vi/i kunne forstille jer derfor håber jeg i ved hvordan man håndtere dette"

Selena rodet i tasken og fandt 2 p90 maskinpistoler og kastet dem til videnskabsmændene der greb dem og så med frygt i øjne på våbnet. Selena greb den ene af deres våben og rodet med det viste magasinet var i toppen og hvordan de indstillet det og så videre før hun afleveret det til manden igen.

"vi bliver nød til og følge sporet vi er langt fra i sikkerhed her så længe det forbandet dyr der har vores ven er i live jeg ander ikke hvad der sket men jeg forslår vi flår dyret fra hinanden og finder ud af hvad det er og så kan vi slå lejer"

Selena fandt flere dunke frem og presset frugterne og smed det saftige frugt kød over til den lille skorpion som virket til og gå helt afgurk over maden fløj mod den og faret forivret rundt som om den ikke kunne bestemme sig hvad for noget mad den skulle starte med til sidst have Selena fyldt et par dunke og smed en til hver af videnskabsmændene og en til manden med slangen.

Bones stod nu ved siden af hende og talte.
"selena jeg vil forslå du finder noget tungere skyts end det lille våben du har nu"

Smilet blev mere end stort fra Selena's side som nikket og begyndte og skille hendes våben ad og samle det af nye dele fra tasken fra en normal FN SCAR stod hun nu med SSR model nogle minutter efter med et udvidet magasin klar til og fyre i hovedet på hvad som helst hun lynet tasken og svang den over skulderen og satte den anden arm ind så den nu sad på ryggen den løse bære pose svang hun også over skulderne hun fast spændte de døde dyr på skulderen da de måske kunne blive til hjælp tænkte hun og gik så med de 3 mænd mod Phoenix og den flabet Demian klar på og følge dem ind i skoven,

Hvis man gad at studere nærmere på blodet, så ville man se, at blodet lignede, som om det var delvist blandet op med en underlig bindende slim. Den ene videnskabsmand begyndte straks at undersøge det, mens han stod usagkyndigt med våbnet i den ene hånd.
"Hvis jeg ikke vidste bedre, så er det blandet med et eller andet substrat som binder blodet således at det ikke oxideres og stadigvæk bevares frisk
Han kiggede omkring med julelys i øjnene, da videnskabsmænd jo elskede nye ting lige meget, hvor farlige det end kunne være. Beastcalleren havde været yderst stille og der var ingen tvivl om, at han ikke kunne lide det, mens han stod med store slange slynget omkring sig, som stak tungen ud i luften og smagte på den pludselige blodlugt.
"Selena er du nu sikker på, at det er en god ide. Alt ind til videre det tidligere skrig i skoven, tasken, nu dette spor som åbenbart ikke kan forsvinde sådan uden lige og et pludselig blodlugt, burde det ikke ringe nogle alarmklokker, at vi er ved at blive lokket ind i en fælde?
Sagde den ældre herre med en skarp mine. De andre videnskabsmænd kiggede nervøst omkring sig, især da de ikke kunne lugte blodet pga deres dårlige lugtesanser.
Demian fandt tøjstumperne, så den gamle mand gik tæt på Selena, da han havde for længst udregnet, at hun havde på sin vis en autoritet over de to andre varulve.
"Hvis du ikke kalder det lokkeri, hvad er det så?
Han havde en halvknurrende mine, men så blev de afbrudt af en stemme. Længere væk ca 20 meter mellem de mørke lilla blade kunne man lige skimte et velkendt hoved med et ligblegt ansigt, blodrender og en mine, som skreg af ren smerte. Det var den gamle spansktalende mand, varulvene kunne høre det tydeligt og de andre mindre tydeligt. En forpint og måske lettere mytisk zombieficeret stemme kom ud af munden på ham, mens arme strakte sig ud, som om de ville gribe efter en for at få hjælp.
"Hjæææææææælp mig!
Og så kiggede den gamle mand forskrækket bagud og forsvandt mellem buskene, mens man kunne høre noget føre noget tungt noget væk derfra. Men som et fint sjælefølsom væsen som Selena ville kunne føle, hvis hun overhovedet lagde mærke til det i denne situation, fordi hun sikkert var optaget i at skulle redde den mand, så ville hun måske have haft opdaget, at den mand nu ingen sjæl længere havde, som måtte indikere, at han var død.

