[Afsluttet] Gather recruits for the clan! ( Kuuma og Phoenix )

område: øde område i The Pit, hemmelig anlæg for The Wolf Clan's rekruttering af folk.

mandskab: 945 folk, fuld tallig styrke ( info i toppen af min profil ), forude nogle og 6500 rekrutter.

udstyr og tøj: Kuuma's 145 stk recons har light kevlar udstyr og bevæbnet med SMGer og bolt-action rifler, Kuuma's infantry 510 stk hær er bevæbnet med medium kevlar med automat riffler, haglgeværer, håndgranater, den slags, han's Heavy Infantry er tungt kevlar pansret mænd med tunge storm riffler og nogle med flammekastere og granat kastere, Kuuma's elite på 50 mand da er i juggernaut panser som ham selv, bevævnet med maskine kanoner og raket udstyr, den slags, alle er bevævnet med enten dolke eller køller af forskelige arter, alle har en pistol af en og anden art.

Kuuma's tøj: sorte militær bukser med sorte kamp støvler, sin commando jakke med klan mærke på ryggen og sit beta grad tegn på højre og venstre ærmer, en sort baret på hovedet og sorte fingerløse læderhandsker, Kuuma's officere har samme tøj, forude kaptajnerne.

mandskabet's uniform: alle bære tunge militær støvler med sorte kamp bukser, en sort commando jakker/trøjer med deres rang og klan mærker, de fleste er maskeret med tørklæder, hjelme eller elefant huer.

lyden af skud kunne høres i det meste af den øde kloak, da de hundrede vis af våben blev affyret imod træning's dukker, lyden af megrafoner fra træning's sergenterne da pumpedet rekrutterne rundt med hård hånd, rekrutter da trænede, løb, lærte nær kamp, hundrede vis af hundrede vis af rekrutter, lærte at marchere, adlyde ordre, blev straffet for at bryde regler, nogen da kastede med knive eller økser, mange da skød med alt fra små hånd pistoler til raket udstyr, kørte i biler, motorcykler, kamp vogne og lastbiler, imens sang, skrål, smerte råb, kunne høres fra de tusinde af mænd og kvinder.

Kuuma gik selv med Nichlas og Phillip på hver sin side, forude 10 fra sin elite, resten af han's folk var travlt optaget af og træne hæren, som de skulle bruge til og yde beskyttelse i en større krig, han holdt roligt øje imens han's mænd trænede rekrutterne på hård men rolig og kontrolleret vis, da var ikke tegn til svaghed, han havde allerede droppet en del ude da enten var døde under træningen eller simpelt var stoppet, han så roligt efter Phoenix da hun skulle træne dem i brugen af let kaliber våben som en M9'er, glock 18, den slags gamle dags våben, men selv den dag i dag var de effektive og kvalitet's gode våben trods deres old tid's brug, lige som sværd og hamre, men alt kunne bruges, han så en træning's sergent tæve 100 folk igennem en løbe tur med vand til hofterne og tunge oppakninger imens han selv stod og skreg af dem, andre da blev tævet igennem i nærkamp's træning, duften af blod, sved og tåre var i luften, blandet med duften fra mad da der snart var pause, for de mange tusinde rekrutter, hvem vidste det? måske var de få, men alligevel mange, måske ville Diana blive tilfreds, måske også mafia'en, da kunne bruge al den hjælp de kunne få imod The Amigos, så selv om han's private hær på 50 eliter, forude de resternede 900 var hårdet soldater, så havde han 6500 ca, greenhorns i baghånden, de fleste ville dø i de første kampe, det vidste han af militær erfaring, dog ville han gerne holde så mange af dem i live som muligt, han så stadig efter Phoenix, sin våben fælle og lille søster af ord, han havde ikke set hende i en månedet, hun havde nok også haft brug for en pause, og det generedet ham ikke, de fleste havde fået orlov, udover dem da havde været på vagt, han gik stille omkring stadig, huskede den gang han selv var en begynder, og han kendte forskellen på at træne folk blødt og træne dem til de var ved og skide blod, så han trænedet dem blanding af begge dele, men også at de var en del af klanen, de havde beskyttelse i form af hinanden, de fik mad og husly, til gengæld for at de arbejdede for dem og var loyale, men fattige udsultedet folk da fik mad og træning, kunne hurtigt blive loyale, derfor han tit rekrutteredet blandt svage folk, som gjorde at man hurtigt men effektivt kunne skabe en hær af gode solide loyale folk.

