Miami Metro News Reporting - Millicent.

Auriel kiggede på Millicent med utilfreds mine. Hun var vred. Det lignede hende at gå op i sådan noget. Hans fokus skiftede til manden igen uden at han svarede Millicent på hendes udråb. Han blik blev en smule mere stift. Det var svært at bedømme om manden jokede, eller han kun brugte pisken på bjørnen.
Auriel vente sig imod Millicent igen og foldede armene over kors. "Hvad vil du have jeg skal gøre? Jeg kan tage pisken, men han skaffer nok bare en ny. Den kan ikke sættes ud i naturen. Den er tam, og ville aldrig overleve vilde dyr, væsner og radioaktivitet... Vil du have den med eller hvad?" Hans tone var ironisk, men det var alligevel tydeligt at han på et dybere etisk niveau var enig med hende.

Manden virkede straks mere anspændt da de begyndte at snakke foran ham. Det var da klart. To tilsyneladende harmløse unge mennesker, hvad ville de kunne gøre?

argh alle de spørgsmål den mand stillede.
Milicent gned sin pande og så lidt fortvivlet ud. Hvad havde hun egenlig forstille sig?
En undskyldning fra manden kunne bjørnen jo ikke rigtig bruge til noget, vel.
Og nu stod Auriel der og sagde at de ikke kunne slippe den fri.
det kompliceredeting, for der var no way hun ville lade den forsætte sammen med den udyrevenlige mand.
Hun så kort på ham og fandt hans ansigt både lagt i overraskende folder men også en kende nervøse. Han kunne ikke helt sætte hverken Millicent og slet ikke Auriel med den aura af hans i bås.
Hun fulgte Auriels lead, og behandlede manden som luft, da hun talte til Auriel igen..." Jamen..så må vi vel tage den fra ham? ...spænder den bag ved din bil eller noget?" hun så stædigt på Auriel, uden en egenlig bøn i hendes øjne...nærmere et det er inden for i bilen eller i en snor bagved, dit valg, blik.
stemmen blev en smule mere blød i kanterne da hun forsatte.."Bare til vi finder et sted den kan være---og ka, du må gerne tage den pisk fra ham, nu"
det sidste var mest for at drille mande.uden at se på ham, kunne hun høøre et gisp og fornemme hans hånd lægge sig på bukselommen, hvor pisken stadig var anbragt.

Den kvinde... Hvor irriterende og samtidig fantastisk at hun havde overskuddet i denne ødelagte verden til at ville redde en lille bjørn. Han så lidt på Millicent med sine ravgyldne øjne, også hen på bjørnen, som næsten lavede lige så store hundeøjne. Argh hvilket svineri den ville lave i bilen, specielt når den blev større, men de skulle vel også bare finde et hjem til den.
"Millicent.. Du ved godt den ikke klare en nat udenfor bilen, og den kommer til at trække zombier og andet i vores retning..." Sagde han modvilligt og så på hende igen og tilbage til bjørnen. Satans til hundeøjne.
Han sukkede dybt. "Hvis du lover at selv fodre den og passe på den , så kan den være i bilen.. INDTIL vi finder et nyt hjem til den okay? " Indvilligede han til sidst og håbede at pigen foran ham ville lyse op.

Han så tilbage på manden. "Nå, ja så ser det ud til at vi tager bjørnen. Jeg har ikke tænkt mig at betale for den, så du kan lige så godt bare give mig den."

