Den Russiske Satellit (Phoenix)

”Jeg lærte at flyve, de lærte at køre en bil og en tank.” Hun trak på skuldrene og smilede svagt da han fortalte hvordan det fungerede, men Phoenix, ville gerne væde med at hun havde glemt det til den tid alligevel.
Igen sad Phoenix, helt stille og koncentrerede sig om at holde luften omkring dem på den rette temperatur så Evan ikke blev til et spejlæg og at bilen kunne holde til det. ”Seriøst?” hun så op på ham og tabte hendes koncentration så varmen forsvandt og den bidende kulde omslugte dem begge. ”Undskyld.” mumlede hun og skyndte sig at få varmen op igen.

Phoenix nikkede stille. Han havde det der mindede om et almindeligt liv, med almindelige ting… Hun smilede svagt til ham og nikkede. ”Du har et almindeligt liv. Du er heldig.” Phoenix’s stemme var lav imens hun snakkede. ”Jeg har været med på alverdens opgaver, hm, været med til at skaffe nye soldater til The Wolf Clan.. hm… været i en lille smule kamp.. ikke det store.” Det var ikke det hele… men der var bare nogen ting man ikke fortalte, og det var sådan noget som at blive kidnappet og ledt efter forskellige folk som var blevet taget til fange af The Amigos…

Det gav et sæt i Phoenix, da bilen landede på jorden og faldskærmen drattede ned over dem. ”Hvordan syntes du selv det går?” spurgte Phoenix med stærk sarkasme, men bøvlede sig ud af bilen og kravlede ud under faldskærmen… men det var nok nemmere sagt end gjort.
Da hun efter længere tid kom ud, stod hendes hår ud til alle sider og lignede en der havde fået stød eller var meget elektrisk. Phoenix tog godt fadt og begyndte stille og roligt at gå, sådan at Pickuppen kom frem igen.
”Se det var da nemt.” Phoenix smilede stort og grinede stille. ”Men nu kommer det spændende så, kan vi lægge den sammen uden at rive den i stykker?” Phoenix smilede stort og glædede sig lidt over snart at skulle finde den der satellit.
”Du nævnte tidligere noget om at den kunne være Russisk, tror du det er muligt?” Phoenix så hen mod Evan og ville enlig gerne høre hans svar…

Evan fik en kuldegysning da temperaturen faldt. "Jaaah..? Det er det da." Sagde Evan. Det var ikke så vanvittig en ide, så han forstod ikke helt hendes overraskelse. På den anden side arbejdede hun for militsen, så måske ikke så vand til nytænkning. "Der er to slags, men vi kan tale om det når vi kommer ned, jeg kan ikke så godt vise det her og jeg har kun den ene slags med. 

"Det lyder alligevel som om du har haft travlt. Jeg har haft nogle oplevelser på en losseplads, hvor jeg ledte efter noget forskælliget jeg skulle bruge. Jeg ved ikke om du nogensinde har været på den kæmpe losseplad i Megatron City, men der er mere end bare skrald. Der er folk der bor derinde, de vil ikke af med deres skatte." Sagde han. "Hvor mange fra Amigos fik i dræbt." Spurte han.

Han fik et irriteret ansigtsudtryk. "Ja du må undskylde at jeg ikke har landet en jeep før." Sagde Evan. "Når man tænker på at vi lige er faldet ud af et fly, så syns jeg det er gået meget godt." Han hjalp hende med at hive faldskærmen væk fra bilen. "Ja, det er nemt når man er to, har du set hvor stor denne faldskærm er? jeg syns egentlig bare vi skal efterlade den." 
"Jeg har ikke læst papirene, men jeg så et russisk flag på siden af satellitten, så jeg er temmelig sikker på at den er russisk. Hvis den er, har den garanteret noget vi ikke har set før."

”Nej, jeg har vidst ikke være i Megatron City, men jeg har hørt at der skulle være en seriøs rigmand, som nærmest bare venter på at nogen kommer og angriber ham.” hun smilede svagt og sukkede inden hun svarede på spørgsmålet om The Amigos. ”Hm… altså jeg har været på deres base og… jeg holder ikke styr på hvor mange jeg udrydder, af de klamme voldtægts forbryder… ” Phoenix lagde armene over kors og trak benene op til sig, der var mere end det hun sagde, og hendes holdning i The Amigos, var at jo hurtigere de blev udryddet, jo nemmer, ville det blive at komme over hendes oplevelse.

Phoenix grinede da hun så Evans ansigtsudtryk. ”Evan, alle kan lande en jeep, mere eller mindre, forskellen er bare hvor meget den kommer til skade under landingen.” Phoenix smilede glad til Evan, mere eller det var nok fordi, hun havde fundet noget som kunne irritere ham. ’Lidt sjov skal man dag også have en gang i mellem.’ Tænkte hun og smilede skævt over hendes udspekulerede tanker.
Phoenix nikkede som svar på at de bare skulle efterlade den her. Phoenix slap faldskærmen og gik hen til ladet af bilen for at hoppe op og frigøre faldskærmen og lade den ligge.
Phoenix satte sig ned på ladet og så på Evan. ”Jamen så lad og se på de papirer og finde ud af det.” Phoenix kunne ikke helt forstå hvordan den skulle kunne komme fra Rusland.. men hun havde mødt væsner som kom der fra.. ikke at de alle var lige flinke eller søde, men de kom der fra… den ene var et MOM-projekt.

//Undskyld det blev kort :3

"Ham har jeg har hørt om, men ikke set." Sagde Evan. "Der er en del snak om ham." Sagde Evan. Han havde fulgt med i nyhederne. Evan var ikke sikker på hvad han skulle mene om den rigmand. Man kunne ikke være succesfuld i Megatron City, uden at være på god fod med The Amigos. Evan undgik byen hvis ikke havde et erne der. Når han var der, opholdt han sig for det meste i The Pit, selvom det ikke var noget sikkert sted. Med alle de problemer han havde forvoldt The Amigos var det mere sikkert i The Pit end i resten af den by. "Jeg stikker dem altid gennem øjet hvis jeg kan komme til det." Sagde Evan, med mere harme i stemmen end Phoenix havde hørt før. Det var noget langt mere ildevarslende end da han havde skendtes med Dust. 

