[Uafsluttet] Lost, yet found a pleasant surprise (Maria + Nochi)

Tid: Sen morgen, tidlig formiddag.

Vejr: Skyfrit og meget varmt vejr. Lettere tåge,

Sted: Et sumpet område nede sydpå. Midt inde i sumpen, som tidligere bare var normal skov, men nu er der en stor flod der løber igennem og gør at der er blevet sumpet.

Omgivelser: Træer og buske der former en mur af blade langs vejen. Vejen af asfalt er gået meget i stykke af de mange rødder fra de store træer der vokser langs vejen. Ind i mellem er der en bil eller en busk midt på vejen. Dog er der flere bliver på vejene når man nærmer sig et bebygget område

Tøj: Nochi har sit sædvanlige tøj på, som er: Noget der minder om et jakkesæt. En blazer jakke, men en hvid skjorte inden under. Og et bar bukser der matcher.

Nochi havde vandret rundt i noget tid. Han var på vej mod Mosva. Men der var kommet en pludselig tåge frem som var så tyk, at han kun kunne se få meter fra sig. Og den havde slået ham ud af kurs. Han gik i lang tid, og indså hurtigt at han skulle have været nået til byen, for omkring en halv dag siden. Men det var desværre ikke tilfældet. Han havde gået rundt i en snart en 2 dage og ikke vidste hvor han var på vej hen. Men efter nogle flere timer i den tykke tåge begyndte den endelig at tynde lidt ud. Og han kunne nu se at han stod midt i noget sump område. Han stod på en forhøjning og kunne se ud over en stor del af området. Han kunne se de mange træer og og buske rundt om sig. Han havde ikke set noget ligne i lang tid. Det lignede det område han leget i som barn.

Nochi blev meget glad inde i, da der hurtigt løb minder igennem hans hoved. Miner om ham selv der løb og legede med sine venner i skove. Han huskede de gode tider han havde dengang. Dengang hvor alting bare var leg, og han ikke skulle tag ansvar som han skulle senere i livet.
Nogle enkle minder løb specielt igennem hovedet på ham. Den gang han sad fast i en sump og hans livvagter kom og reddet ham op. Eller den gang han dræbte en stor øgle da den prøvede at spise ham. Og mange andre minder løb igennem hans hoved. Han var virkelig fanget af momentet. Og uden at tænke mere over det, begyndte han at gå ind i sumpen. Han holdte sig over vandet og væk fra mudret ved at gå på og i træerne. Dog var han meget ude af træning, så han var flere gange ved at falde i. Men de lykkedes ham altid lige at få fat i et eller andet. Og de gange han ikke fik fat i noget, brugte han sit blod. Og på grund af hans usikrere og klodsede måde at komme frem på, tog det meget lang tid fordi han bevægede sig langsomt.

Men efter mange timers klatring, kom han frem til en lysning, hvor han igen kunne gå på jorden.  Der var nogle store og små sten i lysningen. Og Nochi satte sig på en af dem, for at holde en lille pause. Men han havde knap nok nået at sætte sig ned, da en eller anden raptor kom løbende lige i mod ham. Han nået ikke at reagere, inden at den havde løbet ind i ham og væltet ham af stenen. Han slog sig lidt, det var ikke lige frem blødt at lande på stenende. Men kom hurtigt på benene igen. Men var lidt desorienteret, slaget havde gjort lidt mere skade end han selv havde regnet med. Raptoren løb rundt og lavede nogle underlige lyde. Den så ud til at passe sig selv nu. Nærmest lignede det at den jagtede sin hale. Men Nochi så at den jagtede en lille flyvende insegt. Den prøvede måske at spise den. Men han var ikke helt sikker. Den løb rundt, hoppede på sten, ned igen. Ind imellem træer og busker. Den virkede til at være lidt over det heler lige nu. Men den så ikke ud til at være nogen farer lige nu. Så Nochi havde planer om at forlade den, og se at komme videre. Også selvom det havde været en kort pause. Men lige i det han var på vej ud af lysningen kom den pludselig løbende hen mod ham, og stoppede lige foran Nochi. Den stod og så ham lige i øjne.  Nochi vidste ikke helt hvad han skulle gøre. Den virkede til at studere ham.

Nochis minder begyndte igen at løbe igennem hans hoved. Han mindes igen, dengang hvor der var en øgle der prøvede at spise ham. Den havde også stået og set ham i øjne. Lige inden den angreb. Tankerne føj igennem hans hoved. Om hvordan han var lige ved at blive dræbt af den. Men heldigvis overlevede han, dengang. Men Nochi reagerede ikke. Han stod bare og så den i øjne. Men efter lidt tid hvor der ikke var sket noget valgt Nochi at gå lidt baglæns. Og til sidst, da han var cirka, 4-5 meter fra den igen. Vendte han sig om og begyndte at gå. Men lige i de than begyndte at gå med ryggen til den. Løb den hen til ham, og grab fat i hans jakke. Og fik tumlet Nochi omkuld, og taget han jakke. Imens Nochi kom på benene, løb den rundt og lagede med han jakke.

