[Uafsluttet] Nattens jagt (Dust, Bloodknight og Haku)

bloodknight stod og kigge på dust og de der dimser som dust lige hade givet ham i hånden bloodkinght sage straks til dust "ved ikke om flokken komme med men jeg gør for har en ting jeg skal have inde i landsbyen i morgen en amulet som jeg en gange har fået taget fra mig i en kamp"

aftnen efter hade ham og flokken fået de der dimser på og var gået mod landsbyen da bloodknight hørte en af dust fælder udløse og skynde sig sammen med flokken målrette mod det punkt hvor han hade hørt fælden udløse hvor imens flokken de ldelte sig i 2 grupper og hurtigt fandt de huler som de hade der gik ind til forskællig steder i byen hvor de kunne angribe fra og bloodknight var hoppe op på et tag hvor dust kunne se ham og kunne nu se og høre de to steder fra hvor de under jordiskegang kom op at flokke kom op fra begge huler og angreb alt de så både dyr og menesker og børn bloodknight stødte hurtigt til flokken og angreb og pludslig kunne han høre nogen hyl som hans udmærke viste hvor kom fra det var de ælder i flokke der kom for og hjælpe fordi han hade sendt bud efter dem men de var så ikke kun de ælder der kom men osse en anden flok som bloodknight aldrig hade set før det var nogen helt sorte ulve som han viste på fraven var fra den anden ende af deres taritorium som var i en ende af skoven hvor lyse næsten aldrig kom og de var meget agrsive anlagt lige som den flok af normale grå ulve som bloodknight var i....

nu var der cirka omkring 800 til 1000 ulve der dræbte alt de kom i nærheden af som ikke var deres egene eller dust eller bloodknight..

bloodknight kigge grinene på dust og sage "tænkte godt du hade brug for hjælp makker og her fik du den"

der gik ikke længe før alle mensker og væsner og dyr og børn var dræbt i hele byen og med et hyle bloodknight klart og tydligt hvor efter alle ulvene forsvandt af samme vej som de var komme ind men i en flok ved bloodknight at hele flokke var løbe samlet til et bestemt sted hvor de altid møde hinanden for og se om alt var vel og bloodknight hade uden nogen rigtig hade set det funde den amulet han hade manglet længe plus de 5 ringe der hørte til som gjorde at han var den stærke varulv eller ander væsner i miles omkræs der kunne dræbe bloodknight amuketen gaver 100 procen mere kræft når han var i varulve form end det han hade i forvej og ringene gave at han var hurtiger og smediger end nået ande dyre....

bloodknight tog nu en stang TNT frem og og tog en il ting fra et menske som bloodknight mener de kalde en ligheter og tændte lunden på den TNT stang som han stod med og kaste et bestemt sted hen hvor der hurtigt gik ild i det nituglyserin som han hade hældt ud over det hele i landsbyen og end på de bare og steder med brandfarlig ting så mildt sagt af hele landsbyen stod i fulde flammer og hurtigt brændt til grunden sa der kun var ruinerne tilbag af de huse der hade været i landsbyen plus at alle de steder der kunne sprænge i luften de var røget i luften på undtagelse af et sted som var en våbenhandler hvor han viste at han hade nogen kasser med kolber i hvor der var alle mulige formulare med de værste gifte og syre bloodknight viste det var fra den våbenhandler dværgen hade fået det syre som han gave bloodknæght den nat de møde hinanden ude i skoven og helt rigtig stod der 2 kasser med lige præcis den syr i og ved siden af stod der en kasse med nogen kolber med nået rødt flyden i som han ikke helt viste hvad var før han åbne en af dem og snuste til det det var en elexsir som han meget længe hade let efter og som han nu hade funde

denne elexsir kunne forvandle hvem som helst permanent til en varulv eller hvad ande væsen der nud hade dryppe en lillepitte af hans blod ned i han kigge smilene på dust og sage "kig om der er noget du mangler her inde dust" efter bloodknight hade sagt det gik han uden for og forvanle sig til sin menske form og tændte en smøg for og ryge kunne han mærke han hade brug for og gjorde han så imens han sad på de 4 kasser med kolber han lige hade taget med op fra kælder han hade været i

Under hele kampen havde Dust været utroligt voldelig på grund af hans umådelige vrede der var vagt mod byen hans fælder havde ødelagt meget af byen og gjort det umuligt både at flygte og komme ind i byen medmindre man brugte de underjordiske passager som Bloodknight og ulvene havde brugt da Dust ikke havde kendt til deres eksistens men havde regnet med at der nok var nogen for han vidste at Bloodknight ikke var en noob til at bruge hovedet! Imens han havde nedslagtet et hvert levende væsen der boede i byen som han mødte på sin vej havde han også fået sig en del at spise for at stille den umådelige sult han havde fået på sin vej tilbage til dette område som havde fyldt ham med så meget vrede som han nu lod gå udover alle han mødte på sin vej! De sorte ulve fra den mørke del af skoven fulgte med ham under hele kampen og holdt folk væk fra ham hver gang han stillede sin sult! Han havde før stiftet bekendtskab med dem da han boede i skoven han havde bevæget sig gennem deres skygger og støt på en af deres unger som han havde hjulpet da han fandt dyr der var lig ham selv fascinerende!

Ulvene havde derfor accepteret ham både fordi han lige som dem elskede mørket og så selvfølgelig fordi han brugte sine evner som alkemiker til at lave noget medicin der fik ulve ungen på højkant igen på ingen tid! Og i deres øjne var det kun en bonus at han var skyggedæmon og en stærk lonely wolf type det gjorde ham mere alfa han agtig i hans kamp teknikker for han holdt ikke tilbage når det galt om at dræbe for at nå sit mål! Han gik roligt forbi Bloodknight med en enkelt sort ulv ved siden af sig som var blevet hos ham for at kunne reportere til resten af flokken hvad der ville ske med ham når han smuttede! Han gik roligt ind i våben huset og samlede alle opskrifterne samt ingredienserne op som han kunne bruge da det var det eneste tilbage i denne by som var ham interessant da han jo var alkemiker og kunne bruge det til hans fælder og til at sælge til andre der kunne bruge den slags farlige væsker og sager man kunne lave med disse opskrifter! Han virkede egentlig tilfreds med denne ekstra overraskelse han havde ikke regnet med at han ville få disse ting ud af at smadre byen fuldstændigt!

