[Afsluttet] A young werewolf? on this road? maybe a lone wolf? hmm.. what the fuck! WHY NOT! (Kuuma + Phoenix)

tidspunkt: 11:25.

omgivelser: træer, en grus vej da fortsætter kilometer efter kilometer, masser af plads.

område: en typisk skov område, bare pænt dødt.

tøj: sort militær uniform, alle sammen ens uniform med Diana's clan mærke på, og Kuuma's markmans enheds mærke på osse.

mandskab: en kamp deling, 24 varulve ( 16 normale varulve soldater og 6 veteran varulve soldater )

våben og udstyr: Kuuma har sin M8A1 på sig og en standard heavy Juggernaut rustning ( ikke som profil billede da er hans Heavy Iron Bear Suit ), han's folk er bevæbnet med storm riffler eller kamp riffler, med medium panser, alle har en håndpistol og en kamp dolk.

køretøjer: 2 lastbiler og en Mama.

Kuuma sad i Mama'en, og nynnedet med til noget heavy metal de hørte, imens han's varulve skrålede med af lungerne's fulde løst, så vel som i de to andre lastbiler.
de var kørt tidligt afsted, i håb om at kunne nå et markedet i et af de små byer i nærheden, og de var bevæbnet til tænderne, da de ikke ville overraskes af Raiders, og han kravlede roligt op i maskine kanon tårnet i Mama'en for at trække luft ind, imens han nød området, han hørte sine varulve begynde at klappe i hænderne i takt til sangen vi er på vej, og han smilte roligt, imens han selv klappedet på taget, i godt humør, og de havde en del gode varer med i form af deres overskud af våben, våben dele, udstyr og andre ting, som de havde for meget af, som de måske kunne bytte til mad og andre værdifulde ting, han så op på solen som var som et stort gult øje da så ned på dem, og han hylledet muntert og hørte sine varulve stemme i sammen med ham, og han knurredet roligt, tænkte på Lille Ulv der hjemme da ventede han's barn, og han's Alpha Diana, og han sukkedet glad, og ventede bare på at kunne komme hjem til dem, men de havde brug for at få byttet, så de havde en planlagt rute, med steder de skulle sove, så vel som drikke og få hvile, en del ting, og han takkedet roligt ulvene's gud for sine piger der hjemme, sine varulve og sine gode stunder med dem, imens vinden imod sine kinder, sine varulve's syngen og hylen, som gav han's hjerte vinger, han sagde stille.
''Torak, du ulvene's gud.
jeg takker dig for en god fuldmåne rite.
jeg beder dig for et sundt barn for Lille Ulv.
jeg beder dig om at min Alpha har det godt.
og osse Lille Ulv.
jeg er din evige tjener''
han så roligt op igen, han så en ukendt langt fremme, og han var usikker på om det betød problemer, men da de kom tættere på, så det ud til og være en pige, og som soldat, bankedet han på taget til fører huset som bankedet tilbage da de havde set hende, og han greb fat om kanonen han stod ved, og trak bolt slæden tilbage, så den var skarp ladt, og lastbilen stoppedet 40 meter fra pigen, en varulv på udseende, og Kuuma's folk åbnede stille skyde skårne for at kigge ud så vel som gøre klar til at beskyde eventuelle overfald's mønd, han råbte til hende.
''ey, hvad laver du her ude, eller er du faret vild, er du en raider eller hvem er du, lille varulv?''
han lød ikke truende, men det var tydeligt at han ville åbne ild imod hende hvis hun var fjendelig, men det burde hun forstå, da det var hårde tider.

Med lange skridt, gik hun i kanten af vejen. Hendes hænder var proppet ned iden røde hættetøjes lommer, bukserne var hullede og delvist plettet med lidt blod og snavs, skoene hun bære er totalt ned slitte. Hendes fødder gjorde ondt. Hvad var det nu hun havde lavet? Det kunne hun ikke huske, hendes hukomelse var begyndt at blive hullet, efter utalige overfald fra forskellige steder, og for skellige dyr.
Hun klemte om noget hårdt i hendes jakke, metalet var koldt og hårdt. Med et lille klik blev pistolen ladt.
Hun tænkte på hendes forældre... Hun havde aldig kendt dem. Havde de afterladt hende, da de vidste hvad hun var? Det gjorde ondt at tænke på. 'drop det!' hyldede stemmen i hendes hoved. 'ingen medfølse, det gør dig svag! Du skal være stærk!' med et nik løftedehun hovedet og fortsatte.

Der var noget bag hende, men hvad de var vidste hun ikke. Det var et køretøj, eller retter flere af dem. Hun trak pistolen ud af lommen og stoppede. Der blev talt til hende. En mand. Om han var t ene eller det andet var uvidst.
"hvad fanden er en raider?" mumlede hun for sig selv og kiggede hen over sin skulder. Det eneste hun kunne se var at alt for mange våben var rettet mod hende.
Med en lidt forhurtig bevægelse drejede hun sig rundt og stod med fronten mod våbende.
"hør jeg er bare en almindelige fucked op varulv der stejfer på må og få. Hvis jeg finder mad, spiser jeg det, hvis det er vand drikker jeg det, og hvis jeg står og bliver truet, tja... Så må jeg jo blive truet. De eneste våben jeg har er: en længere dolk og en pistol. Ikke andet. Ingen trusel..." hun rakte hænderne over hovedet som et tegn på overgivelse. "og hvis i så ville være så venlige at fjerne våbene fra mig, ville det være rat." spydigheden i hendes stemme var så overdøvende st man ikke kunne undgå at høre den.

Kuuma sad roligt i tårnet og så mistroisk på den fremmede varulv, som nærmere så ud til og være en ung varulv, ca 15 eller 17 år, det var svært at se for hættetrøjen, dog så han på hende, imens hun havde gået med lange skridt, han bemærkedet det slidte tøj så vel som andre små ting, og han så bare stille på hende, imens han ikke rigtig vidste om han skulle skyde hende ned eller forsøge at snakke med hende, han endte med og beslutte sig.

Han så hende trække pistolen som fik ham til og rette sin maskine kanon imod hende, og han's folk stormede ud af lastbilerne for at smide sig bag dækninger, så en del våben var rettet imod varulven, dog så han totalt forvirrede ud da hun spurgte hvad en raider var og han svarede roligt.
''en Raider er folk uden sjæl som overfalder alt og alle de kan dræbe og plyndre''
han lød direkte og rolig, imens han så hende kigge sig over skulderen, hun ville ikke nå langt væk før hun blev skudt ned, og han så roligt på hende da han hørte hende, og han svarede roligt.
''og det er mig og mine drenge ikke? og hvis du finder mad og drikke, er du da sulten og tørstig? hmm du virker heller ikke som en trussel såå.. hmm''
han så roligt på hende, og han sagde intet da hun rakte hænderne i vejret, han gik bare ned fra tårnet, ud af Mama'en, og han gik så roligt over imod pigen, og hvis hun løb eller angreb, så ville han's folk skyde på hende, og da han kom helt over til hende, tårnedet han sig over hende, men endte med og sige venligt.
''du behøver ikke være spydig''
han så over på sine folk og knurredet en ordre til dem som fik dem til og sænke deres våben, og han så roligt på den unge varulv.
''jeg er Kuuma, beta ulv for The Wolf Clan's markman's, og klanen's Alphas højre hånd, og du er?''
han lød respektfuld og venlig, da han respekteredet sin egen race, og for at vise høflighed tog han sin hjelm af, så han's kronraget hoved, med de gule ulve agtige venlige øjne kom frem så vel som de 5 klo ar hen over ansigtet, med en skæv næse og et venligt lille smil kom til syne.

Mændende forskrækkede hende. Så mange mænd, hvordan kunne det lade sig gøre,og hvor kom alle di våben fra? hun kunne ikke stikke af det var udelukket, med mindre hun ville ende som en hullede ost... og det var ikke planen.