Nochi var vred… Han ville ikke finde sig i sådan en behandling. Selv ikke fra et dyr. Og Øglen kunne også godt se at han ikke var glad. Og lige i det Nochi begyndte at gå imod den. Satte den i spurt ind i skoven. Og Nochi løb lige efter. Han løb så hurtigt han kunne, hvilket var virkelig hurtigt i forhold til et menneske. Dog var han kun næsten ligeså hurtig som denne raptor. Men han tabte heller ikke afstand til den. Og derved forblev han lige bag ved den. Og heldigt for Nochi, var der ikke noget mudder og sumpet jord lige der var de var på vej hen. Men han vidste ikke hvad er ventede forude.

Den lille dilophosaurus begyndte og føle sig truet af Nochi forsøg på og forfølge den og med et pluslig ryk i nakken vendte den hovedet mod ham og spyttet efter ham. en ildelugtende klat landet ved siden af ham og ville tvinge ham til og dække sig og stoppe. det udnyttet dyret den forsvandt til højere under et træ Nochi ville være nød til og kravle under der førte ind til en lysning.
dyret forsvandt fra Nochi syn og løb igennem skoven og sprang fra træ til træ der var væltet og stoppet op ved den hjem eller retter ejer med jakken.
Maria bukket sig ned mod hendes dilophosaurus som stod med Nochi og hendes grønne øjne så lettere forivret ud mens hun to jakken fra det lille dyr og hendes stemme lød
"hvad har du nu fundet lille skat en jakke fra en død mand?"

Mina kom hen til hende det pinke hår var sat op i en heste hale og smækket under en kasket. hendes L96 sniper var svinget over skulderen og hendes brune øjne så på Maria med et lettere forivret blik mens hendes stemme lød
"har han været ude og få aftensmad eller hvad Maria"

som pigerne stod der lignet de 2 supper modeler selv om de ikke have gjort noget ud af sig selv synderligt her i sumpen. men Maria var den man lage mærke til.
hendes stramme jeans sad godt på et på lange flotte ben og gjorde røven perfekt. hendes overkrop var dækket af en hvid t-shirt og en hætte trøje hvor hun have rævet ærmerne af. de grønne øjne Nochi ville genkende med det samme da han have mødt Selena kigget ud i den sump/jungle hendes dyr var kommet fra.

bag dem var der næsten en usynlig helikopter der var landet i lysningen. de have landet for holde en pause efter en længere flyve tur. dens Digitale Camo snød alle væseners øjne så Nochi ville nok ikke lægge mærke til den. ynderlig kom den blå håret kvinde frem og kigget med store øjne over den lille Dino med jakken. hun stod kun i BH og bukser og smurt ind i olie med en pistol i hylstret på hendes venstre ben.
en pluslig lyd fra det sted Marias Dino kom ud af fanget alles opmærksomhed Mina greb hendes L96 og peget den mod buskases det var en sniper som nemt ville kunne flå overkroppen af alle. den lille pistol glimte i solen og Maria stod afventende.

Nochi var løbbet hovedløst efter øglen. Men nu var den sluppet væk. Dog var han gået i den retning som den løb. Dog var han begyndt og gå, og løb ikke længere. Imens han gik rettede han sit tøj, og fjernede det værste snavs fra tøjet. Heldigt for ham var der ikke noget der var gået i stykker. Det var bare blevet lidt beskidt. Efter han havde gået i 5-10 min begynder han svagt at kunne høre nogle kvinder. Dog kan han ikke høre hvor mange eller hvad de sagde. Men Nochi tænker at det sikkert er nogle der bor i sumpen, som måske kan hjælpe ham. For han var tros alt faret vild. Men nu hvor han alligevel var kommet på afveje, havde han ikke travlt. Hans aftale var alligevel for 2 dage siden. Så han regnede med at den var blevet aflyst.

Han kom tættere og tættere på stemmerne og kunne nu begynde at høre lidt af hvad de sagde. Dog hang det ikke sammen.
Efter lidt tid, kunne han begynde at se en lysning.

Nochi gik igennem krattet. skubbede nogle grene til side og dykkede sig fra en anden gren. De 3 skikkelse formede sig for hans øjne og han kunne se øglen med hans jakke også var der. Nochi stod i sin hvideskjorte, som normalt var halvt dækket til med sin jakke. I sine sorte bukser, som var blevet lidt snavset af at være i sumpen. Nochi rettede sig op efter han havde dukket sig, og fjernede det blonde hår fra hans ansigt. Der kunne man se det elegante og kønne ansigt, samt hans dybe blå øjne. Han så over på de 3 kvinder, men hvad der virkelig fik hans opmærksomhed var geværet. Han Nochi stod fogvirreret og så på de 3 damer som kiggede på ham. Han vidste ikke helt hvad han skulle gøre. Det var ikke lige den situation han havde regnet med da han opdagede lysningen. Han løftede sine hænder i vejret og så på dem forvirret.

"Ohm, jeg, ohm ... Mit navn er Nochi? Ohm Det ser ud til jeg er farret lidt vild. Og ohm... Og det ser ud til at jeres ven der har taget min jakke..." Sagde Nochi forsigtigt og pegede på øglen, imens han prøvede på ikke at virke troende. Han kunne nok godt overleve at blive skudt af det gevær, men han havde ikke lyst til den store smerte det ville medføre at blive skudt.

