[Uafsluttet] Verdens mærkeligste date (Dafia + Evan)

Tid: 00:15
Sted: The broken Tooth, en random bar i The Pit
Tøj: Ekspeditions udstyr (Detaljeret beskrivelse findes i min profiltekst)

Dette var ikke et sted man skulle opholde sig hvis man havde dårlige nerver, havde et dårligt immunforsvar eller var ubevæbnet. Her var meget beskidt, men ikke så beskidt som det sted Evan havde planlagt at besøge senere. Evan havde ikke sin rebreather-maske på, men havde den istedet hengene om halsen. Det var nok sundere at have den på herinde i al den cigaretrøg og mangel på ilt, men den gjorde det også svært at nyde en drink. Desuden havde Evan en ekstra lunge, der var lavet til den slags forhold.

Udover sit normale gear for en ekspedition, rustning og det hele, havde han også to våben. Sin ynglings pistol Bertha en tung, kantet sag der havde både enorm slagkraft og purre nægtede at jamme. Over ryggen havde han en twin-linked assultriffel og granat kaster. Den var fuldstendig lige så grim og praktisk bygget som pistolen, men var en hel del mindre værd at stole på. Den havde heller ikke et navn endnu. 

Han satte sig op forrest i baren, tog hætten af og satte den store taske han havde på ryggen ned med et dunk. Her sad næsten ikke nogen i baren, hvilket nok skulle tolkes som et faresignal eftersom baren ellers var næsten fuld. Han tog hætten af og ventede på at bartenderen, en meget kraftig dame med en vorte på kinden, beskidt forklæde og tyggegummi i munden, skulle tag hans bestilling. Da hun ikke gjorde det, men i stedet blev ved med at tørre bardisken af, slog han let i bordet. Damen kom modvilligt hen for at tage hans bestilling. 

"Vodka 40 % ethanol tilsat E011 citrus-koncentrat." Sagde han
Damen så uforstående på ham, uden at svare. Evan så opgivende på hende
"Citronvodka - flasken der står der." Hans lød som om det bare var nået hun burde vide.
Han pegede med sin venste hånd på hylden bag hende.
"Det ku' du squ da bare ha sagt, mand" Sagde hun irriteret.
Skænkede på i et glas der for det blotte øje så rent ud, men Evan tvivlede kraftigt. Evan var her egentlig kun for at slå tiden ihjel inden han skulle videre.

Udseende: Sorte, støvede mekanikerbukser, som ser ud som de er et par størrelser for store, et hvidt målebånd som bælte, bundet i en hurtig sløjfe foran, en sort tanktop med oliepletter på, goggles på hovedet, stramme fingerløse læderhandser, og en rygsæk over skulderen, hvorpå en guitar er bundet fast.

Dafia kom halv tumlende ind i baren og så sig omkring. Luften var tyk og småkvalmende, og hun måtte lige stå et kort øjeblik og sunde sig, før hun gik videre ind. Hun havde aldrig været i dette område før, og undrede sig over hvordan hun kom til at gå så forkert. Hun nikkede til bartenderen, og gik op mod baren. Bartenderen smilede til hende, og Dafia signalerede hun bare skulle have en øl. Damen nikkede, og kom ned med en uåbnet flaske. Dafia gav damen nogle penge, og tog imod øllen som hun hurtigt åbnede med sin venstre arm.

Hun fandt et lille kort frem over området, og imens hun tog en tår, fulgte hun kortet med øjnene. Hun kiggede op, og så at der var få mennesker i lokalet, og hendes ansigtsudtryk skiftede til et mere seriøst et. Hun pakkede kortet sammen og lagde det i sin lomme.
I hendes ene lomme lå der en svensknøgle, som hun altid havde på sig i tilfælde af ulykker. Ved siden af den, lå der en pakke smøger. Hun fiskede en smøg op, tændte den, hev et askebæger hen til sig, og slukkede den.
"Nej tak, jeg ryger ikke." Hun tændte den igen.
"Nej, men det gør jeg." Dafia sukkede højlydt, og lod smøgen være tændt.