"hvis jeg var en Raider, ville jeg så ikke være gået amok? jeg står stille og kigger... okay jeg er højrystet, men det er ikke det samme." protesterede hun.
"Jeg kender ikke nogen af jer så jeg ved ikke om i er fucked up." hun strammede grebet om pistolen, så hendes knoer blev helt hvide.
Da han stillede spørgsmålet om hun var sulten, knurrede hendes mave højt og tydeligt. "er det tydeligt nok som svar? Jeg har kun fået noget vand ellers har maden været dårlig, og jeg er ikke kredsen... maden kunne nærmest gå selv." hun fik kuldegysninger og rystede let på hovedet. "Har i mad? et eller andet spiseligt." hun lagde sine hænder på hendes mave og kiggede over mod delingen.

Ham der havde råbt til hende kom ud af fratøjet og hen mod hende. han så ikke særlig stor ud... men det ændrede sig da han kom tæt på. Hun sank en klump som var op stået. selv om hun var 176,5 cm. var han jo koloenorm! hvad var han 2 meter?
"S-sspyddig? det er en del af mig." stammede hun.
hun kiggede bag ham og så dem sænke våbenene. "Wow." mumlede hun for sig selv.
Han sagde sit navn og hun viftede afvæbenede med hånden. "Det gør du sikkert." hun var uopmærksom og gik forbi ham hen mod køretøjerne. "Hvad er det her? Jeg har ikke set dem før, og jeg har ellers været mange steder, men jeg har ikke set præcis dem her. Hov, jeg er Phoenix." hun smilede skævt og vendte igen opmærksomheden mod Kuuma.

Kuuma så at hun var blevet forskrækket, og han så bare beroligende på hende imens han afventede svar, dog så hun ud til og tage den lidt med ro, eller nej ikke alligevel.

Han nikkedet roligt til hende og han svarede venligt.
''hvis du var en raider, kunne det betyde da ville være flere, det er da altid, men tjoh du har da ret, hmmm igen har du ret, på en måde''
han lød rolig og venlig, mest for og berolige hende, han så på hende da hun sagde hun ikke kendte dem og han så hende stramme grebet om sit våben, han svarede hende roligt.
''du kender os ikke, The Wolf Clan's Marksman, som jeg leder, vi er en ret ny klan og er ikke så stærke endnu, men tjoh med fremtiden, vil jeg håbe vi er stærkere, men dette er mine varulve brødre''
han nikkedet imod de sort klædte bevæbnedet varulve som nikkedet høfligt og enkelte sagde et venligt hej eller davs.
Han fik svar fra den knurrendet mave, og han hørte hende, han svarede venligt.
''ja det er skam svar nok, og haha jeg kan se at du ikke er kredsen hvis den næsten selv kan gå hehe''
han lød munter, dog blev han mildere da hun så ud til at gyse, og han nikkedet til hende, svarede venligt.
''ja vi har mad, og vi deler gerne''
han så over på en varulv og sagde et scot's navn og nogle fremmede ord, fyren nikkedet og løb over til en lastbil, for at vende tilbage med en dunk og en MRA, en Meal Ready to eat, altså militær mad, og han gik venligt over til den unge varulv, og gav hende maden og dunken, og trådte så tilbage i geled, og MRA'en så ud til og være skinke med nogle kartofler og grønsager, ikke noget råbe hurra for, men det kunne man leve af.

Han så roligt ned på varulven, som så ud til og være chokeret over han's størrelse men han tog det pænt, de fleste blev chokeret han's størrelse, som han havde fået ved hjælp af en del vitaminer, hård fysisk træning, og vækts piller, og han så roligt ned på hende, hørte hende stamme og han svarede roligt.
''det iorden, vi har alle vores måder at beskytte os selv på, så bare tag den med ro, lille dame''
han så roligt på hende, hørte hende's wow, og så undrende på hende, imens han selv så roligt på hende, og han svarede roligt.
''yea gør jeg vel hehe''
han så venligt på hende, imens hun gik hen imod køretøjerne, og han svarede roligt da han gik med hende over til Mama'en, sagde roligt.
''dette kaldes en Mama, 2.5 tons ca rå panser og stål, med to Mk75 tunge maskine kanoner da skyder med 92.5 kaliber patroner, den kan rumme 8 mand, og køre 70 km i timen uden extra ting, og de to andre er bare normale lastbiler med extra panser''
han lød venlig og rolig, da han forklarede efter hvad han vidste, og han sagde venligt da hun sagde sit navn.
''rart og møde dig Phoenix''
han smiledet venligt til hende, imens han's folk begyndte og vende tilbage til køretøjerne, han spurgte roligt.
''hvor skal du så hen, Phoenix?''
han så roligt på hende, imens han satte sig på en sten i nærheden, og nikkedet ved siden af sig, så hun kunne sidde ned og spise sin mad og drikke af det rene vand i dunken.

'MAD!' hendes hjerte sprang et slag over. 'Mad, mad, mad, mad... nu kan det ikke blive bedre.' hendes hænder snuppede dunken og drak en tår. 'rent vand.' uden at tøve satte hun sig ved siden af ham og begyndte at spise skinken. "Mama'en er det der så den største pansrede vogn i har? eller hvad?" hun drak en tår og spiste noget mere. 92.5 kaliber det er stort." mumlede hun med munden fuld af mad.
Alt der ikke var dårligt lige nu, smagte himmelsk.
"Jeg ved ikke hvor jeg skal hen lige p.t... er der plads til en ekstra? og.. ømm... jeg er ikke en lille dame, Okay?" hun så på ham med lyn i øjnene. det var for stort et minde.
Der var jo huller i hendes hukommelse, men nogen ting hang ved. som den plejefamilie hun havde været ved indtil hun stak af. igen alt forstore minder.
grønsager, det var længe siden. alt for længe siden. "Okay. hvordan bliver man af The Wolf Clan's Marksman? jeg ved godt jeg kun er 16 men jeg hader ikke at have noget at lave." hun trak på skulderne.

Efter at hun havde spist rejste hun sig og strakte sig. "Tak." sagde hun og kiggede på Kuuma, lidt manere havde hun da, der var ikke mange, men de var der. Hun kiggede på Mama'en og på de pansrede lastbiler. jern, våben og en masse mænd. "Hvordan er det her gået til?" mumlede hun mest til sig selv.

Kuuma så roligt på Phoenix som så ud til og blive glad over at få mad, han sad roligt på stenen imens han så hvordan hun uden at tøve, satte sig ved siden af ham, og han smiledet venligt til hende, glad for han da havde hjulpet endnu en varulv, bare en enkel dag, og han så sine folk komme ud, efter at have parkeret dem ved siden vejen så folk kunne komme forbi, men dog sad der en mand i kanon tårnet på Mama'en så vel som nogle stod posteret omkring køretøjerne, og de andre kom over for at sætte sig og dele mad og vand med hinanden og han så roligt på Phoenix imens han svarede venligt.
''ja, det er et meget stort våben, det er godt imod store køretøjer eller simpel destruktion af mindre køretøjer, og er glad for du kan lide maden, det er ikke fem stjerner, men hvad fanden, man overlever, ik sandt? hehe''
han tog en slurk af sin egen vand dunk, og han hørte lyden af deres deling's sang, da en af han's folk tændte radio'en og startede den hårde metal sang, disturbed the animal, og mange af dem sang muntre med på den, dog kunne de let snakke sammen stadig, og han svarede hende roligt.
''hmm det fair nok, og joh vi har skam plads til en mere i Mama'en, hvis du vil med os på vores handel's rute? vi har tøj, våben og den slags, fra overskud, som vi vil bytte til mad og andre råvare som vi skal bruge, og hvis du gerne vil med, jamen så kan vi spise færdige og hoppe om bord, hvis du vil?''
han lød høflig og venlig, han havde dog set hende's lyn og med et venligt nik, havde han accepteret det, ikke at han ikke så let som ingenting kunne banke fornuft ind i hende, men han fortrak respekt igennem accept frem for respekt igennem rå vold, og han smiledet roligt, han hørte hende spørge ind til hvordan man blev en del af han's enhed, The Wolf Clan som var selve klanen, men åbenbart han's afdeling, Marksman's, men han svarede roligt.
''hvis du kan håndtere skyde våben, så er det mig du skal have fat i, da jeg er leder af klanen's skytter, Marksmannerne, og tjoh, vi kan tage dig med, og se hvad du duer til, lære dig en ting eller ti, give dig nyt tøj, men da vi kun har uniformer, så er det vel okay? vi kan nok osse finde ud af et eller andet, men hvis du gerne vil melde dig til The Wolf Clan, så skal du være velkommen iblandt os, og da du direkte spørg om du må komme i Marksman delen, jamen det skal du være velkommen til det, jeg optager dig gerne, hvem ved, måske gemmer der sig en sergent eller en kaptajn inde i dig? men lad os nu se, dog må du starte som en rekrut som alle andre, og du blir forfremmet efter evne inde for kamp, våben brug, og leder evner, hmm? men tjoh, alt i alt, velkommen til The Wolf Clan! hvis du altså siger ja hehe''
han lød venlig og glad over at have fået endnu en i klanen, jo flere jo bedre, og de kunne altid hjælpe hinanden i klanen, og han sagde roligt.
''hvis du melder dig ind, skal du bare huske at når da blir kaldt til kamp, så fatter vi vores våben, men til gengæld sørger vi for dig, vi gir dig mad, husly, en familie af en art, hvor alle passer på alle, og alle er lige, selv om vi har nogle sergenter og kaptajner, så vel som ledere, men alt i alt, du vil være en af os, og du vil være beskyttet af klanen, men vi skader aldrig vor egne, medmindre de er forrædere og så tager vi dem til dom, men ja, vil du være med?''
han så venligt på hende imens han sad på stenen og så på den unge Phoenix.