Han så roligt over på Phoenix da han opdagedet hende og han gik roligt over imod pladsen hvor lidt over 250 rekrutter modtog våben træning i form af light kaliber våben, han råbte højt til hende.
''søs, nu træner du dem ordenligt, så de ikke skyder mig ned ikke? har prøvet det en gang idag og har stadig et blåt mærke fra det, hehe''
han gik roligt Phoenix i møde og gav hende et broderligt kram, Nichlas og Phillip gav hende bro fist, imens eliterne hilst venligt på hende og så på rekrutterne som var flest piger og unge drenge, han spurgte roligt.
''gør de fremskridt, lille søster?''
ingen ville undre sig over ordet lille søster, når man så på den enorme muskelmænd med så mange ar under trøjen at man ville tabe kæben over han stadig var i live, hvilket han kaldte held i form af erfaring, han skævede til hende med et drilsk blik og sagde roligt.
''da jo snart mad, hmm.. hvad tror du vi får?''
Nichlas rulledet med øjnene da de havde fået det samme at æde hver dag de sidste 3 uger, i form af rod suppe, mest fordi det var svært at smugle mad ned i dette område, dog så rekrutterne ikke ud til at protestere imod det, Phillip grinte bare bredt som den galning han var imens han kastedet en stang dynamit op og ned i luften, som fik Kuuma til at sige en bemærkning at hvis han sprang dem i luften fordi han tabte den der så ville han få en særdeles røvfuld af al verden i det næste liv, som fik Phillip til og grine muntert da han vidste Kuuma ikke mente det alvorligt selv om de fleste blev bange når man så Kuuma træne ved og kaste med kampe sten på en vægt over 400 kilo eller over, vægt i den stil, og Kuuma sukkedet bare og så på Phoenix og trak på skulderne med et grin, for at lægge armene over hinanden så de enorme muskler blev spændt, og han så nysgerrigt og respektfuldt på sin yngste officer og kaptajn, sin ,lille søster' Phoenix.

Tøj: sort militær bukser med sorte kampstøvler, en kommando jakke med hendes rang på armene, grøn top inden under, en sort baret, sorte fingerløse handsker,
Våben: 2 M9 pistoler fast sat i et bælte rundt om hendes hofter, og en M16 spændt fast til hendes ryg.
Andet: En lille Walki talki, nogle forbindinger, en sprøjte med smertestilende.