På dette tidspunkt havde Evan fundet en data-slate frem fra tasken og scrollede igennem dagens nyheder på dens touchscreen. En bygning lod til at være væltet længere inde i byen. En eller anden skuespillerinde var blevet opdaget i at tage Rabidus, et eller andet nyt narkotikum der blev taget ved at stikke sig selv i øjet med en nål der var dyppet i stadset. Desuden var der en vejrudsigt der lovede sol. 
Selv med sin ekstra lunge var Evan ved at blive kvalt. Måske var det varmen herinde. Han havde jo sådan set ret meget tøj på, men det var bedre end at blive gloet på. 

Evan kiggede kort på sin drink og ville ønske at han ikke havde bestilt den. Det egnede sig sikkert bedre til brandstof eller noget lignende, men nu havde han jo bestilt den. 
"Jeg er ved at udvikle et alkoholproblem?" Mumlede han for sig selv. Ikke at det var sandt.
"Godt!" sagde damen bag disken, mukkent. "Det sætter mad på bordet hjemme hos mig." 
Uden opfordring skænkede hun ham en ny, før Evan kunne bede sig fri.
Evan sagde ikke noget men drak det bare, hvorefter han satte glasset ned på hovedet, så det ikke blev genfyldt. Nu smagte hans mund også af kunstig citron.
Han rettede kort blikket mod den kvinde, tæt på ham, der lige havde tændt en cigaret, men tilsyneladende ikke havde helt lyst til at ryge den. 
"Jeg tror ikke det gør nogen forskæl, vi ryger mere eller mindre allesammen den samme cigaret herinde." Sagde Evan der refererede til hvor indelukket her var, og hvor mange der sad og røg.

Dafia hørte en stemme, og kiggede op. Hun smilede til manden.
"Tja, det kan De havde ret i." Hun tog et sug af cigaretten, pustede ud, og tog så en tår af sin øl.
"Hvad bringer dig hertil?" Hun nikkede til ham, og lagde benene over kors. Et højlydt zap kom fra hendes venstre øje, og de blinkende lys gik ud.
"For fanden da også..." Dafia mumlede lidt til sig selv, og bankede til øjet med sin pegefinger et par gange. Da hun ikke hørte nogen lyd, sukkede hun højlydt. Hun knyttede sin venstre hånd, og med en hurtigt bevægelse slog hun sig på siden af hovedet med en voldsom kraft. De små bip fra øjet fortalte at der nu var gang i det igen. Hun nikkede smilende, og tog endnu en tår af sin øl. Hun tog et sidste sug af smøgen, slukkede den, og kiggede over mod manden.

Evan vente sig mod kvinden, og lagde data-slaten på bordet. 
"Du er tilhænger af percussive maintenance, ser jeg." Sagde Evan med et smil. Det betød at hun havde med at slå på ting der ikke virkede, for at fixe problemet. Det var ikke lige Evans stil, man så jo heller ikke en læge, tæske sine patienter til de blev raske. 
"Jeg ville se efter en løs forbindelse i det optiske konvertions felt. Det har det med at drille når man skifter mellem kort og langt syn." Sagde han. "Det virkede i hvert fald på mit eget." Evan pegede på sit ventre øje. Iris og pupil var helt hvide, men kun fordi Evan ikke havde malet det. Evans andet øje var brunt, desuden havde han et mønster af neonblå tatoveringer i  højre side af ansigtet. 
Evan tøvede, med at svare på hvorfor han var her. Det han havde tænkt sig var teknisk set ikke helt lovligt. Han havde aldrig spurt, men der måtte jo være en grund til at de havde det kæmpe hegn rundt om. 
"Jeg er her sådan set bare for at, se om jeg kan finde noget nyttigt." Sagde han. Han kløede sig i baghovedet og grinede kort. Han var ikke nogen særlig god løgner, men det var jo heller ikke helt løgn.
"Jeg hedder Evan." Sagde han og rakte hånden frem, den højre der var mekanisk. Normalt gav han hånd med venstre, da ikke alle brød sig om hans mekaniske højre arm, men han gjorde en undtagelse her. Hun kunne ikke ha et problem med et.