"Så må vi jo hellere se om den kan køre." Sagde Evan. "Det er helt åbenlyst at den burde kunne lande selv, så med den ekstravægt fra os -hvem ved." Han satte sig op på ladet til Phoenix efter, kort at inspicere bilens aksler. Det var godt affjedrede, uden tvivl bygget til at lande. Det så ikke ud til at der var sket nogen skade. Han greb taksen og tog mappen op. Han tog papirene ud. "Her er Luftfotos, resumé af missionens forløb og detalger." Sagde Evan. Han skimmede hurtigt Missionens forløb. "Ligner det vi har fået at vide. Land, lokaliser satellit, identificer indhold, bring den eller det til hemmelig base, flyv hjem." Sagde Evan, ikke den mest komplicerede mission han havde haft. "Udleveret udstyr: 1 Air-raider jeep, rationer 2 personer 4 dage, standard våben." Sagde Evan. 
Han kiggede også under Detaljer. Det var ikke meget infomation, selv i den hemmeligt stemplede mappe. "Det står her: Satellitten formodes at være af af russisk oprindelse, fra en ukendt tidsalder og med ukændt indehold." Sagde Evan. "The Amigos vides at have interesse i sagen, auktioner fra deres side er konfirmeret. For at undgå fremtidige konflikter må The Amigos under ingen omstændigheder vide at Militsen er indblandet." Læste Evan højt. Det gav pludselig endnu mere mening hvorfor de sendte ham og Phoenix. "Der er vist noget her de glemte at fortælle os." Sagde Evan.

Phoenix så hen på Evan med et underligt blik. ”hvad mener du?” Del lød lidt som om Evan ikke rigtig kunne lide The Amigos… men hvem kunne og så det? Phoenix, og hele The Wolf Clan kunne i hvert fald ikke udstå dem… og slet ikke efter at de havde haft kidnappet hende og… jeg næsten voldtaget hende… men inden de havde fået chancen var en mindre redningsaktion gået i gang.

Bilen vuggede lidt da Evan kom op på ladet, men ikke mere end da hun selv hoppede der op. Phoenix, rykkede tæt ind til Evan for nemmer at kunne se hvad pokker det var for nogle filer der var.
Da Evan snakkede om den hemmelige basse sukkede hun stille. ”Jah, der får vi nok et problem…” hun så op på Evan. ”Hvis vi skal hen til den hemmelige basse skal vi forbi The Amigos, den ligger inde i junglen.” Phoenix bandede svagt og satte hænderne op foran ansigtet og mumlede noget om at bilen bare havde at kunne klare fart og at blive skudt efter.
Hun fjernede hurtigt sine hænder fra hendes ansigt og så på papirerne. ”4 dage?! Super…” sukkede hun og sank sammen. ”Jeg skulle have haft flere våben og mere til at affyre.” mumlede Phoenix og lukkede aret, så Evan kunne læse høj i fred.
Phoenix nikkede stille og sugede den information til sig. ”Glemt at fortælle? Hvad mener du? Ud over at der er fire dage… men hvad ellers?”
Phoenix lagde sit hoved ved Evans skulder og så ned på papirerne. Fire dage… ”Hov… vent.” Phoenix rettede sig op. ”De ved godt hvem jeg er!” hun så på Evan, de havde fået nogle informationer om hende, de vidste hun var fra The Wolf Clan og at hun havde forbindelser til Militsen. Men at hun var en uofficiel del af dem vidste de forhåbentligt ikke noget om…

"Jeg mener at jeg stikker dem gennem øjet når jeg får chancen." Gentog Evan. Han kunne ikke helt forstå, hvad der var uklart ved det han sagde. "Eller skyder."

"Vi kommer nok alligevel til at skulle tage os af The Amigos, på et eller andet tidspunkt, de er derude et sted. Forhåbenlig har de ikke set os for træerne." Sagde Evan. Han rettede på parpirene, og tog hætten ud fra under sin krave, den irriterede ham. Han tog den ikke på endnu, men læste bare videre. "Jeg tror ikke de forventer at vi er fire dage om det, men der kan ske så meget. Hvis du kigger i kassen derover, så er der måske de standardvåben der bliver talt om, medmindre standart våben betyder de våben du selv har med." Sagde han.
"De glemte at fortælle os at de ikke må vide at Militsen står bag. Det kan vi sagtens, men kun fordi vi læste de papirer vi ikke måtte læse. Der er rigtig mange medlemmer af Amigos, så de kender dig ikke alle samme, ligsom de ikke allesammen kender mig. Skulle vi være så uheldige at de genkender dig, så må vi tage os af det, til den tid." Evan viste ikke at hun ikke var fuldt medlem af Militsen, så han gik ud fra at hun bare ikke måtte genkendes. "Måske skulle du tage gasmaske på eller sådan noget, bare for en sikkerheds skyld." Forslog han.

”Det gør jeg så.” Phoenix rejste sig op og fandt en lille lommekniv frem. Hun lukkede den op og begyndte at lirke kassen op. Da der lød et lille ”Knæk” flyttede hun låget på kassen og kiggede ned i den. ”Jeg håber de har taget højde for, at jeg har en varulvs mave…” Mumlede hun for sig selv og begyndte at kigge ned i den. Der var 4 små kasser med mad, 4 kæder og to fælt flasker fyldt med vand. De våben der var der nede var ikke helt dårlige. Der var 2 plasmapistoler og 1 M16. ”Det her er faktisk slet ikke så ringe.” Sagde Phoenix glad og hev våbnene op. ”Her.” Hun stak ham de to plasmavåben og tog selv hendes ynglings våben, M16.
Phoenix nikkede kort og overvejede om hun skulle fortælle at det var nogen af de højest stående som vidste hvem hun var. ”Evan… det er størstedelen der ved hvem jeg er… når man har tilbragt tid der inde i omkring 2 uger, kender folk pludselig ens navn og hvordan man ser ud.” Imens hun snakkede satte hun sig ned ved siden af Evan igen og smilede svagt. ”og når de kommer ret tæt på en… jah, så begynder man at kunne kende dem…” Phoenix sukkede opgivende med smilede svagt. ”Jeg skal prøve på ikke at få dem til at genkende mig.” Hun grinede svagt og smilede stille. Minder af den værste slags blev vækket når hun snakkede om The Amigos…
Phoenix lynede sin jakke op og lod håret falde ned over hendes ene skulder. ”Nå, vi har vel en lang køretur foran os, skal vi komme af sted?” uden at høre Evans svar rejste hun sig op og hoppede ned fra ladet. Støv og skidt stod op omkring hende. ”Fik jeg enl...” Phoenix blev afbrudt af sig selv som kom med et kraftigt nys. Hurtigt stak hun hænderne i lommerne og famlede rundt. ”Fantastisk…” sagde Phoenix surt og trampede hen til kassen. ”Nu er der en grund til at jeg bærer den her.” Phoenix trak en halv maske op ad kassen og tog den på.
Hurtigt smuttede hun om på forsædet og spændte sig fast.