Han så roligt på hende da hun havde spist ham og han hørte hende sige tak, svarede han venligt.
''sku det være en anden gang, Phoenix, hehe''
han rejste sig op, og så roligt på hende, han hørte hende's spørgsmål og nikkedet over imod Mama'en, som tegn til de skulle afsted, og hun sku med hvis hun ville, dog forklarede han under vejs.
''der er mange varulve da lever under dårlige forhold, dog er der osse mange andre da gør det, men flere behandler varulve dårligere, som jeg har erfaren, og tja jeg tænkte det var nok, så jeg gik til min Alpha, og vi ville lave en klan, hvor alle var lige, uanset hvor stærk eller erfaren man var, en mindre erfaren kunne få hjælp af en mere erfaren, en da var svagere kunne få hjælp af en da stærkere, alle hjælper alle, alle er lige, og alle beskytter alle, som en slags stor familie, i starten var vi kun mig og min Alpha, Diana, som osse bliver din Alpha hvis du melder dig ind, men hun er en god leder, ingen går sultne i seng, ingen er bange eller alene, og alle har hinanden, et hjem, og vi har tænkt os at få vores eget område i fallen leaves, et meget godt og frodigt område da hedder Hobour, og PT er vi nok til det, vi er åbne for andre racer osse, men vi sender aldrig varulve væk, medmindre de bryder vore love, som er at vi ikke dræber eller stjæler fra hinanden, man kan altid snakke om det eller bytte sig til det, men alt i alt, skal det være en klan for varulve, da mangler tag over hovedet, varm mad i sin mave og i det hele taget hjælp i denne verden, vi tror tit vi kan klare os selv, indtil en flok varulve hadere overfalder os og tager vores skind som trofæ, men det vil vi ikke finde os i, vi ikke ude efter hævn, men vi beskytter vore egne''
han så blidt på hende.
''du kommer ind i vores rækker hvis du siger ja, men vi har intet imod hvis du siger nej, du vil altid være velkommen hos os, hvis du har brug for et sted at være, eller nogen da kan give dig lidt mad og husly''
han smiledet blidt, et ægte smil, som en da mente det han sagde, og han steg roligt op i Mama'en og så over på Phoenix, ventede pænt på hun steg ombord så de kunne lukke lugen og komme afsted.

"Overlevelse frem for alt." hun grinede lavt og trak på skulderne. "Men det her er bedre en at skulle finde mad i en skralde spand." hun grinede let og så på Kuuma, 'besynderligt navn.' tænkte hun for dig selv mens maden kørte ind.
lyden kom fra en af køre tøjerne, hvilket det var, vidste hun ikke. "Lytter i til metal? sjovt." den sidste bemærkning var oplagt, men det var nu et sjovt sammen traf.
Med en lav gumlen stoppede hun. "Om jeg vil med? er du tosset! Det kan man ikke sig nej til." et skævt smil listede sig om hendes læber. "Og alt tøj, selv en uniform, er bedre end det her skrammel jeg har nu." grinede hun. Hendes øjne strålede, det her var stort, dagen kunne ikke blive meget bedre. Inden i hende jublede hun, meget, men hun var god til at skjule det.
"Mad, husly, en 'familie', det er ret fristende, og prikken over i'et, våben.” Nu kunne hun ikke skjule det længere, et kæmpe smil trådte frem. Hendes lettere røde øjne lyste. Det her var for godt til at kunne være sandt. "Jeg vil sku da gerne op tages i din deling." grinede hun. Nu var der respekt, han vidste kun hendes navn og nu var hun næsten en del af hans flok. Wow.
"Jeg har mødt et par varulve hader... det var ikke lige frem sjovt..." hun så ned. ”Så vi hjælper hinanden og klare os sammen? Det lyder ret meget som en god og tæt familie. Og reglerne, de er ret færdig, hvorfor skulle man stjæle når man kan få alt.” det var ikke et spørgsmål, mere en konstatering.
Med et fast blik på den støvede vej besluttede hun sig, og inden længe var hun i det kæmpe store metal køretøj. Det var som om en drøm gik i opfyldelse.

Kuuma smiledet venligt og lyttedet til hvad hun sagde, han svarede roligt.
''yeps, overlevelse frem for alt, og du har en pointe i hvad du siger hehe!''
han grinte muntert sammen med hende, og han så roligt på hende da hun spurgte om de lyttede til metal og han grinte bredt, med ægte blid varme i stemmen, og han svarede venligt.
''ja, det gør vi, det jo derfor vi høre det!''
han lød rolig og blid, han så på hende da hun kom med et skævt smil over hende's læber, han lyttedet til hvad hun sagde, og han svarede venligt.
''tja helt iorden, så lad os komme afsted, og vi har nok en uniform i din størrelse så det skal nok gå, hehe''
han så hende's øjne da strålede og hørte hende's latter, han var glad over han kunne hjælpe endnu en varulv med og finde et hjem, en familie, og et sted da ville tage sig af en, han hørte hende, svarede venligt.
''yeps, det er det vi går efter, og våben skal du nok få, bare rolig, men først skal vi se hvad du duer til, og så får du et våben som du får lov at lære at holde styr på, rense grej og andre ting, finder du forskelige steder hos klanen, ellers kan du låne af en, men jeg forklare meget mere inde i Mama'en!''
han så hende's kæmpe smil, så vel som hende's lettere røde øjne, han smiledet venligt tilbage, og han sagde venligt.
''jamen, så får du en uniform med min deling's mærke på, og du kan allerede se dig som en del af min deling's flok, og en del af klanen, og du bliver præsenteret for de primære i lejren, som vores Alpha, vores Mekaniker Pixy, og de andre, men først, lad os få dig en uniform, som du kan passe, og noget udstyr, som kan beskytte dig, hehe, velkommen til The Wolf Clan, og som marksman i min deling''
han gav hende's hånd et blidt tryk, før han så på hende, hun så ud til at have respekt, og han trak bare venligt på skulderne, han hørte dog hvad hun sagde og svarede blidt.
''ingen får lov at lægge hånd på dig, du en af os, en af vores klan medlemmer, og hvis du møder nogen varulve hadere igen, skal du ikke tøve med og hente mig eller nogen af de andre, så sender vi dem til tælling eller seks fod under hehe''
han så roligt på hende, og nikkedet venligt imens han svarede blidt, selv om det mest løs som en konstatering.
''ja vi hjælper hinanden, beskytter hinanden, ingen skal føle sig uden for, og det er det, men hvem ved hvad da går igennem hovedet på folk? hehe''
Han stod roligt og ventede på hende, han så hende sætte sig ind i deres Mama, og han lukkedet lugen, en af han's varulve startede den, og de kunne køre videre, han satte sig ned på en ledig plads, og Phoenix kunne sætte sig ved siden af ham, de andre varulve hilste venligt på hende, og stillede små spørgsmål omkring hende, ikke for og være påtrængende, men for at vise at selv om hun kun havde været med i klanen i 2 minutter, så var hun en af deres, og han rejste sig op igen, for at rode i nogle kasser, og se lidt på hende, han gik så over til hende, og målte hende's krop med fingrende, dog så han undskyldene på hende da han kom lidt tæt på hende's bryst, men det var for at uniform ikke blev for stor eller lille, og da han havde taget de nødvendige mål, gik han over til kassen igen, fandt nogle læder militær støvler frem med et par bløde hvide sokker til, sorte kamp bukser med rent undertøj og en Bh i hende's størrelse, en commando sweater med han's deling's mærke, som var et gråt ulve hoved da smiledet med to geværer i baggrunden på en grøn cirkel, og et grad tegn som tegn for rekrut og en ren hvid shirt, som han gik over og gav hende, og han fandt osse en light skud sikker vest, med nogle ben beskyttere, så vel som en light åben hjelm og et tørklæde til ansigtet hvis hun ville have det på, og han gik tilbage til hende med det hele, og han lagde det på hende's skød med et smil, tog et tæppe og gik over til et lille rum, og hængte det op, så hun kunne skifte der inde, og han stod ved siden af, for at være sikre på at han's varulve opførte sig pænt, selv om de ville være respektfulde og holde deres nysgerrige øjne for sig selv, og han smiledet venligt, nikkedet så roligt til hende at det var okay.