//Jeg tror der mangler et ord - du kløede dig i hvad? xD //

Dafia kiggede underligt på manden. Hvad var han for en? Sådan bare at belære hende om ting hun udemærket godt vidste.
"Det er ikke det der er problemet. Det er syre." Hun kiggede på ham, og smilede ikke længere, men trak i en seriøs mine. Hun skiftede hurtigt emnet.
"Nyttigt? Ah, jamen så er vi her vistnok for det samme." Hun havde altid været god til at spotte når folk løj, og det var nemt at se på det på manden foran hende.
"Evan. Hyggeligt at møde dig, jeg er Dafia." Hun tog hans hånd og gav den et let tryk, imens hun smilede til ham.

//Baghovedet! - get your head out of the gutter xD Har rettet det i teksten.//

Evan smilede, han kunne se i hendes ansigt at hun ikke brød sig om at han sagde det. Han viste ikke helt hvorfor. "Syre? så skal det vel renses." Sagde Evan. "Er det en del af øjets design eller noget du har fået i øjet, hvad arbejder du med?" Spurte han. 
Han opgav at holde det hemmeligt, det troede hun alligevel ikke på. Han kunne heller ikke være den eneste der havde fået den ide. "Jeg plejer at tage på lossepladsen for at finde materialer, men det er ikke lovligt. Så jeg holder lav profil"
Han trykkede hendes hånd, han trykkede ikke ret hårdt, altid for at undgå at bruge for mange kræfter.

//Jeg tænkte ikke på dét, før du skrev det... xD//

Dafia kiggede på ham med et koldt smil.
"Ikke noget, det lang tid siden. Jeg havde en ulykke." Hun kiggede ned på sin arm, og hun stoppede med at smile.
"Så er jeg da det rigtige sted. Jeg leder efter lossepladsen for at..." Hun kiggede rundt i lokalet, og rykkede lidt tættere ind mod Evan.
"Lede efter dele altså." Hun snakkede lavt, og sørgede for at det kun var ham der kunne høre hende. Hun tog en tår af sin øl, og fandt en smøg frem. Hun tog lighteren op, prøvede at tænde den et par gange, lagde den ned i lommen, og lagde smøgen ned i pakken igen.

//Jo du gjorde, indrøm det. xD//

Evan så urolig ud. "Undskyld, det tænkte jeg ikke på." Sagde han "Hvor længe er det siden?" Spurte han. 
Evan smilede igen. Da hun sagde hvad hun skulle. "Det er ikke så langt væk, det er en af grundene til at jeg sidder her. De folk der arbejder på det sene hold, har det med at kommer her ved fyraften. Når de er der, så er der næsten ingen derude." Han talte lavmeldt, så selv ikke den damen bag disken kunne høre det. "Jeg kan godt vise dig vejen, vi går så snart arbejderne kommer."

//haha xD faktisk ikke nej xD jeg troede der skulle stå skæg xD//

Dafia sukkede, og smilede varmt til ham.
"et par år nu. Desværre kunne al syren ikke fjernes, derfor jeg er her nu."
Hun kiggede op mod bartenderen, og nikkede til hende. Damen forstod hvad hun mente, og kom med en ny øl. Dafia kiggede på manden.
"skal du have en? Jeg giver." hun tog imod flasken, lagde nogle penge på bordet, og drejede let låget af flasken.
"Den ide er ret god. Og der er ingen natvagter? Og jo tak, det ville være dejligt. Mit kort er ikke til så meget hjælp... Det er over en park, har det bare med for at ligne en der laver noget.." Dafia grinede lidt af sig selv, da hendes briller gled ned foran ansigtet. Hendes Kinder blev stille røde, imens hun prøvede at sætte dem på plads.
"Det øhm.. Det plejer ikke at ske.." hun smilede til Evan, og tog en tår af sin øl.