"For ikke at nævne at mine bionics bruger en del energi." Sagde Evan. "Det har de garenteret ikke, jeg har lagt mærke til at de ikke bryder sig så meget om lige de træk ved os." Sagde Evan og greb de to plasma pistoler. "Wow, det er noget dyrt udstyr de har sendt med os." Sagde Evan. "Der er hele to styk." Sagde han. Han kiggede dem hurtigt igennem, de var sandt og sige ikke en verdensklasse kvalitet, men plasmavåben var ikke noget at klage over. "Du vil ikke ha' den ene, jeg kommer nok alligevel til at bruge mine egne våben. Jeg mangler deres tillid, før jeg bruger dem til andet end nødstilfælde." Sagde han, mens han kravleder over ladet og ned i føresædet. Han trak hætten op hvilket gav ham et temmelig uhyggeligt udseene, sammen med masken, når man nu kun kunne se hans øjne, hvor det ene var hvidt. Han spændte selen, sikkert en god ide.
"Prosit." Sagde Evan, inden han skiftede gear og trykkede speederen i bund. Bilen tordnede fremad, mod skovbrynet.

Nogle minutter senere efter en temmelig vild kørsel, nåede de skovbrynet. Herfra blev turen en smugle mere grov. Evan havde ikke noget problem med at finde veje mellem træerne som jeepen kunne komme igennem, men underlaget var meget ujævt, så bilen hoppede en del. "Kan du finde de rigtige koordinater i papirene?" Spurte Evan.

”det er mennesker, de har ikke øje for andre end deres slags.” Sagde hun skødesløst og trak på skuldrene. Hvorfor var det så forfærdeligt at der var andre en normale mennesker i denne verden? Bare fordi man havde et lille twist, betød det jo ikke at man skulle ignoreres eller stemples…
Hun så hvordan Evan gennem gik de to plasma pistoler og grinede lidt. ”Det kan vel godt lide os alligevel… på en eller anden plan… enten det, eller også ville de gerne havde det som er i den satellit.” Hun smilede svagt og rystede på hovedet. ”Glem det makker.” Hun satte hånden op i en afbrydende bevægelse. ”Jeg har det fint med almindelig kugler og våben jeg er van til og trænet til at bruge. Så smid du dem over i kassen hvis ikke du skal bruge dem.” Phoenix klappede på sin M16 som hun havde fast gjort til hendes ryg, så hun vidste hvor den var.
Hun hørte Evan sige prosit til hende og hun takkede kort. ”Der er ulemper ved at være allergisk, og en af dem er at man skal have ens forbandede medicin på sig hele tiden…” Phoenix klappede ingen rundt på sine lommer og lagde hovedet tilbage. ”Og den har jeg ikke fået med… fantastisk…” Hun sukkede svagt og lyttede til motoren der spandt, imens den skød frem over jorden.

”Dem finder jeg nemt.” Mumlede Phoenix og vendte sig om mod Evans taske. Hun rakte hånden ud og kunne præcis ikke nå den. ”Jah… to sekunder.” hun spændte sig op i et kort øjeblik og stak hånden ned i tasken, hurtigt snuppede hun mappen og lige i det hun skulle sætte sig tilbage, hoppede bilen og Phoenix hamrede hovedet op i taget. ”AV FOR EN I HELEVED!” Bandede Phoenix og skyndte sig at spænde sig fast igen. ”Mit stakkels hoved…” mumlede Phoenix og kiggede i papirerne. ”Jeps, her er det… uh, det sted kender jeg.” Hun smilede svagt og sagde en masse tal højt. ”Det er cirka 3 kilometer her fra, mod syd.” Phoenix pegede lidt væk fra den vej de kørte og smilede svagt. Hun havde været der før, med en ven… eller hun havde hjulpet en der ude…

"Jeg tager dem med, man ved jo aldrig." Sagde Evan og puttede dem i tasken, da han ikke havde mere plads i bæltet. Han satte tasken fra sig, i kabinen. "Den satellit må være rigtig vigtig." Sagde Evan, inden han begyndte at køre. 
"Hvad er du allergisk over for, forhåbenlig ikke pæls." Evan grinede over sin egen vittighed, fortsatte med at køre hen over den tørre jord, med meget høj fart. 
"Vær forsigtig, det går ikke at du får hjernerystelse før vi overhoved er kommet igang, med missionen." 

Evan kørte med lidt lavere fart nu. Træerne stod ikke så tæt, så han kunne godt få bilen imellem stammerne. "3 clicks? Ok." Sagde Evan. Han havde ikke lige noget kompas med, så han måtte gøre sig en smugle umage for at holde retningen rigtig. "Hvad lavede du herude, dengang?" Spurte han.
Efter ca. to en halv kilometer stansede han bilen. "Jeg tror det er en god ide hvis vi går herfra. Vi kan være sikker på at Amigos er her og at de er flere end os, så vi bør gå resten af vejen. Det er bedst de ikke ser os, før vi ved hvor mange de er." Sagde han.

//Undskyld det blev lidt kort, er træt idag.//

Hun nikkede stille da Evan lagde pistolerne ned i tasken og smilede. ”Jah, det må den.” Phoenix tænkte stille over hvad der kunne være i satellitten… våben? Informationer om den gamle verden – eller om den nye? Der var så mange forskellige muligheder… så mange ting der kunne gemme sig i den…
Phoenix blev vækket fra hendes tanke spind, da Evan spurgte hende hvad hun var allergisk overfor. ”øm…” Det tog Phoenix lidt tid at finde ud af hvad hun skulle sig, men hun fik da nosset sig sammen til at sig det. ”Jeg er allergisk over for støv… og ikke pels… det må da godt nok være irriterende at være allergisk over for sig selv.”
Da Phoenix kom ned at sidde på sædet, surmulede hun lidt. ”Ja, jah.” Phoenix tog sig til hovedet og bandede svagt. ”hm, ender nok med hjerne rystelse og brækkede arme alligevel.” Grinede Phoenix, da hun kendte sig selv og hvor tit hun var uheldig…

Da Evan sagde clicks, kiggede Phoenix underne på ham. ”clicks? Det samme som kilometer? Eller er der neget jeg har glemt at høre om?” Phoenix smilede stille og lænede sig tilbage i sædet. Hun sad ikke lige frem godt, men hvad kunne man forvendte af en bil… Phoenix prøvede at sidde behageligt, men det mislykkedes på det groveste.. ”Hm?” Phoenix så op på Evan og smilede svagt. ”Kan du lige gentage det du sagde? Jeg var en smule ukoncentreret, Sorry.” Phoenix stak Evan et smil som undskyldning og bed sig i læben.
Imens Evan kom med et godt forslag nikkede hun og havde ingen indvendinger. ”det gør vi så.” Phoenix åbnede stille bildøren og hoppede ud. ”Hm, jeps lad os komme af sted.” Phoenix lukkede døren og begyndte at gå hen til et af træerne. ”Kan du klatre? Det er nemmere at orientere sig og du slipper nemt væk.” Phoenix, smilede stille og lagde hånden på træet.