Overleve Mina's L96 var nok mere end optimistisk den Store kaliber 50 sniper hun sad med have rævet flere Vampyrer over end Nichi kunne forstille sig.
Hans krop ville blive rævet over i 2 af trykket fra skuddet når det ramte ham.
Dog ville han være i live noget tid efter på grund af vampyrer delen.
Mina stemme lød mens hun sigtet på Nochi
"luk røven gamle nar og læg dig på jorden ellers blæser jeg dit fjæs fra kroppen"
Sita kigget undersøgende på Nochi før hendes stemme lød efter Mina's

"er du fra Mafiaen eller andre typer som vil os noget ondt og hvorfor giver du vores ven din jakke"

Den lille Dino fløjtet glad som om intet var sket mens Maria holdte jakken i hånden og kigget på Nochi med et mere forviret ansigt end de 2 andre.
Pluslig åbnet et stykke af jungel sig og en råd håret dreng steg ud mens han bandet han have tilsyneladende ikke opdaget noget som helst.
"Maria Mina Sita holdt kæft jeg prøver på og..."

Synet af Nochi fik sveden til og løbe han have afsløret den store Helikopter som stod bag ham. han greb til hans bryst hvor en pistol sad og trak den og paget på Nochi og så på Maria alles blikke var rattet på hende det var tydeligt at gav hun tegn ville de 3 skyde alt de kunne.
hun rakte armen i vejret som tegn på at hun vudrede Nochi ikke var farlig og begyndte og gå hen mod ham hun stoppet foran ham og rakte ham jakken som var dækket af den mærkelige sorte væske som var savlet fra dyret det lugtet frygteligt og giften var tydelig.
hendes stemme lød undskyldene.
"sorry han er meget ung og han elsker lege ta fat af og til bliver han bare lidt tyv du ved"

hun kigget mod dyret som pivet glad mod Nochi mens den løb mod ham og stoppet op foran ham og begyndte og gnide sig kælent op af hans pen. den hårer Kam var dyb rød og dyret fløjtet som en fugl der glad sang for sol opgangen.
De grønne øjne som var så velkendte fra hende og hendes søster så på Nochi det var dog længe siden han have set søsterens øjne og hvad andet var så stod han over for noget som var en umulighed.
Pigen var engel og hende med de øjne der passet var Dæmon.



//PS som du ved er Maria selena's søster hver sød ikke og røbe noget for Maria eller Selena om dette :) i plotsne : ) så du awsome //

Nochi stod og så på pigerne, det var klart at han ikke helt forstod situationen. Han stod meget og så sig omkring i håb om at få sig et overblik. Og han blev ved med at have sine hånder oppe i luften. Men han lagde sig ikke på jorden. Han blev stående og så på dem, helt stille, bevægede kun sit hoved. Han sagde ikke noget. Først da der blev spurt om han var med i mafiaen prøvede han at sige noget.

"Uhm. Nej, jeg er ikke en del af denne mafia i snakker om. Og jeg kender jeg ikke så nej, jeg vil jer ikke ondt. Men selvfølgelig det kan ændres. Men igen, jeg er ikke i position til at tag stilling til sådan noget lige nu. Men nej, jeg vil jer ikke ondt. Og jeg vil bare pointere at det var ikke mig der gav den jakken, den tog den fra mig. Men det er en længere historie. Så hvis vi nu tager det stille og roligt, og sænker vores våben kan vi snakke om det. Ikke ?"

Sagde Nochi imens han så på dem. der var lidt panik i stemme. Men det var tydeligt at han prøvede at bevare roen. Der var en kort pause hvor ingen sagde noget, hvor der pludselig kom en ud af busken. Nochi stod nu og så endnu mere forvirret ud end før. Men situationen ændrede sig da en af dem kom over til ham og undskylde og gav ham sin jakke igen. Den var i en dårlig stand, men det var tanken der talte. Han svarede ikke helt til at starte med. Han prøvede men blev afbrudt med det samme af øglen som kom over til ham.

Han tog godt imod den. Ham mente at det at det ikke var dens skyld at den ikke vidste bedre. Så det var helt fint. Tros alt kan man altid købe en ny jakke. Efter han havde hilst på øglen, vendte han sin opmærksomhed til pigerne og drengen.

"Tak for jeres gæstfrihed, altså med ikke at fylde mig med kugler. Men som sagt så er mit navn Nochi. Og di er?" Sagde Nochi imens han så på pigen foran ham. Han prøvede at virke rolig. Også selvom han ikke var tryk med omgivelserne. Imens han præsenterede sig, så han dybt ind i hendes øjne. De virkede bekendte men han kunne ikke huske hvor fra. Men han tænkte det nok ikke var vigtigt siden han ikke kunne huske det.

smilet kom over hele ansigtet på Maria da han kommenteret gæstfriheden og glæden ved ikke og blive fyldt med bly. hun strøg hånden igennem håret som hun have for vane når hun mødte nye mennesker det var nu tydeligt på hende hun ikke var så meget se mig som hendes søster.
de grønne øjne kigget lidt på Nochi før stemmen lød blid og ren.
"Maria Maraia Tunkan vi var på vej hjem da vi blev tvunget til og nødlande på grund af et uvejr og så har vi ellers nyt freden"

Smilet var varmt og hjerteligt det pinke hår var langt ned til taljen kroppen var spinkel og feminin. de grønne øjne strålet lidt som hun så på øglen. mens den løb mellem de 2 personer for blive nusset.
hun var iført en sort hætte trøje hvor ærmerne var rævet af og hætten var rat stor. et par stramme jeans sad godt på hende trøjen have også fået revet noget af bunden af så lidt af maven var syndelig. et bælte med en øren holdt buskerne på mens hendes føder var beklædt med et par ældre støvler.



bag hende sad Mina med hendes sniper og kigget måske lidt skuffet på Nochi det var tydeligt hun lige have mistet muligheden for skyde legetøjet af hun var iført en t-shirt der var grøn med en lille Kanin der fyret fede op mens der STOD (IM SO HIGH)
hendes bukser var rævet let i stykker rundt omkring og kasten sad lidt over ansigtet.
hun så bare ud som om hun var skuffet.