Dust gik i mellemstadie så han kunne gemme noget af det han havde fået fat i i hans long coat og lagge resten i sække lignende beholdere som han kunne transportere når han fløj tilbage til hans opholds sted! Han gik ned i knæ og fortalte ulven hans nuværende plan for hvad der nok ville ske med ham for det næste stykke tid ifølge det han havde planlagt! Den nikkede forstående og løb så tilbage mod sin flok for at videregive den information ulven lige havde fået mens Dust roligt gik udenfor med tingene! Han så sig roligt omkring gik hen til Bloodknight med de sække han havde samlet og satte dem fra sig for ryge sammen med ham
"Jeg har tænkt mig at rejse videre nu og jeg regner med at vores veje nok vil bevæge sig nær hinanden igen som de gjorde denne nat!" sagde han roligt og tændte en smøg han lige havde taget i munden "Jeg ved bare ikke hvornår det vil ske eller hvordan men som det ser ud nu går jeg ud fra at det vil ske! Men indtil videre kan du regne med at jeg skylder dig en tjeneste og jeg har ikke tænkt mig at glemme det der er sket i nat!"

Efter de havde røget færdig tog Dust roligt sine nyligt tilkomne ting op så han kunne sætte dem fast til sig så han kunne flyve med dem før han nikkede farvel til Bloodknight og spredte sine hvide engle vinger for at flyve mod et midlertidigt gemmested hvor han kunne opholde sig i de solrige dagtimer til det igen blev nat så han kunne flyve mod det sted han havde startet sit kaos spredende ødelæggelses regime på hans vej tilbage til denne by han og Bloodknight nu havde efterladt jævnet med jorden! Dog kunne han ikke lade vær med at aktivere sin sidste fælde der uden at bringe nogen af de andre tilstedeværende levende væsner i fare fik våbenhuset til at eksplodere og falde sammen! Det havde været hans nødplan at sprænge den i luften hvis han havde brug for det men nu hvor han selv havde fjernet farlige ingredienser og Bloodknight havde fjernet de verse genstande der var farlige var eksplosionen ikke særlig stor men hvis han havde gjort det under kampen ville det have udraderet mere end halvdelen af byen med jorden på få sekunder!

bloodknight kigge stille på dust og nikke og sage stille "ja vores veje mødes nok igen når skæbnen syndes det ven"

bloodknight hade holdt ørne skabe heletiden og med et kan han høre lyde han aldrig hade hørt i denne del af skoven og han kunne høre der minest var 4 biler der kom direkte mod byen bloodknight kravle hurtigt op på det højeste hus han kunne finde og helt rigtig kunne han se ikke kun 4 biler men 7 bloodknight skynde sig hurtigt ned og ud i skoven til de 2 flokke som vente på ham og advare dem om den fare der var på vej for han viste når de så byen hvordan den så ud ville de ikke stoppe med og jage bloodknight og hans flok og den sort ulve flok bloodknight tog en hurtig beslutning og fik hans og de sorte ulve til og trække ind i det mørkeste af de sortes ulves del af skoven hvor efter bloodknight hylte rigtig højt så hele skoven kunne høre hans hyl fordi han viste der gemte sig nogen væsner ude i skoven som han hade hjulpe en gang og som han viste ville hjælpe ham vis der var brug for det bloodknight stod tøvne og vente på de kald og skrig der ville komme tilbag til ham der gik heller ikke længe før der kom nogen tilbage til ham....

bloodknight viste nu at alarmen var gået i hele skoven så alle de væsner han viste bode i skoven de ville komme og hjælpe ham men han viste osse hvad fare der var i de ulve jager som var på vej mod skoven for han kunne høre en af ulve jagerne råbe til de ander "find den varulv og dræb den og tag hovedet som trofæ" og han viste de var mere babariske ind han selv var når han slog ihjel for sjov og han vis osse de ikke kun hade knive og fakler nej de hade både pistoler og rifler og nogen af de gode af dem hade osse fuld automatisk våben så han viste hvad der var på vej mod dem..

med et fik bloodknight et mega chok da der kom en frem som allermest minde og en fejl produkcere robot som hade fået et menneske hovede på sin robotkrop og bloodknight kunne heller ikke høre hjerte slå på den samme måde som et meneskese hjerte ville bloodknight kigge underligt på dette væsen som stod forand ham og bloodknight sage derefter

"hvem er du og du er af næsten den samme race som mig du har igen puls der minder om et menske?"

og lidt efter kom bloodknight gamle ven som var en 2 meter høj cyklon/varulve grunden til hans 2 vidte forskællig racer var fordi bloodknight en gang hade angræbet ham.
på grund af at hans gode gamle ven hade prøve og slå en varulv ihjel som bloodknight hade resbektere meget højt på grund af den hade været en del af den flok som bloodknight var i...

bloodknight så sig omkring og kunne se mange forskællig væsner der kom for og beskytte det de viste beskytte den skov de boede i...

bloodknight stod stille og lukke alle de ander væsner ude for og høre hvor ulve jagerne var henne og bloodknight kunne høre dem i byen nordlig ende hvor de stod og snakke med en som bloodknight syntes og kende stemmen på men da den stemme pludelig sage "skulle det være ande" viste bloodknight godt hvem det var og da bloodknight hørte stemmen og samtalen som omhandle hvor at bloodknights flok hade deres grotte skifte bloodknight form til den værest tænkelig form nogen af de ander væsner hade forstille sig ville ske på denne aften bloodknight hade forvandle sig til sit 3 stage som var den ultimative varulv smide som en ræv stærk som en bjørn og hurtig som en mus den ultimative dræber maskine klar til og slå alt ihjel der kom i vejen for ham end til han hade fået fat i den drævg som han pleje og handle med og som han nu viste hade været spion for ulve jagerne for de viste hvor de skulle lede efter varulven og dens flok

bloodknight kigge hurtigt rundt og talt hurtigt over 80 forkællig væsner som kun vente på bloodknight ord og bloodknight hoppe hurtigt op på en klippe hvor alle væsnerne kunne se ham og sage til dem "alt hvad i møder ind igenemen byen og uden om byen dræber i som er mennesker og drævge efterlad igen af de to racer i live slagt dem som var det jares måltid i var på jagt efter og ingen a jer slår handels dræven ihjel han er min og kun mit legetøj og den som trosser mig og dræber ham mister live med og miste hovedet" bloodknight kigge rundt og kunne se alle væsnerne hade forstået budskabet om hvad de skulle og med et udbryder bloodknight
"gå på jagt og lad igen menesker eller drævge overleve eller se morgen solen stå op"og efter bloodknight hade råbte det delte alle væsnerne sig hurtigt i hold og løb forskællig veje rundt om byen hvor efter bloodknight og hans æret ven cyklonen og den underlig robot/menske tilbag for og sammen skulle dække hele byen og dræbe alle mensker og drævge der stod i vejen for dem....

