a sand gift (Clara)

Jack var blevet væltet om på gulvet og lå i støvet. Han så op på Selena der sad på ham med et rasende ansigts udtryk. Han hævede det ene øjenbryn.
"Kom så, riv hovedet af mig." Sagde han. "Du fortjener ikke mere respekt end nogle andre her, bare fordi du er en gammel dame. Kuuma er død, han betyder ikke noget mere. Kun Phoenix."
Phil der havde stået lige ved siden af hvor. Han var gået ind i sin hybrid-kampform og var nu lidt over to meter høj, med grå pels og hvide øjne der gloede ondt ned på Selena.
Jack sagde ikke mere men klukkede bare for sig selv over hvor nemt det havde været at få Selena til at eksplodere. Han virkede ikke til at være bange for Selena. Jack var mange ting men han var ikke en kujon og han viste det. 
Clara var lidt som en fange i sin egen krop. Hun viste godt hvorfor Selena reagerede sådan, men hun var også bundet af sit instinkt til at forsvare sin flok lige meget hvad. Som resultat var hun frosset, dette var som oftest hvad der skete når hendes ulv og hendes egen vilje var i konflikt med hindanden. 
Evan derimod rettede det enorme skydevåben op i luften i en hånd, som om det igen ting vejede og affyrede tre skud, der gav genlyd imod klipperne. Da han havde fået alles opmærksomhed sagde han.
"Undskyld mig, men jeg var af den opfattelse at vi havde travlt. Selena hvis du har lyst til at grave ansigtet ud på Jack, med din chakra alene, i nærvær af hans flok kammerater så skal jeg ikke stanse dig, men for øjeblikket har vi brug for ham til at bære størstedelen af vores udstyr." Evan tog sin rebreather-maske over ansigtet, og trak hætten op, hvilket omgående gjorde ham mystik og skræmmende at se på. Han trak derefter sin enorme firkantede rygsæk over skuldrene og lod sit bizarre skydevåben hænge ned langs siden i sin rem. Han var klar til at tage afsted. Evan anede ikke hvorfor Selena så gerne ville have respekt, eller hvordan man aktivt udviste respekt, men hvis det var det hun ville have, kunne han da forsøge. For ham var klar tale det der gjaldt, så om nået kunne han vise respekt for det.
"Jeg er klar, men det er du og Phil ikke." Sagde Evan til Jack. Det var ikke en ordre, men en konstatering. 
Phil ville gerne givet ræven svar på tiltale, men den forsvandt for han nåede det.

Clara fik endelig presset sin ulv ned i den lomme af hendes bevisthed hvor den hørte til. Hun rystede på hovedet for at klare tankerne. 
"Ja for fa'en. Jack få så Selena ned af dig og få pakket dit telt sammen vi har ikke hele dagen." Sagde hun som om det var Jacks skyld at han var blevet overfaldet af Selena. 
Da Selena endelig havde givet slip på Jack, forvanlede Phil sig tilbage til sig selv, og de to rutinerede camperer fik hurtigt pakket deres grej ned og var klar på to minutter. Både Phil, Jack og Clara antog deres respektive ulve skikkelser. Claras ulve skikkelse lignede til forveksling en almindelig ulv, måske var hun lidt større med sine karakteristiske rav-gule øjne og kulsorte pels, hvis man så efter kunne man se medicinhealer mærket, farvet med rød i hendes pels nær øjet. 
Jacks og Phils skikkelser var begge enorme, direwolf skikkelser, begge to var på størresle med heste om end, Phil var mindre og slankere end Jack der var større og kraftigere. Jack havde en broget pels og havde isblå øjne mens Phil var grå og havde hvide øjne. 
Evan gik bare op på siden af Selena, hans bio-mekansike ben kunne let holde trit med både varulve og Selenas ridedyr. 
"Lad os se at komme afsted." Lød det fra den ulv der var Clara. Hun kunne tale i alle sine former, hvilet ikke var noget mange varulve var i stand til, det var noget hun mente kunne lade sig gøre, udelukkende fordi hun var nødt til at begrave sin ulv så dybt hun kunne. 
Clara begyndte at løbe, ikke så hurtigt hun kunne men en god hastighed som hun kunne opretholde hele dagen hvis det skulle være. 

Clara forventede at Selena ville holde en hvis afstand til Jack og Phil der løb side om side, lige efter Evan der sprintende, på fjedrene lange skridt, i nogle lange hop, der førte ham hurtigt frem. Det var tydeligt at de ikke behøvede at vente på ham. 
Clara løb op ved siden af Selena for at se om der var noget hun ville tale om. Som altid ville hun holde på sin tavshedspligt om så hun blev totureret men de kunne også tale om andre ting. 
"Selena..." Begyndte hun tøvende. 
"Hvis vi skyder en god fart kan vi komme langt foran Dennis. Deres biler er terrængående efter alle kunstens regler, men de kan ikke komme frem så hurtigt som os, hvis vi holder pauserne på et minimum." Clara lagde ud med at tale om planen, hun håbede på at få Selenas eksplosive temperament i skak ved at tale om noget andet. Hun fortænkte ikke Selena i hendes vrede. Sult og Graviditet kunne begge få en til at tænde af på de mindste ting, og kombineret var de helt skørt. 
"Ved du om der er nogen chance for at vi når frem i aften?" Spurte hun. Clara holdt trit med Selenas ridedyr, men hun sprang adræt fremad i sin ulve skikkelse.

Selena så med tomme øjne på Clara da hun begyndte og tale og Selena lyttede svagt efter da og da Clara forklaret om køretøjerne lød det bare næsten som en maskine fra Selena.
"vi har en god fart hvis køretøjerne er som du siger kan vi tillade os 2 længere pauseer i døgnet hvis vi krydser igennem bjergene" hun greb fat i en sten og rakte den ud mod Clara nærmest mekanisk og forsatte med og forklare som for forklare hvorfor hun kunne slappe af.
"klipperne er bestående af granit men underlaget er simpel svag sten blandet op med hærdet kalk dette betyder de må undersøge vejen længere fremme for kunne få køretøjerne frem forstår du jo beder et køretøj er til terrænet jo støre er de da det kræver flere kræfter og der med kan vægten få underlaget til og falde sammen under dem derfor kan de ikke bevæge sig med den fulde fart jeg har flere gange flygtede fra den slags og tro mig når jeg siger de opgiver ikke køretøjerne de for stor en del af overlevelsen for dem" ved stemmen ved det sidste dele kunne man mærke der var ved og komme lidt følelse tilbage men ikke synderlig meget. Selena to sig til halsen hvor de gamle symboler have udløst noget energi og gned sig var Clara opmærksom og så på halsen ville hun ligge mærke til et lille stykke af huden nærmest var forbrændt Selena trak rustningens stof opover og skjulte det. langsomt begyndte hun og finde hoved og hale på sig selv.

Selena sprang af balder og lod ham gå frit ved siden af sig mens hun gik ved siden af Clara hendes krops holdning var meget anderledes end anden Clara have set hun stod oprejst som en kriger sværdet i siden sad smukt og det ældgamle håndværk om til sin ret i den flotte skede som var i smukt rosentræ smedet med gulv og sølv mønster som mødtes i et drage hoved for enden af sværdets skede. Selena kiggede op af klipperne og nød synet de andre tænkte måske ikke over den røde sten hvor hvide mønstrer fløj mellem den.
"muligvis måske før aften hvis vi timer pauserne det for varmt at gå på klipperne for jer i jeres ulve form pelsen vil varme jeres krop op og vi kan lade jer drikke alt vores vand på få minutter for i kan køle jer ned eller i kan forvandle jer til mennesker ved Jack ikke vil lytte til mig men vi kan komme op på temperaturer af 65 grader måske mere hvis vi uheldige på ydersiderne af klipperne vi bliver nød til at krydse for kunne bærer vores ting heldigvis tror jeg" hun stoppede og gik hen til klippevægen og følte den glatte overflade var ikke til og tage fejl af og hun smilede stort over det og gik tilbage til Clara
"det vand der har skabt klipperne her det betyder vi muligvis kan holde os i skyggen hele vejen måske end dag en grotte der kold kan vi finde og holde pause i" hun gik videre i tavshed end til hendes stemme lød lidt til Clara
"Clara håber du forstår jeg ikke angreb Jack fordi jeg er under disse omstændigheder" hun hentydet til hendes fysiske tilstand og det hun var gravid.
"gjorde det fordi jeg træt af han behandler dig som skidt og han aldrig kan vise lidt hensyn til andre han har brokket sig konstant under rejsen da jeg faret op førte jeg mit sind tilbage til min barndom vores have de flotte træer og da jeg hørte hans stemme og så i hans øjne mens han kiggede på dig fik jeg nok" hun kløet sig svagt bag hovedet før hun forsatte med og snakke til Clara i takt kom mere og mere af hendes stemme frem som og øjne blev mere levende.
"følte jeg have fået nok men det der fik mig til og flippe ud var jeg følte han truet dig ved det lyder dumt men tror sku jeg faktisk bryder mig om dig har ikke knyttede mig til mange på det sidste efter mig og Makuros sidste skænderi jeg ender alligevel med og miste alle omkring mig min søster Maria lever i syden og slås mod The Amigos men har gået hele tiden og troet hun var forsvarsløs nu hun leder for oprørende der nede" Selenea tog en dyb indånding og kiggede på Clara mens hun forsatte med og gå stille og roligt ved hendes side.

"det jeg siger er jeg faktisk bryder mig om dig og nyder dit selvskab ikke som læge og Patient men mere som en der faktisk tager sig af mig som en slags ven og ved godt du har svoret din ed men skid hold i den ved mig du kommer til og skulle snakke med nogle om tingende jo længere du kommer hen og hvad du fortæller jeg ligeglad med så længe det ikke kan spores til mig"

oppe på klipperne stod de 4 piger som fulde efter Selena og hendes gruppe og afventede hvornår de kunne angribe Nicoles Jammings udstyr gjorde Evans cyborg øje og alle hans dele ubrugelig over for dem pluslig kom vinden og rev noget af deres duft ned mod den lille gruppe og pigerne sprang væk for følge med dem fra steder hvor de ikke kunne ses.

alt i mens Selena gik stille ved siden af Clara ramte vinden hendes næse og hendes hoved gav et ryk mens hun stirret med frygt mod en tom klippe sveden løb langsomt ned af hendes side og hendes hjerte begyndte og banke svagt mumlede hun "jeg kunne.." hun rystede på hovedet og kiggede på Clara "tror vi skal sætte farten op Clara" var tydeligt noget have fanget hende men der var intet lugte se eller hører hverken for Clara Phil Jack og Evan eneste grund til Selena have vidst de var der var duften af en Sjæl der virket uhyggelig velkendt. hun sprang op på Balder og begyndte og få ham til og skynde sig af lidt mere han gik med en højere fart så Clara måtte øge sin for holde med og hun indhentet snart Evan. da hun kom op på siden af ham lød hendes stemme.
"Evan hvor langt er vi fra nærmeste anlæg et par timer eller for tror vi må skønnes os"

"Jeg tror ikke vi skal vide os for sikre." Sagde Clara. Hun løb stille og roligt ved siden af Selena, selvom det var varmt, var det ikke noget problem at tale mens hun løb, selvom det at tale i ulveform var sværere end normalt. 
"Hvis det bliver nødvendigt kan de efterlade bilerne og fortsætte til fods, i så fald vil de være lige så hurtige som os, hvis ikke hurtigere. Vi ved ikke hvorlangt bagefter de er, men Evan har ikke tid til at lave en langtrækkende, bredspektret scanning, specielt ikke hvis han skal bruge sin besked på at løbe. Evan kan selv fortælle dig om sit specielle energiforbrug, men vi har ikke mad nok til at sustaine ham, hvis det skulle blive nødvendigt. Men Dennis og hans flok er varulve, så de kan klare sig herude uden alle de forsyninger de har i bilerne, men hvis de skal fange mig så skal de nok bruge dem."
Clara funderede over den tanke, hvad havde de egentlig i de biler siden de slæbte rundt på dem, det kunne ikke være forsyninger, det hele." Clara så forbrændingerne ved Selenas hals, men sagde ikke noget, hun havde noget salve i sin taske, der virkede godt imod brændsår, men hun var i ulveform og kunne ikke nå den. Desuden lod Selena til hellere at ville lide i stilhed, hvis hun havde smerter. 

Clara forvandlede sig til sig selv imens Selena talte, hun kunne godt bruge lidt afveksling. Desuden følte mange sig en smugle dumme når de gik og talte med en ulv, der også manglede den rigtige mimik og det rigtige kropssprog, selvom Selena uden tvivl måtte være vandt til at tale med mærkelige skikkelser. 
"Hvis de bliver så varmt, bør vi slet ikke bevæge os ude i det åbne. Menneske kroppen er langt bedre til at skille sig af med varme end ulvekroppen er, men hvis vi er oppe i disse temperature så kan det næsten være lige meget." Sagde Clara.
"Du siger at der er skygge et sted, så skal vi bevæge os der, ellers må vi dække os til, den mængde sol kan have fatale konsekvenser." Ikke blåt var varmen farlig, men direkte sol kunne også være meget farligt. Efter næsten 2500 år med industri og atomkrig havde ødelagt atmosfæren så meget at der ikke var nogen beskyttelse mod solen. 
"Hvad angår Jack, så troede jeg måske nok det havde noget med sagen at gøre, men du har også lidt for meget stolthed hvis en fyr som Jack kan gå dig på." Sagde Clara, imens hun trak en cigaret frem fra sin lomme. Hun forsøgte at spare lidt på dem siden hun ikke havde så mange med. Heldigvis var det en non-adictive variant, hun selv lavede, men det betød kun at man kunne klare sig længere uden og at de var nemmere at komme over hvis man blev nødt til at undvære.
"Du behøver ikke at beskytte mig imod min egen flok og Jack gør mig ikke noget. Tro det eller lad være men Jack udviser dig mere respekt end du ved af, og også mig. Han ville ikke tale sådan til dig hvis ikke han mente du fortjente respekt, men han vil ikke indrømme det om du så torturerede ham. Du får ham ikke til at bukke og skrabe hvis det er den opførsel du vil have, han er en ulv lige som mig, ikke et menneske der er let at få under hælen. Lagde du ikke mærke til at han slet ikke talte til dig, før dette?" Hun blev ved med at gå, mens de andre sagnede farten. Ingen af dem sagde noget til det, men til passede sig bare det nye tempo. Evan talte til Phil om et eller andet teknisk som Clara ikke forstod og som Selena heller ikke ville kunne forstå. Phil der ikke kunne svare Evan i sin ulveform, lyttede eller ignorerede bare Evan, det var svært at afgøre. Evan lod ikke til at være generet af det og talte videre som om Phil var den mest interesserede lytter i verden.

"For at være ærlig så ville min ulv gerne dræbe dig på det tidspunkt, men jeg holdt den i skak, det var derfor jeg frøs fast." Sagde Clara. "Heldigvis har jeg god kontrol, der var aldrig noget problem, men instinktet til at beskytte flokken er ret stort. Jeg er glad for at vi kan blive venner. Det kan være svært at være både ven og læge på en gang, men det er nødvendigt for mig at kunne, husk på at jeg skal være objektiv over for folk som jeg betragter som min familie. Hvis du er ligeglad med om jeg bryder min ed, med hensyn til dig så vil jeg fortrække at holde den. Jeg kan være venner med mine patienter, og teknisk set har du ikke bedt officielt om min hjælp endnu. Jeg er her når du har brug for det, indtil videre, men indtil nu har mine råd været uofficielle, og kun fordi jeg gerne vil hjælpe. Skulle du få brug for min hjælp så skal du bare sige til. 
Du kan sige hvad du vil om Jack men han er en formidabel kriger. Jeg syns ikke man kan sige at han har brokket sig på turen, du kan ikke tage hans kropssprog som brok, og han kan slet ikke tale i den form der."  Clara kastede et hurtigt blik over skulderen på Jack der bare kiggede tilbage på hende, med sine blå øjne.
Selena der pludselig blev vagtsom, fik Clara til at reagere. Hun forvandlede sig til sin ulveform med et 'Paf' og sprang efter hende, alle andre satte også farten op. 
"Hvad sker der?" Spurte Clara mens hun løb. De havde sat farten op gevaldigt, så det var umuligt at tale i længere sætninger.
"Ifølge de gamle GPS koordinater er stædet kun en times tid væk, men vi må også sætte noget tid af til at finde stedet. Husk på at GPS satelliterne ikke har været inspiceret siden før 3. verdenskrig. Mange af dem er ude af drift og det gør systemet upræcist." Sagde Evan. Der løb ned på siden af Selena. Han var ikke forpustet som man kunne forvente, men virkede fattet. 
"Indganen er skjult i klippen så den bliver svær at finde, men hvis jeg for tid til a gennemgå det elektromagnetiske spektrum, så skal jeg nok finde det."