Hvis de alle løb hurtigt efter ham, så ville de intet finde andet at de ville ende ved blodsporet, som åbenbart snurrede sig omkring i skoven, som kunne gøre en lettere forvirret og nok få enhver til at fare vild, når man ingen pejlemærker havde og når der drejede og slyngede sig fra den ene til den anden side.
Pludseligt kom de til en lille åbning på ca 3 meter i diameteren, men på træet foran på den mørke lilla og sorte bark med lysende egefoldslignende blade, der hang deres spanske mand, som manglede hele underkroppen.

Demian betragtede blodsporet lidt og tøj stumperne. blodet havde en lidt underlig konsistens, for slimet til at kunne være ren blod fra en menneske. han hørte Phoenix og så hun havde sat sig på jorden, han skullelige til at reagere, da Selena kom frem og hjalp Phoenix. dog holdte han godt øje med Phoenix, for der skulle helst ikke ske hende noget. det var godt hun fik væske og næring i kroppen. det burde han sikkert også, men alt dette var for interessant. Demian så lidt på videnskabs manden og lytted etil det han sagde og derefter lyttede han til det Jakob sagde. han havde fat i noget. de ville ikke komme mere i sikkerhed ved at følge sporet. Demian sukkede roligt af alt der blev sagt og prøvede bare alt holde sig i sine egne tanker. dette var grunden til at han ikke fungerede i en gruppe som denne. kort efter hørte han skriget og så i dets retning. ret hurtigt fik han øje på dette velkendte anisgt. hovedet af den skøre mand stak frem. han lagde hånden ved sit sværd da han hørte den underlig zombificerede stemme. han var vidst ikke helt en menneske mere og hvis han var var han ikke til at redde. da manden forsvandt mellem buskene og denne tunge lyd kunne høres lagde han let hovedet på skrå i en tænksom mine. den mand kunne ikke reddes og det ville blive deres undergang at gå den vej.. de vil hvertfald ende i noget af en kamp, for det virkede som om der var et væsen som virkede mere brutal og farligt en meget andet de nogensinde havde kendt til. det var unødvendigt at følge efter den allerede fortabte mand. så denne gang gjorde Demian intet. selvfølgelige ville han gå med hvis Phoenix gik afsted. som hun nok ville gøre hvis Selena gik afsted og det havde lidt på fornemmeslen hun nok ville gøre. så han valgte bare at stå og afvente reaktion fra de andre, så hvis de gik afsted ville han gå med, men kun for at sikre Phoenix sikkerhed. han forholdte sig også tavs da han indtil videre ikke var blevet modtaget godt i nogle handlinger eller samtaler udover med Phoenix.

//sorry hvis der er lidt rodet og det igen er kort, men mit hoved fungere ikke så godt og er lidt ude af takt idag :) //

Phoenix fik et lille chok da Selena satte dunken ved hende side. ”Tak.” mumlede Phoenix og skævede til indholdets farve. ’ORANGE?!’ hun sukkede svagt og satte dunken op til munden.
En eksplosion af smag ramte hendes tunge og hun drak grådigt det meste af væsken. Phoenix kunne mærke at hendes tilstand blev bedre og det snurrede ikke længere for hendes øjne og hun kunne se klart.

Phoenix grinede stille da hun så viden skabsmændene få våben i hånden normalt ville hun ikke have grinet, men hjulpet dem med at lade sigte og skyde, men hun kunne ikke holde en mumlen tilbage. ”Husk at pege med åbningen mod det i vil skyde.” hun grinede hult og så undskyldende på mændene og grinede svagt. De lignede ikke nogen som plejede at være i marken, men en gang skulle jo være den første.

Phoenix skulle til at komme med et udbrud mod Selena, men det klarede den ældre mand fint. ”Selena jeg er enig med ham… for en gangs skyld. Men jeg er ikke lige frem sikker på at jeg kan ignorere det der er sket på det seneste, så hvad med at vi gør som Selena fore slog og komme videre, jeg kan ikke lide at stå her, der er noget klamt og uldent over det.” hun rystede svagt følelsen af sig og listede over til Demian. Hun kunne ikke lide at være lang fra ham, her var de stærkere sammen end adskilt.