Da hun kom ind i Mama'en kiggede hun rundt. Varulve sad med glade blikke og venlige smil. Det var fantastik. folk kom hen og spurgte om forskellige ting, hun svarede med oprigtig glæde og følte sig hjemme.
Da Kuuma kom hen og målte hende blev hun lettere forlegen. Det var ikke så tit han var i nærkontakt, med nogen.efter at være blevet målt satte hun sig ned hvor der var en ledig plads.
Med et nysgerrigt blik kiggede hun hen mod Kuuma, som stod og rodede med et eller andet. hun smilede skævt til dem som kiggede på hende.
Kuuma kom hen med en uniform. hun tjekkede størrelserne, det passede. Han tog et tæppe og lavede et lille rum så hun kunne skift. Det var hun meget taknemlig for. Hurtigt smuttede hun ind og tog hendes tøj af. På med det andet tøj, og... Med et blik ned så hun bæltet som stadig var i hendes bukser. Med en hurtig beslutning tog hun bæltet op og tog det på. en lille smule skulle der jo stadig være tilbage af hende. med hurtige fingre snørede hun støvlerne og smuttede ud af det lille rum. Uniformen sad godt på hende. "Det må jeg sige, du er godt til det med mål." små grinede hun.
Pladsen hun sad på før var stadig ledig, så den snuppede hun igen.

Kuuma så roligt på hende, han kunne se hun kunne lide de andre's selskab, og han smiledet blidt til hende, og han sad ved siden af hende med blid glæde over hun så ud til og trives.
Han havde set hun var blevet forlegen og han havde set undskyldene på hende, da han havde taget mål, han vidste dog han havde fundet det rigtige tøj.
Han havde set hende's nysgerrige blik og han havde vist hende en uniform's trøje, så hun vidste hvad han ville finde frem til hende.
Han havde set hende tjekke størrelsen og han nikkedet bare blidt, og svarede på nogle spørgsmål om hvor de skulle hen, som var en lille handel's by på vejen, som var styret af mafia'en, og han havde set hende gå ind og skifte tøj, så dog ikke på hende skifte tøj, og da han så hende komme ud, med sit eget bælte, det sagde han intet til, dog så han roligt på hende da hun sagde han var god til mål og han sagde venligt.
''jeg har øvelse fra MANGE folk haha''
han tog tæppet ned og fulgte roligt med over og satte sig ved siden af hende, og han kom med en venlig knurre lyd som en leder da påkaldte sine folk's opmærksomhed på en venlig og respektfuld måde, og sagde så.
''næste by, er en lille handel's by, som er styret af mafia'en, da skal vi af med nogle våben, og nok osse hente forsyninger, så i kan gå ind på den lokale bar og få en drink, støder i på problemer, så henter i mig, okay?''
han så roligt på dem alle sammen med et venligt blik, om de havde forstået det, og han sagde roligt.
''våben tjek, alle sammen''
han så sine varulve begynde og tjekke deres våben og udstyr, han så roligt på Phoenix og sagde roligt.
''hvad våben har du erfaringer med? vi har et lille udvalg nu af få storm riffler og SMG'er, enkelte pistoler og knive, men er da noget bestemt du trænet med?''
han lød rolig og venlig, da han gerne ville vide lidt om hende's evner.

Hun små klukkede, da han havde sagde han havde taget mål på mange. Med et kort blik rundt havde hun fået et glimt af dem alle. Hun smilede kort til dem, der havde smilet til hende. 'Alle er så flinke!' Jublede en stemme i hendes hoved.

Kuuma brummede og hun reagerede på det pr. instinkt. 'en lille handel's by... med mafia'er... fed første gang.' tænkte hun og vendte så opmærksomheden mod Kuuma som havde talt til hende.
Det første hun lagde mærke til var at folk tjekkede våben og magasiner.

"Jeg er nok mest til enten Nok mest til Pistoler, og knive... Jeg har kun skudt med pistol, og klare mig ret godt i nærkamp med knive." Hun trak på skulderne. "Storm riffler... Mener jeg har set en før... men ikke skudt med en. Hvad er det for nogle SMG'er i har?" Spurgte hun med stor interesse.
Hun kiggede på ham med venlige øjne, alt den tvivl som havde været i hende, da han sigtede på hende med 92.5 kaliber, var væk. Hun stolede 100 procent på ham.

"Hvis du vil vide mere om mine evner skal du bare spørge, jeg kan lidt af det hele, hvis vi snakker nærkamp... men fjernkamp... ikke med mindre jeg har en sniper, eller andre skabskyts." hun smilede svagt og så ned i gulvet.

Kuuma så roligt på Phoenix da klukkedet, og han smiledet med et fjoget grin, han vidste hun havde set på dem alle sammen, han vidste osse hun smiledet tilbage, og de smiledet varmt og imødekommende tilbage, han så roligt på hende og aedet hende's hoved blidt, som tegn til at alt skulle blive godt, på en måde.

Han så roligt på hende, han så afventende på folk, imens han holdt øje med det blev gjort grundigt, men vidste han ikke behøvedet og tjekke dem, han kendte dem for godt, og han så roligt på Phoenix med et venligt smil.

Han så roligt på hende og svarede hende roligt da han havde hørt hende.
''hmm, det er iorden, er da noget særligt du vil lære? første hjælp, nærkamp med næver og kroppen, sprægstof, tunge våben, SMGer, storm riffler? du siger bare til, træner dig gerne personligt, og vi har nogle rimelig nye, ikke just top modeller, men de er gode, se her''
han rejste sig venligt og gik over, åbnedet et skab og tog en sammenklappet Vector 55D frem, en præcis og rimelig slag kræftig SMG, og han gik over til hende, lagde den i hende's skød og sagde venligt.
''Vector 55D, ret præcis og den er okay slag kræftig, den har 35 skud pr magasin, bruger 72.2 kaliber, den er ret god at have som et start punkt, hvis det noget for dig? den vejer ca 2 kilo uden magasin''
han så venligt på hende, den så ud til at være lavet af sort metal, omhyggeligt og pænt gjort, den havde et aflangt løb, med et håndtag med hånd beskytter, en skulder støtte som var klappet sammen, og så generalt godt ud, da den var vedlige holdt godt, han havde et venligt blik, imens han vidste hende hvor hun afsikrede den, og hvordan hun klappedet skulder støtten op og ned, han vidste hende hvor hun satte den på manuel, 1 skud, salve 3 skud, og fuld automatisk, han forklarede hende hvordan hun skilte den ad og rensede den, og andre praktiske ting, men ville med glæde vise hende andre ting, i kursus og den slags, som sprægstof, nærkamp osv som han havde sagt.