Gruppen fortsatte et lille stykke endnu indtil Evan stansede op foran en smal dal imellem to enorme klippevægge. Clara stansede også op men blev i sin nuværende tilstand så hun kunne løbe videre hvis Evan gjorde det. Hun var en smugle forpustet over det lange løb, men kunne sagtens løbe videre. 
"Koordinaterne beskriver et område inden for 200 m af denne position. Mere præcist bliver det ikke, herfra må vi lede. Jeg starter en dybbegående scanning af det elektromagnetiske spektrum, men det tager tid og energi så i bør også lede. Se om i kan finde noget der ligner en indgang."
"Endelig! Noget spændende." Lød det entusiastisk fra Jack der havde forvandlet sig selv og havde lagt sin taske på jorden. Han og Phil gik hver sin retning, for at lede men også holde vagt. De viste jo at der var en rivaliserende varulve gruppe i nærheden. 
Clara tog en slurk fra en vandflaske og delte den rundt. 
"Husk at drikke." Sagde hun.

Selena nikkede til Evan og tilføjede angrånede GPS systemet.
”du har helt ret Evan men et andet problem er med systemet er den manglende højde for landskabets ændring” Selena kiggede forsatte med og ride på balder et godt stykke tid end til gruppen gjorde holdt hun red lidt rundt i området tæt om dem før hun hoppet ned og gik hen til Clara og smilede hun rakte ud efter vandflasken og to den ud af hånden på Clara og Drak en stor slurk og rakte den tilbage til Clara mens hun kiggede med alvorligt blik. Hun begyndte og snakke lavmeldt så Clara og hende kun kunne hører det.
”jeg langt fra sikker men jeg syntes jeg opfanget noget velkendt” Selena blev mere alvorlilgt i blikket og forsatte efter en lille pause hvor hun tænkte om hvordan hun skulle forklare Clara det her
”Clara jeg langt fra sikker men jeg følte jeg opfanget noget der virkelig dårligt nyt som sagt flygtede jeg fra det supersoldat program jeg blev indfanget til men programmet køre stadig og der et hold af super soldater ude jeg ikke sikker men jeg følte jeg fangede deres lugt måske jeg bare ved og blive skør i varmen men vil hellere være sikker” Selena vendte om og svedte som besat ikke utænkeligt hun have fanget et minde mere end den fysiske lugt fra holdet efter hendes flugt fra dem de have ikke opdaget hende flere måneder så hvordan kunne de have fundet hende nu tænkte hun. Et smil kom frem til Clara og Selena rystede tankerne væk og begyndte gå rundt og lede efter den indgang der måtte være til basen hendes hoved var fyldt med tanker minder fløj igennem hun fyldte en falsk tryghed da hendes hånd fløj over siden af brystet hvor hendes pistol var fast spændt og afsikret. Hun gik lidt rundt og så op på himlen den mørke himmel var badet i et rødt lys alle andre have travlt med ikke hversætte denne smukke himel tænkte hun de var ikke på samme måde født i naturen godt være de var en del af den men ikke på samme måde.

hun gik lidt videre før hendes øjne blev fanget af noget der var en sten som ikke fulde det naturlige mønster nogle have placeret der så det ud til det var nemt og overse utroligt nemt men mange år have fået Selena til og ligge mærke til selv de mindste ting da de kunne betyde alt for en overlevelse. Selena legnet sig op af stenen og begyndte og skubbe i lidt tid føltes det som om der ikke skete noget men pluslig faldt stenen ned med et højt bum ikke folk langt væk kunne høre det men Clara og de andre kunne muligvis. Selena kiggede på døren en tyk metal dør som kunne Clara selv tryk bølgen for en atom bombe. Døren var smurt ind i en størknet brun masse hun gik hen og snuste til det. ”gammelt blod” mumlede hun for sig selv hun kiggede på det lille kontrol panel og smilede hun flået det op og rodet med lidt ledninger ind til et lille klik lød. Hun have smidt den på Manuelt mode nu og kunne åbne døren uden problemer da et hydrolik system hjalp med og flytte døren og den kunne låses inde fra nu. Hendes hånd. Selena gik tilbage til de andre og smilede stort mens hun gik mod Clara og vinkede hende hen hun talte højt men ikke råbte da folk der ikke var i nærheden ikke skulle hører det.
”hey Clara har fundet en dør har os låst den op få Evan og de andre her hen det ikke hovedindgangen men det en indgang ind så få de andre her hen og ta tingende med” Selena gik hen til balder og greb ham og han pivet glad over se hende hun kløet ham under hagen og hans fod fløj op og ned den store klo på hans bagben var tydelig og et dødbringende våben der nemt kunne flå maven op på hans bytte. Selena gik om på siden af ham og rodet i en taske hun fandt det hun søgte. Et støre stykke tøret kød som badler elsket over alt på jorden hun gik hen og kyssede ham blidt på næsen hvor efter han piv glad. Hans øjne fløj op da han så kødet og han snappede ud efter det da selena rate det frem han greb det og hun gav slip og han tykkede gladeligt på den for beholde smagen lidt før han slugte det hans øjne så ud som om han var kommet i den syvende himmel og Selena begyndte og gå mens balder selv fulde efter hende uden hun holdt ham. Hun gik tilbage til døren hun syntes ikke se de andre Clara måtte være ved og samle dem så hun gik hen til den lukkde dør og stoppede foran den før hendes hænder greb om den og åbnet døren med en lettere høj hylende tone på grund af de gamle hingsler. En lang gang kom til syne. Vægende var rene hvide væge dog dækket med lidt støv Selena og balder begyndte og gå ind af gangen for udforske hva dette var for et sted. Hun kom hen til en trappe som hun begyndte gå ned af dette var en mærkeligl trappe ikke synderlig stort tænkte hun balder fulde med hun gik lidt rundt da hun kom ned uden og tænke over måden stedet var sat op på ind til hun kom til og ligge mærke til samme trappe hun var kommet ned af og spilet øjne op og så sig omkring og med en stille stemme smilede hun ”det var sku Satans” det hun stod i var en beboelses bunker for en støre gruppe mennesker på omkring 12-20 den måde lave bunker på have flere formål og fortalte hende hvad hoved anlæget lavede noget med bio-våben eller bioteknologi på en anden måde da det var muligt og lukke syge soldater inde uden store omkostninger som var problemet ved gamle forsknings anlæg eller gammelt designet. Dog så det ud til aldrig være blive brugt denne bunker og derfor ingen sygdoms fare men kunne ikke skade at være sikker Selena rodet i en taske på siden og fandt en lille bind hun rev låget af og kiggede blev skærmen gul var der ingen farer blev den blå var det dirakte sundt være her blev den rød var der farligt hun kiggede på skærmen i spædning og skærmen blev blå hun smilede. Over dette sted og kiggede et stort fælles køkken med 4 køler rum hun ikke have kigget igennem nu. 2 store stuer med dejlige møbler der var behalige være i 3 badeværelser med badekar og bruse kabiner og alt der hørte til. Enkelt værelse til omkring 15 møde rum og et sikkerheds rum med adgang til alle kamera dette var perfekt sted at være længere tid og det var mere end fantasdisk da de kunne gemme sig og holde med alt udenfor uden bringe sig selv i farer. Stedet have været til folk af meget høj betydning lod det til. Hun gik hen til kølerrummet der lød til og køre og rev i et håndtag man skulle for åbne pluslig lød en brummen og Selena spilet øjne op Varkum kølerum det betød at var der noget var det spiseligt selv efter flere 100 år da mennesket have knækket koden for stærk holdbarhed af færske fødevarer døren åbnet sig og Selena måbet kød grønsager alt muligt var der også fødevarer som Selena ville være den eneste der kunne huske da de kun levede over i erupa og asien og aldrig mere kunne købes på dette kontinet hun var ved og grede mildt over mindet om alt den mad hun kunne lave og tænkte straks og lave noget til de andre.

"Det er sandt, Selena." Sagde Evan. "Jeg har korrigeret for dette ved, slet og ret, at lade være med at bruge de gamle kort. Alt hvad jeg har er en fast X, Y og Z koordinat for stedet men, med de manglende sateliter er det stadig upræcist. Jeg er nødt til at få 3 tal til at passe med 3 andre tal, ned til 16. decimal, på en maskine der kun kan vise mig 6 decimaler, og det hele forgår herinde." Evan prikkede sig selv i tindingen. 
"Ja jeg kan kun forstille mig den hovedpine jeg ville få hvis det var mig." Sagde Clara mens hun rakte vandflasken til Selena, så hun kunne drikke. 
"Lad være med at ignorere dine mavefornemmelser." Sagde Clara. " Det betyder som regel at din underbevisthed har opfanget noget du ikke har. Hvis der er nogle vi ikke har forudset, ud over Dennis Pride, så er det vigtigt vi finder stedet før de finder os." Sagde Clara. Hun begyndte at lede, men da Selena fandt noget der lignede en indgang, slappede Clara mere af. Dette betød en midlertidig sikkerhed.

Clara løb hen til hullet der strakte sig dybt ned i mørket. "Jack, Phil, Evan... Herover!" Sagde Hun, et eller andet fik hende til at dæmpe hendes stemme. Måske var det Selenas bekymring, eller måske var det bare Claras egen mavefornemmelse der sagde til hende at hun burde være stille. De tre andre hørte hende alligevel og stak deres hoveder frem fra der hvor de ledte, eller i Evans tilfælde, bare drejede hovedet imod Clara. 
Clara tog en af de store tasker, som en af de andre varulve havde lagt fra sig for at søge, over skulderen og lod sig glide ned af den stige der førte ned i dybet. Hun landede på linoliumsgulvet nede i den mærkværdige bunker. Hun ventede ikke på de tre andre, men fulgte efter Selena længere ind i Bunkeren.
"Vent, det er ikke en god ide for nogen at gå alene, vi ved ikke hvad der er hernede!" Sagde Clara til Selena som hun ikke kunne se, men viste var gået den vej, siden der ikke var andre veje. Hun fulgte Selena ned ad trappen, imens hun tændte en lygte der var fastgjort til remmen på hendes rygsæk. Der var temmelig mørkt hernede og der var ikke noget lys tændt, Clara tænkte at strømmen nok ikke virkede, eller noget i den stil.

Da hun kom ned i rummet med sengende gispede hun, der var sove pladser til mange hernede, var dette et nødbolig kompleks af en slags, eller en form for karantæne område? Der var et eller andet forkert ved dette, dette kunne ikke være et permanent domicil for nogle. Ingen videnskabsfolk ville lade folk bo så tæt sammen i længere tid ad gangen. Det var både hårdt for psyken og der var en fare for at sygdomme spredte sig meget hurtigt i sådanne miljøer. Men måske var det meningen. Clara lagde mærke til at et bestemt logo var at finde overalt. Bogstaverne NT omkranset af en skraveret cirkel. Ikke så snart havde hun tænkt tanken til ende før noget skete. Lyseblå neon-aktige lys sprang til live i væggende der lige nøjagtigt lyste rummet op. Farven fik Clara til at tænke på de tatoveringer Evan havde i ansigtet. Sammen med lysende, tændte også tre touchpads, et ved hvert af de tre døre herinde. Døren Clara og Selena var kommet fra, Glasdøren indtil køkkenet og den svære metaldør der førte videre ind i komplekset. De tre touchpads viste alle det samme NT-logo. Der hørtes også en svag summen, der antydede at andre ting var blevet tændt. 
"Hvad sker der?" Spurte Clara, men hun fik sit svar omgående, da Evan og ulvende kom fra døren bag hende. 
"Det lykkedes mig at tænde for nødstrømmen." Sagde Evan. 
"Hvis vi skal have alle systemer igang, så skal vi finde generatoren, der må være en et sted. Ingen af de primære systemer virker nu, kun det allermest nødvendige. Jeg har låst og camoufleret døren ovenpå." Tilføjede han, henvent til Selena. 
"Killer sted!" Var det eneste der lød fra Jack, der så sig omkring, hvorefter han smed sig på en af de støvede, men ellers pænt redte senge.
Efter et hurtigt kig ind i køkkenet, varkum køleren ville virke uden strøm så længe den ikke blev åbnet, så alt var frisk, fandt Clara det hun ledte efter. Infermariet havde kapacitet til 5 patienter ad gangen, og her var alt hvad man kunne ønske sig. Selv teknologi og medicin som det var mere eller mindre umuligt at skaffe andre steder. Alt lige fra håndholdte MRI-scannere, til syntetiske anibiotics. Alt herinde var vidt, og pinligt rent, selv efter alle de år det måtte ha ligget hernede. Clara følte lidt at hun besudlede stedet ved at være her, med sine beskidte sko og generalle udendørs getup. Hun havde passeret de mest fantastiske laboratorier, men dette var det mest fantastiske rum, efter hendes mening. Hun havde lagt mærke til at der var overvågningskameraer over det hele, og det fik hende til at føle sig overvåget.

Da hun vente tilbage til de andre, nogle minutter efter, sagde hun.
"Dette sted er fantastisk, jeg har aldrig set noget lignende."
Evan der havde stukkt hovedet i et metalskab, ikke ulig det man fandt i skoler, eller i sportshaller, trak hovedet ud. 
"Det har jeg." Sagde han. "Se her." Han trak en heldragt i et elastik-agtigt stof, ud af skabet. "Jeg har en af disse her i min bil, bare i børne størrelse, fra den gang jeg var lille." Sagde han. 
"Gad vide hvad den laver her." Sagde han. "Det er fantastisk stærkt, se her." 
Med de ord trådte han på det ene af dragtens ben, med sin fod og prøvede at trække stoffet fra hinanden med sin højre arm, men i stedet fro at rive i stykker, strakte den sig bare helt ud. Clara havde set Evan løfte en bil, med den arm, så hun var lidt imponeret. 
"Jeg har lige fundet det mest fantastiske infermari. Selena jeg syntes vi skal tage et kig på det skelet du fandt imens Evan finder generatoren og får startet den, han er bedst til den slags og jeg skal bruge din chaka, hvis det skal lykkedes. Godt at vi har massere af mad." Sagde hun.

Selena kiggede videre i madkammeret mens hun lyttede til Clara og de andres samtale mens hun kiggede maden iggen det overvelet hende over hvad for nogle råvarer der var og selv før i tiden var de langt over normale folks penge pung. Hun kiggede lidt videre før hun gik ud af kammeret og lukkede det for bevarer fødevarene friske og gik hen til de andre et Selena kiggede rundt og så lysende oplyse stedet og smilede da hun kiggede rundt og så bunkeren og smilede til Evan da han kom tilbage hun nikkede lyttedene og kiggede på Evan og hendes stemme lød meget tænksom.
”Evan tror du at generatoren kan startes efter så lang tid mener brandsescellerne skal nok skiftes først” hun kiggede smiledene på Clara og Evan da han nævende han have lukket døren og nikkede glad som et tegn på tak til Evan da jack sagde hans kommentar med killer sted gik Selena hen til ham og smilede stort mens hun satte sig på hug.
”så kan du faktisk komme med noget klogt ja dette er et killer sted et anlæg af støre betydning” hun rejsete sig og gik hen til det store spise bord som var en stor firkant hun søgte lidt og fandt en lille række knapper og trykkede før bordets plade vendte sig om og et Hologram over området kom frem for de andre med flere anlæg spredt rundt om i området og en gul plet der hvor de var i. Der var 10 andre af samme slags anlæg 2 støre og et enormt kun et af de mindre var for bundet med og det var ikke deres.