//gør ikke noget, jeg er selv syg og træt ^^ undskyld hvis mit er rodet eller forvirrende :3//

"Det kan være hvad som helst, måske er det satellitfotos fra dengang." Sagde Evan der håbede på noget mere interessant, men han måtte også være realistisk. Evan kendte ikke til noget rumprogram nogen steder. Så vidt han viste havde Militsen og andre instanser kun de satellitter til rådighed, der var deroppe i forvejen. "Hvis der er luftfotos af Rusland, så er det måske det Militsen gerne vil ha fat i?" Spekulerede han. 
"Støv består hovedsageligt af døde hudceller. Så teknisk set er du allergisk over for dig selv. Jeg er heldig jeg ikke har allergier." Det Evan ikke viste var at det skyldtes at han var cloman, der var skabt med perfekt helbred, uden den slags skavanker.

"Clicks betyder kilometer ja, det er et militært udtryk så jeg troede du kendte til det." Sagde Evan. "Min far plejede altid at sige det på den måde." Evan lod sin venstre arm hvile på vindues rammen i det åbne vindue, mens han afslappet holdt fast i rettet, med den anden hånd. "Jeg spurte hvad du lavede herude dengang." Gentog han. 

Evan trådte ud af bilen, og greb sin taske i forbifarten. Han smækkede bildøren, men låste ikke bilen. Der var ikke et øje herude og bilen kunne alligevel ikke køre uden nøglen, som han lagde i frakkelommen. 
"Jeg kan godt klatre, men det tror jeg ikke er en god ide for mig." Sagde Evan. "Jeg bære temmelig meget vægt, og jeg er hurtigere på landjorden end jeg er i træerne. Jeg er jo ikke en abe. Jeg kan godt klatre op og se om jeg kan få øje på nogle livstegn. Prøv at se om du kan lugte om nogen har været her."

//Aww, så længe det ikke er Ebola, så klare du dig. God bedring.//

Phoenix sad tænkende og tyggede lidt på det Evan snakkede om. Det kunne godt være satellit fotos… men hvad skulle de dog bruge dem til? Hun sad lidt i sin egen verden, men reagerede på Evans spørgsmål. ”Øm, tja… jeg ved det helt ærligt ikke…” Hun bed sig i læben og så tænkende ud. Men med et kiggede hun på Evan med et smil. ”Det kunne nemt være informationer omkring den radioaktive tåge, om hvordan man kommer igennem den, eller fjerner den. På den måde er den jo attraktiv for The Amigos og militsen, og alle de andre klaner og bander her er.” Phoenix smilede stille og nikkede. ”Det kunne faktisk godt give mening.” Mumlede hun og smilede igen.
Hun rystede på hovedet og knurrede svagt. ”Evan, jeg ved godt støv er døde hudceller, men det var ikke det jeg mente. En af de værste ting en varulv kan have er at være allergisk over for pels. Det svare til at en cyborg ikke kan tåle metal… se forfærdelig.” Phoenix var ikke ret glad for at snakke om sådan noget, mere fordi der ikke var ret mange i den her verden som forstod det en varulv gennem gik, eller hvor højt alt lød i gennem deres øre, eller stanken de kunne opfange med deres næse…

”Nah, er ikke så van til de udtryk, meget nemmer at sige det man mener, og så er der heller ikke noget man misforstår.” Phoenix trak roligt på skuldrene og lagde hovedet tilbage og lyttede til Evan. Hun kommenterede det ikke og havde enlig heller ikke noget at sige til det…
”Nåå.” Phoenix smilede svagt. ”Jeg har været her da en klaphat af en ven, som ville prøve at blive eksperimenteret med… jah, det endte lidt uheldigt.” Hun smilede svagt, ”Ellers har jeg vært mange steder i Blackwood, af forskellige årsager.” Hun smilede stille og lukkede øjnene. ”Det er også her ud Dust holder til.” Mumlede hun svagt og grinede stille.

Phoenix grinede da han mente, at han vejede meget… men det var jo også sandt. ”Jeg er heller ikke en abe, men jeg kan godt klatre hurtigt oppe i træerne, vejer nok heller ikke så meget som dig.” Sagde Phoenix drillende og smilede stort. ”Klart.” Phoenix satte hendes næse ned mod jorden, for at se om der var nogen som for nylig havde været her. ”Der har ikke været nogen lige her inden for den seneste halve time… men ellers har der vidst været…” Phoenix snusede ind og adskilte de forskellige færde. ”omkring 6 mand… tungt bevæbnede.” Hun rettede sig op og satte næsen i vejret. Hurtigt snusede hun ind og fik færden af de seks mand. ”De er tæt på, i en radius af 1 kilometer her fra.” Phoenix talte lavt for ikke at afsløre at de var der.

//Det er ikke Ebola xD… nok nærmere hals betændelse :3, men takker ^^//

"Det kan kort sagt være hvad som helst." Sagde Evan. Om nogen viste noget om hvordan Rusland så ud nu, var Evan ikke klar over. Men hvis de havde kontrol over deres sateliter var det vel ikke styrtet ned, hvis nogen overhoved var i live til at styre den. 
"En cyborg med nikkelallergi. Den var god." Sagde Evan og grinede en smugle, men han holdt om da han kunne se op da han kunne se at Phoenix ikke syns det var sjovt.

"Jeg sagde jo hvad jeg mente." Sagde Evan uforstående. "Du forstod jo også godt hvad jeg mente... eller rettere du regnede det ud." Endnu et af Evan retoriske dilemmaer. 
"Hvad gik det eksperiment ud på, siden han var villig til at være forsøgskanin." Han spurte kun fordi hans forbandede nysgerrighed ikke kunne lade være. Han havde opfanget at hun helst ikke ville ud med det, men når det handele og videnskab. 
"Hvis Dust holder til herude, så kan det jo være vi støder på ham." Evan havde ikke forsøgt at spore Dust siden sidst de havde ses, så Evan viste ikke hvor han boede. Han havde tænkt over Dusts tilbud om arbejde. På den ene side havde Evan sikkert mulighed for at gøre store fremskridt hvis han havde store ressourcer til rådighed, men Dust virkede også som en mand det ikke var for klogt at skabe for store forbindelser til. På den anden side, hvornår havde Evan sidst bekymret sig om risiko når det kom til opfindelser. 