Phoenix for sammen da skriget over døvede alt. ’ARGH! Mit hoved!’ tænkte hun og satte hænderne for ørene. Hun så op med en vred og irriteret mine. ”Hvad fanden?!” Phoenix kiggede rundt og så manden. ”Okay… det er ikke noget jeg normalt ville se…” hun sukkede og banede indvendigt. ”Hvordan fanden er han havnet der?!”
Roligt lyttede hun til stemmen og bed sig i læben. ”Jeps, det der er uhyggeligt.” hun gik tættere på Demian og så på ham med bange anelser. ’Det her ender galt for alle som jeg ser omkring mig… Fandens til lort.’ Tænkte hun opgivende og vendte sig om da manden stak halen mellem benene og flygtede.

”Skal vi sætte efter ham? Fordi helt ærligt er manden så godt som død.” hun sukkede svagt og så på Selena som havde overblikket over dem alle… Eller hun var måske den med mest hjerne hvad angik dette… men selvfølelig kunne den gamle mand forvirre Selena’s dømmekraft og få dem alle slået ud… eller værre dræbt…
Uden at vendte på svar gik hun mål rettet hen til Selena og trak hende et eller to skridt væk fra flokken. ”Selena, hvad fanden skal vi? Jeg er stadig lidt ude af den efter det hul jeg åben bart befandt mig i, og de mænd der over ved ikke engang hvordan fanden man skyder, og Demian, følger bare mig. Så lige nu er du den klogeste… eller det kunne jo sagtens være at det var Bones, men min pointe er at du lige pt. Har kommandoen, så du bestemmer indtil jeg er helt oven på og kan begynde at mod sige dig.” hun smilede skævt og så hen mod den spanske mand

Selena så mere end lammet på manden og hun var meget forivrede hun have set mandens manglende sjæl eller noget som mindet om det hun var lettere svimmel og have kvalme en lugt de andre nok ikke bæmærket ramte hendes næse og Selena's øjne fløj svagt rundt kun bones lage mærke til hendes tilstand før hun så mod buskende manden var revet ind i hun skulle lige til og løbe efter manden da hun blev rævet til siden og så Phoenix ansigt da hun vente sig om.
phoenix have rat Selena var måske den der var bedst som leder i dette høje blik og hun nikkede forstående.

hun kiggede på dem som de var kommet med og hendes stemme lød alvorlig og forklarende.
"godt vi har to muligheder enden går vi efter manden ikke i for højfart og følger slimet af en sær grund kan jeg lugte noget ved det men ander ikke hvad det er vi vil i en cirkel form videnskabsmændene vil være i mitten mig forset Phoenix du skal tage den højere side og Demian tager venstre der ud over går slange manden bag ved. på den måde har vi et levende skjul rundt om dem bones vil være mellem de to videnskabs mænd til og beskytte dem til hvis nogen kommer ind mellem os"

hun kiggede på flokken og forsatte.
"eller vi kan flygte med halen mellem bene og lade os tage en efter en alså jeg mener det ikke klogt at flygte men tænk jer om manden stod mindre end en meter fra os da han forsvandt og de skader kan man ikke få på en flugt og et overfald på samme tid så væsnet må ha taget ham lige bag os og hvis han dør af hans kvæstelser er det vores pligt og give ham hvile at begrave ham og kan han overleve skal vi gøre alt hvad vi kan jeg ved ikke med jer men jeg har mine holdninger og vi er kriger det han ikke han har brug for hjælp vi kan forsvarer os at lade ham i stikken gør os ikke beder end de dyr som lever der ude og hvis vi ikke er beder vil jeg hellere lade jer overleve på egen hånd"

videnskabmænde blev blege ved Selenas ord de så med frygt på Manden med slangen Phoenix og Damian at miste Selena ville være et stort tab som ville besværlig gøre alt for dem.
men før gruppen besluttede sig vente Selena sig om og begyndte og gå frygt ladet løb videnskabsmændene med og manden med slanget de have taget deres valg og vidste at vejen for et sikkert sted var og dræbe det som have taget manden.

selena have stærk kvalme jo tættere hun kom på slimet det lugtede mærkeligt og bones så uroligt på hende det lod til og påvirke hendes sjæle lugte sans eller noget i den stil hvad end det var så var dette slim mere end mystisk det gamle slim var begyndt og lyse svagt op i nogle selvlysende rødlige farver og synet af det gav kun bones flere spørgsmål