Han så roligt på hende og nikkedet venligt, og svarede venligt.
''det kan vi lære dig, op til en Marksman, hvis du vil? giver dig et grund kursus, og er du god, kan du få lov at tage den hårde del, som gør os til veteraner og lignene ting, hvis det interresere dig? vi lære dig at jage forskelige dyr, skære dårligt kød fra, vide om det er et godt bytte, lære dig at bruge alt fra det, eller bytte det væk for andre ting? du siger bare til, vi deler gerne ud af vores erfaringer''
han smildet venligt imens hun så ned i gulvet, og chafføren bankedet på roden, og åbnedet en slå så han kunne se på dem, sagde der var 20 minutter til de var fremme, og lukket så lugen igen, han så venlige på Phoenix, han sagde venligt.
''alle sammen, vi samles foran Mama'en når vi ankommer''
han sagde to navne og to mænd så på ham, han bad dem sende til de andre, at de skulle mødes ved Mama'en og finde ud af hvad de gjorde, og de nikkedet, begyndte at signalere til de andre.

Alle de ting hun kunne lære, hun havde mest brug for at lære førstehjælp, da hun ret kommer til skade, og det med nærkamp, det var noget hun kunne få brug for. Men sprængstof... det var hun ikke helt sikker på, SMG og storm riffel, ville hun gerne vide mere om.
"Ved våben vil jeg nok mest lære om SMG'er og stormriffler. og der efter noget om første hjælp." hun kløede sig i nakken og kiggede op på ham med glade øjne.
Da hun hørte om vector 55D kiggede hun på ham. Våbnet var stort, og oven i købet tungt. Men hvorfor ikke, hun skulle jo starte et sted.
Da han forklarede om hverdan hun skulle bruge den, rense den og håndtere den, fik han fornyet respekt. Alt det han vidste om våben, måtte kræve meget mere, end én leve tid. Hun sukkede og kiggede igen på det sorte våben som hun sad med. "Hvordan har du lært så meget? og hvor gammel er du lige?" spurgte hun roligt og så på ham med et interessant blik.

hun så på ham og nikkede. "Jeg vil gerne op læres som Marksman." sagde hun med fast stemme. Om 20 minutter var de der. Det her bliver spændende. hun smilede og så rundt på mændene som signalerende.

Kuuma så roligt på hende med et venligt smil, og han så roligt rundt på folk om de gjorde deres ting som de skulle, han så venligt på sin nye Rekrut, en mulig kaptajn en dag? han smiledet blidt til hende da han hørte hende, svarede roligt.
''det er iorden, det kan vi godt ordne, er da andet du vil lære?''
han så hende klø sig i nakken, og mødte hende's blik med et varmt og blidt blik.
han vidste hun havde hørt efter, og han så roligt på hende om det var en hun ville bruge, eller noget mindre.
Han hørte hende sukke, og fulgte hende's blik på våbnet, han hørte hende og svarede venligt.
''jeg var elite soldat, som Stealth Combat Unit, i Occulta, men fik et ønske, af en lampe ånd, som gjorde jeg fik en del informationer og lærdom omkring mit fag, som en Iron Heavy Bear War Fighter, den komplette elite inde for våben galninge, hmm er 36, og er frisk på at lære dig så meget jeg kan, og så meget du vil hehe''
han så venligt på hende med et drillende blik, som om de delte en ufortalt joke, og han blinkede muntert.

Han så tilbage og smiledet venligt.
''helt iorden, når vi kommer tilbage, så begynder vi din træning, Phoenix''
han så venligt på hende, imens de kørte videre i venlig tavshed, selv om nogen af dem små snakkedet.

-- 20 minutter senere --

de ankom til den lille handel's by, som de blev lukket ind i efter at blevet tjekket, og den så ud til og være temmelig okay for en handel's by, der var posteret vagter, der var en kro, en kiosk, generalt mange muligheder for en lille by, men chafføren kørte roligt over på en parkering's plads, med de to lastbiler, Kuuma rejste sig og tog en heavy hander shotgun, som han klikkedet fast til sit hylster på ryggen, og han havde sin medium panser på, nikkedet til sine folk og trak en skelet maske over hovedet så man kun kunne se han's øjne, og tog så en hjelm på, og gjorde tegn til de rykkedet ud og samledets, han's folk rejste sig op, men ventede høfligt på at Phoenix gik ud, han's andre mænd var gået igang med og læsse det af de skulle sælge, og 15 af han's mænd stod roligt nogle meter foran ham, ventede på hvad da skulle ske, og han så venligt på Phoenix med sine varme gule øjne, med blid ro, og nikkedet at hun kunne komme ud med de andre og blive informeret.

Hun tænkte så det knagede og kom i tanke om en ting. "Nogle små våben, men alligevel kraftige... gerne noget under 2 kilo, inklusiv magasiner." smilede hun. Det med tunge våben var ikke lige hende, men at rende rund med små våben var mere til hende. Et glimt kom frem i hendes øje da hun tænkte på at skyde med våben.

"ER DU 36?!" udbrød hun og lev totalt rød i hovedet. 'Ups... Du er god til det med opmærksomhed... Idiot' tænkte hun og kiggede ned i gulvet. Efter at have tage mod til sig igen var hun ikke helt så rød i hovedet. "Jeg troede du var yngre..." hun satte hænderne for øjnene og bandede indvendigt

'træning? Jey!' skreg hun i tankerne, nu kunne det her ikke gå for hurtigt. Efter At have siddet og kigget rundt ramte et spørgsmål hende, men det kunne vendte... eller kunne det?
"Kuuma? er der noget kvindelige soldater? eller noget i den stil, altså, ud over Alpha?" hun kiggede rundt mens hun snakkede.

--20 minutter senere---

Vognen stoppede og hun rejste sig op. Hun tog hendes hjelm på og hoppede ud. da hun trak den friske luft ind i lungerne kunne hun godt mærke, at det var mænd hun kørte med. efter kort tid med at vende sig til ren luft, og havde kigget omkring sig for at få et overblik over hvor de var, gik hun over til de andre 15 mænd og afventede ordre, fra Kuuma.
Den morgen havde hun bare troet, at det ville være en normal dag… Nøj hvor havde hun taget fejl, men det her var nu også bedre end at gå rundt og ikke vide vad man skulle give sig til…

Kuuma så roligt på hende med et venligt smil, han nikkedet roligt og svarede roligt.
''det iorden, vi finder noget til dig, når vi er hjemme i klan lejren, okay?''
han lød rolig og venlig med et bredt smil, han så roligt på hende's glimt i øjet med et bredt smil.

Han grinte bredt og hørte sine folk smile venligt til hende, han strøg blidt hende over håret som blid drilleri.
''det iorden, Phoenix, du skal ikke være genert over det hehe''
han så hende kigge ned i gulvet, og han ventede venligt på hende, til at hun samledet mod, og han hørte hende, og han tog hende ind i et blidt bamse kram i ren venlighed for at drille hende og vise det var iorden.
''det glæder mig, Phoenix, at du siger det, haha, har i hørt det drenge? se hun forstår sku at smigre en, end at i altid skal kritisere den gamle her, HAHAHA!''
han's folk klukkedet muntre med, og ikke på en ond måde, men at de drilledet hende, for at vise hun var en del af flokken, og han slap hende igen, og så roligt på hende med et smil.

Han så roligt på hende med hævet øjenbryn da hun så ud til at ville spørge ham om noget, og hun havde han's fulde opmærksomhed, og da han hørte hende, svarede han venligt.
''ja, vi har nogle, men de fleste vælger at være læger, medics eller snigskytter, men jo vi har skam kvindelige soldater, jeg har osse kvindelige i min deling, men de er ude til træning, så tog mine maggots her med''
han så hende kigge rundt, en af soldaterne vinkedet til hende, man kunne ikke se det var en kvinde, på grund af udstyret, men øjnene afsløredet det, og soldater kvinden kom med en blid fnisen.