”ser du jack dette sted er nok brugt til forskning i biovåben kikker du på gulvet er det nemt og rengøre det nemt og holde rent og her meget hygijanisk disse bunker var hvor folk levet men de kunne også lukkes af og blive en grav der ingen farlige sygdomme her nede nu men kunne sagtens tænkes der har været men efter så lang tid vil det være udryttet  og ikke smitte farligt for os anlæget har kørt andet ved siden af men ved ikke hvad men de har haft biovåben i tankerne skyder på de 2 små anlæg er til bio våben mens det store er deres hovedmål som skulle skjule det der udover vil jeg gerne vide mere om dette logo”

Selena så tilbage til de andre og kom i tanke om hvordan nu måtte virke i deres øjne hun virket ikke lige frem som en fra naturen mere en fra 3 verdenskrig som vidste det meste om tiden den gang og i deres tanker hun smilede til jack og forsatte med og snakke lidt.
”vi skal være på vagt vi har kun en vej ud og ind af dette anlæg det anlæg vi er i lige nu” hun greb i luften og trak i det så det blev forstøret og alt blev mindre hun paget på bunkernes dele mens hun forstatte med og forklare.
”dette er en bunker bestågende af dette køkken 12 enkelt værlser til 1 person dog store nok 3 toileter 2 sturer et sikkerheds rum og et infermari og kontrolrum vi kan holde øje med alt her fra sådan det designet her mad nok til flere måneder hvis vi bliver lukket inde dette sted er ikke hvad giver sig helt ud for være jeg har arjbedet med denne slags ting før” hun kiggede på Evan og smilede stort.

”kan vi få strømmen tilbage kan vi måske komme ind i computeren hente data om stedet og på den måde finde ud af hvad der er i den store bunker og de mindere kæmpe anlæg dette er kun til beboelse og hemmelighederne er i de 2 støre anlæg men jeg vil ikke der ned uden vi forberat”
Selena kiggede glad på Clara da hun kom tilbage men kiggede lidt trist da hun nævte det var et fantasdiskt sted hun have aldrig prøvet være forsøgs dyret i sådane områder.  Da Evan begyndte på stoffede spilede hun øjne op og smilede stoffet var ganske stærkt og kunne måske bruges  til noget på et tidspunkt.

Selena kiggede på Clara med et stort smil og fulde efter hende til infermari mens hun smilede og kiggede ned på tasken med knogler og smilde over skulle arbejde sammen med Clara. Hun glædet sig faktisk lidt da hun selv have arbejdet med knogler før og nu kunne lærer noget af Clara og måske lærer fra sig til Clara.

Jack kiggede på Selena der satte sig på hug ved siden af ham, han smilede til hende og sagde.
"Hvis stedet var en gravplads så ville der da ligge nogle lig herinde, men alt er jo i skønneste orden, her er ikke så meget som et edderkoppespind, men hvad ved jeg. Jeg er ikke bekymret for sygdomme når vi har Clara."
Han satte sig op på den seng hvor han havde lagt sig og trak en feltflaske op ad lommen, der sandsynligvis indeholdt moonshine, hvis man skulle dømme ud fra lugten. Han tog en slurk af den og rakte den til Selena, hvis ikke hun tog den rakte han den til Phil der drak ad den.
"Det skal du ikke sige Selena, selvom din test siger at der ikke er nogen fare så skal man ikke vide sig for sikker bare på baggrund af tiden. Nogle sygdomme kan ligge i dvale i hundrede vis af år. Der er endda dokumenterede hendelser af en 1000 år gammel gravplads, der blev åbnet og smittede alle gravrøverene med det der originalt havde dræbt indehaveren. Men som Jack siger så ville vi nok have fundet tegn på det hvis bunkeren havde været et karantæneområde."

Evan satte den enorme taske på gulvet og begyndte rulle med skuldrende, for at få gang i blodomløbet efter at have båret på tasken i lang tid.
"Jeg er sikker på at jeg kan få generatoren op at køre." Sagde Evan. "Hvis den er i så god stand som alt andet her, så bliver det ikke et problem. Firmaet bag logoet hedder Nova Technica, et firma der gik til grunde for næsten 15 år siden og meget få viste at det eksisterede, siden det lavede våben langt tilbage i 3. verdenskrig. Mange af de våben og teknologi der findes idag, er fra dengang, lige fra elektro-dieselmotoren til de alderførste plasmavåben. Jeg ved det fordi min far arbejdede for dem, og de fleste af mine implants er også Nova-tech."
Evan forlod det fællesrum de havde sat sig i, med sin taske, uden at sige et ord mere. Han gik for at finde rummet hvor generatoren stod. 

Clara kiggede på det kort der var kommet frem over bordet som Selena stod ved, dette måtte være et vigtigt kort eftersom det virkede på nødstrømmen. 
"Det må være mere end 15 år siden at dette sted blev glemt." Sagde Clara. Noget af det udstyr der er her har ikke været i brug siden krigen, og noget ad maden kan jeg slet ikke genkende." Hun lænede sig imod bordet, hun ville gerne tænde en cigaret, men hun var ikke sikker på at det var en god ide, når hun ikke viste hvordan det stod til med ventileringen herinde. Hun tog en bog ned fra den bogreol der stod vedsiden ad døren, det var en kogebog så det ud til, og åbnede den. Den var skrevet i gammeldags vendinger, men var dog til at forstå.
"Hvad helvede er foie gras?" Spurte hun. "Bogen her er i hvert fald skrevet i 2893. Det er godt nok længe siden." Hun lukkede bogen og stillede den på plads.
"Tror du at vi kan komme igennem sikkerheds systemet og ind i computeren? Jeg tror at et sted som her har lidt mere end et password. Evan er ikke den bedste hacker, og jeg kan i hvert fald ikke."

Da de havde fået sat Phil igang i køkkenet, fuldte Clara med Selena ned til infermariet. Hun havde af årsager hun ikke havde forklaret Selena, medbragt en stor nakkekam fra en okse, hun havde fundet i madskabet. Den var utilberedt og pakket ind i plastic, så den kunne ikke udenvidere spises. På vejen passerede de Evan der havde fjernet et af de store hvide paneler, og var ved at pusle med det der måtte være generatoren.
Inde i Infermariet gik Clara hen til det flisebord der blev brugt til opduktioner. Her var alt hvad der skulle bruges.
"Ok, lad os prøve at ligge knoglerne op så de ligger nogenlunde rigtigt." Sagde Clara. Hun trak en model af et menneskeskelet ud af et skab, hvor hun havde set at det stod, og rullede det hen ved siden af bordet. 
"Et menneskeskelet har kun 206 knogler og vi mangler en god bid af dem, så det skulle være nogenlunde lige til." Hun tog nogle gummihansker fra en pakke der lå i et skab, og rakte et par til Selena, inden hun begyndte at samle skelettet med en mine som en der ligger et ukendt puslespil hun havde fundet i et sommerhus.

Selena kiggede på Jack mens han snakkede og smilede lidt og spilet øjne op da en velkendt savnet duft ramte hendes næsebord og kærtegnet minderne til smagsløgende tankerne fløj om den alkohold der var i falseken og smagen og hun kiggede med glæde på jack da hun da hun tog i mod feltflasken og lage den op til munden og mærkede alkoholden løbe ned af halsens inderside og ramme maven. Smagen af alkoholden var overskønt og Selena lukkede øjne mens hun bundet flasken og dens indhold til sidste dråbe før hun åbnet øjne og kiggede på de andre og rakte den tomme flaske til jack og med et glad smil til jack lød hendes stemme mere end taknemmelig
”tak jack der i det mindste lidt godhed i dig af og til tager vi fejl af hinanden og beklager meget det før du ved vi alle trætte og sådan” Selena kiggede mod Clara og smilede til Clara mens hun lyttede på hendes agorment om hun ikke skulle være sikker og gik hen til hende og smilede stort til Clara og begyndte og snakke.
”Clara dette sted er til biovåben de er bygget til og dræbe alt og selv og dø for kunne indtage byer og befolke dem med enes egne det er sådan bioloisk krigsførlse føres. Snuske jeg har set meget af den slags især børn blev brugt som smitte kilde da man ikke mistænker dem og ingen kan få sig selv til og dræbe dem er deresvære sådan krigene førtes før i tiden”
hun kiggede med triste øjne på Clara mens hun følte alkoholden varme mildt på kinderne og hun smilede til Clara med et lettere fjolet udtryg og begyndte og kigge på Claras ansigt mens hun lyttede Claras snak som de stod ved boret og kiggede på hende som hun stod med bogen og snakkede om hackningen og begyndte og snakke til Clara.

”jeg kender flere af tingende i Køleskabet og de ting ikke ander hvordan man bruger lad hver med og brug dem og lad mig lave noget af dem for der nogle ting med så fantasdisk smag du ikke vil tro det og hvad angår bogen ved jeg ikke finder du noget fra min tid ville jeg mere end nemt kunne oversætte det for dig husk det sådan jeg har lært og læse og skrive for den gang og stedet her er ældre tror det fra 2100 men ikke sikker og hvad angård sikkerheds systemet er det ikke et password jeg skal bruge jeg skal bruge en 64 bit nøgle med indelukket filter system hvis jeg skal sige det simpel at hakke er ikke gætte et parsword eller skrive nogle ting jeg har en bærbar en gammel en som kan skaffe mig ind i systemet af det kører på en ældre kode og der med gør det muligt for mig at komme ind men først skal Evan have den strøm op og kører før vi over hovedet kan gøre noget men ja vil nok kunne få os ind vil tage lidt tid men ind kan jeg få os”
de grønne øjne smilede glad til de andre over dette sted og til Clara Selena andet ikke der muligvis var en skideballe på vej over hendes store indtagelse af alkohold for øjne af Clara. Selena fulde efter Clara lidt af tiden men stoppede op ved Evan og kiggede på den store generator og talte til ham.
”hvad er det for en sag den ser meget klinisk ud og ligner ikke noget jeg har set før så hvad kører den på endlig evan lidt små nyskerig” hun afventede svaret før hun ville gå svaret han ikke ville hun bare høffeligt gå videre .

hun gik lidt tid ned afgen og kiggede på Clara med den store nakekam og undret sig over hvad fanden hun skulle med den. Da de ankom til lokalet kiggede Selena sig om mens Clara begyndte og finde skilttet frem hun greb hanserkene og tog dem på mens hun tog dem på kiggede hun ned på gulvet noget sølvfacvet fanget indes opmærksomhed hun buggede sig og trak op lyden af gas der blev frigivet fra et hydrolik system lød. Op kørte et sølv bord pinligt ren op og selena smilede til Clara mens hendes stemme lød.
”lader til lokalet var vand til folk døde og lavet obduktioner tit siden man sætter det her” hun gik rundt pluslig blev belysningen skarper og stærkere og luften blev kølet ned det lod til strømmen var kommet tilbage det fik Selena til og smile og gik hen til det store bord og begyndte lægge knoglerne op omkring 120 knogler i alt som blev lagt op. Selena lage mærke til flere mærke i kraniet hun kiggede på Clara mens hun kiggede på skiltet og prøvede ligge knoglerne som de skulle mens hun ventede på svar.

"SELENA!" Råbte Clara, hun fik et chock. Hun havde tømt et hel flaske moonshine så hurtigt. "Hvad helvede laver du? Du kan da ikke drikke alkohol sådan om du har det!" Clara løb hurtigt hen til Selena, det havde været hendes mening at slå flasken ud af hånden på hende men det var allerede for sent. Hun havde drukket det hele. 
"Clara hvad helvede er problemet?" Spurte Jack, og så vandtro på Clara, der stod over for Selena. Hun havde taget fat om Selenas håndled og så på hende som om hun var gal. 
"Det skal du ikke blande dig i Jack, bland dig udenom og hold dit moonshine for dig selv!" snærrede hun a Jack. "Lad være med at drikke alkohol Selena, hvad er der i vejen med dig." Hun slap Selenas arm og gik hen imod sin taske hvor hun trak en flaske op fra en af sin taske, som hun fyldte et lille glas af. Væsken var gulligt brun og lugtede fælt. Derefter stampede hun tilbage til Selena. "Gå over til vasken og drik dette!" Sagde hun med en kommandostemme, der kun blev brugt overfor besværlige patienter. Der var ikke nogle tvivl om at denne stemme betød at det var bedst at følge ordre uden spørgsmål. Drikken var lavet af nogle forskællige planter og ville få patienten til at kaste op øjeblikkeligt, men kortvarigt. 

"Hvis du mener at du kan hacke dig ind, så skal jeg ikke sige dig imod." Sagde Clara, hun var stadig små mopset over at Selena havde bellet en hel flaske spiritus, for øjnende af hende mens hun var gravid, om hun så havde kastet det op eller ej. "Jeg ved ikke hvordan det virker, men tror du ikke det er meget avanceret det de har her?" Spurte Clara. På den anden side havde hun ikke set noget der var låst overhovedet. Alle døre lod til at stå ulåste og ikke engang medicinskabet, der ellers indeholdt nogle farlige ting, var låst selvom det havde været forsvarligt. Da de endelig var kommet langt nok væk fra køkkenet, til at Jack og Phil ikke kunne høre dem, sagde hun. 
"Selena, du drikker ikke alkohol mens du er gravid, det havde jeg ikke troet at jeg ville behøve at fortælle dig." Sagde hun. "Når du har født kan du drikke alt hvad du vil, men det kan skade barnet hvis du drikker." 

Evan kiggede sig over skulderen da Selena talte til ham. Han stod med et stykke værktøj som Clara ikke kunne identificere. 
"Dette er en plasmagenerator, den er mest lovende, men den vil kræve en del strøm genstarte. Der er to andre generator, en der kan køre på næsten hvad som helst, olie, kul, appelsin juice eller blod. Hvad som helst der har en smugle energi. Men branstoffets kvalitent har selvfølgelig betydning for hvor meget energi man får ud af det. Den anden generator er svag men udnytter varmen fra vores kroppe og fra alle os herinde, det var den jeg brugte til at tænde for nødstrømmen. Jeg forsøger at tænde de andre for at starte den plasmageneratoren." Sagde Evan kort for hovedet, før han vente tilbage til sit arbejde uden at vente på svar.
Clara gik videre, hun viste bedre end at forstyrre Evan når han arbejdede. 

Inde i infermariet gik hun igang med at samle skelettet sammen med Selena. Det tog ikke lang tid siden alle de mindre knogler ikke var blevet fundet, kun de største. Ribbenene bægge arme og det meste at benene var at finde, selvom store dele af både hænder og fødder manglede store dele. Derudover var både kraniet og kæben fundet, samt det meste af rygsøjlen, som tog længest tid at samle siden den var svær. Det tog godt og vel 20 minutter inden de havde en færdigt skelet. Clara pegede på kravebenet hvor det var tydeligt at knoglen var knækket midt over.
"Jeg tror at han er blevet skudt her." Sagde Clara indledningsvis. "Kun en gang indtilvidere men der kan være flere sår i vi ikke kan se, ræk mig lige nakkekammen." Tilføjede hun. Hun skar plasticen op med sin kniv og kunne mærke duften af det rå kød ramme hendes næsebord. 
"Jeg vil gøre noget jeg faktisk ikke har gjort før, men jeg kender teknikken. Jeg kommer til at bruge en del af din chakra til formålet, dette er ikke noget jeg kan gøre uden hjælp." Hun lagde det rå kød imellem ribbenene på skeletet, og begyndte at finde nogle ting frem fra sin taske. En morder og nogle urter som hun begyndte at blande og røre sammen, hvorefter hun smurte massen ud over kraniet.
"Gå ned i fodenden af liget og rør ved dens fødder, gør klar til at sende chakra op til mig igennem skelettet, vær forberedt på at dette kan trække en masse chakra, men du må ikke standse på halvvejen, det er ikke godt for nogle af os."
Clara stillede sig op ved kraniets ende og tog den fløjte hun havde om halsen.
"Begyndt nu." Sagde hun til Selena og begyndte at spille.