Denne mørke nat var Dust blevet tiltrukket af at der var en kamp under opsejling på trods af at han var i engle stadie hvilket han havde forvandlet sig til udelukket for at give Bloodknight en kæmpe fordel! Dust blev altid tiltrukket af kamp og krig fordi der foregik så meget kaos død ødelæggelse og blodsudgydelse og det var trossalt det han kunne lide mest da han hele sit liv altid havde været udstødt og derfor elskede når nogen blev udsat for alt det! Hans Aura var aktiv nu hvor han var en engel og lige nu var han glad og rolig hvilket betød at den påvirkede alle inden for en kæmpe rækkevidde af ham! Men hvad der var endnu bedre var at Dust vidste hvilken stor forskel hans aura havde på forskellige væsner for hvad galt mennesker og menneskelignende væsner virkede den præcis som han ville have det hvilket betød de ville falde til ro og være glade og afslappet ude af stand til at slås mens den på dyr og dyrelignende væsner ville give dem mere kontrolleret og rolige i sindet hvilket gjorde dem istand til at tænke klart under en hver situation!

I dette tilfælde betød det at Bloodknight der var i en mest dyrelignende tilstand i hans tredje varulve form ville være istand til at fokusere og være påvirket i den retning af Dust´es aktive aura og lige nu havde det lykkedes ham at finde præcis det sted han kunne placere sig hvor kampens centrum ville være når den gik i gang og blodsudgydelserne gik igang! Han satte sig let til rette rystede sine vinger med rolige bevægelser før han nærmest holdt om sig selv med sine vinger så man ikke så let lagge mærke til hans tilstedeværelse! Selv lyden af hans hjerte slag og hans krops lugt var dæmpet til det nærmest ubemærkelige under hans vinger der virkede som et slags dække for ham da de indelukkede hans krops lugt og lyde ud når han dækkede sig selv på den måde! Selv når han lavede lyde ville de være dæmpet da hans fjer virkede på samme måde som lydisolering i en væg!

Efter han havde sat sig drak han en eliksir han havde lavet der skærpede hans sanser en ting han blandt andet brugte sammen med denne form for at øge hans styrker når han var i engle form men i dette tilfælde var det for bedre at kunne følge med i den kommende kamp! Han havde sågar sat små spejle op der næsten var umulige at lægge mærke til hvis man ikke vidste at de var der men de var alle placeret sådan at Dust kunne se dem med sin skærpede syns sans og bruge dem til at se kampen fra flere steder! Han havde endda bundet snore i nogle af dem for at kunne bevæge dem som det passede ham så det område spejlet dækkede nemmere kunne ses fra spejlet når han flyttede det! Uden problemer fokuserede han sin hørelse så han kunne høre hvad Bloodknight sagde til dyrene der snart ville blive påvirket af hans aura og dræbe af deres egen fri vilje! Mens han sad og lyttede hørte han pludselig en knurren foran sig og da han kiggede frem så han den sorte ulv der havde givet resten af den sorte flok besked om hvad han ville sidst han havde været her! Den genkendte ham straks gik hen til ham og satte sig for at holde vagt ved ham med en rolig bevægelse nussede Dust ulven på hovedet hvilket den gav udtryk for at kunne lide! Var der en ting Dust vidste så var det at hans eget dyriske instinkt gjorde at han kunne sympatisere med dyr på et niveau som ingen dæmon eller engel før havde gjort det!

Men så kom der noget der fik ulven til at knurre og overraskede Dust lidt! En stærk ørn kom flyvende og dumpede en læderpose ned i hans skød med en vedhængt seddel hvori hans mission stod! Indeholdet af posen var en rubin af meget speciel oprindelse og som var ham meget interessant da han kunne bruge den til en hel del Han rejste sig roligt og så sig omkring mens han vinger ikke dækkede ham længere og afslørede hans position men han var ligeglad for han forvandlede sig straks til dæmon form og mens de fleste nærtstående mennesker stadig var påvirket af hans aura fra hans engle form dræbte han dem brutalt før han fortsatte mod de næste mennesker! Han havde godt hørt hvad Bloodknight havde sagt om dværgen men han skulle bruge noget af den dværg som han lige var blevet betalt for at skaffe! Han efterlod et spor efter sig af blod smerte og tydelige tegn på kamp og vold for han ville have den anden halvdel af betalingen som der stod i brevet at han ville få når tingen var modtaget! Han fandt hurtigt dværgen og uden problemer fangede han den klyngede den op og tog dværgens ene øje som viste sig at være et falsk øje før Dust bevægede sig ud i mørket for at forsvinde

bloodknight fandt hurtigt handelsen dræven som han ville have fat og kunne hurtigt få farten af der hade været en anden skikkelse i nærheden af ham enden bloodknight fandt ham og bloodknight kunne hurtigt kende den fært som var dustes og sage

"kom du bare frem dust og giv mig det øje som du har fjerne fra dræven det tilhøre nemmelig de sort ulves alle ælste ulv eller vil du rave dig uvenner med dem?"

efter bloodknight hade sagt det slog han dræven meget hårdt i hovedet så man kunne høre hans hjerne skald flække og dræven fik et tomt blik i øjne som om han hade miste sin hjerne af slaget og bloodknight så på ham og gav ham et slag mere denne gang var det en ren mavepuster dræven brække alle hans ribben. imens bloodknight hade givet ham det sidste slag hade han godt fået færten af de sorte ulve var komme og han viste osse hvorfor at de var komme fordi han hade sendt en af ulvene fra flokke ind til dem og sagt at den ælder kunne få sit øje tilbag denne nat de skulle bare møde bloodknight nede i byen derfor de var komme der ned bloodknight kigge rundt for og se om dust han dukke op for og give dem øjet tilbag men han synes ikke rigtig han dukke op.

pludselig dukke en af de sorte ulve op som dufte rigtig meget af dust og fortalte det der var sket til hans flok hvor efter bloodknight fik afvide find dust og få øjet tilbag og vis du ingen øje for slår du ham ihjel og kommer med hovedet og øjet til os før det bliver lyst....

bloodknight kaldte hurtigt alle de væsner sammen som hade hjulpe ham med og slå alle de her dræve og mennesker ihjel denne nat og fik hurtigt afvide af en af væsenern at han hade set en skikkelse side på et hustag og holde øje med hvad der skete rundt omkring og og han pludselig var forsvunde ned der fra..

bloodknight viste godt hvem det var det væsen hade set på tag og han viste osse udmærke godt at dust var lige i nærheden af dem og kunne han osse se på de sorte ulve at han var.....

bloodknight kigge op på et tag og så skikkelsen af dust på et hus tag og råbte meget højt til dust "kom her ned og giv mig det der høre til den sorte flok eller mist den person som du skal avlervære det til, for finder personen hurtiger ind du gør husk det eller din lille ulve ven her kan selfølelig osse miste livet vis du ikke avlervære øjet"

imens bloodknight hade snakke til dust hade resten af de sorte ulve omringe den ulve som dust hade haft ved side og rørt ved...