"Godt de er tæt på." Sagde han med sænket stemme. "Lad os snige os tættere på, hvis du syns vi skal bruge træerne så gør vi det, men jeg vil ikke anbefale det, for mit vedkommene." Sagde han. "Hvis du kan få færden af billig tabasco og motorcykel olie, så ville vi være sikre på at det var dem." Han tog rifflen frem, og gav den et hurtigt check-up for at sikre sig at alt virkede. "Seks mand kan vi godt klare, især hvis vi bruger hovedet." Sagde Evan. Han ventede på Phoenix's beslutning, hun var trods alt blevet udpeget som leder, til denne mission.

Hvad var det enlig for et eksperiment som han var blevet udsat for? ”Jeg mener det var noget med hans skikkelse… han ville vidst være stærkere i hans ulve form… og ja han er varulv… men det gik galt og han mistede en form… øm.. jeg kan ikke huske det præcist, men der var noget anderledes ved ham.. noget underligt…” Phoenix bed sig i læben og prøvede at huske hvad der var sket med ham… en af hans tre former var blevet slettet… men hun vidste ikke om hun måtte afsløre hans identitet… det kunne være farlig for både Ellie og ham…
”Jeg tvivler på at vi møder ham, han er under jorden og jeg ved stadig ikke hvor indgangen er henne… nå skidt, det er ikke ham vi er kommet efter og det vil jeg heller ikke…” hun trak på skuldrene og huskede på første gang hun havde mødt ham, at hun helst ville have slået ham ihjel og snuppet de penge som han kunne give. Men nu var det anderledes, hun holdte af en eller anden grund af ham og han holdte af hende… Deres forhold var … lidt? ... underligt.

”jah… men der er et eller andet lusket ved det her… kun seks mand? Der må da være flere…” Phoenix snusede rundt i luften, men fik samme resultat. De var kun seks mand… ”og det kan godt være det er det din næse opfanger, men det er ikke så enkelt for en varulvs næse, den er mere følsom… mere fin.” hun trak roligt på skuldrene og smilede svagt. ”Men det husker jeg til en anden gang.” hun nikkede kort og så sig rundt. ”de er tynde, for tynde til at en ulv kan være det.” Hun vendte sig om mod Evan og smilede. ”Vi tager den til fods, kom.” Phoenix bevægede sig hurtigt i retningen af The Amigos.

Efter kort tid fik hun øje på en af de mænd. ”Vi har bid.” Phoenix trak sin pistol og skulle lige til at skyde, da hendes næsebor opfangede flere forskellige færde. ”Fuck.” Mumlede Phoenix og bed sig i læben. ”Jeps det her skulle jeg have forudset…” Hun lukkede øjnene og snusede ind. ”Evan… dem jeg opfangede var ikke alle…” Hun så roligt på Evan. ”Der er flere… jeg ved ikke hvor mange, jeg kludre rundt i færdene…” Hun bed sig i læben og sukkede. ’godt, rolig nu Phoenix slap af… ‘ ”Bliv her.” hun satte sin pistol tilbage i bæltet og tog fadt i en gren og begyndte at kravle op. Phoenix så sig forsigtig for, og holdte øje med den mand som var tættest på. ’Godt du er der næsten.’ Tænkte Phoenix og fandt en tyg gren hun kunne stå på. ’ham der… den eneste lige her…”’ roligt tog hun sin M16 sigtede og skød. Hun ramte ham i bag hovedet og han døde på stedet, men der var et lille problem. De andre Amigos havde set deres ven falde, og begyndte at se efter hvem der havde skudt. ”Evan væk.” Hvæsede Phoenix. Hurtigt satte hun sit gevær på plads og satte i løb på grenen. Uden at nogen så hende sprang hun fra den ene gren til den anden, hen over hovederne på The Amigos.

"Så... kort sagt, det er enten hemmeligt eller også følger du ikke så meget med når der handler om videnskab." Evan grinede inde bage masken. "Jeg har ikke noget clue om, hvad du mener. Han mistede evnen til at bruge en af sine former. Hvilken en?"
"Selvfølgelig bor han under jorden, det er hans domæne." Sagde Evan. "Selvfølgelig støder vi ikke på ham, der er flere hundrede kvadratkilometer skov herude og han laver sikker noget andet." 

"Vi skal tættere på, så jeg kan få et overblik." Sagde Evan. "Seks mand lyder som en fortrup, der er helt sikkert flere." Evan fulgte Phoenix i retning af mændene. Han var ikke bygget til at være stille, hans metalstøvler larmede ikke, men de kunne høres hvis han ikke passede på. Evan fik øje på nogle biosigns længere fremme, han skiftede imellem forskællige bølgelænder for at få det klares mulige billede. Han stillede sig bag et træ, for at få et overblik. Han var optaget af dette da Phoenix sigtede med sin pistol. "Det er lige meget, jeg kan se dem." Sagde Evan. "Der er 11 i alt, der er i hvert fald 11 motorcykler, de køre aldrig mere end én på hver, medmindre det er en nødsituation." Sagde Evan, der havde en del kendskab til deres vaner. 
Evan havde lagt sin egen plan i hovedet, før Phoenix skød mændene, han glemte alt om at det var hende der ledede denne mission, sådan var han nu bare indrettet. Han så også at sateliten ikke var her, den måtte være længere inde.

Nu var der 10 tilbage, og de begyndte nu at spejde rundt, en af den havde en håndholdt auspex, hvilket var et dårligt tegn. Det betød at de ville blive fundet, for Evan kunne ikke blokere signalet, med så kort varsel, og uden de rigtige remedier. 
Han tog en af sine granater, en lille en, med en lille spids for enden. Den var lavet med et andet formål end det han nu ville bruge den til, men den ville virke godt nok. 
Han smed granaten med alle kræfter, ikke imod Amigos-medlemmerne, men imod et træ ca tredve meter væk, hvor den satte sig, løst fast i stammen. Granaten gik af med et forbløffende lille knald, men det var nok til at alle fra gruppen vendte hovedet imod den. "DER!" Skreg en Amigo, en kvinde, og pegede på stedet med en gammeldags uzi. Fire-fem Amigos begyndte at skyde imod stedet, hvilket var det Evan ville ha' dem til. "Kom sagde han, og begyndte at løbe rundt om gruppen, i ly af larmen. Han standsede op en enkelt gang, sigtede og skød en Amigo i ryggen så manden faldt sammen, og døde. Han løb derefter 4 meter videre og ind bag et træ. "Guerilla krig er ikke deres speciale." Mumlede Evan, ligeglad med om Phoenix var tæt på til at høre det. Evan havde rød frakke på og stort udstyr så hans eneste mulighed for at gemme sig var bag træerne, hvilket var præcis hvad han måtte blive ved med, hvis denne taktik skulle blive ved. 
"Spræd jer og find dem!" Skreg en af de ældre medlemmer, med et gråt fuldskæg, solbriller, bandana og armene fulde at tatoveringer. Han havde åbenbart indset hvor tåbeligt det var at forblive i én stor gruppe. Nu blev Evan og Phoenix nødt til at skifte taktik.