Selena kiggede på Clara da hun fik et udbrod over hendes mindre tår fra falsken med moonshine Selena kiggede med støre øjne på Clara og hendes ord lød lettere forviret.
”nød en lille tår af flasken er du klar over hvor befriende det var og føle det igen” Selena’s øjne strålede lidt over tanken om hvor let det var og smide hendes hemninger men hun holde sig i sit gode skin da Clara begyndte og skelde ud på jack blev Selena lettere vred dog skjulte hun det og med en rolig stemme rattet til Clara lød en stemme som var meget høflig.
”rolig Clara han har ingen mulighed for vide noget om det godt være du syns det uansvarligt at tilbyde mig det men det var mig selv i sidste ende der drak han tvang mig ikke”
Da Clara kom med væsken og rakte den to Selena mod den og kiggede mærkeligt på den før hun snuste til det llille glas med den mærkelig farvet væske Clara have givet og hendes hoved fløj tilbage i en afskyende gramase før hun helde indholdet ud i vasken og med et alvorligt blik på Clara væmmelsen var stor.
Selena gik hen til Clara og gav glasset uden dets indhold hendes blik fanget Clara og Selena gik videre ned af gangen. Da Clara nævnte noget om computerne smilede Selena og begyndte og forklare Clara omkring det.
”Clara en computer består altid af 0 og 1 taller i grund koden sat op på forskelige måder eksempl kan være 00111100001010101 eller 100101111010110 og så videre det handler om at finde de 0 og 1 taler som dækker over kodeordne forstår du der kan være over 40.000.000 linjer med kode sat sammen på forskelige måder sat sammen forskeligt vilket kun giver mig lad mig tænke” Selena kiggede drillende på Clara og smilede da hun forsatte ”100.000.000.000.000.000.000.000.000.000.000 muligheder at vælge i mellem” Selena kiggede på Clara for at se hvad hun ville svarer til det mens hun forsatte sankke om computerens svagheder.
”dog vil der altid være et nødord jeg vil kunne bruge det der altid bygget ind i systemet for man skal kunne fixe hvis noget går galt eller folk der ikke normalt har adgang skal have forstår en computer er virkelig sværd komme ind til men er du først kommet ind kan du gøre alt uden den kan arbejde dig i mod derfor skal jeg bare finde en lille revne i dens kode og med alle de muligheder kan det ikke lade sig gøre være 100% sikker derfor ved jeg at jeg kan komme ind i systemet og tænde det”

Selena gik igennem gangen med Clara og lyttede kun til hendes skideballe uden svarer den hun vidste Clara nok var sur nok over Selena’s alkoholds indtagelse og hendes nej tak til den grønne væske de gik lidt ned af. Da Selena stoppede ved Evan og fik hans svar kiggede hun på Maskinen og med et nik lød det fra hende.
”det var Satasns så fik de knækket koden til Plasmageneratoren vi har masser af strøm og fedt den kan kører på alt” Selena lyttede og suget alt Evan sagde hun tænkte alt igennem og nikkede også anderkende over nødstrøms systemet der var smart sat sammen.

Da de 2 var begyndt og undersøge skilettet have Clara først fokuseret på de nederste dele mens Selena var begyndt oppe fra hun greb fat i kraniet og kiggede på Clara mens hendes stemme lød tænksom over Kraniet. ”hvad der mon sket her” en støre fordybning i krainet hvorfra flere bund kanler spredte sig som kløfter i et bjergområde var på krainets bagside Selena kiggede på det og på Clara Selena vidste en del om kamp og at dette typisk var skaderne fra kamp hun var os i stand til og sige noget om våbnet men ikke i stand til og snakke om bivirkningerne af slaget hun kiggede på Clara ”vores ven ser ud til og have fået et heftigt slag med noget der kunne minde om et tungt jern rør eller et andet tyndt tungt langt opbjegt ser du måden skaden er forvoldt er typisk for den slags brugs våben jeg har set det på flere lig rundt omkring men der var krainet ikke farvet på den måde som her” hendes fingere glæd af de støre fordybninger der var i skallen som var farvet røde vilkede normalt var et tegn på blødning længere oppe var der dog en mere brunlig farve der afsløret at der have været begyndelse til nyt væv vilkede antydet manden have overlevet slaget så længe han var i stand til og indtage føde og skabe nyt væv. Flere af tænderne var i god stand men især kindtænderne fanget Selena’s opmærksomhed de var anderledes i deres måde mere fine og helt perfekte vilkede ikke var normalt for menneske i denne tid. Hun kiggede lidt mere tid på Krainet og begyndte kigge på dele af skulderpladerne og en farve forskel fanget hendes øjne hun prikkede til det hvor efter hendes stemme lød ”Clara kig lige på dette” et område på brede med slaget i baghovedet var af yngere og meget bleger knogle end resten af skulder bladene som om samme opbejeket have boret sig igennem knoglen og smadret den og den var healet sammen flere hævnninger som ved sår var tydelig og antydet at helingen langt fra have haft den optimale kost. Selena greb den arm knogle der var under skulderen og gispsede da et hul i den gik lige igennem og afsløret at våbnet have gået igennem skulderen ned i arm knogle og lavet et dybere hul hun viste det til Clara som nok var i gang med og undersøge videre.
Selena begyndte og tale.

”hvad fanden har den her fyr lavet mener se på skaderne de jo overveldene de fleste ville være døde bare ved slaget i bag hovedet men manden her overlevet disse overvælgene skader selv jeg eller du ville dø af så stærkt et slag i bag hovedet og overlevede vi ville vi få permanete hjerneskader han har også overlevet et skud hvad fanden er der sket tror du” Selena kiggede måbende på Skilltet som have en historie og fortælle. Ved siden af dem have de den kitel som han have haft på Selena gik hen og rodet i lommerne hun fandt nogle nogle kort og lidt andre personlige ting der i bland en blok med masser tal koder på som ville kunne søges i når de kom ind i computeren.

Selena kiggede på Clara da hun bad om sende Chakra igennem føderne på skilettet Selena gloet dumt på fløjten med et blik der mere spurgte om Clara var okay end hun have tillid og med en skeptisk stemme lød det fra hende. ”skal vi synge for en bunke knogler” hun smilede til Clara og gik ned til føderne Selena lukkede øjne og fokuseret hendes Chakra på hænderne mærket den flyve rundt pluslig da en stor ladning var samelet skød hun den af mod knoglerne op igennem dem op til kødet op til kraniet overvælget over hvor meget hun have i sig hun have mere end rigeligt og følte sig ikke træt Amafront dæmonen i hende var begyndt og give hende Chakra for lærer hende lidt om følelsen af magt hun smilede men det var hendes egen Chakra der løb igennem hende Amafront gav hende bare styrken til og lave den hun sende alt engergien igennem til Clara så hun kunne på begyndte hvad hun var i gang med

"Skal det forstås sådan at du drikker hvad Jack giver dig uden at tænke over det, men det jeg giver dig skal smides væk, uden tanke for om det kan være dyrt eller svært at skaffe?" Spurte Clara. Væsken var hverken dyr eller svær at skaffe, men Clara sagde det for at give Selena en smugle dårlig samvittighed. 
"Hvad nu hvis jeg siger at der også er alkohol i dette?" Spurte hun. Det var ikke sandt men det behøvede Selena ikke at vide. 
"Det du lige har drukket har menthanol nok til at smadre synet på en Niklioto, hvis du havde været et menneske var du på røven nu!" Sagde Clara. Dette var også en overdrivelse, men hvad som helst.
Clara lyttede til den strøm af uforstålige forklaringer omkring computere. Hun hævede et øjenbryn ved Selenas forklaring og afbrød hende. 
"Ja det lyder jo simpelt nok." Sagde hun med en stemme der dryppede så meget af sarkasme at det ville ha' oversvømmet rummet de stod i hvis det havde haft fysisk form.
"Hvis du tager dig af computeren så skal jeg nok tage mig af læge sagerne. Med det i tankerne..." Hun trak proppen af flasken og hældte endnu en portion op i glasset. "...Så tag din medicin - Doctors orders!" Hun rakte stift glasset til Selena. 
"For helvede Clara, hvor længe har du egentlig PMS ad gangen." Lød det fra Jack. "Lad nu for helvede damen drikke hvis hun vil, hvad har det med dig at gøre?" For den bemærking høstede Jack det ondeste blik, Selena nogensinde måtte ha' set i sit lange liv. Hun vendte om på hælen og gik ud i retning af infermariet, efter at have stillet glasset og flasken på bordet, selvom glasset nu kun var halvt fyldt efter Claras voldsomme bevægelser.

"Ja det gjorde de åbenbart, men den teknologi er glemt for længe siden, jeg kender kun teorien bag dem, men jeg har aldrig set en rigtigt." Sagde Evan. Han var ved at fastgøre et kabel, der var tykkere end Evans lår, til generatoren. 
"Jeg håber det virker." 

I infermariet var skelettet langsomt var at tage form, det var ikke helt så let som Clara havde troet. Nogle af knoglerne var ikke helt som man skulle forvente hos et almindeligt menneske. 
"Mærkeligt, dette er ikke en menneskeknogle." Sagde hun og holdt en lang tilspidset knogle op imod forskellige dele af skelet modellen for at se om hun havde overset noget.
Hmm... Det må vise sig lige om lidt." Sagde Clara. Hun lagde den udefinerbar knogle på bordet ved siden af skelettet og gik videre til noget andet. 
"Se her, lårbensknoglen har et serienummer indprintet på siden." Sagde Clara. "Men knoglen er ægte, gad vide om det er en syntetisk knogle, eller om manden er kunstigt skabt?" Sagde Hun. "Fem-2365235M3." Læste hun, inden hun lagde den på dens rette plads.
"Dette skelet er underligt, jeg vil prøve at finde ud af mere."

Clara stillede sig ved Kraniets hovede og førte fløjten op til munden. Hun svarede ikke på Selenas spørgsmål, da hun ikke måtte afbryde melodien. Selena kunne godt synge hvis hun ville, det ville ikke gøre nogen forskæl, medmindre hun glemte at levere chakra. Tonerne fra fløjten var meget dybere end man skulle tro sådan en lille fløjte kunne frembringe. De lød ildevarslende og kolde og man kunne mærke at tonerne nærmest trak en ned i en dyb brønd af ens egne tanker. Clara betjente fløjten med en hånd, mens hun holdt den anden over skelettet pande. Hvis man var i stand til at følge med i begivenhederne, som tonerne på en mærkelig måde distrahedere en fra. Kunne man se hvordan nakkekammen begynde at gå i opløsning og hvordan lag efter lag af sener, muskler hud og hår begyndte at gendanne sig over skelettet. Det var som om nogen havde filmet hele forrådnelsen og nu afspillede filmen bagles meget hurtigt. I nogle sekundter begyndte liget at lugte fælt, imens det rådnede baglæns, men lugten fortog sig igen, da liget var helt. 
Clara stod nu med hånden på panden af liget af en lyshåret mand. Han var nøgen og havde adskillige synlige skader der blødte kraftigt, som om de lige var sket. 
Clara tog fløjten fra munden og vaklede en smugle, inden hun genvandt balancen. Hun så ud som om hun lige havde anstrengt sig voldsomt. Hun satte sig på en stol og trak vejret langsom for at komme sig over den energi hun havde brugt.
"Sådan." Sagde hun. "Jeg har genskabt liget til den stand det var i, lige efter han døde." Hun så op på Selena, dette havde været anstrengende for dem begge to, og havde ikke været muligt med kun en deltager.

Selena overværet det skænderrig der var mellem Clara og Jack da Clara kom med hendes angreb på Selena over hun have heldt det ud fik Selena et blik og med bestemt stemme lød det ”ja det lugter ikke af død det lugter bekendt det jack gav” Selena have virkelig ved og fået nok over Claras udbrud over hendes druk og hun gik tæt på Clara og begyndte og tale på hendes rusisk i troen om at Clara ikke forstod hende.
”jeg har drukket mere end den sølle sjat os da jeg var menneske så jeg burde kunne klare dette” Selena smilede til Clara som afslutning på denne samtale og gik videre. Da Selena gik ud med Clara kom et mere flirtene smil til Jack som ville kunne få ham til og spile øjne op Selena kunne ikke lade hver med og vride hoften lidt da hun gik ud hun andet hvor primitive varulve var når det galt sex og det udnyttet hun plus hun skruet lidt op for hendes dæmons evner for drille dem lidt dog på en måde så det virkede fuldstendig ubevist det ville frem provokere de gamle instinkter i Jack men han ville holde mennesket og ulven nede da han ikke kunne andet Selena var så småt begyndt og regne spillet ud følte hun selv og nu ville hun spille lidt med på det spil.
Selena så på Clara med et trist blik over den tydelig sakasme det var tydeligt Clara ikke andet noget om betydningen af computeren og at det på et tidspunkt kunne komme hende selv til gode.

Selena have ladet medicinen stå uden og drikke det men Lugten af rådent kød fanget hendes næse og hun undertrykte opkastfornemelsen og sendte Chakraen igennem kroppen end til Clara stoppede hun stod lidt og så hvad der var sket hun vende sig om og faret frem til døren og trykkede på Panelet der styret rummetrs tempratur fugdighed og indtastet i en statans fart rummet begyndte straks og sænke i tempraturen hun gjorde det for at hindre forrådnelsen og gøre liget mere arbejdtsom. Pluslig legnet hun ud af døren og en kaskade af opkast fløj op ud på gulvet den grønne væske lugtede fælt og Selena kiggede over på Clara da hun var færdig hun tørde munden med armen og gik tilbage til Clara med et mere end lidt vredt blik og hendes stemme lød bestemt.
”Clara det du gjorde var fantasdisk og genialt men tilpas milijøet først hvis liget går i gang med og rådne er der fremmede bakterier i det vi ikke kan styre og så kan unike prøver være ødelagt og alt dette forgæves søtte ikke” hun aet Clara på hovedet med en beroligende strøg over panden som en søster gør ved hendes nærmeste for vise omsorg. Selena kiggede på Liget og spilet øjne op Blodet flød fra skaden i hovedet og skulderne men hoften han var skudt i blødte ikke vilkede betød at skudet var før han døde vilkede var mere end utænkeligt manden lignet et normalt menneske og dog på så mange måder var han anderledes hans hud var nærmest finere end på normale men det fine lag var dækket af utrolig mange overfaldiske snit så faktisk næsten hele kroppen var ud over de store slag have folk angrebet overfladsik Selena kiggede på liget og hendes stemme lød til Clara som sad på stolen.
”den måde angribe folk på gør man kun når du vil sikrer en død tekniken er kendt mange overfladiske snit sår skaber turbolens i blodkarne og ofret ender med og forbløde jeg selv i stand til og kunne forsage sådane skader men det kraver en utrolig rolig hånd til det og at forvolde de skader er mere end vanskelig i den form for snit” hun kiggede på Clara og som afslutning lød hendes stemme ”han var ønsket død” hun smilede til Clara og rakte hånden ud og smilede til den lille ulv mens hun kiggede på Clara rummet til passede sig til liget så det ikke blev skadet og Selena’s hånd var ikke et tilbud men mere end understregelse om at Clara ikke kunne sige nej til det Selena ville forslå.
”Clara du træt du har brug for næring og jeg godt nok ikke din læge men som din veninde beder jeg dig om lade arbejdet ligge og komme med mig tilbage til de andre der mad snart og du ser hunde sulten ud efter det kan du prøve få noget søvn du ser ikke for frisk ud men på trods af det Clara så du skøn og bliver du kun ved med og være hvis du spiser” Selena andet dette var et tilbud Clara ikke kunne sige nej til hun rakte hånden ud og håbet clara ville tage mod og gå med hende ned af gangen og snakke let til de kom til boret ved boret ville de sætte sig og se hvad de have fået bixet sammen af mad og måske starte en samtale der.
Selena smilede til Clara ”tror din flaske ulv fik en hårdere straf fra mig end fra dig” hun smilede stort til Clara og rystede lidt med røven mens hun stod med hånden fremme

Clara tog omgående til genmægle på et godt russisk, der dog bar præg af at hun ikke var russer. 
"Du lugtede ikke til det, du drak bare hele flasken." Hun lagde armene over kors og så på Selena. Hun fortsatte på russisk siden hun viste at Jack ikke talte andet end engelsk og spansk. 
"Hvis du skal drikke i din tilstand så hold dig til mælk." 
Jack der ikke havde nogen anelse om hvad de talte om, sagde irriteret. 
"Hvis i to skal tale bjørnehue snak, så gå et andet sted hen." Han lænede sig tilbage i den seng han havde taget, og lukkede øjnene, som om han ville tage en lur. Han kloede openlyst efter Selena da hun gik ud af rummet, og fløjtede efter hende. Phil kunne hverken se eller høre noget siden han var gået igang i køkkenet. Der duftede allerede af vilde svampe, oksekød og et væld af forskællige grønsager. 
Clara var ikke ligeglad med det computeren havde af filer, mange af dem var sikkert vigtige, og måske var computeren nødvendig at tænde hvis hovedparten af bunkerens funktioner skulle benyttes. Clara var specielt interesseret i hvad personen der havde ansvaret for forskningen, havde at sige om det der havde forgået her. Hun var dog ikke interesseret i hvordan Selena eller Evan havde planlagt at komme ind i Computeren. Hun regnede ikke med at et sted der havde den slags avanceret teknologi, var helt så let at bryde ind i som Selena gav udtryk for. Hvis Computeren var en AI, kunne den måske endda aktivt forhinde dem i at komme ind, når den ikke genkendte nogle af dem. Hun drøftede dog ikke dette med Selena, hun viste vel hvad hun talte om. 