Pluslig lød Maria's stemme igen.
"alså tag dig ikke af hende det ikke personligt hun er ked af hun ikke fik lov til og skilede hele din overkrop fra bene hun elsker bare hendes lege tøj kom med og få en bid brød!"

den rødhåret dreng så på Nochi og hans eneste sætning var.
"skal vi nu have endnu en vampyr ven Maria?"

Maria gik bare videre som om Pan ikke have sagt noget.
hun gik under den store hale som blev synlig når man virkelig var tæt på og bag den lå der en hyggelig lejer med telte bål og andet.
smilet kom frem
"sulten?" kom det glad fra Maria

Nochi stod lidt forvirret og så på den lidt spøjse samling. En underlig rødhåret dreng, ved navn Pan. Samt en Blåhåret kvinde med en happy trigger finger. Også Maria som så ud til at være lederen. Også hendes øgle. Det var ikke en forsamling Nochi havde regnet med at måde herude. Men heldigt for ham, kunne de nok føre ham på rette vej igen. Sådan at han ikke behøvede at bruge en måned herude, men kun nogle dage. Nochi stod lidt og overveje situationen. imens løb øglen stadig rundt om ham og ville lege, og han selv stod med sin ulækker jakke i hånden. Han vidste ikke helt hvordan han havde roddet sig ud i dette rod. Men nu var han der, så skulle han bare have det bedste ud af det. Det endte med at han stod der i noget tid og så sig omkring, men begyndte at følge efter Maria efter lidt tid.

Han nikkede hurtigt ti Pan da han gik forbi ham, han gjorde det i rent høflighed for at hilse. Han selv havde ikke nogen kommentar til det han sagde. Han følte helt generelt ikke han havde lyst til at sige så meget. Da han ikke følte sig tryk i deres sammenvær. De havde tros alt for får sekunder stået og peget våben på ham. Og det havde nok gjort ham lidt mere forsigtig.

Han gik efter Maria stille og roligt. Hun så ud til at gå mod lejeren, og Nochi fyldte efter. Hun tilbød ham noget brød men han gjorde tegn til at han ikke ville havde noget. Han gik lidt videre, og så sig omkring. Han stod og studerede de mange telte og deres mange ting som stod i lejeren. Uden at have tænkt over det, havde han gnedet sin snasket jakke op af hans skjorte som nu også var blevet ret så snasket. Dog lagde han ikke mærke til det, da han havde travlt med at orientere sig.

"Fint sted i har jer her" Sagde han roligt og vendte blikket mod Maria.
"Hmm.. hvad laver i dog her ude? Hvorfor er i ikke taget afsted i nu?" Sagde han spørgerne.

de grønne øjne smilet venligt til Nochi og hun trak brødet til sig og så lidt trist på ham det var tydeligt hun var høflig og det måske var hendes måde sige undskyld fra før pluslig spilet hun øjne op og hendes stemme lød.
"ej undskyld du helt beskidt" Maria var ikke synderlig høj omrking 160 lidt over og derfor virket denne Nochi så stor for hende men hun smilet blidt da hun spurgte med dyb venlighed i stemmen og de grønne øjne der skinnet mens hun også besvaret hans spørgsmål om hvad de lavet her ude.

"alså vi landet på grund af vejret der var og nu holder tågen os tilbage fra at starte så vi venter på godt vejr så og sige og ville være rart med lidt selvskab tag dig ikke af os vi just ikke de mest elsket væsner i verden faktisk langt fra der flere der ønsker os døde af nogle grunde vi ikke kommer ind på så man bliver lidt panoid når der pluslig står en mand i skjorte i en sump hvor ingen livstegn har været de sidste 5 dage"

hun smilet i håbet om at Nochi kunne se det fra deres synspunkt og han forstod at han godt kunne være mere afslappet med dem.
hun så på Nochi helt beskidte tøj og gik ind i et af teltene og rodet lidt mens hun uden og tænke snakket.
"alså hvis du tager tøjet af kan jeg finde noget nyt til dig og så kan vi vaske dit gamle har noget vaskemidel et eller andet sted og noget uniforms tøj til mænd håber du kan bære over med det måske er til lidt kraftiger mænd end dig men du er jo rat spinkel hvis du forstår

Nochi stod stadig og så sig lidt omkring. Men han så at Maria blev lidt trist over at han ikke tog imod brødet. Som tilsyneladende var blevet freds gaven imellem dem. Men Nochi opfangede signalet og kom hurtigt med en kort kommentar til hendes triste udtryk.
"Det er ikke fordi jeg vil være uhøflig, men normalt spiser jeg ikke. Spiser normalt kun for at nyde smagen af mad. Så er ikke sulten, men ellers tusindtak for din gæstfrihed." Sagde Nochi imens han stadig så sig lidt omkring. Han så nu over på den rødhåret dreng som også så på ham. De fik kort øjenkontakt, men den blev afbrudt af Maria som nævnte at han var blevet beskidt. Nochi så ned af sig selv, og så at han var blevet smurt godt ind i snasket fra øglen. Han fik et helt opgivende udtryk og sukkede. Han så Maria smilede lidt, hvorefter hun svarede på hans spørgsmål.