Phoenix rystede på hovedet og himlede med øjnene af Evan. ”Undskyld man kommer fra en hektisk mission og pludselig finder man ud af at ens nære ven, ligger i Blackwood skoven næsten bevidstløs… det også siger videnskab mig ikke specielt meget… og han ved ikke selv hvad der er sket, tror jeg… han var rimelig omtåget.” Phoenix så tænkende ud i og bed sig i læben. Da Evan snakkede om at han mistede evnen til at skifte skikkelse, rystede Phoenix på hovedet og sukkede. ”Han mistede ikke evnen til at skifte frem og tilbage mellem de stadier… det var vel som om de to andre former tog og ødelagde den, og som svar på dit spørgsmål, hans menneske form.” Phoenix smilede svagt og grinede stille. Det var ikke ret tit hun snakkede om ham, men gjorde det nogen gange…

’Elleve motorcykler… ’ tænkte Phoenix og smilede lumskt, hun havde haft et mindre kursus, hjemme i klanen, hvor hendes storebror havde en mindre biker gruppe på omkring 100 mand. Phoenix kunne godt kick starte en og styre den, men det ville kræve at hun havde tid nok til at se hvilken model det var og hvordan den så ud…

Phoenix kiggede forbløffet op da en granat sprang et godt stykke væk. Hun fik med det samme øje på Evans røde frakke og bandede svagt over at han havde den farve på. ’Hvis den da bare havde været grøn eller sort!’ bandede Phoenix indvendigt. Da der blev skud snuppede hun sin ene pistol og sendte 4 kugler af sted, men ingen ramte, så det var bare det rene spild af kugler…
Uden tøven begyndte Phoenix at løbe på nogen af de tykke grene, oven over Evan. ”ja, ja.” mumlede hun og smilede svagt da han sendte en af dem i gulvet.
Phoenix hørte ikke hvad Evan fik sagt, udover at hun opfangede guerilla… Phoenix knurrede da hun hørte en mand skrige ad de andre. Nu var Phoenix’s tøj i perfekt balance med naturen, hendes ynglings kamparena. Roligt satte Phoenix i løb igen og sprang.
"DER ER EN!" skreg en mand og sendte en byge af kugler mod træet hvor Phoenix befandt sig. ’slap af i kroppen og lad dig ikke distrahere, husk hvad Dust har lært dig.’ Tænkte Phoenix og sukkede tungt og mærkede kort hendes ben blev ramt flere steder. Men kuglerne gik direkte igennem hende og en lille flamme slikkede de steder hun var blevet ramt. Flammen sørgede for at heale hendes sår og kun efterlade en lille lyserød plet på hendes ben. ’Djævlefrugter længe leve!’ Jublede Phoenix og stillede sig tæt ind mod stammen.
Der var kun sendt 2 personer over i mod Phoenix, så hun havde ingen problemer med at klare dem… eller næsten ingen problemer. Uden varsel kravlede de to personer med lethed op i træet og smilede ondt med deres våben trukket. "Det her havde du måske ikke lige set komme?" spurgte den ene som havde et kraftig rødt skæg og sorte øjne. Phoenix rystede på hovedet og smilede lumskt. ”I havde vel heller ikke set der her komme.” Phoenix blev på et split sekund rød glødende og hendes hår begyndte svagt at brænde. De to personer så overraskede på Phoenix og sænkede kort deres parader. Hurtigt trak Phoenix vejret ind og pustede kraftigt ud, så der stod ild ud af munden på hende, og de to personer blev ristet og faldt ned. ”Hehe.” Grinede Phoenix og slukkede ilden rundt om sig så hun ikke længere var rød glødende. Phoenix kiggede hurtigt rundt og prøvede at få øje på Evan.

//Sorry det har taget så lang tid, det er jeg ked af ^^//

Evan så på hende. "Ja hvis det var mig ville jeg nok gerne vide præcis hvad der var sked med min ven, især hvis han havde lidt så stor skade." Sagde Evan. Han var overbevist om at hvis han havde mistet en af sine former, havde han også mistet en stor del af sig selv.

Evan stod nu bag et træ mens de tilbageværende Amigoes spredte sig ud, nogle var to nogle var tre, de var ikke særligt godt organiserede. Han trak en mindre pistol fra et sted inde i frakken, denne havde et slankt håndtag, men et bredt løb. Han rettede den mod manden med den håndholdte scanner, han og en anden var de eneste der ikke havde flyttet sig fra deres originale position. Skuddet sagde intet, overhoved ingenting, men mandet baghovede fik pludselig et meget lille blodigt hul, før han kolapsede uden en lyd. Manden ved siden af ham så forbløffet på sin faldne kammarat, uden at forstå hvorfor han pludselig var død, inden den samme skæbne pludselig overgik ham. Evan havde styr på hvor Phoenix var nu, hun var den eneste i nærheden der kunne udlede så meget varme, hvilket Evan ikke kunne undgå at se med mekaniske øje.
"DER!" Skreg en kvindestemme, inden uzien fra før begyndte at larme igen, mens kuglerne exploderede overalt i nærheden af ham. Han søgte dækning bag sit træ, men mærkede hvordan han blev ramt mindst én gang i brystet. Smerten udeblev, hvilket betød at hans rustning havde stoppet skuddet som den skulle. 
Dette var en dårlig situation, for nu var han pinned bag træet. 
Han valgte at bruge Phoenix metode. Han sprang lige opad ca. 6 meter, og greb grenen over sig, den knagede men holdt.
Den ivrige kvinde kom løbende rundt om træet mens hun råbte "Nu har jeg di..." Hun nåede ikke videre før Evan landede på hende, med sine samtlige kilo, han hørte tydeligt hvordan hendes kranium flækkede under hans fod. 
Hendes makker, som var en temmelig fed mand med pink hår, kom hende til undsætning, men Evan slog ham af al kraft med højre arm, så han tumlede baglænds og blev liggende.