bloodknight viste nemmelig godt at dust var meget glad for den ulv som han ville taget livet af og dust viste osse godt at bloodknight ikke var bange for og gøre det...

bloodknight hade godt set at hans gode gamle ven cyklonen hade taget en meget stor sten som han stod med. men det bloodknight var mest måløs over var det der væsen der allermest linde et misforster af et menneske/robot kom med han kom med alle de spejle som dust hade sat op plus nogen fælder som bloodknight kunne se tilhørte dust og som roboten hade skildt ad så fælderne ikke virke mere og smad det hele for and bloodknight og sage "alt det sad rundt i byen så han har kunne holde øje med os allesammen heletiden og fælderne var så ingen kunne komme op til ham" bloodknighte kigge stille på roboten og derefter op på dust og ryste på hovedet af ham

Dust havde betragtet hele situationen og smilede for sig selv da Bloodknight vente ryggen til ham og så op på den illusion han havde lavet ved hjælp af den daggert han havde fået fingrene i siden sidst han havde været her i byen! Hvis han med den kunne snyde selv hans næse betød det at han havde udviklet sin brug af daggerten selvom det kostede ham en del ekstra energi! Med et splintrede den Dust som Bloodknight havde stået og kigget på og straks afslørede det sig som et spejl der gik i stykker og faldt sammen for øjnene af dem! Dust rejste sig fra den skygge han havde gemt sig i nemlig skyggen fra den ulv der lugtede så stærkt af ham hvilket havde gjort det muligt at alle de ulvenæser havde opfattet hans lugt fra ulven istedet for ham selv!

"Jeg tænkte nok i ville komme efter mig når jeg tog øjet derfor tog jeg det med da jeg fandt det ved siden af målet for min mission!" sagde han roligt og fremdrog en lille læderpose der stadig lugtede af dværgen men den havde en svag duft af elver som om den havde været i dværgens besiddelse lidt tid siden en elver havde haft den "De spejle i har fundet er forøvrigt overdækket med en støv baseret nerve gift lavet til specielt til hvis nogen skulle være dumme nok til at smadre dem hvis de blev opdaget så vær glad for at cyborg freaken ikke ødelagge dem i nærheden af jer andre hans næse har sikkert blokeret giften men i andre ville være blevet dræbt! Her er det øje du søger ulv du af alle burde vide at en som mig ikke er den slags forræderisk type!" sagde han roligt gik i knæ foran ulven og gjorde det der skulle til for at placere øjet på sin dertil indrettede plads! Derefter rettede han sig roligt op satte den specielle ravne lignende daggert som han havde brugt til at lave sin illusion tilbage i sit bælte og så sig omkring "Jeg kan nu forstå hvorfor jeg bliver ved med at komme tilbage hertil der er jo kaos overalt i denne her by og det omgivende skov område!"

Han nussede let ulven der lugtede af ham på hovedet før han brugte skyggerne til kort at forsvinde og dukke op bag ved Bloodknight med ryggen mod hans Dust gik i mellemstadie og brugte sin aura til at få alle i nærheden til at føle at han ikke udgjorde en trussel mod dem da det ikke var hans hensigt at angribe nogen af dem! Dust drejede roligt hovedet og så op mod Bloodknights hoved bevidst om at Bloodknight var en del højere end ham selv når han var i alle hans varulve tilstande
"Jeg kom ikke her for at slås med nogen det ville udgøre en risiko mod min tilværelse og jeg ved at det ville påvirke nogen af mine planer!" sagde han roligt og rettede på sit pandebånd med en let bevægelse "Indtil videre er det her det eneste sted jeg har kunnet vænne tilbage til og være bevidst om at jeg kunne gemme mig igen selvom jeg stadig tænker at det kan være en fare for mig at gøre det hvis nu nogen skulle finde på at lede efter mig! Det her sted er allerede alt for påvirket af min tilstedeværelse især den ulv der stinker af mig kan være i stor fare hvis nogen leder efter mig!" Dust virkede til mest at tænke højt hvad det sidste angik men det virkede til at han gjorde det med vilje!

Dust var en ret så paranoid type hvilket var grunden til at han altid holdt sig i bevægelse men efter han havde mødt Bloodknight og ulvene der boede i skoven omkring dem havde han indset noget selvom han stadig var meget imod at tro på det! Siden den gang han havde fået fat i sin familie arv i form af hans 2 daggerts som Bloodknight tilfældigvis endte med at hjælpe ham med at skaffe har han undret sig meget over at det ikke endte med at Bloodknight selv havde gjort noget for at beholde dem eller forhandle med Dust om dem for han var vant til at hvis der var noget han ville have måtte han klare sig selv alle han havde mødt på sin vej havde kun hadet ham eller ville bruge ham og hans evner til at opnå deres egne mål og eftersom Bloodknight ikke havde vist nogen tegn på at ville gøre dette indtil videre aktiverede det hans paranoide tankegang!

bloodknight kigge let henover skulder og ned på dust og imens han gjorde det skifte han til sit menske statie og kigge på dust og grinte af dust og sage til ham

"ja det her er det mest rolig sted og være alle dem du ser her i aften bor længer inde i skoven hvor værken du eller jeg har været dust og de er komme her til fordi de er flygt fra forskællig steder hvor de er blevet udstødt af menesken så det her er det perfekt sted og gemme sig her dust der er ingen der leder efter dig her ande de på en eller anden måde finder ud af du er her"

bloodknight kigge rundt og nikke til de ander væsner som hurtigt forsvand på undtagelse af et væsen som var den cyborge bloodknight var meget interseret i fordi den hade en duft bloodknight kendte og aldrig hade glemt og det var hans mores duft selv om han viste hun var blevet drøbt for mange år siden af lige pracis de varulve jager som de hade slået ihjel denne aften og bloodknight viste udmærke godt at hans hævntørs var overhovedet ikke på nogen måde blevet tilfredstilt i nu...

bloodknight viste at den cyborge måtte vide noget om hans mor og kende til hende på en eller anden måde når han kunne dufte hende i cyborgens tøj bloodknight stod længe og kigge på cyrborgen og med et laver bloodknight et hurtigt træk som forvirre cyborgen så den står i det uvisse om at bloodknight rent faktisk sidder på en lygtpæl lige over hovedet på cyborgen hvor han pludselig for øje på et dirredem som tilhørte bloodknight mor og var det enste minde som bloodknight hade om hende bloodknight sad længe og kigge på cyborgen som stadig så meget forvirret ud og med et hoppe bloodknight lige ned forand cyborgen og tog dirredemet fra den alt imens han forvandle sig til hans mellemstatie og gave cyborgen sådan en knytnævet i ansigt at det røg af cyborgen bloodknight kigge underligt på kroppen og det hoved som lå ved siden af kroppen og kigge på bloodknight men bloodknight under sig over at hovedet ikke var det samme som rensten af kroppen på denne cyborge hvor efter han vende sig om og smile til dust og sage "lad os finde et sted du kan være i nåh solen står op det går den nemmelig snart"