Efter rekonstruktionen af liget, måtte Clara sætte sig. Hun registrerede svagt at Selena ændrede på nogle indstillinger. Hun måtte i første omgang få vejret igen. Det folk hurtigst døde af hvis de brugte for meget chakra var hypoxia, fordi de simpelthen ikke havde energi til at trække vejret. Det var viden som dette der gjorde chakra kontrol nemmere. 
"Rolig nu Selena." Sagde Hun. Selena havde i Claras øre nærmest lydt som i panik. 
"Jeg ved hvad jeg gør, tro mig manden er ikke smittefarlig, i hvert fald ikke mere smittefarlig end han var før. Denne teknik kan genskabe et gammelt lig, men den kan ikke skabe liv. Alle mikroorganismer på og i ham er døde, undtagen dem der allerede var i live før vi gik igang, det er derfor vi bruger hansker. Som lig er han selvfølgelig en biokemisk fare, men der går lidt før det er et problem, siden han som han er nu, kun har været død i få minutter. Når det er sagt så er det alligevel en god ide hvis du tager en maske over is skabet, man ved jo aldrig." Clara havde stadig brug for lige at sidde ned, men hun tog alligevel Selenas hånd og lod sig trække på benene. Clara var let og Selena var stærk så det var ikke et problem. 
"Du har ret, jeg kan ikke arbejde som jeg er nu, men jeg tager alligevel, vævs- og blod prøver inden vi går, jo friskere de er, jo bedre." Clara kig med forsigtige skridt hen til opduktionsbordet og sagde.
"Køre du ikke lige det bord herhen, jeg har stillet alle de ting frem vi skal bruge." Clara begyndte at tage nogle forskællige prøver fra liget. Hun tog to blodprøver, en prøve fra offerets hud, en lok af hans hår og en prøve fra mundhulen. Hun havde det allerede bedere da hun var færdig, og kunne stå nogenlunde.
"Gide du ligge de her over i køleskabet, så går vi tilbage og spiser. Husk at vaske hænder når du er færdig - Eller det behøver jeg måske ikke at sige?" Hun vaskede selv hænder og arme, selvom hun havde haft hansker på. Derefter disinficerede hun dem med en alkohol-gel. 

Allerede ude på gangen kunne man dufte den mad Phil havde lavet. Han havde helt sikkert lavet noget han kendte, sikkert en bøf af en art, for han var ikke så eventyrlig hvad angik sin madlavning. 
"Hvad mener du?" Spurte hun, men forstod så hvad hun mente. Hun rystede på hovedet over sin nye veninde. 
"Jeg tror aldrig at jeg bliver klog på dig, Selena. Det ene øjeblik hadede du Jack, så din Ulv... hvad var det nu han hed... måtte advare Phil om at holde ham på afstand. Det næste gør du tilnærmelser til ham. Du ved udmærket godt at du kan dele seng med ham hvis du vil, så hvordan er det en straf?"

Selena hjalp Clara med prøvernene og smielde til hende over hendes bemærkning over at minde hende om at vaske hænder og gik selv hen og vaskede dem på samme måde sprittede dem  grunddigt. Da de gik ned af gangen og Clara nævnde Bones lød hans stemme bag dem med en stor yndefuld tone som kun få.
”Clara det er det jeg elsker ved dig den eneste i flokken der endnu ikke har kaldt mig ræv og navnet var bones min snut” han gik imellem Clara og Selena og gik Selena til hoften og virkede stor mod Clara da Selena var omkring 180 lidt over da Clara forsatte med og snakke grinet Selena højt og begyndte snakke til Clara på rusisk for træne hendes sprog og for hører hendes modersmål  igen der gav hende en kort følelse af lykke.
”tror du det en straf for mig sukkertrold ville du blive sur hvis jeg siger jeg godt kan li og lege lidt med maden eller jeg måske spiller Jack’s spil forstår du jeg kan ikke straffe jack med tæsk men måske ved og spille på hans anden side uden han kan tilfreds stilles kan jeg straffe ham og der ud over kan han ikke tillade sig og voldtage mig jeg ville kunne dræbe ham under det  og ved han os jeg kan drille og pille alt jeg vil ved jack uden han for et gram det straf nok for mig at vide jack bliver straffet som den lille ardie hund han er” Selena grinet glad til Clara og mumlede på engelsk ”bjørnesprog snakdims så du var sur han blev over det”
Selena gik lidt i stilhed med Clara før de kom til bordet der var ved og blive dækket op Bones stod i mellem dem og kiggede på Jack med et stort smil mens Selena stod sensuelt i den store rustning og kløet ham bag øret Bones vidste udemærket hvad spillet var gået i gang med og gik langsomt hen og satte sig bag det der måtte være den Plads der var holdt til Clara og Selena. Selena kiggede på boret der var ved og blive dækket op og hendes stemme lød til Clara ”jeg vil gøre mig lidt i stand kan du finde noget råt kød til balder han vil elske dig for det” som svar lød en glad pippen og den store Raptor kom gående hen til dem mens han kiggede legesygt på Evan som en hundevalp kigger på dens ejere afventende på kødet han håbet der faldt af mens Selena var væk men balder ville ikke spise fra hånden af nogle så de måtte smide det hen til ham.

Selena gik hen til taskerne og fandt nogle stykker stof frem som så utrolig flotte ud hvis man kiggede men hvad det var kunne være svært og sige. Selena gik mod det ene af badeværlserne og tændte for vandet hun følte på det og det var behaligt varmt to hun tøjet af hun kiggede ned af kroppen den så ikke udhungeret pillerne hjalp og hun skulle bare spise normalt mad for holde hendes krop sund men hendes sjæl have brug for andre sjæle hun begyndte og lede og fandt sæbe shampo balsam body shampo alt sammen med tropiske dufte hun lugtede til det alt var ok. Hun begyndte og smører sig ind vaske håret og skyllet det hvor efter hun kom balsamen i og skyllede det ud hun stod nøgen og så ned af sig selv maven var ikke spilet ud og hun var mere end lykkelig over det. Blive så ren. Hun stod nøgen og nød vandet lidt hendes krop have ingen behåring da hun var i stand  til og styre det og fortræk uden hun trådte ud af badet og greb et håndklæde og tørde sig over kroppen og håret hun rodet lidt rundt og fandt noget parfyme til kvinder folkene her levede godt hun duftede til det en stærk duft af venilje med et strarf af hyleblomst med en dejlig sødme ramte hendes næsebord hun sprøjet nogle stink på halsen og på maven og vende sig om før hun begyndte og børste det halv tører hård  hårdet gik et godt stykke til det nederste af skulderne hendes bryster var en god hundfuld som hun stod der hun iførte sig hendes BH og trak i resten af undertøjet.

Før hun fiskede de fine klæder frem fra bænken det var en smuk Kimono i ren silke holdt i en skarp mørke blå farve med kirsebær blomster en skarp hvid bloms på flotte mørke rødbrune græne på rykken sad en due og kgigede og på fronten sad to Dumpapper med deres orange bryst med hovederne mod hinanden  farverne var skarpe indersiden var bekledt med en flot knaldrød farve og kanten på Kimonoen var med en flot smaradt grøn farve som kun fremhævede den blå farve. Selena’s grønne øjne skinnet næsten omkap med den smukke grønne farve på kimonoen Selena iførte sig den og bandt det flotte bund om maven kåben gik lige til føderne uden rører gulvet Selena børstet håret og lod hænge løst over skulderne før hun fandt noget make up frem og lage et simpel men flot lag uden overdrivelse da hun var færdig kiggede hun på sig selv i spejlet og smilede før hun gik tilbage til de andre noget tid var gået og duften af mad ramte hende lyden af talkerne der blev spist og snakket og selena gik iført hendes Kimono stille og lydløst mod rummet hun kunne se Jack og philip sad med rykken til hende hun gik frem i døren og kiggede lige på Clara der kunne se dirakte på hende i døren og smilede. Med en gammel ynde gik hun forbi Jack der sad yderst af de 2 ulve og strøg hans skudlerer med en finger kun for gå videre iført hendes Kimono som kun fremhævede hendes smukke former og yndefulde bevælser til fulde. Hun satte sig ved siden af Clara og kiggede på maden nogle løse ris flere grønsager stegt kogt og snittet og en støre steg gnidet med urter og sprødt stægt med noget sov til i form af det smeltede født fra stegen blandet med smør hun smilede til Philip ikke en ørn i et køkken men hellere ikke en idiot hun to noget op på talkernen og begyndte og spise med knive og gaflerne mens hun følte alles øjne gloet på hende Selv Evan men  var nok mere tanken om han kunne se igennem tøjet end et faktum. Som hun sad der var skønhed et begrab så jordnært at man ikke kunne forstille sig det.

Det fine ansigt og de grønne øjne som strålede fra et lettere bleget ansigt. Den smukke perfekt formet krop med tynd mave lidt brede hofter og en god størelse på brysterne sat på et par lange tynde smidig ben som nu var iført noget så smukt som denne japanske klæde form var et syn som folk ikke normalt så. Selena smilede til Clara som hun sad og kiggede med store øjne.
”noget galt snut følger du stirrer lidt på mig har jeg gjort noget galt” hun ventede på Clara’s svar før hun kiggede på Jack med et flirtende smil og drillende med en stemme som kunne smelte et hvert mande hjerte spurgte. "er jeg så virkelig så slem som du mente i ørkenden eller hvad Jack” Selena lægnet sig lidt frem så hun blottede lidt af halsen og dermed ville ulvene dufte hendes parfyme. Hun kiggede afventende mens hun kløet Bones bag øret som var kommet bag hende og balder lå og sov lidt væk fra dem da han var yderst træt.

Clara kiggede sig bagud over skulderen da bones dukkede op. Hun følte hans aura før hun så ham. Hun brød sig ikke om at blive listet op på, på den måde men hun sagde ikke noget til det.
"Jeg tror det var ment som en fornærmelse og ikke som opervation, Bones. Ulve og ræve er ikke så gode venner, ræven er fej og svag som du ved." Sagde Clara og tral på skuldene. Jeg tror heller ikke at Phil kaldte dig en ræv."
Clara slog også over i russisk, det var god træning, selvom det trak samtalen lidt ned på niveau. 
"Kan du ikke bare glemme det Selena? Han har sådan set ikke gjort noget galt ud over at være stor i kæften. Under alle omstændigheder så skal du ikke æde ham. Jeg ved godt at du skal begynde at spise, men hverken Phoenix eller jeg vil tillade det. Så er jeg ligeglad om du og Phoenix så var søstre, ingen Alpha vil tillade at deres flok bliver dræbt."
Clara fnisede. 
"Han bryder sig nok ikke om at blive holdt udenfor, hvem ved vi kunne jo ha talt om ham."

Duften af mad blev kun stærkere da døren gled til side ind til det store opholdsrum der stødte op til køkkenet, hvor døren stod open. Imens Selena gik i bad, begyndte Clara at hjælpe til i køkkenet. Hun lagde først den medicin væk som hun havde ville give Selena. Der var ikke brug for den siden hun havde kastet den alkohol op som hun havde drukket. Der var ikke så meget tilbage at lave i køkkenet siden Phil havde gjort det meste imens Selena og Clara havde arbejdet. Det lod til at Jack var faldet i søvn i sin køje, så Clara vækkede ham ikke. I stædet begyndte hun at dække bordet. Hun fant alt hvad hun skulle bruge i et skab, der lod til at vaske alting op automatisk, hvis bare man satte tingende på plads. Clara overvejede om stedet havde haft køkkenpersonale ansat, siden køkkenet lod til at være indrettet efter industrielle standarter. 
"Tror du virkelig vi har brug for så meget mad?" Spurte Clara da hun så størrelsen på den gryde som Phil havde sat over komfuret. Den kunne holde mindst 30 liter. 
"Har du set hvor maget Evan æder?" Svarede Phil imens han stak en grydeske i maden og smagte på den, for at se om den var blevet rigtig.
"Ja ok." Sagde Clara "Jeg har også på fornemmelsen at Selena æder mere end man skulle tro."
"Hvad mener du med det?" Spurte Phil forundret¨.
"Ikke noget." Sagde Clara hurtigt.
"Hør, hvad er der med hende Selena, der er hele tiden et eller andet i ikke vil fortælle." Spurte han. 
"Det er noget der ikke angår dig, Phil." Sagde Clara. Hun var lidt træt af at folk ofte glemte at der var ting hun ikke måtte tale om.

Clara følte sig en lille smugle underdressed da hun sad ved siden af Selena ti minutter senere. Men hun havde jo heller ikke gjort noget ud af sig selv, men sad i det tøj hun havde rejst i. Faktisk var Selena den eneste der havde klædt om til middag. Ingen af de nomadiske varulve skiftede tøj mere end nødventigt, til hverdag. Evan havde selv kun smidt frakken, hvilket bivirkede at man kunne se den underlige halvt mekaniske arm. Han havde øsed gigantiske mængder af mad over på sin tallerken og han var stille og roligt, med tvivlsom bordskik gået igang med at fortære det hele uden at sige noget. 
Både Phil og Jack havde stålsat ignoreret deres bestik når det kom det kødet, der stadig havde ben man kunne holde fast på. De brugte kun deres gaffel til grønsager og ris, og rørte overhovedet ikke deres kniv.
Bordet var ellers blevet pænt dækket med både dug, servietter, stearinlys og dæmpet baggrundsmusik fra rummet højtalere. En udefineret guitar spillede nogle bløde toner. Clara havde også fundet et vinskab da hun ledede efter service, men havde ikke taget en flaske. Hun havde i stedet låst det, og skubbet det ind bag et panel i køkkenet, så Selena ikke fandt det. I stedet havde hun blandet to kander saftevand med isterninger, som nu stod på bordet. 
Der blev ikke talt meget, Evan var helt helliget sin mad. Phil og Jack sendte små øjekast imod Selena, men sagde ikke noget og Clara anede ikke rigtigt hvad hun skulle sige til dette. Hvis der var noget hun havde lært så var det at man ikke talte om sit arbejde når man spiste, specielt ikke når det var en obduktion man havde lavet. Hun havde også brug for at få genopladet sin chakra, så hun spiste en stor mængde mad.

"Jeg spekulerede faktisk på hvorfor du har taget sådan en silkedragt med herop, den er ellers pæn men den slags fest tøj er da ikke så praktisk heroppe." Sagde Clara, da hun havde sunket den gaffelfuld hun havde i munden, hun drak en smugle fra sit glas og fortsatte, med at spise.
"Jeg vi gå med på at du ser godt ud skatter, men du har et tempremtet som... ja jeg ved ikk hvad." Sagde Jack da han blev talt til. Han nikkede til Selena, han havde talt med mad i munden. "Vi kan godt ligge det bag os men jeg vil ikke vækkes af dine kæledyr igen." Han lød mundter, uden at ænse nogen indignation om hvor hvidt bones var et kæledyr eller ej.