Phoenix reagerede på kuglerne der blev skudt ud omkring det sted Evan gemte sig. ’Du holder dig i live!’ tænkte Phoenix og koncentrerede sig om sig selv og at holde hendes ild under kontrol. Phoenix havde nemlig en plan om at sætte ild til nogle af motorcyklerne, så de kunne skabe en eksplosion. ’Evan… bliv hvor end du er!’ Phoenix sukkede tungt og hoppede lydløst ned fra træet. ”En, to, tre, fire, fem…” talte Phoenix og bed sig i tungen. Evan have dræb 3 og hun havde dræbt tre. Phoenix lod ilden flamme op omkring hende og hendes hår flammede op. ”Hey!” Skreg Phoenix og smilede stort. ”Se om i kan overleve!” Phoenix satte i løb og alt hvad hun rørte ved eller trådte på, blev til et rent flammehav. Phoenix kunne ikke mærke varmen eller skuddene der blev affyret. Det eneste hun havde i hovedet var at skabe så meget kaos at folk ville rende rundt og ligne nogle høns uden hoveder. ”Kom nu! Er det det bedste i kan?!” Råbte Phoenix hånede og satte kurs mod motorcyklerne.
Ham den gamle mand med bandana og tatoveringerne, havde fået øje på hvor hun var på vej hen og hans ansigt blev ligblegt. ”Hun er på vej hen mod motorc…” Han nåede ikke længere før Phoenix kastede sig ind mod motorcyklerne og 4 af 11 eksploderede og lavede en kædereaktion.
Phoenix var stadig lavet af ild og lå sammenkrøbet midt i hele forløbet, med hænderne trykket ind mod hendes øre. ’Damn, det er højt her..’ tænkte Phoenix og lukkede øjnene for ikke at blive totalt blændet af lyset.
Da de fleste Motorcykler kun var i ild, rejste Phoenix sig op og lænede sig op ad de restere der var tilbage. De 5 væsner havde spredt sig i ren forvirring og var alle sammen løbet hver deres vej. Phoenix Piftede roligt så Evan kunne forstå at hun ville have ham til at komme hen til hende. Phoenix slukkede ilden rundt om og afslørede at hun havde gemt en motorcykle, så de havde en mulighed for at stikke af hurtigt, og de kunne komme frem hvor bilen ikke kunne komme igennem.

Evan lukkede sit normale øje, for at kunne fokusere bedre på hvad hans mekanisk øje viste ham. Phoenix var lavet af ild nu, hendes varme signatur var through the roof. Hun var helt oppe omkring de 784 grader kelvin. Hun var igang med at sætte ild til hele skoven, så det ud til. Det var ikke fordi der var meget tørt, men hvis hun blev ved længe nok ville ilden måske få alt for godt fat. Måske var hun ikke klar over det. 
Han hørte braget da motorcyklerne eksploderede. Det var godt, for nu viste han hvor de resterende Amigos ville være, om ikke ret længe. De ville ikke kunne modstå at skulle tjekke deres ælskede motorcylker. 

Han bevægede sig tættere på. Igennem røgen som skjulte ham bedre end nogen buske eller træer kunne. Han kunne både se og trække vejret herinde, på grund af sit øje, sin maske og sin ekstra lunge. Ved hjælp af gauss pistolen, der ikke sagde en lyd, skød han den første Amigo der kom løbende ud fra skoven for at se hvad der var sket. Han hørte Phoenix pifte, lyden kom i hvertfald fra der hvor hun stod. Hun havde slukket ilden, så hans cover ville forsvinde hurtigt. Han skyndte sig hen til hende. Evan satte sig i cover bag vraget af en af de udbrendte motorcykler. Ikke at det ville gøre meget andet end at skjulye præcis hvor de skulle skyde for at ramme, for selv en hel motorcykel var ikke skudsikker. 
"Det går jo fint." Sagde Evan gennem masken, som om det at slås med Amigos var en morsom selvskabsleg.

Da Phoenix fik øje på Evan smilede hun svagt. Et lille grin afslørede en perlerække af hvide tænder i det glødende ansigt. Hun havde ikke slukket ilden i sig selv endnu. Hun følte sig mere sikker når hun var i den skikkelse, men det var ikke hende ynglings skikkelse. En lille latter lød fra Phoenix da Evan snakkede om at det jo gik fint. ”Altså hvis det går sådan her, hele vej igennem forløbet er det jo mega nemt! Vi bliver færdige på ingen tid!” Rolig lod Phoenix hendes hånd, blive menneskelig igen og rørte ved motorcyklen som hun havde skånet.
”Skal vi jagte dem eller vil du ligge der og lege skjul med dem?” Phoenix’es stemme var spydig og havde et lille strejf ad fjendtlighed.
”Sorry… Det var ikke meningen det skulle siges ondt.” Phoenix rystede på hovedet og lod hele hendes krop blive menneskelig igen, så man kunne se at det faktisk havde taget lidt hårdt på hende at have den skikkelse. ”Damn… jeg har hovedpine.” Bandede Phoenix og fandt en lille nål, frem fra hendes kit. ”Godt, ind, drej rundt, pres og drej på håndtaget.” Phoenix gjorde som hun sagde og en lille brummen begyndte at sprede sig fra motorcyklens motor. ”Det var jo nemt!” Roligt satte Phoenix sig overskrævs på den og så ned på Evan. ”Vil du med ud og have en tur? Jeg køre, du skyder?”
Det var længe siden Phoenix havde brugt en motorcykel… det kunne godt være at Kuuma var biker, men Phoenix, var ikke en del af det Team da hun ikke havde tiden eller lysten til det. Et svagt glimt af en bandana viste sig henne i en busk over bag ved Evan. ”Bliv nede!” Hvæsede Phoenix ad Evan og smilede ondt.
Et skrig kunne høres fra busken, da den pludselig stod i et flammehav. ”Hold dig nu væk din spasser!” Skreg Phoenix og lod manden blive fanget inde i busken, så han blev brændt ihjel. ”Godt, nu er der hvad? 3 tilbage?” Phoenix smilede stille til Evan som om at hun slet ikke lige havde brændt en mand ihjel.

"Jeg havde planlagt at gøre lidt af bægge dele. En ting er at kæmpe 11 mod 2, noget andet er ikke at gøre det til en selvmordsmission." Sagde Evan. "Må jeg være fri? Jeg ved ikke hvad det er for et mærkeligt jagtinstinkt du følger, eller om det er en eller anden form for æreskodeks, men jeg ved at det vil få mig slået i hjel, så jeg gemmer mig indtil det rigtige øjeblik intræffer."
Han løftede et øjenbryn vilket nok var svært at se aftersom han havde både hætte og halvmaske på. "Du vil ikke bilde mig ind at du ikke kan køre bil, men at du kan køre motorcykel... seems legit." Sagde han skeptisk, mens hun brændte en mand ihjel. I Evan øjne var de ikke mænd, men sjælløse uromagere, så han ikke så meget som blinkede. 
"Hvis vi går ud fra at der ikke er kommet forstærkinger så er der 3 tilbage, ja." Han klatre op på bagsædet af motorcyklen, men satte sig omvændt for bedre at kunne skyde. Han kunne ikke bruge det store gevær til dette, så han skiftede over til Bertha i stedet for. De to andre var ikke at se med normalt syn, så han skiftede mellem forskællige bøljelængder for at få øje på de sidste, men de var ikke i lysningen. "De er muligvis løbet efter forstærkninger, du må hellere køre." Sagde han.