Det var ikke særlig lang tid siden at hun var kommet hjem, og nu var hun så sendt ud for at finde egnede rekrutter til klanen. ’Jeps… der var jeg for ikke ret lang tid siden… ’ hun havde selv gennem gået den hårde træning for kort tid siden sammen med menneskerne. Hun havde ikke lige frem gode oplevelser med dem, fordi hun var anderledes i forhold til de andre aspiranter, men hun havde tævet dem i testene fordi hun allerede var militærtrænet og kun manglede pilot delen.
Så nu stod hun og instruerede i hvordan man tog ladegreb og sigtede med M16. hun råbte af folk som gjorde det forkert og brølede højt hvis de holdte fingre inde ved af trækkeren. ”FÅ SÅ DEN FINGER VÆK FRA AFTRÆKKEREN, NR. 50! TAG DIG SAMMEN OG LAD VÆRE MED AT KLYNKE NR. 246!” hun stoppede da hun hørte Kuuma og grinede over hans spørgsmål
”de skyder kun hvis de får besked på det, og så er der nr. 106 som ikke rigtig fatter hvad hold inde betyder.” hun grinede ad ham og råbte at de skulle sænke våbnene og stå rør. Det gjorde det næsten i takt og et lille smil dannedes om Phoenix’s mund.
Da Kuuma krammede hende undertrykte hun en smerte. Hun smilede undskyldende og hilste på resten.
”om de gør frem skridt? Tja… fol…” hun stoppede midt i en sætning og vendte sig om. ”Hvem snakker?!” hun så undskyldende på Kuuma. ”Lige to sekunder.” hun trampede hen mod en ung fyr som måske var en smule højere end hende selv.
”sagde du noget?” hun så roligt på Knægten med et ondt glimt. Han rystede på hovedet og så ned. ”Hm.. tænkte jeg nok.” hun hævede stemmen. ”I kan takke nr. 65 for dette. I går alle ned i udgangs stilling.” der lød en lille stønnen fra flokken og Phoenix brølede. ”Hold jeres kæft og gør det, NU!” de fik fingeren ud og stod klar. ”Godt en og to og… 3 og 3 og 3 og Tag jer sammen snot hvalpe!” efter at hun havde sagt ’3’ 12 gang, fik hun dem til at rejse sig.
Hun bad dem stå i rør og holde deres kæft lukkede inden hun gik tilbage til Kuuma. ”Det går frem ad… næsten.” hun grinede svagt og tog sig til brystet.
Da han nævnte mad smilede hun svagt. ”Det samme hundeæde som vi har fået det sidste stykke tid.” hun himlede med øjnene og var glad for at være tilbage. ”Kuuma, Philip og Nichlas, jeg skal snakke med jer, og det er om den seneste måned.” hun hen tydede til den måned hvor hun ikke havde været i klanens hjem.
Hvordan skulle hun begynde? Men inden hun nåede at sige mere lød hendes navn fra Walki’en. ”Jeg bliver nød til lige at tage den, her.” Hun smuttede et stykke væk.
”Jeg er her? Hvad?” hun talte lettere irriteret men hendes irritation forsvandt da beskeden lød. ”Du har nu mulighed for at hente din LM F-16c her. Og tal med respekt, husk vi stadig har dig over overvågning.” kontakten sluttede og gik hen til Kuuma og de andre. ”Jeps, jeg skal snakke med jer nu… det er rimelig vigtigt..” hun så roligt på Kuuma med en alvorlig mine, ”Og store bor, lad være med at flippe på de folk det handler om, okay?” hun smilede kort til Kuuma og så på Philip og Nichlas. ”Det gælder også jer, ikke noget med at flippe på militær milits…” hun sukkede og banede svagt. ”Kom.” hun begyndte at gå over mod et mindre befolket område.

Roligt tog hun sin kommando jakke af og trak sin grønne top af. Det der kom til syne var en bred bandage rundt om hendes bryst kasse, en masse blå mærker og et sår hen over skulderen. Hun sukkede en gang og så op. ”Det der er sket er at jeg er blevet en del af Militær Militsen.” hun tog trøjen på og så på Kuuma. ”de blå mærker er fra slås kampe… og jeg slog fra mig… bandagen er fra en mindre frivillig operation. De har sørget for at jeg er under konstant overvågning, og de kan forlange at jeg smider alt i hænderne og kommer ud til dem.. det kan de gøre fordi jeg har fået indopereret et mindre sølv spyd og ved hjælp af en knap er jeg dø.” hun så på dem med et fast blik og fortsatte. ”Jeg har ikke mulighed for at være her i weekenderne, da jeg er Militær militsens pilot. Og ja, jeres lille søster er begyndt at flyve.” hun tog sin jakke på igen og ventede på en reaktion.