//Evan har ikke skæg//

"Så den æder bare langsomt igennem." Evan kunne ikke gøre andet end at tænke at det måtte gøre ondt.
Han overvejede det tilbud han havde fået. Han viste at det ikke var en god ide at drikke for meget hvis han skulle ud på den dødsensfarlig losseplads hvor der lurede andet end bare skarpe ting man kunne træde på, men han var ikke kendt for sin gode dømmekraft.
"Nu har jeg godt nok allerede drukket to af de der. Han prikkede to gange på det lille glas der stod på hovedet. "Men jo, hvorfor ikke." 
Han var trods alt kun 16 selvom han var en smugle ældre i hovedet. Desuden havde et liv med en ekstra bioenhanced nyre tilladt ham at være lidt mindre forsigtig med giftstoffer, selvom den egentlig var designet til tungmetaller og radioaktive stoffer. 
"Jo gu' er der vagter, men det er ikke fordi de holder særligt godt øje med deres affald - vel?." 
Han sagde ikke nået da hendes briller faldt ned, men holdt et fnis tilbage. Han havde måske alligevel fået får meget at drikke.
Han tog imod den øl damen satte foran ham. "Ok men det er så det sidste jeg skal drikke i aften, ellers går det bare galt ude på den losseplads."

Dafia nikkede.
"det kan man godt sige, ja. At banke på det er den eneste måde man kan få syren tilbage i... Ja hvor det nu end gemmer sig." hun smilede til ham, og tog endnu en tår af sin øl. Hun havde slet ikke opdaget glasset foran ham, men sagde ikke noget da han tog imod øllen. Hun lagde lidt penge på bordet, og bartenderen kom hurtigt hen og samlede dem sammen.
"ah, det kan du have ret i. Hvem ved, måske sidder de og holder øje med om nogle teenagers kravler derind for at hygge sig." hun tog en tår af sin øl, og tænkte tilbage på lossepladsen i hendes gamle by. Præsten brokkede sig alt for tit over teenagers som sneg sig derind, så de var alene. Hun smilede ved mindet, og kiggede på Evan.
"går galt? Er du da en svagdrikker? Eller måske er du mere typen der synger... Nejj... Måske flirter du med alle? Hmm..." hun sad lidt i sin egen gætteleg, og kiggede på Evan med det ene øje halvt lukket.

Evan kunne ikke helt tænke sig til hvor der kunne gemme sig syre i et kranium, tanken var ikke behagelig. 
"Du har godt styr på den bartender." Sagde Evan. "Da jeg bestilte noget af drikke, virkede hun nærmest vrissen." Evan havde stadig ikke forstået at han havde bestil sin drink på en underlig måde.
Han begyndte at grine en smugle da hun spurte hvordan han blev når han drak. 
"Jeg er typen der bliver mærkelig, og gør dumme ting." Sagde han. "Tro mig - jeg skal ikke synge noget som helst. Med mindre jeg kan få installeret et mekanisk stemmebånd." Nu da i hvert fald i godt humør. "Hvordan bliver du selv? flirter du eller synger du?"

Dafia grinede.
"Jeg har været på bar i lidt for lang tid, så har lært et par ting på vejen." hun knyttede sin robotarm et par gange, og kiggede så op med Evan.
"mærkelig? Det bliver jeg nødt til enten at se, eller få forklaret. Og jo! Alle kan synge, de skal bare være fulde nok så de ikke kan høre sig selv." dafias stemme var rolig, og venlig. Hun tog en tår af sin øl.
"mig? Uhh... Jeg tror det er en blanding af begge." hun smilede til ham, og tog endnu en tår. Hun hikkede, og igen faldt brillerne ned.
"ihhh altså!" hendes Kinder blev røde, og hun skyndte sig at rette dem.