”Det eneste jeg følger Evan er min ulv. Desuden ligger du mere synlig ved en afbrændt Motorcykel end hvis du er i bevægelse.” Mumlede Phoenix lavt og irriteret. ”Og det er ikke noget æreskodeks, det hedder: at følge ens ulv.” Phoenix rystede på hovedet og prøvede at skubbe sin vrede væk, det eneste det ville resultere i var at de begge blev slået ihjel.
Hun grinede svagt og trak på skuldrene imens hun slukkede ilden i busken. ”Ja, jeg kan køre en motorcykel, men ikke en bil, jeg kan flyve et hvilket som helst fly, men ikke styre en tank. Jeg er sær, det ved jeg, men jeg har altså ikke altid haft interesse i de biler…” Phoenix smilede skævt og så på Evan. ”Men hvis det er et problem, så lær mig at køre en bil.” Phoenix’es stemme var udfordrende og kæk. ”Okay, Evan, en ting er sikkert, jeg skal slappe af… undskyld jeg er kæk og alt det andet, men der er noget ved dig som bare får mig til at gå i forsvar…” Phoenix sukkede irriteret og smilede så.
Da han klatrede op til hende på motorcyklen, drejede hun svagt på håndtaget så motoren brummede. Hun lyttede til Evan og smilede svagt over det. ”Kujoner, men enlig havde jeg nok gjort det samme, hvis jeg var dem.” Sagde hun glad. ”Hold fast.” Grinede Phoenix og drejede på gashåndtaget, så motorcyklen hoppede frem ad.
Phoenix snusede ind, og fik færden af en ad de første Amigos. ”Der er en i området til min venstre, men jeg ved ikke hvor, eller om han er her længere. Men for kort tid siden løb han den her vej.” Sagde Phoenix til Evan og satte farten yderligere op så de måske havde chancen for at indhente ham eller hende.
Tykke stammer, og lav hængende grene susede forbi Phoenix der kørte til. De lange hår havde hun proppet ned i hendes jakke så det ikke ville irritere Evan eller hende selv. ”Kan du få øje på ham?” Spurgte Phoenix hæst og hostede svagt, hendes halv maske var blevet ødelagt da hun forsvarede sig med sin ild, og støv susede rundt omkring hende. ”Satans til allergi.” mumlede Phoenix endnu en gang og rystede svagt hovedet.
En pludselig bevægelse, fik hende til at bremse hårdt op. Phoenix knurrede advarende og kiggede rundt. ”Her er nogen…” mumlede Phoenix og nåede kun lige at hive fadt i Evans hoved og dække det. Inden et skud hvislede igennem luften, faretruende tæt på Phoenix’es hoved. ”Noget siger mig de er her.” Mumlede hun ind mod Evans hoved.

Evan sad omvændt bagerst på motorcyklen, der støjede mere end hvad det behøvede. Den var helt sikkert både tunet og modificeret til at larme voldsomt. Det var en del af deres intimiderings taktikker og desuden syntes de sikkert at det var 'cool'. "Det må blive en andengang, lige nu er det fint nok at du kan køre denne her!" Råbte han til hende, gennem masken og larmen. Med hans store rygsæk, sad han ret ubekværmt, og det krævede alle kræfterne i hans mekaniske ben, at holde sig fast, han havde også fat i motorcyklen med højre hånd, men det betød at han måtte bruge pistolen med venstre. Selvom Evan var ambidextral og ikke havde noget problem med at bruge venstre hånd, så kunne den aligne med hans øje så godt som højre arm kunne. Han ville få svært ved at ramme noget som helst. "Jeg ser ham, men jeg har ikke noget godt skud, kan du komme tættere på. Pludselig stansede hun, netop som Evan skulle til at forsøge sig med et umuligt skud. Gauss pistolen gik lydløst af og kuglen fløj harmløst ind imellem træerne, imens han blev tvunget ned.
Auspexen advarede ham om mindst 8 nye biosignature, samt et stort metal objekt i nærheden, der kun var synlig forham fordi den afgav svag stråling. "Jeg får det til 8 stk. Hvormange kan du se?"

Et lille grin var omkring Phoenix’es mund da hun hørte hvor mange der var. ”Evan, jeg kan intet se lige nu… jeg ligger ret meget hen over dig.” Et svagt grin lød fra hende, da hun flyttede sit hoved og fik øje på en sort skikkelse der forsigtigt kom hen mod dem. ”der er en klokken ni, cirka. Tror du vi kan tage dem?” spurgte hun svagt, men enlig ventede hun ikke noget svar fra ham. ”Godt, kampen kan vel lige så godt begynde nu mumlede hun og lukkede øjnene. Varmen strålede ud fra hende. Jeg kan dække dig i så lang tid som muligt, bare sørg for ikke at komme til skade.” Hviskede hun og fjernede sig fra Evan igen.
Hurtigt sprang hun væk fra Evan, men stod foran motorcyklen i en beskyttende stilling.
”Hvem fanden er i? Vi er på gennem rejse og skal intet her!” Råbte Phoenix og knurrede advarende mod deres angribere. " Er det ikke noget alle ville sige hvis de var i denne situation?" spurgte den mørke skikkelse. ”Jo det ville de, men det her har vi..” Han afbrød hende da han sendte en kugle mod hendes hoved. Men kuglen gik lige igennem hende da den ramte. ”Hvad fanden er dit problem?!” Brølede Phoenix og satte hænderne i siden. ”Jeg har ikke gjort en skid lige nu.” hendes røde blik fangede bevægelser rundt omkring dem. ’Ser man det, et lille angreb… de må da være gale.’ Tænkte hun og trådte helt hen til motorcyklen igen. ”Evan de omringer os.” Hviskede hun højt nok til at han burde kunne høre det.
"Hvem er i og hvad laver i her? Dette er et afspærret område lige nu." Phoenix sukkede og rystede på hovedet. ”Det kunne jeg godt have fortalt jer, men jeg har lidt på fornemmelsen af at, i ikke rigtig gider lytte til mig eller min ven.” Phoenix smilede skævt og dannede et næsten usynligt skjold omkring dem. det skulle beskytte alt ude fra at komme ind, men det inde fra kunne godt komme ud gennem skjoldet som Phoenix havde dannet omkring dem.