Dust betragtede roligt situationen uden at fortrække en eneste mine og det fangede hans opmærksomhed da Bloodknight nævnte at han ville hjælpe Dust med at finde et sted at gemme sig mens solen dominerede himlen og at han kunne blive her sammen med andre udstødte typer som ham selv og det fik noget i ham til at reagere! Der var aldrig nogen der havde hjulpet ham uden skumle bagtanker og derfor var det en paranoid følelse der vågnede dybt i hans mørke kolde hjerte selvom denne varulv havde hjulpet ham ret meget uden at have ønsket noget til gengæld! Dust gik roligt hen til Bloodknight så på ham og lagge hovedet på skrå!

"Du glemmer at jeg er en anmon jeg kan klare solen hvis jeg forblir som engel og i øvrigt kostede det mig for meget energi at bruge daggerten så jeg er nød til at gå i engle form og spise normal mad lige som de fleste andre væsner gør!" sagde han roligt "Men hvis du kan skaffe mig nogle nogle mennesker kunne det godt være jeg blev hængende lidt endnu!" foreslog han med et roligt smil på hans blege dæmon agtige læber! Dem der havde bare lidt kendskab til Dust vidste at han som regel aldrig blev hængende det samme sted i længere tid og det var ham ret så usædvanligt at han vendte tilbage til denne skov så mange gange på så kort tid! En tanke i hans hoved fortalte ham at hvis en eller flere virkeligt farlige væsner opsporede ham og hans aktiviteter til denne skov ville en hver der kom dem i vejen være i fare hvis deres hensigter ikke lige var gode eller var at give Dust en mission!

bloodknight spidse hurtigt ørne og lytte og kunne høre to stemmer 1000 meter væk fra dem han spræng hurtigt op på en tagryg og fande ud af hvor de gik hende ved hjælp af hans hørelse og det tog ham ikke længe og finde dem og slå dem bevistløs og bringe dem med tilbag til dust hvor han smad dem forand dust og sage "her er din mad "

bloodknight kigge stille på dust og sage "du linder en der eer bange for et eller ande eller frygte nået du kan rolig fortælle mig hvad det er dust jeg vil med glæde lytte og hjælpe dig vis du har brug for det må du endelig sige til"

Dust så roligt på de bevidstløse mennesker han var kommet med og nikkede så for sig selv før han samlede dem op en i hver arm før han begyndte at gå mod skoven sammen med Bloodknight! Han så roligt på ham da Bloodknight snakkede til ham og tænkte roligt for sig selv før han svarede
"Jeg foretrækker at holde mine problemer for mig selv og jeg ved at hvis der endelig skulle komme nogen fremmede forbi har de ikke en chance!" sagde han roligt og tænkte på sin skyggedæmon daggert der sad i hans bælte og på det faktum at Bloodknight var mindst lige så uberegnelig og voldelig som han selv kunne blive hvis fremmede trængte ind på dette område og gik til angreb!

bloodknight kigge stille op på nogen klipper hvor han vist der lå en ret så stor hule som han en gang selv hade brugt enden han møde ulve flokken og sage til dust
"der oppe er den perfekte hule til dig der er nogle gamle fælder og ting jeg en gang lave da jeg bode i den hule som du måske kan bruge til og lave en anden fælde med og du har kan se det meste af byen der vender her ind i mod skoven fordi hulen ligger så højt og ingen ved du er i den hule ande ind os to og de to store gifteslanger som ligger ude forand hulen og de er tamme så dem skal du ikke være bange for men mere se dem som to vagt hunde der holder ubynde gæster væk fra dig og ja det er rigtig har de ikke dust de flest af de væsner her i skoven er lige så utilregnelig som vi to er tilsammen"

beskrivelse af giftslangerne bloodknight lige har snakke om til dust det er to blandings racer af en annaconda og 5 mest giftigeste slager på hele jorden der er tilbag og de er alt ædene og længten på dem er cirka 22 til 24 meter af rende muskler som er fra annacondaen og fyldt med den allermest dødeligste gift man kan anskaffe sig.. det var lidt om de to slanger så man kan få et lille billede af dem

bloodknight kigge på dust og sage "er den hule nået for dig dust der kan du være/bo lige så længe du vil den er uberørt siden jeg brugte den og det er kun mig og ulvene der kan komme ind til dig uden og blive spist" bloodknight stod og kigge på dust og vente på et svar alt imens bloodknight viste dust hvor stien op til hulen var henne så dust kunne gå op til hulen i stedfor og flyve der op

Dust så roligt op på stedet og selvom man ikke kunne se det på ham var han ret så bevidst om dens eksistens han havde passeret den en gang eller 2 da han havde tjekket området for at lære det bedre at kende han var jo nød til at kende det sted han opholdte sig så han altid vidste hvor han kunne flygte hen hvis det var ham nødvendigt! Han lage kort de to bevidstløse fra sig tændte en smøg som han lod side i kæften og tog dem op igen en på hver skulder før han begyndte at gå mod hulen! Han så om på Bloodknight med sit rolige blik og nikkede så mest som en konstatering af sine tanker
"Jeg ved ikke hvorfor du hjælper mig men vi har alle vel alle vores egne grunde til det vi gør! sagde han roligt "Men husk at hvis du kommer i vejen for mig vil jeg ikke lægge fingrene imellem og jeg forventer i særdeleshed ikke mindre fra din side af! Og en anden gang hvis du bruger noget jeg kan lide imod mig igen skal du ikke forvente at det virker hvis det ikke var fordi jeg ville træne med min skygge dæmon daggert havde jeg ikke tøvet et sekund med at dræbe ulven selv jeg er et væsen der er til leje jeg adlyder den højest betalene og så længe jeg har en mission er den vigtigere end det jeg kan lide!" Dust virkede ikke til at lave sjov med det han sagde han mente det i særdeleshed dybt seriøst!