Han så roligt på sine folk, han så Phoenix hoppe ud og resten af han's folk følge med, han havde 5 veteraner og 12 i det hele der nu, han så roligt over på Phoenix da hev ren luft ind, og han smiledet venligt, til dem alle sammen, han sagde så roligt.
''okay vi er her i nogle timer, så jer da skal på bar, i rækker hånden op og følger så med mig, jer da skal ud og handle går i samme gruppe, støder i på problemer, så henter i mig, og så ordner vi det, som en flok, okay? vi skal ikke skabe problemer her, men vi skal heller ikke finde os i noget, så truer nogen jer, truer i igen, slår de, slå igen, vil de dræbe jer, dræb dem først, i kender reglerne, maggots, ingen røvpuleri! gælder fanme osse dig, Phillip!''
han så roligt på en fyr med et bredt smil som løftede hænderne som en undskyldning, men det var tydeligt at han tog pis på dem alle sammen, og han så roligt på Phoenix.
''frisk på en gang varm mad, og en kold øl, eller en sodavand, vand, et eller andet, med mig og de andre i baren eller vil du gerne ud og handle?''
han lød venlig og spørgende, imens han så 3 af sine veteraner og 10 af sine normale mænd, så der var 4 tilbage og resten ved lastbilerne, som var kommet, da osse gerne ville med ud og handle, og Kuuma nikkedet roligt, han så afventende på Phoenix.
''hvis du skal ud og handle, har du så nogen penge at handle for endelig?''
han lød blid og nysgerrig med et venligt ansigt.

da de var samlet lød Kuumas stemme højt og tydeligt. Hun lyttede roligt, handle, bar... hun havde for det meste lyst til bare at trække noget frisk luft end at sidde inde ved baren og høre på mænd, der snakkede og drak lidt af det hele. Men på en anden måde, ville hun ind på baren for at lære sin fremtidlig familie at kende, og være social.
Det var så længe siden at hun havde snakket med nogen rigtigt, hun havde godt nok mødt nogle få, men det var ikke helt nok. et lille smil bredte sig om hendes mund. Da hun tænkte tilbage. Altid undgå kontakt med andre eller være så usynlig som muligt, og det var da også lykkedes, men nu var det bare forkert at sidde og være usynlig.
Hun vendte hovedet mod ham, som måtte være Philip, og grinede sammen med de andre. De var flinke over for hinanden og lavede sjov med hinanden, en rigtig familie.
'handle... Bar...' hun vejede det i sine tanker og besluttede sig endelig. "Bar... og jeg skal ikke have sprut... så går det galt." smilede og så rundt for at finde den kvindelige soldat... men alle så ens ud, så hun opgav og så op på Kuuma.

Kuuma så roligt på hende, han så hun lyttedet roligt, og han smiledet glad da hun lyttedet, og han hørte sine folk begynde at gå i grupper, dem da skulle med på bar, gik over til Kuuma og de andre vinkedet ses da de gik imod markedet, sammen med deres varer de havde med, og Kuuma's 3 veteraner og 10 soldater, stod klar og pjattedet imens de så over på Phoenix med mødekommende smil, mest fordi da de så glade ud over at hun ville med på bar, og han gav hende et blidt klem om armen, imens alle så afventende på hende med varme og venlige øjne, han så hende dog vende sig imod Phillip som blinkedet drillende til hende med blid venlighed, og han så hende overveje, ved hende's krops sprog, og dem da skulle på bar, jubledet muntre, og en lagde armen om hende og gav hende et venligt tryg, imens de bevæget sig imod baren sammen med Kuuma og Phoenix i deres arme, som en slags kæde af brødre og to søstre, dog havde pigen set hun havde set at Phoenix havde set efter hende så hun stod med armen om Phoenix imens de begyndte og sange en munter sang Smack That med Akon, da den kunne høres fra baren, som de gik ind i, da Kuuma åbnedet døren for dem, og de tog Phoenix med ind, dog havde de sagt det var okay med sprut, Kuuma så venligt på Phoenix, og lukkedet døren.

Baren var en okay ren, når man sku tænkte på det var en bar, hvor man kunne høre at bandet idag var Akon fra højtalere, man kunne stadig snakke sammen, og mange af dem sang med på Smack That med Akon, imens de gik imod et tomt lang bord, sammen med Kuuma, mange så ud til og være imødekommende, selv om en gruppe på 9 sad over i den anden ende af lokalet og så på dem med ubehalige øjne, som Kuuma havde set, og han sagde dog intet, satte sig ned for bord enden, og Phoenix blev sat ved siden af ham, med Phillip over for sig, med en fyr ved siden af Phillip som helt klart ikke bare var en ven, og kvinden som havde taget sin bandana af, så man kunne se et ansigt til en på 19 eller 20 år, hun smiledet venligt til Phoenix, og en tjener kom hen, for at spørge hvad de skulle have, og Kuuma bestilte øl til dem da sku have øl, og sodavand til dem da sku have sodavand, som var Phillip, damen, Phoenix, og 2 andre, resten skulle have øl, han smiledet roligt, dog skævedet han over til de 9 da sad i hjørnet og holdt øje med ham og han's varulve, som osse var Phoenix.

Hun kunne mærke hvordan de jublede over at hun ville med ind på baren, hun smilede og dannede kæden sammen med hende, det her var lidt underligt, men på den gode måde, og ikke på en, hvad-fanden-laver-vi-her?-måden.
Sangen der ko m ud inde fra baren kendte hun, men ikke super godt. Så hun sang med på omkvædet og det hun nu kunne. Hun grinede sammen med de andre og lagde mærke til at kvinden gik på hendes ene side. 'Fedest.' tænkte hun og lagde armen rundt om hende. Hun følte sig virkelig hjemme med, nogle underlige mænd og en kvinde. Hun grinede af sig selv som var ved at snuble over hendes fødder på grund af, at hun ikke lige havde set sig for, men reddet det ved at grine endnu mere, en før.

Inde i baren var der rent... måske var baren ikke det foretrukken sted, eller også var der lige blevet gjort rent. Hun nikkede for sig selv og så sig om, flere smilede, men gruppen bagerst gjorde ikke. Hun trak på skulderne og gik sammen med Kuuma og de andre hen mod et tomt bord.
hun satte sig ved siden af Kuuma og kvinden. Da sodavanden og øllende kom på bordet, smilede hun et stort smil og åbnede den, hun tog en tår og spurgte kvinden om noget. Hun nikkede, og pegede i retningen hen mod de ubehagelige. ’Seriøst!’ tænkte hun og rejste sig. ”Kommer om lidt. Skal lige en kvinde ting.” hun blinkede til kvinden.
Hun kunne mærke øjnene i nakken fra de ubehagelige. Men ignorerede dem og tog fat i døren, ud til wc’et.
Hun gik hen til vasken og pjaskede noget koldt vand i hendes hoved og tørrede hendes ansigt, og så sig i spejlet, der var rent faktisk et ansigt under alt snavsen og skidtet. Da hun gik ind i en af båsende hørte hun en dør åbne og lukke sig, men droppede at gå ud for at se hvem det var.
Da hun var færdig åbnede hun lågen og stod og kiggede ind i et grimt fjæs. ’fandens.’ Tænkte hun og så sig til siden. 2 af mændene fra bordet var gået ind.

Kuuma havde set Phoenix smile og han var glad fordi de dannedet kæde uden at hun rykkedet væk, og han grinte sammen med dem imens de gik imod baren.
Han gav hende et venligt klap i ryggen da det var godt at hun ville være med, og de sang larmende med alle sammen, han kunne fornemme Phoenix's glæde af en art, imens han så hende grine med og han støttedet hende roligt, og de grinte alle glade med sammen med hende.