Millicent forsvandt i hans øjne.Flydende guld var hvad de lignede, så smukke og bjergtagende, men det var andet...mere end det...det var personligheden bag. Det bløde og det hårde, det smeltede sammen i hans øjne.
Hun Fortabte sig , var nok et meget rammende udtryk.Pokkers til tidspunkt at gøre det på, lige midt i et kæmpe issue med en farlig mand og hans Bjørn.
Men Millicent tabte lige tråden, og nikkede et forpjusket JA, før hun fik taget sig samme, og fik samlet tråden op igen.
" Jo ja...jeg skal nok klare det hele...helt alene...no sweat, promise....du vil slet ikke mærke den er der" loved hun en smule for ivrig og glad, over udsigten til de kunne trække afsted med den brune tumling.
" Okay.." Jublede hun og faldt Auriel om halsen, og pressede sine læber , mod hans kind. " Lover det, bare til vi finder et nye sted." Hun ville slet ikke knytte sig til den, overhovedet ikke...bare passe på den , til de fandt et egnet sted.
" Kan vi kalde den Izzy?" Tiggede hun og var allerede i fuld sving , med at knytte sig til dyret.
Manden var ved at tabe sin underkæbe.Han fattede dårligt hvad hans øjne så og øre hørte.De talte som han var luft, og de kunne gøre som de ville.
Noget ved den mørkhåret fyr...var den hans blik? Nej ...det hang sku lige som i luften...det var hans skide aura var det! Den var jo nærmest ildevarslende...som han forventede at folk bare...adlød? Manden rømmede sig.
" Bjørnen er min...en deal er vel på sin plads?" Kom det lidt tamt.Han havde indset at de ville ende op med dyret, også selv om han modsage sig. Det var hans kilde til indtægter, så egenlig ville han bare bede dem om at fise af, men....han fornemmede det ville ende i en mindre katastrofe.
Han skød et meget frastødt blik til Millicent.Det var fandme også den tøs der havde sat det hele i gang, og nu...nu ..ville han miste sit livsbrød.
Han spyttede ned ved siden af sin fod.Uden at ramme.
" Den er jeres ...hvis i har noget i bytte" prøvede han og så nu på Millicent istedet for Auriel." Jeg skal også overleve...og uden dyret..." Lod han hænge i luften.

Et øjeblik, måske bare et split sekund, synes Auriel at fange noget i Millicents blik. Hvad det var vidste han ikke helt. En form for .. beundring eller noget i den stil. Han fangede noget i det som virkede.. som om at hun... Mentalt rystede han på hovedet. Hun havde allerede afvist ham én gang, dengang på "motellet". Ja hun havde faktisk givet ham et meget overbevisende slag i ansigtet. I hvad han end havde prøvet, som stadig var et mysterium for ham selv også.

"Godt go--" Nåede han at sige inden han pludselig havde en Millicent hængende om halsen og rødmede en smule, som han prøvede ar skjule.
"Hvis vi skal have en bjørn, så skal den i hvert fald ikke hedde Izzy, find på noget bedre" Mumlede han og folede armene over kors.

Auriel skiftede fokus over på manden, og som han så på ham ville han føle auraen blive mere tyngende.
"Hvilken deal snakker vi om. Hvad tror du vi har at bytte?" Svarede han roligt, men holdt et skarp øje på manden.

Som han stod der med korslagte arme og ønskede det sidste ord, bekæmpede hun en lyst til at ...hold nu op, tænkte hun og asede og masede den frygtelige irriterende tanke og uvelkommende lyst væk. Istedet fik hun i en hast, sluppet ham og trukket sig væk fra ham.q
" Må den ikke hedde Izzy ? " det forstod hun intet af, de kunne jo ikke kalde den Arnold eller Rambo, det kunne enhver se....men hvad der var galt med Izzy , det fattede ingen da.
" Så finder vi bare noget andet!" Kom det igen for hurtigt, for naturligvis var den stort det navngivet allerede, med mindre Auriel selv kunne trumfe navnet, hvilke hun tvivlede på var muligt.

Millicent satte sig på hug og begyndte at ævle vrøvle ting, til bjørnen, i håb om at kunne nærme sig den muskelfyldte lille stærke klump af en bjørneunge.
Hun kunne også fornemme Auriels aftryk i luften, han var bestemmende og en advarelse hang og flagrede. Det var nok ikke nu at man skulle forsøge spænde ben for ham...med mindre man ville lægges i gips.
Millicent så op på manden og mimede med læberne " Dont!" åbner for at irriterer ham ved at blande sig.
Manden var ved at miste grebet om situationen efterhånden, han havde indset at slaget var tabt, bare ikke hvornår det præcist var sket. Derfor var han lidt tøvende..
" I kan da...også bare tage ham..." Sagde han, næsten som var han besat og nogen talte for ham. Han stirrede på Auriel.
Hvorfor havde den unge mand så voldsomme kræfter? Hvorfor kunne han fylde sanser og luft op på en sådan måde, det var jo...galskab! Han var jo forhelvede da farlig!!
Han fik rakt snoren med bjørnen i ud mod Auriel, og hånden rystede let.
" Hvad ...er..du?" Spurgte han , nærmest i en tilstand af ærefrygt.