bloodknight vende sig hurtigt om og kigge på dust og sage "hmm minder flabe kan du være men det der er grænsen dust" lige efte rbloodknight hade sagt det tog han så hårdt fast rundt om halsen på dust så han viste der ville gå sekunder så var han besvistløs og samdig stod bloodknight så han igen skygge hade som var brugbar for dust og forsvinde i så alt i alt hang dust i en tynd snor alt imens bloodknight kigge på dust som hang som en dukke i hånden på ham og sage "ender din tone eller din gravsten bliver lige her hvor vi står" imens bloodknight sage det hade han med den anden arm fjerne alle våben som dust hade på sig og smidt dem ud til siden og klemt hårder om halsen på dust så han kunne mærke dust blev mere livlæs ind han var i forvejen og vente på hans svar alt imens en af de giftig slager som var ved hulen hade rule sig rundt om dustes våben og var i angrebs possition så vis dust kom fri had den lige så hurtigt i struben på dust
bloodknight stod og klemte hårder for hver sekunt der gik og sage så till dust "vis det ikke var fordi jeg haded lidt mere tålmodig hed end jeg plejer hade du miste hovedet dust" og imens han hade sagt det hade bloodknight trykke en af hans klør ind mod dustes strubbe så han viste duste kunne mørke han var begyndt og bløde af det mærke allt imens han vente på svar

Dust nød følelsen af død så tæt på ham det var den eneste følelse der kunne få ham til at føle sig levende og det fik ham til at smile roligt da han kunne mærke hans kølige blod løbe ned fra hans hals for med et reagerede skyggedæmon daggerten der lå under slangens hoved den vibrerede voldsomt og fløj med bladet først op igennem hovedet på slangen lige gennem dens hjerne så den uden tvivl var død med det samme hvorefter den fløj hen til Dust´es hånd som greb den med en glidende naturlig reaktion! Selvom Dust ikke havde maksimalt energi kunne han sagtens klare hans næste træk når nu der var så kort en afstand han skyggevandrede så han forsvandt ud af Bloodknights hænder og dukkede op bag ham som var han et spøgelse greb 2 kolber der var tæppet fast til hans hud under hans underbukser og drak dem! Den ene var en healing potion der lukkede hans sår på halsen mens den anden var en energi potion der hævede hans energi markant nok til at han kunne kæmpe mod Bloodknight hvis det blev nødvendigt! På sekunder havde han grebet sine ting og stod nu med et roligt blik rettet mod Bloodknight!

"Jeg har ingen intentioner om at slås med dig lige nu men jeg er en anmon af mit ord!" sagde han roligt og der var ingen tvivl om at Dust ikke var en type der sagde noget for at være flabet han havde tydeligvis sagt det da han var typen der ikke stolede på folk "Jeg sætter mine grænser overfor mig selv for at undgå at lade nogen komme tæt på mig jeg har aldrig haft nogen jeg kunne stole på så hvad havde du regnet med at jeg havde kigget på dig givet dig et normalt smil og sagt tak?" spurgte han roligt "Jeg er et outcast en anmon hadet af begge mine slægts arter og foragtet af nærmest alle jeg kender hvorfor tror du måske jeg ser ud som jeg gør?" han tog sin long coat af og smed sin trøje og afslørede en krop fyldt med ar i alle afarter! Der var sågar huller direkte ind i hans krop hvor kroppen havde lukket det på en måde der lignede som om tortur genstandene der var brugt til at lave hullerne havde siddet derinde til huden havde dækket kødet rundt om! Disse huller kunne for de fleste der kendte til ekstreme forhørs og tortur metoder let genkendes det var en måde at bore sig ind i en persons sind på selvom det var underligt at de var blevet brugt på det meste af hans krop i stedet for hans hoved hvor disse tortur elementer normalt skulle bruges!

Dust tog roligt sin trøje og long coat på igen så på Bloodknight og forvandlede sig til engle form lige før solen stod op og dens varme stråler ramte hans nu smukke ansigt
"Jeg har ikke nogen venner sådan er jeg og jeg har aldrig haft nogen selv et sted som her har ikke godt af at en anmon som mig så meget som tænker på at blive hængende!" sagde han roligt og begyndte at flyve væk! I hans hoved var dette nu ved at blive endnu et sted han vendte ryggen og ikke kunne vende tilbage til endnu et sted med væsner der fandt ham mere som en trussel en galning eller bare et outcast de hellere ville se død end levende!

bloodknight stod og smile da dust fik sin dakker tilbag fordi han viste den var fuld af gift efter den hade boret sig igenemen slangen hovede "tror du har klogt i og smide den dakker og finde noget og holde om den med og det samme med dine ander ting med minder du vil forgiftes eller for syre forbrændinger for så gifte en slange som den du lige harr slået ihjel den har osse gift i blode dust bare en advarelse så du ved det og der skal du ikke være sikker på din potien der heler dig den hjælper for gift forsvinder ikke bare bør du vide alt om dust"

bloodknight kigge på dust lidt som om han var ligeglad med hans sår for de sår var lave for langtid siden bloodknight svare stille dust "ja regne jeg med efter alt det jeg har hjulpe dig med dust det burde du næsten kunne se du kan stole på mig for ellers hade jeg da slet ikke på nogen måde hjulpe dig så hade jeg rævet hovedet af dig ved den første chance jeg hade til det og foder dig til ulvne. så er det bevis nok for du kan stole på mig dust? og grunden til min regsion på det du sage var fordi du lød lige glad med jeg har hjulpe dig med alt det jeg har og brugt mine aftner på dig og ladet dig få det som tilhøre dig"

bloodknight kigge stille efter dust imens han fløj væk og og da bloodknight ikke kunne se dust mere gik han hen menske form og brække nakke på de to han mensker han hade funde til dust tidliger og gik op i hule hvor han bruge nået meget fint snor til og lave et slags spindelvæv af for og sikker hulen vis dust skulle komme igen og tro han bare kunne bruge hulen da han hade fyldt hele hule med det tråd som om det var spindelvæv gik han stille tilbag til ulvefloken som blev rigtig glade for og se bloodknight kom

Den ene ulv som Dust havde virket til at kunne lide kom hen til ham med en pakke samt et tilhørende brev i munden der begge lugtede stærkt af Dust og de var ganske harmløse når man tjekkede dem igennem ulven lagge den foran Bloodknight og knurrede til ham at Dust havde efterladt dette til ham men den vidste ikke hvad det var! Indeni lå det eneste Dust kunne finde på som gave til en der havde hjulpet ham så meget en daggert det var lykkedes ham at opspore som havde stor betydning for varulvenes historie den var mest kendt for sine magiske evner og dens mytologiske oprindelse! I brevet stod der følgende:

"Bloodknight! Jeg ved at jeg kan virke som et utaknemligt svin sådan som jeg opføre mig jeg følger kun min egen næse og jeg kan være blind overfor den hjælp jeg modtager fra andre men du skal vide at selvom jeg ikke kan finde ud af at mønstre ordene over mine læber så takker jeg dig! Du er det første væsen jeg har mødt der nogensinde har hjulpet mig af et godt hjerte uden at forvente noget tilgængel du har ændret mit noget af mit syn på andre og for det er jeg taknemlig! Det jeg sagde før jeg tog af sted kan virke meget modsat det du læser nu men jeg ønsker ikke at hverken du eller nogen anden af skovens beboere skal komme til skade på grund af mig derfor forlader jeg jer på denne måde for selvom jeg ved i sikkert ville kunne klare det vil jeg ikke have at i skal kæmpe mine kampe!
Jeg håber du kan tilgive mig min uforskammethed!