Kuuma vidste at han's folk havde bemærket de ubehaglige dimser i hjørnet dog tog han sig ikke af det, men han's 3 veteraner sad bare med rolige smil, selv om de unge soldater så ud til og ville tage kampen op, og kvinden sagde venligt til Phoenix da de sad ned at det var nogle EX Occulta soldater, som var lejesoldater nu, men de brød sig ikke om The Wolf Clan da de anså dem for og tage deres arbejde, eller deres haløj aktiviteter, dog trak de på skulderne af det, og han tog en stor slurk af sin øl, og sagde venligt.
''okay, drenge og piger, vi har et nyt medlem, men da i ikke er lige så idioter som mig, så ved i det nok alleredet, men dette er Phoenix, vores nye medlem, og hun er en del af vores klan nu, af vores familie, ved i allerede har taget godt imod hende, og det skal i fortsætte med, ellers så får i fanme ikke mere øl, i fordrukne bøsserøve, ja Phillip og Nichlas, det jer jeg mener! men i ved jeg elsker jer to, og resten af jer, gælder fanme jer osse sammen!''
han's folk tog en slurk med en blanding af latter og stor glæde, selv om han ville lyde grov, så var det bare ren familie vrøvleri, dog med en del familie kærlighed i tingene, og han tog en tår for Phoenix af sin øl, og han så de andre fra handel's turen komme ind, de var åbenbart færdige, de havde solgt godt og slog sig ned omkring dem, så de var fuld tallige, alle 24, plus Kuuma og Phoenix så 26, Kuuma havde skam set Phoenix og kvinden, som hed Sasha's, lille ord veksling, og han grinte bare, dog så han varulve-haderne, nok var han sindsyg og havde en IQ på 50, men han var soldat helt ned i sæd cellerne, og da han så to af dem gå der ud, nikkedet han til sine folk som gik over imod de 7 tilbage, og Kuuma to, Phillip og Nichlas med, som var nogle gevaldige klepperter, ikke lige så store som Kuuma men det var tydeligt de var muskelmænd, og de gik roligt ud til toilettet for at se de to mænd gå imod Phoenix, som havde vasket sit snavsedet ansigt, og så faktisk rigtig køn ud, ret nuttet, og han så dem dog gå imod Phoenix og han sagde højt.
''hvis i rør hende, så forlader i ikke dette rum i live, det bliver når vi skraber resterne af jer ned fra væggene..''
han havde stod roligt og smørredet ærmerne op og så de to bøller kigge på ham, han sagde roligt.
''Phillip, Nichlas, hold den ene klov nede, så danser jeg med bror lort her''
han så Phillip og Nichlas gå over imod den første som hurtigt blev lagt ned af de store mænd, Kuuma gik over imod den anden, som var 2 hoveder mindre end Kuuma, han sagde roligt ind i ansigtet på ham.
''ville du skade, eller værre af, voldtage min rekrut? ved du hvad jeg gør med folk som dig?''
han greb lyn hurtigt, som var imponerende for han's størrelse, fat om struben på manden og hamredet en næve da kunne bøje stål, ind i maven på ham, og slap ham så han faldt ned og hostedet lidt blod op, og Kuuma sparkede ham hårdt i han's ribben så han med et klynk trillede hen af gulvet, den anden som Nichlas og Phllip holdt nede, prøvede at komme sin ven til undsætning, for kun at få hamret ansigtet ned i træ gulvet, og han gik roligt over imod den første, og løftede ham op fra gulvet son var han et lille barn, og nikkedet ham en skalle for at slippe ham så han stod på benene og smække ham en gevaldig lussing så da begyndte og løbe blod ud af han's mund, og han sluttedet den meget korte kamp, ved at sparke ham i ansigtet så han lagde sig ned, fik ikke en chance, og Kuuma så roligt på den anden, sagde venligt til Phillip og Nichlas.
''bare slip ham, måske er han bedre end sin ven her..''
han så Phillip og Nichlas rejse sig op med ham i armene for at slippe ham, og gå over til Phoenix for at spørge om hun klaredet sig, selv om de viste da intet var sket hende, dog så de over på fyren de havde holdt nede da han løftedet næverne, som faktisk at ville tage kampen op imod Kuuma, og han så roligt på fyren, sagde roligt.
''slå til, stump''
han mærkedet næven i brystet som var det et barn da havde slået, og han sagde venligt.
''min tur''
han greb fat i manden og hamredet ham op i loftet, for at sætte sig på knæ og hamre manden's mave ned i sit knæ, så da kom en lav klynken fra manden, og Kuuma rejste sig op med manden i næverne, sagde roligt.
''hvad sagde du, knægt?''
fyren sagde stille at de ikke ville skade hende, bare skræmme hende, og Kuuma så ham roligt ind i øjnene, med et direkte venligt smil.
''ved du hvad? du fuld af lort''
han hamredet sit knæ op i skridtet på fyren og slap ham for at sparke ham hårdt i han's ribben så da kom et lavt knæk, som tegn på brækkedet ribben, og han gik roligt over til Phoenix, sagde roligt men varmt.
''er du okay, Phoenix? ved godt de ikke rørte dig, men bare i det hele taget? ved du er en sej varulv, men man skal ikke holde frygten tilbage, fordi så kan man ikke træne sig til og være stærkere end frygten, en god soldat ved at tårer kan løfte et hjerte''
han ville ikke lyde som en eller anden idiot, men det var tydeligt, at selv om hun var en stærk pige på 16, så kunne det altid være et chok, og uden anledning, gav han hende et blidt varmt bamse kram, og sagde roligt.
''lad os gå ud, drikke noget sodavand, høre underlig pop musik, og bande af hinanden som en flok havne arbejdere, hvordan lyder det?''
han grinte venligt sammen med Phillip og Nichlas, og de så afventende på hende.

Da Kuuma holdte den lille tale, blev Phoenix ekstremt genert, men hun smilede alligevel med blussende kinder. Det her var hun ikke van til. Men det var nu dejligt at blive offentlig gjort.
Med sit sodavand løftet skålede, sammen med de andre ulve.
I den anden ende kunne hun se resten komme hen i mod deres bord. Havde de allerede solgt alt? hun nikkede og smilede til dem. Som smilede til hende.

Ude på toilettet stod Phoenix og var som låst fast. 'Hjælp mig, Kuuma! Jeg har virkelig brug for hjælp... og hvis der er ret færdig hed i verden så send ham! Nu, tak!' Hun lukkede øjnene og forventede det værste der kunne ske, men det kom ikke. Hun åbnede svagt øjnene og kunne skimte 3 nye skikkelser. "Kuuma!" udbrød hun. Phillip og Nichlas, var der også. Hun smilede stort og taknemligt til dem alle tre.

Da Kuuma tog ham op i halsen, kunne Phoenix ikke helt stå på hendes ben længer, overraskelsen om at to mænd stod når hun kom ud havde hun ikke regnet med, det havde skræmt hende. Og nu det her.
Da Kuuma slog ham, i maven kunne hun se en anelse blod. Hendes mave vendte og vred sig, og som prikken over i'et blev han også sparket i maven. Hun kunne ikke lade være med at smile, bare i lille smule. Hun hørte en hul lyd og kiggede hen i mod Phillip og Nichlas, som havde hamret den anden mands hoved ned i gulvet.
efter kort tid hørte hun et gevaldigt klask og kiggede hen i mod Kuuma, som lige havde stukket manden en lussing, og endnu en gang vendte og drejede det sig i hendes mave. 'Du kaster ikke op, Du kaster ikke OP!' blev hun ved med at gentage i hovedet.
Da han var færdig med ham så hun at Kuuma var på vej hen i mod hende.
Da han snakkede til Ham, lød det som om han gerne ville have at han slog ham... men for Phoenix gav det ingen mening. Indtil han slog, men der skete ikke noget... eller det gjorde der ikke med Kuuma. Hun lagde hænderne for ørene så hun ikke behøvede at høre det der skete, men hun slap for tidligt. Den måde som knækkede ribben lyder er ikke til at få ud af hovedet på... Og nu sad den der.

Da han spurgte om hun var okay nikkede hun bare. Sagde ikke noget. Hun kunne ikke, ville ikke. uden at røre sig da hun blev krammet, så hun hen i mod døren og sagde med svag stemme:" Jeg skal lige have noget frisk luft." hun ignorerede det sidste spørgsmål og løb ud af baren og kunne mærke de andres øjne i nakken på hende, men hun var ligeglad. hun vadede ud i mama'en og fandt sin pistol og tog 4 magasiner. hun gik ind i døren og råbte: "Jeg skal bare lige noget!"
Hun vendte sig om og gad ikke høre hvad der blev svaret. Hun gik ud fra området og ud i skoven. Der skulle ikke foregå andet end at noget krudt skulle brændes af. Hun tog sin trøje af, og slappede af i alle muskler og så sig om, ingen kunne se hende, men hun havde været smart nok til at tage en lyddæmper med og sætte den på.
Hun ladede pistolen og sigtede på en grankogle som hang et stykke oppe, hun skød og koglen faldt ned.
Hun bøgede sig ned, så hendes mærke på ryggen strakte sig helt ud. Hun skød igen i mod en kogle og endnu en og endnu en. Det var så let, og hun elskede det.
Men der var bare lige en ting som hu ikke havde gjort i lang tid. Hun sikrede pistolen og fandt et mål. En lille kanin hoppede hen over jorden og standsede. Hurtig lage hun sig fladt ned og skød. Kaninen hoppede ikke mere da den var sten død. Hun lo og gik hen til den. Hovedet var ikke intakt længere da kuglen var fløjet lige igennem.
Men hendes ben gav efter og ville ikke holde hende op rejst længer. Hun faldt sammen på knæene og kunne mærke tårende trænge sig på. Hun skreg. Det her skulle bare ud. Hun jammede og klynkede og skreg lidt mere.