Nochi grinede lidt, han syntes selv det var lidt komisk da hun nævnte hans situation. For hun havde ret, hvad laver en mand men et halvt jakkesæt ude i en sump, hvor der apslut ingen mennesker borde? Han havde selv svært ved at svare. Men han valgte at gemme den historie til senere. Men selvom at han stadig ikke stolede på dem, indså han at det måske var mere dem der ikke burde stole på ham. Så han blev lidt mere afslappet, men var stadig på vagt.

Nochi så hvordan Maria begyndte at rode rundt efter vaskemiddel? Han havde godt indset at han var beskidt. Men havde ikke regnet med at få vasket sit tøj. Han grinte da han hørte hendes ord. Det var ikke helt tydeligt hvad det var der fik ham til det. Men det virkede til at han var begyndt at stole lidt på dem. I ihvertfald gik han med på ideen. Men det var også noget han ikke var meget for. Han brød sig ikke om at hans tøj var for beskidt, eller gået helt i stykket. Hvis det var sket, var der ikke noget at gøre ved det. Men lige så snart han fik muligheden, vil han prøve at fixe det.

Så han startede med at folde sin jakke og derefter ligge den på jorden og derefter knappe sin skjorte op, for at derefter tag den af. Der kunne dem som så på se hans veltrænnet overkrop. Han var ikke noget stort brød, men han havde tydeligt mange muskler. Man kunne tydeligt se dem alle, og underligt nok var hans hud ikke bleg. Det blev meget tydeligt nu. Han havde en normal menneskelig hudfarve. Han så faktisk meget menneskelig ud. Man kunne se hans lange hår som præcist var langt nok til det kunne berøre hans brystkasse. Han var ikke nogen grim person. Faktisk meget køn af en vampyr, faktisk også sammenlignet med et menneske. Han havde også en form for elegance over ham. Over hele hans være måde. Efter han havde taget sin beskidte skjorte af lagde han den på sin jakke. Og tog dem begge op i sinde hænder.

"Hvor gør jeg af dette?" Sagde han imens han så Maria stadig være igang med at rode i teltet.

Maria rodet rundt og bandet en del ord som "luder tingest klamme pis møg svin" og andre ubekvems ord som en anden havne arbejder som ikke passet til hendes lille pige artige udtryk.
en pluslig stemme lød bag Norchi.
"alså hvis jeg have trykket på min aftrykker ved jeg godt hvad jeg have taget som trofæ"
Mina stod med den sniper som skulle skilde Nochi's overkrop fra bene og smilet til ham.
hendes hår sad i en heste hale og hun smilet over Maria's røv der stak op midt i luften hun gik hen og smækket hårdt bag i og sprang over på den anden side i teltet før Maria fik stak hovedet ud og kigget mere end vredt på Nochi så det ville i Maria's øjne at det have været Nichi.
de vrede øjne udvidet sig dog plusligt da hun entlig fik set at Nochi ikke have tøjet på og det var tydeligt at det ikke var det hun forventet.
det var tydeligt for alle at nu kørte tankerne rundt i hovedet på den pinkhåret kvinde mens hun stak hovedet ind i teltet og ledte videre lidt akavet tid efter trak hun over kroppen ud og have vaskemidlet i hænderne hun gik mod Nochi og smed det på hans tøj og forsvandt om bag helikopterens hale og lyden af en af dørene på den der åbnet og lukkes fulgte hende.

nu stod Nochi med vaskemiddel til tøjet Mina sprang hen til ham igen og smilet med venlige øjne mens hendes stemme lød overasket.
"så hun adskildte ikke prime kroppen fra bene utroligt" hun smilet til Nochi mens hun stod med den voldsomme store riffel over skulderen og forsatte med og snakke til Nochi.

"undskyld før men jeg forventer du kan regne ud hvor mærkeligt det var der stod en plusligt smurt ind som han have forsøgt og angribe vores ven du ved Dino'en og at du så er vampyr hjælper ikke vi har lige mødt en vampyre som ikke var til og stole på så at Maria stoler på dig forstår jeg ikke men det jo nok ikke racen men personen det kommer an på"

hun smilet til Nochi det var tydeligt hun mente undskyld for hun have tænkt sig for noget tid siden og skilde hans krop fra bene.

Nochi stod og hørte Marias ord og smilte af lyde af hendes ord. Nochi tænkte at han havde svært ved at finde det hun ledte efter. Hvilket nok også var tilfældet. Nochi hørte stemmen bag ham, og vendte sig om for at se personen som talte til ham. Nochi smilte og svarede
”Tak. Jeg er også glad for du ikke fyldte mig med bly.”