Dust!"

bloodknight kigge på den dagger som dust hade lagt ved brevet og kunne tydligt mærke den ikke hørte til den stamme bloodknight var komme fra men en anden stamme som bloodknight viste var den stamme der havet mest den gang den eksisterre så bloodknight skifte til mennske form og tog et stykke stof som han hade det diadem i han hade fået fra cyborgen tidliger på natten og tog dakker op og pakke den ind i det stof som han hade haft diademet i og tog et stykke af det snuple tråd han altid hade i lommen og vikle uden om dakker så stoffet ikke faldt af den og påvirke bloodknight.

bloodknight viste at den dakker dust var komme med var det modsatte af hvad bloodknight han var han var en varulv der kunne styre hans sanser ret godt og ikke dræbte alt han kom i nærheden af og dakker ville gøre det lige modsatte ved bloodknight fordi den var lave for at den varulv der bar den var en ren draber maskinde der gik på alt hvad der bevæge sig som ikke var fra den stamme som den varulv der hade dakkeren på sig med rende ord den der hade dakker ville blive sinsyg og til sidst død af at have proppe sig selv med kød så han ville få forstoppelse og til sidst død nogen hade overlevet med og bruge den dakker ved og kunne kontroller styrken i dakker og den kontrol hade bloodknight ikke hvad han viste af og han ville heller ikke afprøve den i nærheden af skoven for han ville ikke gøre nogen af de væsner i skoven fortræd på grund af den dakker

bloodknight lunte stille tilbag til den hule hvor ulveflokken holde til og kravlet op i den hule der lå oppe over den hule de holde til i for og finde en bestemt skrift rulle han viste han hade et sted som der stod noget helt bestemt i som ikke en gang ander varulve måtte vide fordi at skriftrulle i tidernes morgen var skrevet til bloodknight så han en dag han fik brug for den og læse det i den som der stod som en af de ælder fra den stamme bloodknight stamte fra hvor der stod nogen ting i som bloodknight ikke viste om sig selv

Dust følte solstrålerne der ramte hans hud og det påvirkede ham ikke det mindste så længe han var i engle form han fløj videre til den nærmeste by hvor det lykkedes ham at stjæle en coat uden at blive opdaget! Han gik roligt ind i en bar med vingerne dækket under coat´en og fik hurtigt skaffet sig noget at spise som han tog med sig til skoven hvor han spiste for sig selv! Han valgte at forvandle sig til mellemstadie for at kunne undertrykke sin engle aura på den bekostning at han fik det lettere dårligt af sollyset og efter at have spist fortsatte han sin færd dybt ind i skoven til han fandt en hule han kunne gemme sig i mens solen dominerede himlen og han glædet sig særdeles ikke til hvad der snart ville ske for der var kun 2 dage til blodrød måne en ting der skete hvert hundredende år! Det påvirkede ikke normale mennesker men nogle væsner ville blive påvirket skyggedæmoner kunne blive mere aggressive voldelige og angrebslystne mens skyts engle kunne variere mere i hvad der skete med dem! I Dust´es tilfælde ville han aldrig kunne vide hvad der skete han vidste bare at han ville ende med at blive direkte farlig for sine omgivelser og han måtte derfor finde et sted hvor han kunne så at sige udfolde sig uden at blive opdaget da den tilstand han fik kunne ende med at få ham til at afsløre sin eksistens!

bloodknight sad stadig og kigge i den skrift rulle han tidliger hade taget frem hvor i han fandt ud af at den dagger han hade fået af dust var en meget special en i bloodknight's hænder den kunne gøre så bloodknight med de ævner han er mødført med udover varulven kunne han læse nogle folks og væsners tanker men han brugte den aldrig og dakkern gjorde han kunne så og sige styre enden et væsen eller et menske men med den konsikvens at han blev meget sårbar efter han hade brug dakker på grund af han ville miste meget energy på det og ikke ville have krafter nok til og forsvare sig selv vis han blev angræbet kun vis han brugte det diadem som hade været hans mores at det gjorde han hade lidt mere energy en han pleje men ikke meget men måske nok til og forsvare sig selv vis han skulle blive angrebet bloodknight kunne dufte dust han var et sted i skoven meget tydligt på grund af den milde vind der blæste og bloodknight hade læst om det der ville ske når det blev blodrød måne så bloodknight stilte sig på en lille klippe hvor vinden den kom fra og fandt ud af dust gemte sig i den sydvestlig del af skoven bloodknight fandt hurtigt nået og spise og gik hurtigt mod den sydveslig del af skoven for og hjælpe dust så han ikke dumme sig nårh det blev blodrød måne. bloodknight håbe så bare at det ville virke for han gad ikke og slå et ande væsen ihjel vis det var unødvendigt...

bloodknight hade lagt ihverfald 4 timer bag sig da han pludselig for farten af en meget special duft som han kendte fra han var lille og duften minde ham meget om en anden fra samme stamme som bloodknight som han hade leget med som lille og sener hen da de var blevet ælder hade de haft en lille flørt kørne men bloodknight tænkte ved sig selv "det her kan ikke passe hun blev jo taget til fange af meneskerne for de kunne bruge hende til og lave eksperimenter på" med et kunne bloodknight se en skikkelse som var omtrandt på størrelse med ham men ikke lige så rubust som bloodknight og den duft som bloodknight kendte kom fra der hvor han kunne se den skikkelse han stod lidt og kigge og efter lidt tid gik han vider men kunne mærke at skikkelsen fuldte efter ham bloodknight skifte hurtigt til det milde varulvestatie samtidig med han tog en højt spræng ud til den ende side og bluselig stod han bag ved den skikkelse som var en anden varulv og som dust kunne kende han kunne se hun var flygt fra dem der hade taget hende til fange og hun ikke hade spist i rigtig langtid dust fandt hurtigt et dyr som var en blanding af en hest og en okse bloodknight viste det ville være et godt måltid for hende og fange det hurtigt og slog det ihjel og slabte det tilbag til den varulve han lige hade funde men da han kom tilbag var varulven væk og bloodknight kigge rundt og var mere eller mineder rundt på gulvet over den anden varulve var forsvunde på trås af den næsten ingen ennergy hade

bloodknight smad dyre fra sig som han hade fange til den anden varulve og gik hurtigt vider mod sydvest og fuldte dustes duft som han kunne dufte men med et efter han var gået et stykke tid kunne han høre bagved sig at det dyr han hade slået ihjel blev spist på en meget brutal måde som allermest minede om et sulten dyr som ræv kødet af dyret og slugte det bloodknight gik vider mod dust og fandt hurtigt en af dustes fælder som han hade sat op og hoppe let hen over den og gik vider han viste at dust ikke var langt væk når han støtte på hans fælder bloodknight begynde og knore som ulvne i flokken så dust kunne har det ikke var en der udgjorde en trusel for ham