Kuuma havde overvejet at give hvalpene en lille fest for deres gode arbejde, de havde trods alt været i gang i månedes vis, med hård træning, døds fald, blod, sved, brækkedet knogler, de havde oven i købet af besøg af en spion fra The Amigos, som nu flød rundt i kloakerne's dystre mørke, som et maltrakteret lig, han tænkte kort på krigen med The Amigos, de ting han havde gjort, de folk han havde mishandlet, torturet, for en dum krig han kun deltog i for klanen's overlevelse, for at han's datter måske ville kunne leve frit som varulv, fra en verden da ikke var ved og dø, en verden da aldrig ville vinde, aldrig komme tilbage, han kendte rutinerne, daglig dagen, han kendte til smerten ved og se de folk han elskede dø, han kendte til ensomhed, sult, smerte, frygt, had, galskab, sindsyge, han kendte det hele, og det var blot et minde nu, selv om galskaben til tider kunne vises, han så roligt på Phoe og den hær de havde stablet på benene, med en enkel tåre ved sit højre øje ved et ar fra en riffel da ville havde skudt han's hoved af hvis han ikke havde dukket sig, han lod den falde ned af kinden og ned på den tørre jord, uden at vise svaghed, han smiledet bare blidt til dem da næsten tabte ansigtet ved det, af Kuuma's egne mænd og ikke aspiranterne, da ikke kendte ham så godt, men for folk da havde været med ham helt fra starten, som Nichlas og Phillip, Phoe da var kommet i starten hvor de var svage, ville vide han var en brutal og kamp erfaren elite soldat, da aldrig havde vist svaghed, selv ikke i de mest håbløse situationer, og at deres beta direkte stod og var begyndte at tude, kunne få Kuuma's folks til at ryste i deres volde, dog tørredet han kort sin kind og fulgte med i det Phoenix lavede, dog så han hende undertrykke smerten, på hendes kropssporg, og han trak undskyldene på de store skuldre, da han simpelt ikke kunne gøre for det, dog svarede han efter lidt tænke tid.
''hmmm.. ikke straf dem for hårdt, de er ikke vant til det hårde liv i den forstand som vi er, de er bløddyr, og derfor hårde vi dem, gør deres bløde muskler til jern, og gør deres hænder til våben, men du skal heller ikke være for mild ved dem, men alt i alt, rigtig godt arbejde, lille søster''
han fulgte roligt med i da hun spurgte hvem da snakkedet, han havde selv bemærket og fulgte med i hvordan hun takledet det, han smilede venligt til hende's undskyldene blik, han fulgte roligt med i tingene, han syntes om den måde hun taklede det på og han lod hende det vide med et let nik, han fulgte fortsat videre med i det, dog nikkede han da han hørte hende om at ville snakke med ham, han så dog igen da hun skulle besvare et eller en anden, han nikkede dog, som at det var okay, fulgte roligt med i hvad det var for noget hun lavede, uden at lytte eller snage, dog så han roligt på hende da hun kom tilbage, han sagde roligt.
''før an''
Nichlas og Phillip fulgte med, imens de så sig omkring, sørgede for ingen fulgte efter, dog nikkede de roligt, sagde dog intet, han så lige så alvorlig ud som Phoenix sammen med Nichlas og Phillip, dog så de stadig rolige ud efter at have fået besked, de nikkede dog og fulgte roligt med hende.

Kuuma fulgte roligt med i hvad hun lavede, han så ikke ret glad over at hun var kommet til skade, men hun ville vide at det ikke var hende de var vrede men dem da havde skadet hende, dog lyttede de roligt, tilfredse med hun havde kæmpet imod dem, dog så de små bekymret på hinanden da hun sagde hun blev overvåget kontant, men de så ikke ud til og have noget imod det, dog da hun blev færdig, så Nichlas og Phillip på Kuuma, han nikkedet og de nikkede, han sagde roligt.
''det iorden, lille søs, vi bebrejder dig ikke, bare du er i godt behold, men.. så længe du ikke smider en banger i hovedet på os, så det cool, tja, vi kan jo altid prøve at bruge det til vores fordel''
han fulgte det hun gjorde, og strøg hende over håret, som et broderligt tegn på at det var okay, ingen hårde følelser, kun bekymring for hende's sikkerhed, han smilede venligt til hende og sagde mildt.
''er der ellers andet?''
han lød rolig og nysgerrig, hvis da var mere hun ville snakke om med sine brødre.