Selena smilede til Clara lige før døren åbnet med med et lettere trist tonelage lød det fra hende da Clara have taget det alt for alvorligt det med jack ”Clara jeg driller ham bare jeg kunne aldrig drømme om og skade dine mænd burde du vide Clara” Selena troet ikke Clara have taget det så bogstavligt da hun messt mændte tingende i en joke omkring det hun var ved og kører med jack. Da de sad og spiste levede Selena op til Clara’s Selena spiste første potin af maden med en fart der selv kunne få Evan til og blegne og anden med da hun kom til den tradje begyndte hun og tage den mere med ro dog brugte hun kniv og gaffel. Hun mærkede den afkavet stemning og Selena følte sig presset til og være den der startet med og snakke.
”det var et utrolig flot bord Clara du” Selena tøvede og kiggede på boret med de to ulve der spiste med ænderne og Evan der sad med hans arm blottet. Hun forsatte med og snakke dog med lidt mere rystene stemme som om Clara have påvirket hendes følelser.
”du fik det til og virke som da jeg var barn mener maden boret måden det dækket op på og saftevandet ikke mindst jeg troede aldrig jeg skulle smage det igen og ja i virker som en familie på en særlig måde så takker for må spise med”
Selena sad længe i tøjet og følte de sultende øjne og måske de lidt skamelig der kom fra Clara hun have ikke tænkt over omstendighederne men ville bare gøre det sig behaligt de skulle afligevel ikke op før om nogle dage Clara jack og og alle andre skulle være veludhivlet Selena skulle hakke systemet og liget skulle undersøges plus dette var et puste omrum ud over det sædvanlige som de skulle hversætte ingen andet de var her og ingen kunne finde dem her nede. Da Clara begyndte og snakke om Selena’s tøj var fest tøj smilede Selena stort til Clara mens hun drak af glasset en stor slurk som hun slugte og mærkede den forfriskende fornemelse af vandet i halsen smagen mindet hende om jordbær.
”Clara det er ikke fest tøj det er en gammel Kimono en gammel slags morgen kåbe og hverdags tøj i det gamle japan tager den på fordi vi skal være her nede længe det tager tid for dig komme til kræfter vi skal have lagt en plan når vi går ud det kan nemt tage flere dage hvis vi skal have alt klart og i mellem tiden gør det kun godt efter som ingen ander hvor vi er de ved vi er her men ikke hvor vi er derfor har vi en fordel når sikkerheds systemet kommer op vi kan have radio kontakt og blive ledt rundt på overfalden da jeg tror der mange kamera på overfalden”

Selena smilede til Jack og smilede glad mens en mild latter kom fra hende hun kiggede på de andre mens hun drillende begyndte og tale med en stemme der var tydelig for kvinder det kun var ment i sjov men som mænd aldrig fanget. ” syns du jeg har tempremeten Jack vil du så se mig når jeg har PMS for syns du Clara er slem er du kun ved og krasse i overfalden ved mig” hun drak noget af saften mens hun kiggede på Evan og lød med et skeptisk blik. ”hvornår bruger du det øje Evan du ved med og kunne se igennem hmm” hun sagde det kun efter som hun ville være sikker på Evan åd hende på samme måde da hun kom i tanke om noget slog Selena over i det rusiske til Clara så de 2 varulve på ingen måde have mulighed for forstå hende hun vidste ikke med Evan ”hvis Evan kan se med øjet tror du så han kan se jeg er gravid Clara og hvordan ville Jack og hans bror tage det hvis de fik det og vide for ikke at for glemme Evan”
Selena spiste den sidste bid på hendes talerken før hun smilede til de andre og rejste sig ”hvis i tager af boret laver jeg noget desert tror jeg kan lave noget rimelig hodigt som i ville kunne li” Selena stillede sig i det store køkken og begyndte og finde lidt forskelige maskiner frem hun kendte dem ud og ind men de fleste ville de andre aldrig have set. Hun gik ud i køler rummet og fandt hvad hun søgte hun. Hun grab tingende og gik ud i køkkenet uden og se de andre mens hun begyndte og blande tingende. Hun smed 2 pakker smør ned i en rør kedel og skrappet en smule venilje ud af en stang og smed det i lidt sukker og noget mel og slog to æg ud og tændte maskinen. Kort tid efter stoppede hun efter og have lavet en mild og sød mørdej hun rullede den ud og lage den i tærte formen hun have smurt mens maskinen kørte og helte nogle tøret kikærer i dem der var dej til 3 tærter. Der efter bagte hun dem lidt på forhånd mens hun rav masipan. Hun smed nogle æg i en skål med lidt sukker og pisket det og smed mere vinilje fra en ny stang i hun fandt dåsen med glaseret pærer og åbnet dem før hun tog de 3 forbagte tærte ud hun helte kikærterne ud og helte noget af lagen op i den skål med æg sukker og venilje og piskede det læt sammen før hun smed pærerne op i tærterne. Og blandet marsipanen sammen med ægmassen og piskede det let før hun helte det op i tærten og smed dem i oven. Hun gik ud og fandt noget forskeligt tilbehør som flødeskum på falske og en bøtte med fed creamrfrache på 38% hun dækkede bord og gik i hendes egne tanker før hun gik tilbage til køkkenet og fandt den store ekspraso maskine og helte kaffe på og begyndte og brykke nogle caffe latte med fed vinlje skum og satte dem på boret så de kunne smage dem. hun gik tilbage til tærtene og slukkede ovnen og greb to tærter og bar tilbage. Og dækkede det sidste af boret hvor efter hun kaldte højt ”prøv kom tror i ville kunne li dette” opskriften var hendes plagemors der have lavet dem og duften af nybagt pærer tærte begyndte og fylde hele rummet blandet med den dejlige duft fra latten. Selena så Jack komme sammen med Philih nu ventede hun bare på Clara og Evan som ville sætte sig håbet hun.
da Jack satte sig kiggede hun på ham og med en stemme lød det fra Selena.
”Jack vil du ikke omtale Bones med den respekt han fortjener han er en gammel skov ånd og ikke mit kæle dyr han følger mig af egen fri vilje og ville det ikke være for ham ville jeg ikke have vist dig en forsmag på en kvinde med temprerman han er gode venner med Phoenix og gør intet af ond vilje det sidste han ville drømme om er og ødelægge din dag men nogle gange er det bare nødvendigt så omtal ham som en af os” hun kløet bones lidt som svar kiggede på jack mens han snakkede til Jack.
”Selena har ret jeg er langt farligere end man tror men vold er typisk ikke min vej langt fra Jack du som jeg ved hvor ydmyende det er og blive kaldt en ræv jeg vil aldrig starte en kamp men jeg vil aldrig flygte fra en og aldrig lade Selena i stikken eller hendes venner og jeg er ældre end selena” han smilede til jack

"Det kan man aldrig vide." Mumlede Clara. Efter at have set hvad Selena kunne finde på, tvivlede hun ikke på at Selena ville æde Jack, hvis bare hun blev vred nok.

Clara tog en bid kød på sin gaffel og stak den i munden da Selena talte til hende. Hun tyggede og sank sin mad inden hun svarede. 
"Tak, det var nu ikke så meget, det hele lå parat i skabet. Det er jo ikke så ofte at man for lov at spise fint." De sidste ord rettede hun mod mændene, med et smil på læben. De kiggede alle tre på hende, irettesættelsen var ikke til at misforstå selvom ingen af dem ændrede deres måde at spise på. 
"Saftevanden var nu kun fordi jeg ikke kunne finde på andet. Jeg syns ikke der var nogen grund til kun at drikke vand til sådan en middag. Jeg læste dog bag på katonen at der er en del sukker i, men ud over det skulle det ikke være svært af fremstille noget lignende. Kan man ikke stadig få det hvis man leder?" Clara tog endnu en tår af saftevanden. Den havde en smag af noget hun ikke kunne genkende, blandet med nogle frugter hun kendte godt. Solbærene var ikke til at tage fejl af, men ellers var det umuligt at sige. Katonen havde ikke afsløret andet end kunstige smagstoffer og den havde ikke haft et billede. Det havde kun været en hvid indpakningen med NT-logoet uden på, ligesom alt det andet.
Clara blev en smugle befippet over de følelser Selena pludselig udviste over noget så ordinært som at spise middagsmad. 
"Jeg så dig ellers skubbe et helt vinskab ind bag et panel, Clara. Ikke fordi jeg ved meget om bordskik, men jeg ville da tro at en vin til maden ville være finere end saftevand." Lød det fra Evan, der ikke en gang så op fra sin mad, mens han talte.
Clara sendte Evan et rasende advarende blik, men Evan så det ikke, da han var op slugt af at spise sin mad.
"Siger du at der er et land et sted hvor folk går i morgenkåbe til hverdag, har man så også pyjamas på når man er til pæn middag og sover i deres regnfrakke og støvler? Den må du længere ud på landet med, men nu da jeg tænker over det, så kan vi dårligt komme længere ud på landet." Jack hentydede til det øde klippelandskab uden for. Clara havde nær glemt at de var ude midt i ingenting, mens de sad og spiste luksus middag. 
"Nu hvor vi er her, og vi er godt skjult, så planlægger jeg et få et godt kig på alt hvad dette sted har at tilbyde, jeg har på fornemmelsen at stedet kunne huse nogle svar for mig." Sagde Evan. "Eftersom vi bliver forfuldt ville det være direkte tåbeligt at etablere radiokontakt med nogle. Hvis de har nogen med bare den mindste smugle kendskab til teknik kan de nemt spore en radio sending. De jan måske ikke nå ned i kælderen her, men vi har ikke brug for at de venter på os deroppe. Vi har kun en vej ud, indtil videre." Evan tav igen og spiste videre på sin helt enorme mængde mad.
"Jeg håber ikke vi skal være her for længe, det bliver kedeligt i længden for os der ikke er brainiacs." Sagde Phil imellem to bidder. 

Evan så op på Selena, da hun beskyldte ham for at belure hende. 
"Du kan umuligt skjule mange våben under den kimono, Selena." Han lod somom han ikke forstod hvad hun talte om. "Desuden har jeg godtaget at du er rigeligt en trussel uden et våben uden våben, hvis dit overfald på Jack er nogen indikation. Derfor kan det ikke gøre så stor forskel om du så har en M16 gemt i din BH." Han vente endnu engang tilbage til sin mad. Clara begyndte at grine en smugle over det Evan havde sagt mens hun sad med nogle ris på sin gaffel.
Da Selena talte om sin graviditet på russisk i den tro at de andre ikke ville forstå det stivnede hun. Hun trak læberne tilbage i en advarende grimasse, imens hun sendte et nervøst øjekast mod Evan. Han talte trods alt ikke russisk så godt som hun gjorde, så hun håbede på at han ikke havde forstået det. Men Evan var stivnet, midt i en bevægelse. Phil der ikke havde forstået det russiske, men havde set Evan stivne, stirrede på Evan. 
"Hvornår havde du så tænkt dig at nævne at du er gravid." Sagde Evan. Ikke på russisk, men på godt gammeldags Engelsk, hans stemme var rolig, men også vagtsom. Han så på Selena. Han rettede sit hvide øje imod Selenas maveregion. Det var umuligt at afgøre om han kunne se noget eller ej. 
"Er du gravid?" Sagde Phil overrasket. "Det er da en lidt vigtig detalje syns du ikke?
"Ha!" Lød det fornøjet fra Jack der lod til at more sig over nyheden. "Hvem har gjort det?"
"Evan for helvede!" Sagde Clara. "Du behøvede ikke at råbe det ud til alle Selena har ret til..." Begyndte hun men blev afbrudt af Evan.
"...Ikke noget" Afsluttede Evan hendes sætning. "Du er muligvis bundet af din professions tavshed, det er jeg ikke. Måske hvis vi ikke havde været i denne situation, men det ville jeg godt have vist inden jeg tog dig med herud... Eller? Du viste det måske først imorges. Den lille dims jeg fandt i dit telt Selena, var vel ikke en graviditets test vel, det ting jeg lagde ind til Clara."
"Du..?" Clara var mundlam over hvor hurtigt Evan havde lagt to og to sammen. Nogengange blev man overvældet over hvor skarp hans hjerne var.

Da de var færdige med at spise begyndte Clara, Phil og Jack at tage af bordet. Evan gjorde ikke. 
"Skal du ikke hjælpe, Evan?" sagde Clara, hun virkede stadig irriteret over Evan.
"Nej, jeg har regnet at hvis vi er fire om det, så vil det gå langsommer end hvis i er tre, fordi vi vil gå i vejen for hinanden." Sagde Evan.
"Nå det mener du?!" Sagde Clara irriteret. "Så kan du få min plads." Hun lagde den bunke tallerkner hun havde samlet i Evans skød og satte sig ned. Evan trak på skuldrene og gik igang. Det var tydeligt at Clara var sur på Evan, lige nu.
Mens de spiste dessert, så Clara ikke på nogle af de andre, men så mut ned i sin kage der ellers var lækker. 
Jack henvente sig imod Selenas spørgsmål. 
"Altså jeg forstår ikke hvad du mener Selena." Sagde Han med munden fuld af kage. "Hvis man fortjener respekt for at være en oldgammel skovånd, der river folks telte ned. Hvad for man så for at være en hård arbejdene ulv der er forsvoret til at beskytte sin familie med sit liv? Ikke meget ser det ud til. Jeg har kaldt dig en rev én gang fordi du opførte dig som en." Han havde nu henvent sig til bones direkte. "Hvis du kan afholde dig fra at være skide irriterende Bones, så kommer det helt af sig selv." 

Selena smilede til Clara over til Clara og kiggede på de 2 varulve mænd der spiste over for dem deres dyrelig måde og spise på beroligede Selena en del. Da Clara snakkede om saftevandet kiggede Selena undersøgene på sit Glas den rødelig væske i galsset den mindet hende om en del af barndommen hun lod som om hun ikke hørte Evan men smilet afsløret hende voldsomt hun var ved og dø af grin over Clara’s forsøg på og gemme alkoholden fra hende. Selena syntes det var letter komisk som de sad der og hun kunne skæmtes Clars dræbende øjne der var rattet mod Evan. Selena spiste lidt mens hun lyttede til Jack og hans sakasme om Selena løg Selena rystede på hovedet over ham og spiste videre.
Selena nikkede til evan og begyndte og snakke.
”hvis vi bruger normale radioebølger ja men jeg tror at dette sted har et lukket unikt system som er svært og hakke det er den eneste måde de kunne tale mellem bunker anlægende jeg er sikker på det koblet til computeren som kører på et andet bølge længede og der med ikke muligt for normalt radio udstyr og spore der skal It til og jeg mener stedet er mega du så selv kortet det vil tage flere måneder med konstant gennemsøning og der kan være meget af værdig derfor forslår jeg vi laver rute planer og planlægger når jeg kommet ind i computeren kan vi få en del flere data og Clara kan bruge hendes Computer ordnligt til liget” Selena smilede til Phil og med en rolig stemme kom det fra hende.
”Syns ellers det rart med noget ro og fred ved der ikke meget og lave men vi kunne sagtens bruge noget hvile kunne du os du kunne se på vores våben og gøre dem i stand måske kan jeg hjælpe lidt til”

Da evan begyndte og svarer på Selena’s spøgersmål om at han beluret hende have Selena hævet hende glas og var beyndt og drikke men da evan begyndte og forklare flækkede hun sammen af grin over Evans svar.
hun spiste lidt mens hun talte til Clara om hendes tilsatnad. Da evan rejste sig og sagde det højt kiggede Selena forviret og forfærdet på ham. Hendes øjne kiggede fjenligt da hun opdaget hvor han kiggede og Selena sprang op og svaret Evan.
”er det måske nødvendigt nu Evan der lang tid til barnet kommer og der i over alle bjerge jeg have en opgave desuden” hun blev ikke færdig før Phil gloet på hende og åbnet munden og tvang Selena til og svarer ham for kunne komme videre med svaret. ”nej Phil jeg syns ikke det en vigtig detalje jeg ikke særlig langt inde og jeg andet det ikke før for nogle timer siden” da Jack udbrød et fornøjet grin over Selena var gravid kiggede Selena med nogle øjne på Jack som kunne få de fleste til og grummetær selv samme øjne en ulvemor ville bruge når man truet hendes avkom så Jack forstod alvoren af det.

da roen have sænket sig igen over det store skænderig og de sad og spiste igen kiggede Selena på de andre hun hørte hvad Jack sagde men svaret ham ikke da han henvende sig til bones Selena sad stille før hun kiggede på Clara med et alvorligt blik og rejste sig. Hun gik hen til hendes taske og søgte til hun fandt et billede og kom tilbage med det hun smed det foran jack. Billedet var et billede af Makuro dæmonernes nuhverne læder som var berygtet som en yderst stærk dæmon og som holde sig til i syden ved siden af ham stod hans forlovede frejer en ikke særlig kendt dæmon som overraskende lignget selena med 9 haler samme grønne øjne præcist samme ansigt bare end lidt mere sund i hudfarven ikke så bleg. Selena håbet at Jack kunne ligge 2 og 2 sammen før hun talte.
”faren er Makuro dæmonernes leder han er ikke selv klar over det i nu og ja Jack det er mig der freja det har sine grunde vi ikke oplyser mit virkelig navn som i nok har krav på og hører Clara kender dem allerade og ved hvem jeg er det nok på tide i os for det og vide men nyd jeres kaffe i mens tak” hun smilede til dem og begyndte.