Nochi stod med store øjne da han så hvad Mina gjorde. Nochi var klart overrasket over hvad Mine gjorde og blev ligeså overrasket over at han så ud til at få skylden for det. Men han så bare forvirret på Maria da hun så på ham.
Nochi stod og tog imod sæben. Han vendte sig om og kiggede efter Maria, for at se hvor hun skulle hen. Han havde på fornemmelsen at hun ikke var helt tryg ved situationen.
Nochi kiggede rundt, for at se hvor han skulle gå hen nu. Men inden han nået særlig langt med det sprang Mina hen til ham. Han hørte hendes ord, og grinede lidt af dem. Selvom det var få minutter siden, at han var blevet truet på livet. Tog han det efterhånden meget godt. Det virkede som om at Nochi var begyndt at kunne lide den lidt underlige forsamling. Nochi smilte tilbage til Mina, og lyttede tålmodigt på det hun havde at sige.

”Helt enig, det er ikke racen der tæller, det er personen. Lige meget hvor eller hvad men er. Vil man altid være unik. Men det syntes jeg også er en af de mange fantastiske ting her i livet. Hvordan vi kan være så forskellige, men alligevel så ens. Det er nu underligt ikke? Men når det er sagt, ved i hvem denne vampyr var? Og hvad gjorde han? Siden i har fået vampyr skræk?”

Nochi stod lidt og undrede sig, så der var en kort pause inden han hurtigt snakkede igen.

”Men nu hvor jeg tænker mig om? Sagde han og kløede sig bag hovedet.
hvordan ved du jeg er vampyr?”

Mina’s ene øjet hævet sig da det gik op for hende hun lige have afsløret sig selv for Nochi hun rykkede uroligt med fødderne og hendes øjne buret sig ind i hans med et blik der kunne dræbe selv en død. Hendes ene hånd rodet i lommen og fandt en patron frem. Den blanke overflade afsløret noget særligt ved den. Det var sølv rent sølv Mina holdte den op og en glas ampul ville være synlig for Nochi en klar væske var bag glasset Mina kiggede på Nochi og smilet med et blik der ville bringe frygt bag en hver vampyr.
”min far var vampyr jæger af de beder denne Patron er en model han lærte mig og lave disse patroner”

Mina lod hendes lille Patron kærer mellem fingerende mens hun så på Nohci og nikkede for sig selv for bekræfte det hun så.
”ser du der mange måder og se det på men første er huden du bleg meget bleg i forhånd til mange blege jeg har set der ud over kan jeg ikke lugte dig det kun ved vampyrer jeg har det sådan der ud over er du for opdragen til og være menneske.” Maria forsatte med og forklare Nohci hvordan en vampyr jæger opdaget vampyrer.

efter have forklaret kiggede hun på Nohci og smilet mens hun rejste sig og gik mod ham de smukke brune øjne kiggede på Nochi og smilet mens hun klappet ham på skulderen og hendes stemme lød rolig.
”men rolig gamle dreng jeg er ikke i faget mere jeg droppede med og jage jer da jeg mødte en Vampyr med navn Maham han var en gammel sag og meget venlig jeg var på opgave og skulle dræbe ham men en nat blev vi omringet af varulve han gik til angreb da varulvene var ude efter mig og lod mig flygte efter den nat valgte jeg ikke og jage jer da i tilsyneladende ikke er så store monstre som min far mente”

hun gik stille forbi Nochi og ind mod Maria hvor de to piger snakkede.
Den lille Dino kom løbende hen til Nochi og så med samme lege syge udtryk på hans tøj og PIV glad nærmest som om den ville til og stjæle det igen. Det hoppede og synet måtte være mere end komisk.
mitten af kroppen kom højst da bene sad på mitten den lidt lange hals blev lagt ned med hovedet og halen svang bag ved dyret mens det sagde sine fugleagtige lyde.
pluslig glimt i dens øjne kom da den opdaget sin egen hale og straks begyndte og løbe rundt efter den så den var ved og vælte både Nochi og havldelen af lejeren den rødhåret dreng stod og grinet af dyret som tilsyneladende hyggede sig ved vampyrens selvskab.

Nochi så på Mina, men han forstod ikke helt hvad der forgik. Han havde tit svært ved at aflæse folk. Så han stod med et lidt undrende blik og så på Mina.
Han tog sig til hoved og så ned i jorden. ”Well jeg har aldrig mødt en vampyr jager, så det er en ære at møde dem. I må virkelig have studeret vampyrer for at finde alle deres svagheder. Heldigt for mig, er at jeg ikke er som alle andre vampyrer. Jeg er... Anderledes...” Sagde han roligt

”Arr så bleg er jeg heller ikke. Jeg har da fået noget sol, også selvom jeg altid har tøj på.” Sagde han med et lille grin. Han kunne godt regne ud at han var bleg, han havde tros alt altid tøj på. Så han havde nok ikke fået meget farve.
Nochi stod med tøjet foldet i hænderne og glemte det ind til ham.
”Tak, jeg mener også selv at jeg har fået en god opdragelse hjemme fra. Jeg er ikke perfekt, men jeg gør mit bedste.”

Nochi stod med store øjne til at starte med, men blev mere afslappet da han begyndte at forstå historien.
”Jeg er glad for du har droppet det fag, det gør mig lidt mere tryk” Sagde han glad.
”Men det var da venligt af den vampyr, der er ikke mange vampyr der bare lige sådan sætter deres liv i fare for andre. Så du har været heldig. ”

Nochi stod nu med sit tøj i bar overkrop. Han prøvede at finde et sted hvor han kunne gøre sig ren samt at vaske sit tøj. Han så Mina gå mod Maria. Men inden han nåede at reagere var han ved at blive væltet af deres Dino. Dens jagt på den hale så yderst morsom ud. Men Nochi stod ikke længe og så på. Han vendte sig om og gik mod Mina og Maria.
”Undskyld jeg forstyrre de damer. Men hvor ville der være mulighed for at tag det bad?” Sagde han imens han så skiftende på Mina og Maria. Man kunne se hvordan hans holde tøjet ind til sig. og hvordan han mave var blevet smurt ind i øglens snask.