Da Phoenix så tåren, som Kuuma fældede, smilede hun roligt. Intet tegn på svaghed… ikke en gang en lille grimasse, kun en håndbevægelse blev lavet da tåren havde ramt jorden. Hun vidste at han græd, pga. den verden Ellie skulle vokse op i og forhåbentlig leve med i lang tid. Phoenix havde det lidt på samme måde, men alle væsner kunne ikke holde al den smerte tilbage, ikke en gang hendes stærke storebror. ”ikke noget med at blive sentimental, vel?” spurgte Phoenix drillende, men hendes øjne, fortalte at hun forstod ham. Helt ind i det inderste.
”Kender ikke ordet for hårdt, men rolig, de har ikke brækket sig ret meget her.” hun smilede skævt og så hen på nogen folk hvis maver ikke var stærke nok til at holde maden i sig. ’stakler… men tja, vi har alle været i gennem det.’ tænkte hun og nikkede til Kuuma. Han havde altid ret… men denne gang var hun helt med på det. De gjorde den stærkere og hjalp dem fra et liv i elendighed og på dødens rand til et live med mad på bordet og tag over hovedet samt en familie. ”Og jeg takker, det var ikke nemt, og jeg har da fået nogle knubs og sådan, men ellers havde det jo ikke været sjovt.” hun grinede smørret og rystede på hovedet. Hun havde forandret sig meget, fra første gang han havde samlet hende op, men det var en god ting, ellers havde hun nok ikke klaret sig lige så godt som nu…

//out//
Hun så godt deres vrede ligge en smule skjult da hun fortalte at hun havde været oppe at slås, men når man var anderledes og mødte modstand fra starten skulle man jo bevise at man ikke var en, snot hvalp. Uden at kommentere deres bekymrede blikke, lagde hun armen over kors og sukkede svagt da Kuuma begyndte at tale.
”Som om jeg ville smide den i hovedet på jer…” hun himlede med øjnene og talte igen. ”Jeg ville højest smide den for jeres fødder.” hun grinede og smilede til dem, men hendes smil forsvandt dog igen. ”Jeg må ikke fortælle noget om hvad der sker på mine missioner, i må ikke få noget af vide om hvad jeg transportere, hvor den nye base ligger eller noget i den retning. Jeg kan eller må intet fortælle, så der er ikke noget til jeres fordel, ud over at jeg er militsens yngste og bedste pilot.” hun lukkede øjnene og prøvede at komme i tanke om mere der var sket. ”Jeg har mulighed for at hente min LM F-16c på basen… øm…” et forfærdeligt minde poppede op i hendes hukommelse. ”Pokkers, det havde jeg næsten glemt.” mumlede hun irriteret og så på Kuuma. ”Jeg skal lige snakke med dig privat om lidt og jeg ved du ikke er glad for den snak, men sådan er det at have en lille søster.” hun lænede sig op ad muren og truttede munden.
”Jeg har været hos The Amigos..” hun sukkede dybt og hadede at skulle snakke om det. ”Jeg har været en mindre fang eller jeg var faktisk kidnappet… hul i det, men min pointe er at de ved hvem vi er, og de har information om os… ellers kunne de ikke vide hvor jeg befandt mig eller hvem jeg var… øm… det var vidst det.” hun så på hendes brødre og ventede på en eller anden form for reaktion.
Hun havde selv været med til at tæske spionen fra The Amigos som flød rundt, men det var ikke rigtig nok, hun ville have hele den klan udryddet, især efter det de havde gjort i mod hende.
”Og nu til den lidt mere pinlige og akavede situation… og du vidste udmærket det her ville komme.” hun så undskyldende på Kuuma og bed sig i læbe. ”Godt, Nichlas, Philip, smut, i skal ikke mobbe mig med det jeg fortælle ham.” hun lavede en lille håndbevægelse, og de to fyre grinede ad hende og gik et stykke væk. ”Længere, jeg ved i kan høre mig.” sagde Phoenix med en lettere irriteret tone. Det kunne godt være at de ikke var blods søskende, men maner hvor kunne de opføre sig som et par belastende brødre. De grinede højt og gik endnu nogle skridt væk. ”Og jeg takker.” mumlede hun og så på Kuuma. ”Godt jeg kan lige så godt begynde… Der er den her fyr.” hun så ned og fortsatte. ”Og jeg ved du ikke kan lide ham, og du var nok gået mere eller mindre amok, hvis ikke du var blevet stoppet.” hun sukkede og sagde det næste ud i en køre. ”Demian og jeg har snakket det er ikke noget ondt ment i det men jeg kan virkelig godt lide ham og please lad være med at flippe når du får det her af vide og jeg vil heller ikke have ballade eller noget i den stil.” hun gispede, efter hende lange sætning og kunne mærke at der manglede ren luft her ned. ”Jeg har brug for REN luft.” mumlede hun og hostede svag, men i det hun hostede bed hun tænderne sammen og banede lav meldt da hende så ikke var healet  helt.