”mit navn er Selena Tuhkan og jeg er født menneske oprindeligt jeg stammer fra det gamle russland før 3 verdenskrig” hun kiggede på Evan og jack og hans bror og forsatte. ”ja jeg er over 1800-1900 år gammel og født menneske mine forældere døde i en fly ulykke hvor efter min mors søster tog sig af mig og min søster Maria hun var gift med en Smed der lave Samurai sværd” hun rejste sig og gik ud efter hendes mellem sværd og trak det op klinken sang da den blev trukket ud fordi den skar luften over. Hun kiggede på Jack og Evan med et smil. ”jeg er langt farliger med mine sværd end med andet” hun grinet let og satte sig ved siden af Clara ” nogle år efter brød nogle mænd ind og fanget mig og min søster og brænde vores nye hjem ned vi blev ført til et hemmeligt anlæg der var ved og uvilke super soldater med Nano robotter og det lykkedes dem og knække koden vi blev sat ud på Misoner lige op til krigen men blev lagt i dvale før den startet” selena tøvede en tårer faldt ved mindet om flugten. ”jeg vågnet op 1800-1900 år efter på grund af en fejl og kæmpede mig ud hvor Kuuma og Diana redet mit liv” som selena forsatte foratle hun dem alle om hendes første møde med Makuro i skoven hvordan Kuuma og hans varulve partner have sluttet sig til dem op i en bjergene og Selena have fået en gift der gjorde hende sindsyg. Hvordan hendes Plage mor viste sig være en engel der have toturet Makuro og hvordan de var endt med og slås kun for Makuro have joderet hans Katana langt op i hjeret og ud af ryggen på Selena da Selena have forsvaret hendes plagemor. Hvordan hun var endt i helvede og lavet en handel med djævlen beskrev det mest uhyrlige hun have set med noget der lignet en slagne der flået rygraden ud på et barn for tvinge hende til og æde den før hun kom tilbage til jorden hvordan det var og forvandle sig fra menneske til Nano soldat før i tiden og smerterne om det. Hvordan hun efter være blivet forvandlet have mødt Phoenix i vegas og kæmpet med hende da zombierne kom og hvordan hun og bones have redet hendes liv undervej og Phonix have gengældt det flere gange. Hvordan hun var skræmt over se hende forsvinde under en masse zombier og hvordan hun var lykkelig over se hende igen da hun mødte hende igen.

hvordan hun ikke have vendet sig til den nye krop da hun dyrkede sex med Makuro første gang og der med ikke var klar over hun kunne styre hendes gravilitet. Hvordan Bones have stået inde for hende over for en engel der ville dræbe hende på grund af Amafront om Mom projektet der jagtede hende. Og mange andre detaljer og om hvorn hun have arbejdet i ørkenden og om hvordan hun have mødt hendes lille søster Maria som var leder for oprørne i syden der have troet Makuro have slået hende ihjel men som nu samarbejdet med ham. Og så videre og om hvordan hun nu var alene med Bones på grund af alt dette.

”jeg formoder i forstår jeg have mine grunde til og holde en del hemmeligt for jer da jeg var bange for i ville droppe mig Clara kan forklare jer om min fysiske tilstand og om jeg ikke har spist men har levet af de her” hun to nogle piller op og kiggede på Clara som tegn på Clara have en fuldmagt til og tale frit mellem disse mennesker ”jeg går ind og forsøger og arbejde på og hakke systemet mens i finder ud af hvad i vil det ok i ikke ønsker mig mere og jeg kan godt forlade gruppen det op til jer men snak om det om i stoler nok til og give mig en mulighed til en chance til” Selena rejste sig og gik hen til kontrol rummet og begyndte og arbejde for hakke systemet mens hun afventede hvad de andre besluttede sig for.

Evan så på Selena, da hun nævnte normale radiobølger. 
"Jeg tvivler ikke på at man har fundet andre metoder at sende beskeder på før krigen. Men de metoder eksistere ikke længere. Radiobølger, er og bliver radiobølger. Det er sandt nok at man kan kode dem, man kan forskyde dem, man kan vælge både meget høje og meget lave radiobølger for at fjenden får svært ved at opfange dem, men det er nu engang langt fra skudsikre metoder. Jeg vil ikke afvise at Nova Technica har haft en form for kommunikation vi ikke kender til. Kvante mekaniske sendere eller noget i den retning. Men selv hvis de har, så er den teknologi nu engang tabt for omverden, så vi kan ikke tale med nogen. Stedet her har et internt kommunikations vej, men det forgår via kabler. Vi kan ikke bruge dem før vi får tændt computeren, men der er ikke nogle i de andre bunkere, de blev forladt for mange år siden. Teknologi og viden går tabt lige så let som det opdages, det er der for jeg er her, for at finde tabt teknologi. Jeg er her altså som en form for teknologisk arkæolog." Evan afsluttede, og vendte tilbage til sin mad.

"Nu er det ikke fordi jeg vil være uenig med dig igen Selena, men jeg tror nu godt der kan blive kedeligt hernede. Her er jo ingen ting at lave, med mindre man er et egghead." Sagde Jack lidt tvært, mens han åd. "Jeg kan squ få ro og fred når jeg bliver gammel." 
"Ja noget forbyde at du skulle finde på at udvide din horisont, Jack." Sagde Clara, grinene. "Du kan jo altid styrketræne som du plejer, her er jo massere af plads." Jack svarede ikke men sendte Clara et irriteret øjekast. 

Evan rettede sit blik op på Selenas ansigt, efter at han havde set direkte igennem hendes tøj, maveskind og kød. Hans ansigts udtryk afslørede ophøjet ligegyldighed over hendes udbrud. Som om det egentlig ikke bekymrede ham det fjerneste, hvad Selena mente om det. 
"Jeg kan ikke få øje på embryo'en hvilket betyder at den endnu er for lille til at have nogen betydning for denne mission, hvis altså din graviditet tager så lang tid, eller er længere end et menneskes." Sagde Evan. "De hormonelle imbalance som muligvis allrede er trådt i kraft, vil jeg lade dig selv om at holde i skak. Clara kan sikkert hjælpe på det punkt." Phil sagde ikke noget han lod, ligsom Evan, til at være tilfreds hvis det var så tidligt i graviditeten. 
"Far'en er dæmonernes leder?" Sagde Jack. "Efter hvad jeg ved om ham så er han vist ikke den faderlige type. Hvis du vil have min mening så lad være med at fortælle ham det. Hvem er Freja, hende har jeg ikke hørt om?" Alle andre ved bordet så på Selena, ingen af dem lod til at vide hvem Freja var.

Da Selena var færdig med at fortælle var der stille omkring bordet. Evan lod til at have slugt hvert et ord, mens både Phil og Jack lod til at overveje om de over hovedet skulle tro på den historie. Det var heller ikke alt der var lige forståeligt.
"Jeg er ikke sikker på hvordan vi skulle have droppet dig Selena. Jeg kunne ha nægtet at tage dig med i første omgang, men hvad du vil gøre med dit liv, men hvorfor skulle jeg det. Dit barn er dit ansvar ikke sandt." Evan rakte hånden ud og tog pillen for at se nøjere på den. 
"Hvor mange af disse piller har du?" Spurte han "Og hvor ofte tager du dem?"
De rejste sig allesammen fra bordet, Phil begyndte at bære tallerkener ud. Jack smed sig på en sofa. 
"Jeg vil læse resultatet af din blodprøve Selena, den kan måske indeholde noget vigtigt, og nu har jeg tiden." Hun gik ud og satte sig ved et bord mens hun fandt forskelligt grej fra sin taske, samt sin telefon, som hun begynde at læse på, efter som hun allerede havde sat chippen fra blodtesten i tidligere. Phil Serverede hende en kop te fra en dispenser og hun takkede ham kort uden at se op.
"Jeg går med dig Selena." Sagde Evan. "Jeg er måske ikke nogen hacker men jeg tror alligevel at jeg kan være til hjælp." Evan fulgte med hende til kontrolrummet. 

Alting herinde var slukket og mørkt. Her var både skærme, hologram-kupler, tastaturer og forskællige computerkasser med utallige ledninger. Alle kontrolpaneler var placeret i en halvcirkel hvor der var plads til at fem personer kunne sidde og arbejde samtidig. 
Evan gik over imod en skab hvor der var skrevet: 



På skabet var der også klistret to gule faresymboler. Et med et pictogram af en mand, hvor lynet slog ned i ham, og et der forstillede en computer hvor skærmen var flækket og røg steg op fra den. De advarede tydeligvis imod stærk strøm og at dette skab kunne ødelægge computerene.
Skabet havde en hængelås på, som Evan uden videre hev af med sin højre arm som om den var lavet af pap. Den tekniske del, hvordan man rent faktisk tændte maskinen var den del Evan kunne finde ud af.
Han åbnede skabet og fandet en lang række kontakter. På skabslågens inderside fandt han et meget avanceret diagram der forklarede de forskællige kontakters formål, hvis man ellers forstod dem. 
Evan studerede diagrammet i flere minutter inden han gjorde noget. Så begyndte han at flippe nogle af kontakterne. Nogle af dem skulle op, nogle ned, nogle skulle drejes. Efter 11 kontakter tog han fat om den kontakt der sad øverst i venstre hjørne, den var malet rød, tøvede et øjeblik, hvorefter han flippede den opad. 
Nu hørtes en summen, som om noget vågnede omkring dem. Fire-fem skærme begyndte at flimre og vise lange rækker af tekst, med en turkisblå farve på sort baggrund. En masse forskælligt farvede dioder begynde at lyse eller blinke rundt om i lokalet og køle elementer begynde at snurre og summe. Computeren var vågnet.

Selena kiggede Jack med vrede mange dumme ting have Jack sagt men at nævne Makuro som en ond person var mere end dumt Selena Slog i boret så det flækkede i overfladen og med en vred stemme brølet hun af Jack alt hvad hun kunne ”Jack du ander intet om ham godt være han slog mig ihjel men han var også den eneste der faktisk var der da jeg skulle have hjælp” Selena’s øjne lynet med så vredt et blik at ingen der have deres liv kært ville sige hende i mod. En pluslig stemme bagfra kom ”SELENA” bones rejste sig og Selena’s blik blev mildere mens hun kiggede på de andre. ”freja er mit dæk navn” da Selena var færdig kiggede hun På Evan jack og phil. Selena’s ansigt var viste hun var utrolig træt. Da Evan to pillerne og spurgte ind til dem smilede hun og med en opgivene stemme.
”det forskeligt det varier men har brug for flere og flere efter som har brug for mere engergi og har taget 3 gange i dag”
elena gik hen til en af computeren og satte sig i stolen. Den store sommen var lettere iriterene mens hun begyndte og læse teksten på skærmen. Hun fandt tastaturet frem sammen med en mus. Hendes fingere kørte over skærmen og skærmen ændre sig fra tekst til kilde kode selena begyndte og læse højt.
”001000001111101110111110000001010101011000010001111010110101101110111110110101010101”
Selena kiggede over på Evan og spurgte med et spøgerne udtryk i stemmen.
”hvad er det for noget det her koden er meget mærkelig” hun peget på den kode hun have læst op så Evan ikke var i tivel. Efter noget tid strøg hendes finger over skærmen og billedet ændret fra koden til en skærm. Hun trykkede flere steder og flere beskeder kom op og med stor fart fløj trykkede fingerne over tastaturet og billedet flimret lidt. Hun trykkede på control + ALT og F og en liste over flere komandoer som ikke normalt var tilgengelig. ”Evan” hun stoppede op og kigge på skærmen der lyste op med stor tekst der blinkede.

[all comand acept] Selena have sidet omkring 4 timer før denne kommandog kom frem Selena trykkede og computeren gik ud og alt blev mørkt i rummet der gik flere Minutter før skærmenene tændte igen og alle skærmende tændte denne gang flere skærme var med kamera uden for plus flere dele af vægene begyndte og blinke med kort hvor på pletter bevæget sig uden for. Selena trykkede på knappen med Maps og med en bejestret stemme. ”Evan se her” hun peget på et kort der viste deres bunker med 3 røde streger som viste gange der var forbundet til 2 af samme type anlæg og som vidste en lang tundel ind til det store komplex dog var gangen meget lang og ville tage flere timer og gå igennem der ud over var der flere oplyste dele af dette komplex de var i neden under dem lå der noget andet Selena trykkede på en knap og et kamera tændtes der et langt mere hjemmeligt sted med fjernsyn DvD’er og sofaer var udner neden dette sted var når man var på vagt det neden under var når de have fri Selena smilede til Evan mens hun trykkede det var et kæmpe anlæg under dem der gav mulighed for alle kunne få eget værlse med store senge og andre måder og muligheden for slappe af der ud over var der et mere hjemmeligt køkken og 3 køler rum mere Selena kiggede på Evan igen. ”hvad fanden er det for nogle der byggede disse bunker”

alt i mens Selena og Evan arbejdet stod bones og kiggede på Clara arbejde hans stemme lød tænksom.
”er der noget og sige noget alvorligt Clara” han kiggede nærvøst på boret med ravnerne over Selenas raserig udbrud og kiggede på Jack med tænksom blik før han kiggede på clara igen

Clara blev ikke forskrækket over Selenas udbrud, men hun lukkede øjnene og krummede tæer. Hun viste at Jack ikke havde ment noget ondt eller hånligt, men han havde ikke lært noget af Selenas eksplosive natur, ved hendes tidligere udbrud. Ingen sagde noget ud over bones der kaldte Selena til ro. 
Rævnen i bordet lyste pludseligt op med et turkis skær og forsvandt sammen med den enorme rævne Selena havde lavet. 
"Wow." lød det overrasket fra Clara der var lige ved at falde bagover i sin stol. "Hvad helvede var det?"
"Jeg gætter på at det er gammel teknologi vi ikke kender til. Firmaet her lavede nogle helt fantastiske ting der er gået i glemmebogen, da firmaet faldt. Det er det jeg mener når jeg siger at en masse teknologi er gået tabt." Sagde Evan. Det var tydeligt at han aldrig havde set noget lignende. 
"Det jeg mente var..." Sagde Evan og drejede den blå pille mellem fingrende, det var tydeligt at han scannede den. "Om du har nok til at holde dig selv i live, jeg planlagde dette til at være en længere ekspedition. så du har brug for mindst 60 piller for at kunne holde til minimumlængen af denne tur. Disse piller indeholder chakra og er derfor ikke noget jeg kan fremstille, selv hvis jeg havde remedgerne og opskriften." 
Clara kiggede forundret på Evan. Der var ægte bekymring at spore i hans stemme. Som når han var urolig på, Phoenix eller hendes egne vegne, eller endnu oftere, når det handlede om et af hans opfindelser eller projekter. Handlede dette om missionen eller handlede det om Selena? Clara kunne umuligt afgøre det.

Inde i computer rummet gik Evan nu rundt, bagerst i lokalet og åbnede de andre computer skabe. Her og der tændte eller slukkede han på en kontakt. En gang imellem jousterede han på en konsol. Og en gang imellem slukkede udskiftede han et stykke elektronik der var gået i stykker af tidens tand. Det var åbenbart ikke alt der kunne reparere sig selv. 
"Koden kan være mere end 100 år gammel, det er muligvis derfor. Jeg tror også at denne computer er mere avanceret end man skulle tro. Den har komponenter jeg aldrig har set før." Sagde han.


Evan gik hen til skærmen som Selena pegede på.
"Fantastisk." Sagde Evan. Han var betaget af det han så. "Så skal vi bare finde det sted, hvor gangen løber over imod de andre. Der står også et der er mere kompleks end vi troede. Men jeg har været helt nede i bunden af gangen. Der var ikke nogen gang der førte videre. Det lader til at der burde være en elevator et sted, men der var ikke noget. Mon den er skjult et sted?" 
Evan rakte ud med sin pegefinger og skulle til at trykke på en tast for at finde ud af mere, men så snart hans finger strejfede tasten skete der noget. 
Alle skærme i rummet sprang til live og vise det samme drejende NT-logo som de havde set før. Samtidig ændrede lyset sig herinde og badede det dunkle forfaldne bunker kontrolrum, i et hvidt og lyseblåt lys der fik alt til at se mere strømlignet og nyt ud. En kølig melodisk og upersonlig stemme bag dem sagde.
"Project Brine, sikkerheds niveau C - Godkendt." 
Evan snurrede lynhurtigt rundt for at se hvem der havde talt. De kunne se hovedet og skuldrene på en kvinde skikkelse, der så ud som om hun var dannet af lyseblå streger der hang midt i luften over en hologramkugle. 
"Mit navn er Logis. Jeg er en service AI her i... Information mangler..." Billedet af kvinden flimrede og vendte tilbage som før, men Logis sagde ikke mere. 
"Project Brine?" Mumlede Evan uforstående. Hvordan havde denne computer kunne identificere Evan? Brine var jo hans efternavn.