Evan sukkede, og lo dæmpet samtidig. 
"Ja det kommer du jo nok til. Jeg må nok indrømme at jeg ikke er så trænet en drikker, selvom det har været lidt for ofte på det sidste." Han lo igen,
"Er det ikke underligt? Jeg har en ekstra nyre lavet til at frasortere giftstoffer. Mest tungmetaller og den slags man kommer i kontakt med når man laver maskineri. Men alligevel skal der ikke så meget til. Til gengæld går det hurtigt over." 
Han tog endnu en tår øl. Den var ikke særlig god, men Evan var egentlig ligeglad for han havde det sjovt. 
"Meget af det der sker når jeg har drukket ligger derhjemme. Jeg bygger nogengange noget dumt."
Han drak igen.
"Ja ok, alle kan synge... men ikke alle burde." Sagde han. "Og det bliver der ikke noget af."

//er på mobil da strømmen gik, så mine svar er lidt kortere//

Dafia kiggede uforstående på ham.
"hvad bliver der ikke noget af? Sang?" hun smilede.
" ja, nogle gange arbejder kroppen i mystiske baner." hun blinkede til Evan, og smålo. Hun havde det ret hyggeligt med ham, og glemte lidt hvad hun kom der for.
"er du sådan en slags gal videnskabs mand?" Dafia smilede til ham, og tog endnu en tår, og fiskede en smøg frem, som hun hurtigt tændte.

Evan lo igen.
"Nej jeg er ikke videnskabsmand, men lidt gal er vi vel allesammen... nej jeg er biomekaniker. Jeg laver for det meste, våben, maskiner og implantater." Sagde han og drak det sidste af sin øl.
Han begyndte at tænke på om det snart var ved at være tid. Han kikkede på data-slate'en på bordet. Det ville ikke vare længe endnu, men på den andenside havde de hele natten til den losseplads så der var ingen grund til stress. 
"Ved du hvad? Jeg tror jeg kan tåle én til." Sagde han meget bestemt. "én til og så går vi. Jeg giver hvad vil du helst ha' hvis du kan vælge?" De solgte ikke noget der var alt for dyrt i denne bar, så der var ikke den store fare for at ruinere sig selv.

Dafia lyttede imens han fortalte hvad han lavede, og nikkede interesseret.
"spændende. Hvorfor lige det?" hun smilede til ham, og tømte sin øl.
" En til? Er de nu sikker Hr videnskabsmand?" hun smilede kækt til ham. "tjo, nu de spørger..." hun tænkte lidt over det. "noget shot. Har de noget med hindbærsmag?" hun kiggede bag bartenderen, men kunne ikke rigtig se navnene på flaskerne.
"en til, og så går vi." hun nikkede til ham.

Evan smilede. "Hinbær it is."
Han så op imod baren. Hans ventre øje zoomede ind. Da øjet trak sig sammen summede det en smugle. "Hey, har du noget stærkt med hindbær." spurte han damen bag disken. Hun skulede til ham men begyndte at lede. Evan fandt det først "Der, den der hedder Amasac Hindbær." Sagde han.
"Ja, hvorfor lige det. Fordi det er det jeg har lært, og det er det jeg kan. Det er det jeg er god til og det er det jeg kan lide at lave." Sagde Evan og slog ud med armene, som svar på hendes spørgsmål. Han havde faktisk meget få erindringer om hvordan han lærte faget. 
Evan viste ikke at han var cloman og bygget til det, så det var ikke så mærkeligt. Det var bare ikke noget han rigtig havde tænkt over.