Kuuma havde set Phoenix's smil og han smilede tilbage, imens han stille tænkte på de mange folk han havde mødt, mange af dem havde han dræbt dengang han var alene, kun ganske få kendte til han's baggrund, dengang han var fuld kommen syg i hovedet, for at sige det mildt, han var som en løs gal hund da dræbte for en slik af små penge for at overleve, han tævede folk til døde i arena'en, han huskede den tid, han huskede sin mission med Vanillia, den dejlige Vanillia og han faldt lidt i staver ved mindet, fik en smule boner på, men da han hørte Phoenix vågnede han op og rødmede over hele hovedet, han sagde protesterende som en fornærmet skole dreng, selv om det var tydeligt det var for sjov, det meste.
''jeg er adeldeles ikke sentimental! hvad det så end betyder!''
Han løftede næsen i bar fornærmelse, selv om han ikke kunne skjule et lille smil, dog så han ind i Phoenix's øjne med sit blide gule blik, dog lyttede han roligt og nikkede med et svar.
''hmm lyder godt, så de kan stadig pisse lige og stadig tælle til 24? hehe må vi jo håbe.. ellers må vi starte forfra''
da kom nogle nervøse blikke i deres retning, dog klukkede han muntert, dog nikkede han roligt for sig selv, dog så han ud til og tænke lidt igen på sin tid med Vanillia da han gik i staver igen, han huskede den gang han for mange mange år siden næsten havde voldtaget en succubus ved navn Payne, for at blive stoppet af Vanillia og lige siden havde han ikke set noget til Vanillia, dog vågnede han endnu en gang ved Phoenix's ord, han svarede hende blidt.
''hmm var så lidt hvis det os du takker, men du har dog ret, lille Phoenix hehe''
han kunne se forandringerne i sin smukke lille søster og han rystede muntert på hovedet, glad på hende's vejne.