Han nikkede til hende. Hvis den skulle hedde noget lignende skulle det da være Ozzy, men han hældede nu mere til .. "Hvad med Baloo? Er det ikke bedre ? jeg synes det er bedre" svarede han stædigt. Ja det synes han i hvert fald var mange gange bedre end Izzy, eller Bizzy eller Bob. Selvom Bob nu også var godt.

Så snart manden slap bjørnen stak den i en piven og farrede ind under Millicent. Den rystede en smule som den prøvede at komme længere ind under hende. For manden var det måske Auriel der virkede som den mest markante person til stede, men for bjørnen. For bjørnen var det ikke kræft eller autoritet der havde reddet den, men en venlig sjæl, som den nu kryb sig ind til. "Mange tak hr. " Svarede Auriel og undertrykte den aura han før havde ladt sive ud, og derfor lettede stemningen meget.
"Hvad jeg er? " Han smilede lidt og rystede på hovedet. "Et fjols der prøver at gøre det rigtige fordi denne lille trunte har sagt jeg skal" Svarede han og rodede i Millicents gyldne lokker. "Og se så at komme videre." hyssede han ad manden.

Millicent lignede en citron " Baloo?... Nej det skal den da ikke hedde...jeg ved ikke med Ozzy, det klinger lidt...metallisk, ik? " hun forsøgte finde et kompromis og da hun helt sikkert mente bjørnen var af hun køn, smed hun denne her ud..." tell you what, hvis det en pige, Izzy.,.og er den en han Ozzy, deal?" Hun var ikke helt sikker i sin sag, men tiden ville nok afsløre hvilket køn bjørnen var.
For inden hun nåede at se dybere efter, blev hun næsten væltet omkuld og kun de flade støvler gjorde at hun lige kunne holde balancen, og ikke tippe bagover.
" Så sååå lille skat" startede hun på at opbygge en relation til bjørnen, der i hendes sind stort set allerede var navngivet.....Izzy.
Også Millicent kunne med favnen fuld af bjørn, mærke tungheden og truslen i luften klinge af.
" Trunten..her, og hendes følgesvend skal måske se at finde at sted vi kan bade, og få skiftet tøj? " forslog hun med tryk på trunte, som et ' DEN hørte jeg altså godt'.
" og mon ikke din bil vil elske os for at give bamsen et bad, inden vi slipper den løds i din bil?" Hun kom op at stå og fik også sagt pænt farvel til manden.
Han ville sent glemme hans besynderlige møde med den mørkhåret fyr med øjne som rav og en farlig aura iselvskab med en mærkværdige pige med gyldent hår.
Og for hver gang hans siden hen berettede om episoden til nogen, kom et ekstra lag på fortællingen.

"Men Izzy ? Den lyder jo som et tampon mærke" Svarede han flabet igen. "Hvis du kalder den Izzy bliver dens kældenavn tampon" truede han med et drillende smil og satte en hånd i siden. Lad os bare se hvad hun sagde til det.
Det var bestemt ikke overraskende at bjørnen straks søgte til Millicent. Hvis han var en bjørn havde han også holdt sig langt væk fra begge mænd til stede.

"Ja lad os finde rent tøj i bilen" Svarede han og gik imod der hvor de havde parkeret bilen uden et ord mere til manden. "Den bamse kommer i hvert fald ikke ind i min bil før den er ren" Fortsatte han og sendte et surt blik til bjørnen.
Manden forsvandt bag dem, og man kunne næsten se hvordan hans hjerne søgte forklaringer og erstatninger.

(( afslutning kommer i næste uge :) ))