Dafia nikkede mod Evan.
"Fair nok." Hun smilede, og så på bartenderen.
"Hvornår var det vi skulle afsted?" hun blinkede til ham, og grinte.

Damen bag disken skænkede op i to glas med den klare sprut. Det lugtede stærkt af syntetisk hinbær. 
"Vi går, når vi har drukket den her." Sagde Evan. Han tog sin drink op. "Skål." Sagde Evan og tømte sin.
"Hvis vi støder på nogen teenagers, så skræmmer vi dem bare væk."

Dafia nikkede, og tog imod glasset. Hun holdte sig for næsen, og tømte glasset.
"Skåål!" sagde hun lavmælt til sig selv, og hikkede. Hun kiggede over mod Evan og betragtede ham et øjeblik.
"God ide - vi skræmmer dem!" Hun lavede et grimasse, og grinte. Hun kiggede stille rundt i lokalet, og tændte en smøg. Hun tog en dyb indånding, slukkede smøgen, og satte den bag øret.
"Yes! Skal vi smutte?" Hun kiggede over mod Evan.

"Yep." Sagde Evan. Han tog sin taske og rejste sig fra barstolen han sad på. Han kunne mærke hvor dårlig en ide det havde været at drikke den sidste. Det ville heldigvis være hurtigt væk. I det mindste kunne han gå uden at slingre eller være usikker på benene. Evan kom til at tænke på at han faktisk ikke var så stærk en drikker, det var underligt, eftersom han drak mere og mere på det sidste. Måske var det bare fordi hans blod blev renset så hurtigt at han ikke nåede at vende sig til det. Ude på gaden i det temmelig ussle kvarter var gaden næsten tom. Der stod kun et par hjemløse om et bål de havde lavet i en tønde, desuden var der nogle mænd der fik sig en smøg uden for en tungt armeret kiosk der stadig havde åben.
"Der er ikke rigtig noget kort der viser hvor noget er hernede. Tingene ændre sig så meget hernede, uden nogen form for planlægning, så det er umuligt at have et ordenligt kort over stedet." Sagde Evan. "Men vi skal denne vej."
Han begyndte at gå ned ad gaden, og drejede ned ad en anden lige så mør og lige så tom gade.

Dafia fulgte interesseret efter Evan, og smilede bredt. Da de kom udenfor, scannede hun hurtigt området, og kunne godt se at det ikke var her de rigeste holdt til.
"De ændrer sig? Lyder... Forvirrende.." Hun gik med hurtige skridt efter Evan. "Jeg følger bare efter dig eller?" Hun nåede ikke at få svar før han gik ned af en gade, og hun måtte småløbe for at indhente ham.

"Hva gør vi så hvis vi ser nogen? Du ved, vagter? Eller hvis vi bliver opdaget?" Man kunne høre let panik i hendes stemme.

Evan fortsatte ned af den gyde og drejede ned af en anden gade. De passerede to personer der skulle forstille at repræsentere ordensmagten hernede. Selvom de snare var de et par rockertyper med en stjerne fastgjort på brystet og et våben stukket i bæltet. 
"Der bliver heletiden ødelagt, og bygget nye bygninger hernede. Hvad der den ene dag er en boligblok, kan være en ødelagt bygning dagen efter, og dagen efter igen en forretning." Sagde Evan. 
"Hvordan ville du ellers finde stedet?" Sagde Evan muntert. "Siden vi begge to skal derhen kan vi da lige så godt følges. Hvis du ser en vagt, hvilket er usandsynligt efter som lossepladsen er gigantisk, så gem dig det er det næmmeste. Skulle han se dig gennem mørket før vi får øje på ham, så skyd eller løb. Men vi ser dem sansynligvis først, vi har begge to et mekanisk øje." Han talte mens han gik. Gaderne blev mørkere denne vej og man begyndte at kunne lugte stanken fra lossepladsen, gennem stanken af alt andet hernede.