Kuuma havde set Phoenix's smil med blussende kinder, som fik kvinden ved siden af til og smile et sødt smil og sige hun havde søde kinder, og Phillip og Nichlas sad bare og drak imens de små kyssedet, og alle så ud til og hygge sig, Kuuma så roligt på Phoenix da hun løftedet sin sodavand for at skåle med, folk da var kommet hilste glade på alle, osse Phoenix, forklarede de havde fået solgt fint nok på den korte tid, og havde fået okay penge ind så vel som mad, som de havde propper i Mama'en.

Kuuma havde set Phoenix forvente det værste, han var ikke totalt idiot, dog så han osse hende åbne øjnene svagt for at opdage ham og Phillip så vel som Nichlas, han havde smilet tilbage da hun smiledet til dem og han vidste de to andre smiledet tilbage.

Han havde set Phoenix havde svært ved og stå på hende's ben, men han havde travlt med og give fyren nogle på skrinet, fordi det tit var den bedste måde de lærte på.
Han havde fulgt med i om Phoenix var okay, han så hende dog smile en lille smule, dog så han roligt på fyren som nu lå ned og næsten hostedet blod, dog små løb det bare ud af han's mund, og den anden var ikke bedre stillet end den første, og og han fulgte ellers bare med i omgivelserne.
Han kunne dog se på Phoenix at hun ikke havde det godt, og han så roligt på hende da han var færdig, og han havde set hende holde sig for ørene og osse slippe for tidligt, og han så roligt på hende, med et stille smil.

Kuuma så roligt på hende da hun bare nikkedet, dog var han ikke totalt idiot men tæt på dog, han havde mærket hun ikke havde rørt sig da han havde krammet hende, og han hørte hende's ord, nikkedet venligt, han så hende dog løbe ud af baren, og han så roligt da hun kom tilbage og sagde hun lige skulle noget, og han rejste sig roligt op fra bordet, og gik ud af baren, og han gik roligt efter hende, ikke fordi han havde noget ondt i sindet, bare fordi han var en venlig sjæl og gerne ville passe på sine varulve, dog så han hende tage sin trøje af, og da hun så sig omkring, havde han skjult sig bag et træ, mest for og give hende lidt tid for sig selv, og han ventede roligt imens han kunne høre den meget dæmpedet lyd fra lyddæmperen, dog kunne han lige skimle den takke være sin gode hørelse, dog ventedet han lidt, og han kunne let dufte blodet, og høre hende's latter, og han ventede roligt, han hørte dog det lette dunk fra knækkedet grene da hun faldt sammen og han hørte hende's skrig så vel som hende's jamren og klynken, og han begyndte blidt og gå over til hende, sætte sig ned ved siden af hende, og sagde intet, lagde bare armene om hende og tog hende ind til sit bryst så hun kunne græde imod han's varme bryst, i han's arme, ikke på en krænkende måde, men så hun vidste at hun ikke var alene, og at han og de andre ville være der for hende, men han sagde intet, holdt bare sine muskeløse arme om hende, som var varme takke være han's krops tempratur så vel som han's muskler, med en blid tavshed af trøst og venlighed i sin krop's holdning.

1000 tanker fløj igennem hendes hoved da hun kunne se Kuuma komme gående. 'hvad lavede han her? hvorfor var han her? hvordan vidste han at hun var her?' og så videre. De skrig hun havde ladet komme ud var skingre. Lidt lige som hvis man rammer en hund og den piber eller hvis en pige knækker en negl.
Hun var ikke klar til at snakke. Det kunne hun ikke holde til. Med et ondt blik på den døde kanin. Sukkede hun stille. Tårnene slørede hendes blik så det hun så var en hvid klat med noget rødt på toppen. Alt det hun havde kæmpet i mod inde på toilettet kunne komme ud her, tanker, smerter… alt.
Vandt løb ned af hendes kinder og brændte bag hendes øjne. Da Kuuma kom hen og satte sig ned ved hendes side og lagde en arm om hende, kunne hun mærke styrken bag hans muskler. Det her var langt fra akavede eller pinligt, bare fordi hun sad i Bh. Han ville trøste hende, og hun tog i mod at blive trøstet. Hun magtede heller ikke at skulle brokke sig oven på det som lige var sket.
"Tak." mumlede hun med svag stemme. "fordi du tævede de idioter." hun smilede en smule, ikke meget, men det var på hendes læber og hun mente det. "Hvorfor er du her?" spurgte hun med lidt højere stemme og brød ud af hans favn, ladede pistolen for igen at vende sig om mod skoven og skyde flere grankogler.
1, 2, 3, 4, drattede ned da hun havde sendt 4 kugler af sted. Det her var nu godt, at skyde. intet kunne hamle op med det, intet.

Kuuma vidste at hun havde set ham og hun nok havde en del spørgsmål, men da han var kommet tættere på, og hun ikke udspurgt sine ukendte spørgsmål for ham, dog havde han hørt hende's skingre skrig, og han så roligt på hende, han vidste ikke om hun ville tage imod han's trøst og hjælp, dog da han mærkedet hende's varme tårer imod sit bryst, da nussedet han hende bare trøstene på ryggen imens han holdt om hende med sine stærke arme, for at få hende til og slappe af, og han lod hende græde hos ham, dog så han ikke på hende's overkrop da hun kun sad i BH, da han ikke ville være uhøflig medmindre hun lagde op til det selv, dog holdt han bare om hende indtil han hørte hende mumle tak, og han så blidt på hende da hun smiledet lidt, han smiledet blidt tilbage og han svarede hende blidt da hun brød ud af han's favn, ladet sin pistol og skød flere grenkogler, og han så bare roligt på hende imens han overvejet sit svar, og sagde så blidt.
''var så lidt, de fortjente det, og grunden til jeg er her, er et fordi de andre var bekymrede og jeg lovedet dem at holde et øje eller to med dig, og selv om du er en enspænder, så har alle varulve, som flok dyr, brug for lidt støtte fra nogen de har det godt med, så jeg kom ud for og se til dig fordi selv om du gerne vil være alene, så kan en varm favn osse være mere trøst end natten's mørke, jeg ved det fra mig selv da jeg har været alene det meste af mit liv, jeg mistede den kvinde jeg havde beskyttet og elsket hele mit barndom's liv på gaden hvor vold var dagligt, og da jeg som ganske ung, måtte skyde hende da vi blev overfaldet af varulve, og hun ikke ville være en, da sluttedet jeg det, og i næsten et årti gik jeg alene, dræbte alle jeg så, som prøvedet at kontakte mig, indtil jeg på en mission stødte på en, som forandredet mig, og med tiden da fandt jeg min Alpha, som osse er din Alpha nu, og grunden til jeg fortæller dig disse ting, er fordi at selv om man er alene og lidt sky, jamen så har man altid brug for andre omkring sig, selv hvis de bare sidder og vrøvler som jeg gør haha''
han lød blid og venlig, for at lade hende vide, at hun havde et kobbel nu, en klan, da ville tage sig af hende, og var der for hende, dog sad han roligt og så på hende skyde grankogler, imens han lagde hovedet på skrå og holdt øje med hende, hun var god, dog kom der et blidt smil da han så hende's overkrop som fik ham til og ryste på hovedet af sig selv med en blid klukke lyd, han måtte ikke lade sig friste, og han sad bare roligt og holdt øje med Phoenix, som en beskyttende skygge.