Mina smilede stort hvor efter hun rejste sig de flotte øjne kiggede på Nochi med et glimt af drilleri hvor efter hun nikkede til Maria der så ud som om hun var ved og blive skør over det faktom at øglen have spyttet på ham.
"jo kom med der en flod længere nede med rent vand" hun smilet og kiggede på nochi så en ren uskyld ramte hende og man på ingen måde ville tro man stod over for en sand dræber maskine. hendes tøj han let på hende og med en rolig arme kom hænderne frem som et tegn på hun gerne ville have hans tøj mens en sød stemme lød.
"kan vakse dit tøj mens du gør dig ren" hun smilede stort til nochi og afventet hans svar.

Maria var stadig noget utryk ved det hele men hun sad bare og stiret på nochi og Mina den lille øgle piv glad ved hendes side da den kom kravlende hen og pivet for blive kælet med. den store kam på hovedet var blod rød og skælene var stærkt grønne som om den tilpassede sig sine omgivelser. de små øjne lyste da Maria rodet i hendes lomme og fandt en låns kød frem som den sulten snappede efter og maria lod den gribe den.

i lyset fra den sol der kom igennem træerne var det tydeligt dyret have en lang række sygle skarpe tænder som nemt flænset sig igennem kødet på klumben og lyden af små ben blev let knust eller skåret over

Nochi stod og lyttede til Mina ord, hun var begyndt at fange hans opmærksomhed. En flod? Det var da lige det han manglede! ”Ja, en flod kunne være godt, så kan jeg komme af med alt dette slim. ”Sagde han med et skævt smil og så ned af sig selv. Han så hans barer overkrop rimelig fyldt med slim. Han lagde ikke mærke til at Mina tog hænderne frem, men han hørte hendes søde stemme. ”Ja, det må du meget gerne! Tusind tak! Det er virkelig sødt af dem, det er jeg virkelig taknemmelig for!” Sagde han og så hende i øjne. Man kunne virkelig se at han mente det! Han havde allerede smidt både jakke og skjorte. Og nu røg resten af tøjet lige indtil underbukserne. Han hurtige folde busker sammen og lagde dem sammen med det andet tog. Og lagde sokker og sko oven på. Man kunne nu se hele kroppen. Underligt nok var han overhovedet ikke bleg, men havde farve som et normalt menneske. Og han havde tydeligt mange muskler. Ham samlede tøjet op og gav det til Mina. ”Her, og igen. Tusind tak det er virkelig sødt af dig! Det vil jeg ikke glemme!” Sagde han og så hende ind i øjne!

”Men ehm, hvor var den flod henne? Kunne ærligt talt godt tænke mig at få det her af…” Sagde han og så sig omkring, imens han ventede på reaktion fra enden Mina eller Maira. Han gjorde det også tydeligt at han ville følge efter hvem end der viste vej der hen.

Før Mina kunne nå og sige noget stak Pan sit hoved ud med den klassiske smøg han altid have i kæften og hans stemme brølede fra cockpittet til de andre ude foran helikopteren.
”se og få pakket sammen og let røven ind har fået fruen til og virke igen” som for understrege det han sagde passet trykkede Pan op på nogle knapper hvor efter de store propeller begyndte langsomt fra og dreje rundt og den tungede morter begyndte og tage store mængder luft ind for øge nedkølingen og på den måde kunne klemme mere kræft i den. En blond kvinde kom ud fra bagenden og skreg af Mina på spansk hvor efter Mina skreg tilbage kvinde gik surt ind og kom tilbage og kastede et par jungle camouflages bukser og en sort T-shirt og med en bestemt stemme skreg hun til den fremmede vampyr.


”ta det på og kom ind jeg formoder du vil have et lift vi kan sætte dig af længere oppe af floden hvor du kom fra senere vi bare skal væk her fra forstået” Maria rejste sig og begyndte og gå langsomt mod den store CH-49 maskine. Græsset var så småt begyndt og blive påvirket af de kæmpe vindstød den lille øgle der var været skyld i at vampyren var endt her faret ind i helikopteren og fløjtede glad. Før Nochi og Mina kunne noget lød Maria’s stemme bestemt ”Mina ind med dig” Mina greb tøjet før Nochi kunne have taget det og Maria greb Nochi i hånden og førte ham ind i maskinen og satte ham på et af sæderene den lille lejere var pakket sammen af Sita og en sort håret kvinde der ikke have præsenteret sig for Nochi i nu. Den sidste kasse blev kastet ind af Sita og kvinden smed den over Nohci’s hoved og spændte den fast før hun satte sig over for ham og Sita ved siden af. Alle begyndte og spænde sig fast og smide head sæt i ørene for kunne snakke sammen pluslig lød Pans stemme gennem højtalerne.
”velkommen om bord til alle vi har i dag æren af have en gæst med så jeg håber den gæst nyder flyveturen” bagklappen begyndte og lukke mens man kunne se jorden blive mindre og mærke Maskinen hævede sig. Da de var kommet et godt stykke over jorden begyndte snyden at vende svagt ned og flyve frem af. Ud af vinduet kunne Nochi se sumpen og nogle mærkelig skyer der var drevet længere væk. Ingen sagde noget igennem turen og forventede bare Nochi tog tøjet på. Noget tid efter omkring 20 minutter måtte det være lød Pans stemme igen over højtalerne ”så er vi her gør jer klar” Maria rejste sig som den første og stillede sig Forest Sita og Mina på hver sin side lidt bag hende og den kvinde nohci ikke have mødt i lejeren. Et lille bump kom da Maskinen landet på jorden og bagklappen åbnet langsomt og måske var synet ikke hvad Nochi have regnet med.