Dust hørte godt hans hyl rejste sig og dukkede op i grottens åbning Dust så forfærdelig ud han var mere grå i huden end nogensinde før Hans øjne var lettere matte og hans blodåre pulserede flere steder i hans krop så de var tydeligere! Dust så roligt op på Bloodknight med sine matte øjne lage hovedet på skrå og virkede særdeles underlig i forhold til hvordan han normalt var det var for ham helt underligt at stå overfor en han havde kæmpet side om side med en der havde hjulpet ham med at nå nogle af hans mål og som han alligevel havde opført sig som en idiot overfor
"Du opsøgte mig på trods af det jeg sagde til dig!" sagde han stille hans stemme var hæs som om han ikke havde drukket noget i ugevis selvom det kun galt kort tid og det var åbenlyst at han undrede sig over Bloodknights tilstedeværelse "Hvordan kan det være at opsøger en som mig? Jeg er i særdeleshed ikke det vær at samle på jeg er farlig for mine omgivelser og mine omgivelser er farlige for dem jeg er i nærheden af jeg kan ikke tillade mig at holde af nogen eller holde mig et sted i for lang tid og..."

Dust stoppede midt i en sætning og så om bag ham da den kvindelige varulv dukkede op han kneb øjnene lidt sammen og virkede til at genkende hende da han lige havde hjulpet hende fri for nyligt da hans aggression kom i stød dagene op til rød måne og han tilfældigvis havde angrebet det sted hun var fanget hvilket gjorde hun kunne komme fri derfra
"Hvor kommer hun fra jeg troede hun var gået ud på jagt for at få noget mad efter hendes flugt fra det der sted jeg ødelage i nat!" sagde han undrende

bloodknight kigge på dust og sage "jeg har en mulighed til at du ikke går amok når det bliver rød måne dust" bloodknight fortalt det til dust som han viste den dakker ville kunne gøre i bloodknightes hænder og efter der kigge han på den varulve som åbenbart hade fuldt efter bloodknight efter den hade spist det bytte bloodknight hade fange til den "ved jeg ikke hvorfor hun ikke var dust men jeg fandt hende og kunne se hun var flygte fra et eller ande og ikke tænkt på og spise eller drikke hun har bare løbet for sit liv og ja jeg tror jeg kender hende dust fra min bandom"

bloodknight sporte derefter dust "må jeg prøve og se om jeg kan gøre det jeg vil når det bliver rød måne lige kort??"

Dust så mistænksom på den anden varulv og blev åbenbart enig med sig selv om at hun var sikker nok han havde trossalt hjulpet hende fri selvom det ikke lige havde været hans intentioner til at starte med! Roligt rettede han sit blik mod Bloodknight og tænkte over hans tilbud hvad Bloodknight måske ikke vidste var at hans sind var meget kompliceret det var delt op i 3 dele englesiden skyggedæmon siden og mellemstadie siden når han var i et af disse stadier var den psykiske afbillede af ham "Ikke hjemme" men de 2 andre sider var hjemme og de beskyttede det område der tilhørte det stadie Dust var i hvilket gjorde det svært at kontrollere ham fordi der altid var 2 andre til at skubbe den indtrængende ud!

"Godt så lad oss da prøve det gør vel ikke nogen skade!" sagde han roligt selvom dette var svært for ham at sige da han aldrig havde stolet på at nogen nogensinde ville hjælpe ham endda dem der havde hævdet at ville hjælpe ham havde i virkeligheden haft skumle bagtanker hvilket i den grad gjorde ham paranoid!

bloodknight kigge stille på dust alt imens han fuldt overtog hans engleside og mellemstadige siden og roligt over tog demonsiden så han tog fuld kontrol over dust og hans bevægelser efter lidt stoppe bloodknight og man kunne se bare de 10 til 15 minutter han hade gjort det hade han miste en del energi men han kunne stadig kæmpe vis han hade haft brug for det

bloodknight kigge på dust og sage "det gik fint nu prøver vi så imens du er i dæmon form og imens skifter du til din engle side vil se om jeg kontolere at du skifter i mellem dem og om jeg kan gøre så du ikke skifter til dømon form igen og vis det lykkes kommer du ikke til og gøre skade på nogen under rød måne"

Dust nikkede roligt og lod ham gøre det selvom Dust kunne se på ham at hans 3 personligheder virkelig kunne tage på energien! Da Bloodknight havde overtaget ham og han forvandlede sig gik der dog noget galt det stadie han gik fra var fri og pludselig var den side af ham hidsig og begyndte at skubbe ham ud igen! Da Bloodknight mistede styrelsen af endnu en af hans stadier gik det hurtigere og bare sekunder efter var Dust blevet sig selv igen han stod roligt og kiggede på Bloodknight men det gjorde han ikke længe for nu begyndte hans sider at skændes oppe i hans hoved og det udløste endnu et anfald af vrede og manglende kontrol! Dust skulle lige til at vælte frem mod Bloodknights barndoms ven i ren mangel på kontrol men heldigvis var han forberedt!

Dust væltede og nu blev det tydeligt at hans ene ben var bundet fast i noget som startede en klikkende lyd og trak ham tilbage ind i hulen hvor han i blindt raseri begyndte at smadre grottens inderside så den rent faktisk tog skade af det! Da anfaldet stoppede igen blødte Dust´es hænder han drak en healer potion så sårende lukkede og kom stille ud til grottens åbning igen
"Det virkede ikke gjorde det vel?" spurgte han stille

bloodknight kigge på dust og ryste på hovedet og sage "nej gjorde det ikke men lån mig den dakker som du brugte den der aften i byen til og forvirre os der stod noget om at vis jeg har de to dagger kan jeg kontorlere næsten alle dæmoner med min dagger lad os give det en chance dust og se om jeg kan husk det er for dit egen beste dust"

bloodknight tog en potion han hade funde og han viste selv om han ikke var alkemiker var det en stærk energi potion som måske kunne hjælpe ham vis dust lånte ham den dagger