Han så roligt på hende, han's vrede forduftede roligt, nikkede roligt, hun var trods alt okay, som sån, dog nikkede han forstående med et mildt smil til Phoenix, dog fulgte han hende med blikket da hun sukkede og lagde armene over kors, han lyttede roligt og sagde med et grin.
''he du ville smide det i hovedet på os hvis du ikke fik en røvfuld for det bagefter!''
det var tydeligt det kun var for sjov og han klukkede muntert, dog grinte de alle 3 ved hende's ord, men så undrende på hende da hun snakkede igen, de lyttede opmærksomt og sagde roligt.
''det iorden, så længe de ikke.. gør dig fortræd, så får de ingen problemer, for ellers vanker det en masse øretæver!''
det var tydeligt på de store mænd at de ville beskytte Phoenix imod militær militsen, selv om begge grupper var lige værdige, ville de stadig betyde en masse krig, da kunne ende grimt, dog så Kuuma roligt på Phoenix imens hun fortalte om sit fly og han lignede et spørgsmåls tegn, han var fodsoldat helt ned i sædet i klunkerne, ikke pilot, dog så han roligt på hende da hun ville snakke privat, han nikkede roligt og grinte muntert til hende, gav hende et blidt dask på skulderen, dog så han roligt på hende da hun snakkede om hun tid hos The Amigos, da hun var færdig, svarede han roligt med et mildt ansigt.
''de har vel ikke.. gjort dig fortræd? på de.. forkerte måder? men hvad skete da ellers? du skal dog ikke bekymre dig, Phoenix, vi forstår dig, de ved alligevel en masse om os, så det går nok, de kan jo bare komme og få nogle smæk hvis de vil, vi skal nok vise dem at vi ikke er svage''
han knækkede sine knoer med en brummen, dog nikkede Nichlas og Phillip enige at det var iorden, dog nikkede Kuuma rolige igen og gjorde tegn med hånden til at hun skulle fortsætte, han sukkede dog da Nichlas og Phillip bare grinede og han knurredet kort af dem så de begyndte at løbe grinene væk som et par børn og han sukkede stille.
''er næsten omgivet af idioter.. nå bare fortæl''
han så roligt på Phoenix, dog sagde han intet, han lyttede bare til hende imens de to andre grinte, han lyttede til hende's tak, dog var der intet at se i han's tomme rolige ansigt, intet, det var en tom maske af rolig blidhed, imens han lyttede til hende, dog klukkede han blidt da hun sagde han mere eller mindre var gået amok, det skete ret ofte, dog lyttede han roligt til hun hev efter vejret og han svarede mildt og roligt, han huskede igen Vanillia, hvor sky hun var men at hun lidt havde åbnet for ham, han sagde mildt og blidt.
''det er iorden i har snakket, forventede ikke rigtig andet, Phoenix, men elsker du ham? vi kan nok godt finde en plads til ham i klanen, selv om det nok er lidt usikkert i starten, men nej jeg kan ikke lide ham, har dog intet direkte imod ham, han er en ærlig ung kriger, lidt flabet men det du så også, på en god måde, dog, hvis vi kan finde en plads til ham i klanen, så skal han være velkommen, under mine vinger, bare han ikke forråder os, og at i er sammen genere mig ikke, bare du passer på dig selv og dine følelser, okay lille søster? du får ikke ballade, men følg dit hjerte, sammen med klanen, okay? jeg husker selv dengang jeg var en ensom ulv på sletterne da jeg mødte dengang, min Vanillia, du har sikkert hørt om hende, men jeg kom tættere på end de fleste nogen sinde har gjort, og du skal ikke forvente en detajleret sex historie haha, men bare at jeg forstår dig, så gør hvad du mener er det bedste, bare hold den detajle om Vanillia for sig selv hehe''
han strøg hende's kind blidt og gav hende et broderligt kys på panden, for at gøre det hundrede at hun skulle følge sit hjerte, bare hun var loyal imod klanen, men også at den enorme mand, af ukendte årsager, dog så han hende bede om frisk luft, og han sagde venligt.
''lad os gå op til overfladen og få noget frisk luft?''
han så dog bekymret på hende da han opdaget at hun hostede svagt, for at bide tænderne sammen, han åbnede en lille fold i sit bryst og fandt en lille første hjælp's pakke frem, for at finde morfin frem, en luksus ting som kun beta'er og få kaptajner, ellers var det bare smerte stillende medicin, dog tog han sprøjten og stak hende forsigtigt i armen og gav hende det halve, så smerten burde lette, han smilede mildt og tog sprøjten ud og gemte den væk i æsken og proppedet den ned i bryst lommen igen, han lagde armen om hende og støttede hende roligt, ventede på hun var klar til at gå imod ud gangen så de kunne få noget ren luft.

//out//