synet var en støre militær lejere og lige ude foran maskinen stod omkring 60 mænd på række for tage i mod dem gruppen gik ud og Pan kom frem for cockpittet og smilede svagt til Nochi og rystede på hovedet for vise han ikke skulle med dem men med ham. Maria trådte ud og en mand i en sort flot enkel stof uniform gik på siden af hende hans stemme var høj ”vi har fanget 12 folk ude i skoven der prøvede snig ind på Deling 60 ingen såret men mindre skader på et af køretøjerene” Maria nikkede og fulde manden med ind til hun kom til fangerne der stadig have deres uniformer på hun kiggede vredt og manden forklaret.
”de påstår de vampyrer vi ville ikke tage Chancen og grille dem væk” Maria gik hen og kiggede nærmer på rustningerne før hun kiggede på lederen ”de ikke fra The Amigos vel?” Maria kiggede på udstyret der så dyrt ud.

Pan ville pænt be Nochi om at komme med hen til Maria det eneste bare ikke skulle hører var om delingens tilstand da det var af støre betydning. Hele lejeren rummede 300 mand 15 tanks 4 helikopter 2 jets der kunne lette lodret op og flere jeeps.

Nochi stod og så på Mina da denne person kom ud af helikopteren og råbte noget til dem alle samme. De skulle pakke sammen og de skulle afsted. Han vidste at han var blevet væk fra sine livvagter, men de kunne sagtens klarer sig. Det vidste han, så det var klart en mulighed at tag med dem, hvis muligheden bød sig. Han så helikopteren starte op. Han havde set sådan noget teknologi før, men var stadig ikke helt tryg ved de store maskiner. Men han var alligevel nysgerrig nok til en tur i den der døsmaskine var muligt. Imens han stod og tænkte, fik han smidt noget tøj i hovet. Han forstod at han skulle tag det der tøj på. Men også at han at han skulle komme med, han vidste godt han var hurtigt. Men ikke så hurtig!! Men det var vidst heller ikke meningen, da han hurtigt efter blev fulgt ind i helikopteren. Han satte sig på det anviste sæde, kun iført underbusker. Underligt noget så han det ikke som en pinlig situation, men var mere fokuseret på at han nu sad i dødsmaskinen… Han var langt fra tryg! Han vidste at de intet gjorde imod dem inden i helikopteren. Men da den begyndte at lette. Glemte han stadig sædet så meget at der måske kom mærke i det. Også selvom han var spændt fast, var han langt fra tryg. Men han lod det ikke vise, han holdte et roligt ansigt, og væremåde og så stille rundt iblandt de mange personer i helikopteren. Men hvis man så efter, kunne man se at han holdte meget godt fast i sit sæde, måske for godt fast…

Han kunne så ånde lettet op da dødsmaskinen endelig landede. Dejligt at have kontakt med jorden igen. Han rejste sig forholdsvis hurtigt op. Nok lige efter Maria. Imens bagklappen åbnede tog han buskerne på, men han nåde ikke T-shirten da han blev ført ud af helikopteren af Pan. Nochi blev bedt om at gå hen til Maria. Men hvad Chokerede ham var at hans livvagter var taget til fange her. Han vidste at de måtte have prøvede at undersøge nogle af deres ting i håbet om at finde spor fra ham. Men uden at gøre skade på nogen. Hvilket også var helt fint, da det så ud til at de soldater de var imod var fredlige og måske på deres side. Så Nochi gik op på siden af Maria og så på dem. ”Hvas så Ghost? Blev jeg væk for jer?” Sagde Nochi drilsk da han godt vidste at hans vagter syntes det var pinligt ud over alle grænser. For det første havde de ladet Nochi ude af syne. Også var de blevet taget til fange ved siden af. Man kunne høre manden snakke igennem sin maske, imens han så ned i jorden. ”Undskyld herre, vi svigtede dem. Ved vi ikke fortjener at blive tilgivet, men håber de vil skåne os” Nochi så bare på ham med et smørret grin, hvor efter han klappede ham på skulderen. ”Det er helt fint Ghost, jeg er bare glad for i ikke dræbte nogen. Du ved jeg ikke bryder mig om meningsløst mord” Sagde Nochi imens han vendte som opmærksomhed mod Maria. ”De er mine livvagter, vil de ikke være sød at binde dem op og lade dem få deres ting igen?” Sagde Nochi glad, og så på Maria, da han lidt forventede at hun ville gøre det. Men måske også havde nogle spørgsmål. Han havde trosalt ikke fortalt alt om sig selv endnu.