Clara havde sat sig ved et bord for sig selv uden for køkkenet for bedre at kunne arbejde. Hun scrollede ned igennem den infomation hun havde på skermen og skrev det vigtigste ned på et stykke papir ved siden af sig. Hun tog en slurk af den te, Phil havde serverede for hende. Den var mørkegrøn og var brygget på noget hun ikke viste hvad var. Det smagte en smugle for bittert for hendes smag, så hun havde puttet to teskefulde syntetisk honning i.
At bones stod ved siden af hende og talte gav hende et chock fordi hun var koncentreret og Bones var stille. 
"Det er svært at sige med sikkerhed. Disse målinger er meget underlige." Sagde Clara. Hun så ud som om hun havde hovedpine, hvilket hun også havde, men hun havde ikke rigtig selv opdaget det. 
"Denne test er overfladigsk men der er rigtig mange infomationer at hente fra en persons blod. Selena er håbløst fejlernæret, altså mere end jeg først troede. Hun er ikke så langt henne så der er ikke så meget at sige om hvordan det går, men hendes hormon balance er fuldstendig slået i smadder, altså mere end ved en normal graviditet. Jeg vil syntezere et vitamintilskud som jeg vil give hende, men det er ikke nok. Hun er nødt til at få noget mad, som i..." Hun sank en klump "... som i sjæle."

Selena rodet med tasterne mens hun kiggede på alle Daterne hun kiggede på Evan’s som nærmede sig med hans finger. De grønne øjne spilede voldsomt op da det store NT-Logo kom frem på skærmen og Selena stiret på Evan med vrede øjne. ”hvad fanden har du lavet Eva....:” Selena drejet med Evan og kiggede på Hologrammet hun strøg til siden men opdaget hun ikke have nogen våben på sig. Hun stiret på kvinden der begyndte og tale og studeret hendes læber mens hun ikke kunne lade hver med og små grine. Det var en primitiv form at præsentere ens AI på men utrolig efiktiv for mange personer. Da kvinden begyndte og flimere spilede Selena øjne op med frygt og drejet rundt Skærmene med NT-Logo’et blinkede svagt rødt og Selena begyndte med en række Komandoer som [gem data].... [låk backup]...[scan for virus] og mange andre Komandoer dette var et selvmords angreb og Selena arbejdet mod tiden hun trykkede hurtiger end de fleste kunne og åndet lettet op efter omkring 45 sekunder hvor sveden faldt af hende da den dejligste meling kom frem på skærmen [redning fuldført backup Data redet til senere brug] selena drejet om og kiggede på Evan med vrede øjne mens hun greb fadt i armen på ham mens hun undersøgte den og hendes stemme lød mere rasende over Evans dumhed.
”hva fanden laver du evan” hendes øjne lynet mens hun forsatte.
”hvad er du Evan jeg skal vide det nu din fingere har til syneladene en adgangs kode i sig som tændte systemet til Ai’en men der var også koblet en selvmords virus til ved næste aktivering du aktiveret den inden jeg overhovedet have tjekket om den var der” Selena slap hans hånd mens hun faldt tilbage opgivene med hovedet i hænderne og nærmest vrissede over det der lige var sket.
”det lykkedes mig og rede hovede delen af Ai’en og jeg kan måske få den op og kører igen men langt fra sikkert” det ville være tydelig for Evan at Selena’s historie om hendes baggrund blev mere og mere sand hun var ikke kun en lille forsvarsløs dæmon kvinde hun have været en dræber maskine på mange områder der var skabt til og hakke skaffe oplysninger uden og blive opdaget.

Bones kiggede på Clara og med et spøgerne blik kom det fra ham med en rolig stemme.
”der ingen andre måder og indtage sjæle på mener Selena kan indtage dem som andre dæmoner før hun bliver tvunget til og indtage dem via Seksuele handlinger så kan måske få hende til og tage sjælen fra en via kamp ville hun have nememre ved” Bones så foruroligt før han gik hen og rodet i tasken og fandt en gammel bog han tog den med halen og lage den foran Clara mens han med et berøvent blik kiggede på hende og med en frygtsom stemme begyndte og snakke.
”dette er Bogen om Amafront og hvad han rummer og hvad han er skabt af og vilken blodros vi risikere og slippe løs hvis selena spiser Sjæle for ofte forstår du jo mere hun mister af sig selv jo nememre vil han kunne komme igennem til hende” bogen var svøbt ind i et rødligt stof der var hårdt man ikke kunne finde ud af hvad var og Bones forventet Clara læste op på den det ville give hende en forstålse hvad Selena slåse med den Sindsyge Dæmon var en 2 anden person fanget i selena’s krop som var så uhyrlig ingen kunne forstille sig dens blodros.
det var tydeligt bones overvejet at pusse Selena på Claras forfølger det ville give Selena overdravet meget næring men også give et blodbad som Clara aldrig ville kunne stå inden for

Evan havde ikke forventet at computeren ville forsøge at begå selvmord. Den havde genkendt ham i samme øjeblik han havde rørt ved tasten på det tastatur Selena sad ved. Havde maskinen vist at Evan var i rummet, men ventet til Evan begyndte at bruge computeren aktivt? Hvorfor havde den budt ham velkommen, og derefter forsøgt at forhindre ham i at få adgang. Evan havde kun en forklaring.
"Jeg gjorde ikke noget." Sagde Evan roligt, men en smugle indigneret. "Jeg nåede ikke engang at trykke på tasten, jeg rørte den bare. Jeg har ikke nogen Elektrograft installeret, da jeg ikke normalt arbejder med computere." Evan rettede sig op og så på det sted hvor Logis havde vist sig.
"Jeg ved ikke om jeg fortalte dig det, da vi mødtes før vi tog herud, men mit efternavn er Brine. Logis refererede til et Project Brine. Det vil sige enten refererede hun til noget jeg er associeret med, eller også talte hun om min far. Har jeg fortalt dig at min far arbejdede for Nova-Technica inden det gik under, kort efter at jeg blev født?" Spurte han som om det egentlig ikke var vigtigt, men bare en spøjs lille detalje. 
"Jeg vil vide hvad Project Brine er, hvis min far arbejdede på det, og var vigtigt nok til at projektet skulle opkaldes efter ham, så vil jeg vide hvad det var."
"Jeg ved ikke om du kan afinstallere Logis, men jeg tvivler. Hvis du kan så gør det for så behøver vi ikke at have hende til at kigge over skulderen på os. Problemet er at hvis denne computer er en avanceret AI, så nytter det ikke meget at hacke. Jeg ved måske ikke så meget om almindelig computer teknologi, men jeg ved noget om hjernen. Måske er det nemmere at overbevise hende om at stedet ikke er funktionelt længere, og at hun vil være bedre tjent med at udlevere sine hemmeligheder til os. Hvis du kommer til at tale med hende igen, så lad mig føre ordet. Du har en overnaturlig indflydelse på menneskelige væsner, via deres limbiske system, men en AI respektere kun sten hårde facts, og lige fremme argumenter. Nogle AI's fra fortiden, blev installeret med menneskelige følelser, hvilket kun gav problemer. Især dem der blev lavet til at føle ambition eller kærlighed."
Evan satte sig på en stol med armene over kors. Han lod til at være indstillet på at vente så længe det var nødvendigt.
 
"Jeg ved det." Sagde Clara til Bones. Hun kiggede stadig på skærmen og ikke på ulven ved siden af hende.
"Hun har en stærkt accelereret forbrænding, jeg gætter på at dæmonen i hende tager hendes næring, foruden hendes barn. Jeg kan ikke engang acceptere at hun spiser et menneske, men jeg er tvunget til at fortælle hende hvad der er nødvendigt  for at hun kan gennemføre denne graviditet." Clara sukkede og drak resten af sin te. Den var blevet en smugle kold, og den sidste sjat smagte bittert og koncentreret, hvilket fik hende til at vrænge ansigt.
"Jeg er på nippet til at forslå at bruge straffe fanger, der alligevel skal henrettes. Problemet er at de eneste der har et stort nok fængsel, er Amigos. Man kan ikke regne med at de fanger som Amigos har er nogen der fortjener det." Hun holdt en kort pause. " Du må ikke sige til Evan at jeg har nævnt muligheden af at slå en handel af med Amigos, jeg tør ikke tænke på hvad han ville sige til det, eller hvad han gør hvis han høre det, sandt at sige kan jeg heller ikke lide det."
Clara tog forundret den bog som Bones rakte frem mod hende, der var en del ulvesavl på men Clara var ligeglad. Hun bladrede igennem den røde bog, igen ude at se på Bones.
"Der er meget her." Sagde hun, hun lød en smugle håbefuld. "Nu er jeg ikke dæmonolog, men måske er der en måde at suspendere Amafont på, holde ham på et minimum så han ikke går forud for babyen, og ikke behøver så meget mad. Vi bliver nødt til at finde nogle der ved noget om dæmoner, altså virkelig er eksperter. Kender du og Selena sådan en person?"

Clara lod bogen ligge åben på side 132, Amafont's svagheder. Hun kiggede for første gang ordentligt på Bones, hun så at han var meget ulig en varulv, på et ganske almindeligt plan. Både hans ansigts træk, kropsholdning og personlighed. 

//Sorry hvis det blev kort, og undskyld ventetiden, har haft en stresset weekend//

Bones kiggede med frygt på Clara da hun nævende The Amigos de blå øjne kiggede undersøgende på Clara og hans stemme lød mere end nærvøs ”fortalte Selena aldrig hendes efter navn” Bones kiggede mod Jack og hans bror som muligvis hørte med. Da Clara tydeligvis ikke viste tegn på og kende til hans spøgersmål kom det fra ham. ”hendes søster er Maria Tuhkan leder for frihedskæmperne i syden dem der har holdt The amigos i skak før vi nogen sinde kom dig ned Maria kom der ned ved et tilfælde hun forklarer mig hele hendes historie en gang” hvis Jack og phil hørte hvem søsteren var ville de mere end falde ned af stolene. Marai var berygtet over det meste af verden hun have ikke en stor hær men hun var i stand til og kunne gøre støre skade end de fleste på The Amigos samlede forsvar Vegas hær have aldrig kunne Klara fremrygtningen uden stærk hjælp Fra oprørne nede i syden. De blå øjne så på Clara med et udtryk der sagde alt Hvis Clara ønskede beholde hendes hoved og ikke lade Selena flippe fuldstendig ud skulle hun ikke forslå hverken dette for Evan men slet ikke for Selena. Bones lage sig ned mens et tænksom ”hmmmm” kom fra ham da Clara spurgte om de kendte nogle der vidste noget som helst om dæmoner hvor efter han rystede opgivende på hovedet og kiggede på Clara han rømmede sig før han begyndte og snakke med en mild stemme.
”der findes to former for Dæmoner dem du kender Clara vi kalder dem stabile da de har overlevet her og så findes der dem som Amafront dem kalder vi ustabile ser du ustabile dæmoner bliver ikke født de bliver skabt når religiøse ritualer bliver udført kan du åbne porte til underverden som kan give kæmpe styrke problemet er de opfører sig som om de er i underverden og derfor kan de ikke skaffe nok næring derfor har de brug for en hvert de kan sove i når de lever i denne verden skal vi finde nogle der ved noget om denne form for Dæmoner bliver vi nød til og finde en præst” det sidste fik bones til log kigge med fortivlet øjne. han kiggede på Clara og spurgte så. ”vil du være i stand til og kunne lave bedere undersøgelse i her end fra blodprøven mener jo bedere udstyr jo flere tal og jo mere har du og arbejde med” han smilede til Clara mens han følte hun undersøgte ham og studeret hans udsende og kom med en nyskerig stemme med stor mængde ironi lød det fra ham ”er jeg nu os ved og blive syg eller undersøger du bare mig for første gang” han små grinte lidt.

Selena kiggede på Evan da han begyndte og forklare men lyttede mens hun vendte om og kiggede men da Evan beyngtede og forklare hans efter navn vende hun sig om og resjte sig og vappede ham en lusing hun kiggede surt på ham og begyndte og forklare. ”vi må have Clara til og undersøge den krop jeg ved en del og måske er der ikke chip i dig men alt det kræver er en scanner og en måde og få dit kødvæv til og vokse på særlige måder der danner en streg kode” hun kiggede på Evan og forsatte dog mindre oprørt og begyndte og forklare ”Evan hun slettede ikke sig selv det var ikke en grund programering der skete det var tilføret senere derfor vil jeg scanne hele systemet og prøve genskabe den AI jeg ved selv en del om dem og hvem end der var her før os vidste de at du vil forsøge og opsøge det og satte noget i gang” skærmen begyndte og lyse lidt med noget tekst Selena vende sig om og kiggede på meddelensen [filer sikret] hun begyndte og kigge igennem og formindsket et vindue før hun åbnet en mappe der hed historie og åbnet munden.
10.000.000 komandoer var sket på under 3 minutter siden computeren sidst var tændt dette tydet på en avanceret ændring i programmerne ikke en opdatering men en ændring hun kiggede på Evan og rystede på hovedet. ”ved du hva det betyder Evan nogle har installeret den Virus da AI var i god tro da du aktiveret det skjulte program der startet selvmordet nogle her vil ikke have du finder ud af hvad din far arbejdet med” de grønne øjne kiggede på Evan og hun åndet langsomt ud før hun talte igen.
”Evan vi kan ikke rør mere ved systemet nu da det vil kunne risikerer og lukke ned Clara har brug for programmet til og undersøge liget og vi skal først have lavet en back up af kortene før jeg vil noget det vil tage nogle dage vi bliver nød til og være her jeg syntes du skal forklare Phil og Jack det da du måske bedere kan forklare dem om alvoren end jeg kan de virker til og ikke tro på mig efter min livshistorie” Selena rejste sig og gik ud fra Kontrol rummet og kigget på bones og Clara

Clara smækkede irriteret bogen hun sad med, i med et brag. "Ved du hvad Bones. Jeg er godt klar over hvad der skal til her, men nogle gange bliver man nødt til at vælge hvad der er vigtigst. Jeg kan heller ikke lide Amigos, men hvis hundredevis af væsner skal dø fordi Selena ikke kunne finde ud af at bruge sin naturlige prævention, så kan det jo lige så godt være nogle der har gjort sig godt og grundigt fortjent til det. Jeg bryder mig endnu mindre om situationen end du gør, så klap lige hesten med det der." Hun lød både irriteret og stresset. Clara satte sig med hagen hvilende i hænderne og albuerne på bordpladen, og talte videre. 
"Jeg vil heller lave en aftale med nogle jeg ikke kan lide, hvis det kan redde både Selenas, hendes barns og 100 uskyldiges liv. Det rager mig ærligtalt en bønne, hvad Selenas søster måtte mene om noget som helst, så vidt jeg har forstået så er hun meget langt væk, og har sine egne problemer." Clara tog en dyb skælvende indånding. Hun var træt, havde hovedpine som hun nu, til forskæld fra før, var meget bevist om. 
"Jeg sagde at vi skulle finde nogen der ved noget om noget. Hvis du vil finde en præst skal du være velkommen, men hvis jeg har brug for en der råber rablende nonsens i hovedet på mig, mens han tæsker mig med en gammel bog, så tvangsfodre jeg en eller anden med en spandfuld Moonbrew og stikker et mølædt leksikon i hænderne på ham. Men da det ikke lyder særlig rart, så må vi ty til en dæmonolog eller sådan noget, der må findes én." Clara skulede til Bones. Hun havde lydt lidt mere end bare interesseret. Hun rakte ned i sin taske, hvor hun fandt en pose af blødt skind. Hun trak et enkelt langt tyndt blad, fra en plante, op og stoppede det i munden, og tyggede på det imens hun skar ansigt over den bitre smag.

Evans eneste reaktion på Selenas lussing var at dreje hovedet en lille smugle for at følge slaget. En rød plamage begynde at tone frem på hans ene kind.
"Du lader til at være typen der for afløb ved hjælp af unødvendig vold - Interessant." Han talte som om Selenas lussing ikke havde været andet end et sjovt lille eksperiment. Som om Selena var et form for forsøgsdyr han opserverede. 
"Hvem skulle dog ville forhindre mig i det? Jeg var et år gammel da Nova Technica forsvandt. Desuden kan jeg ikke have en stregkode eller en chip i hånden. Jeg brugte min ventre hånd til at røre tasten og den arm er ganske ordinær. Der er selvfølgelig andre måder hun kunne havde vist at det var mig på, og først reagerede når jeg forsøgte at bruge computeren." Sagde Evan. Da han jo ikke viste at han var Cloman, kunne han ikke forstille sig at hans venstre arm havde noget indbygget. 
"Jeg bør forlade lokalet, under alle omstændigheder hvis du skal kunne arbejde sikkert. Fortæl mig hvor meget plads du skal bruge, så bygger jeg et eksternt hard drive der kan indeholde backup filerne. Hvad angår Phil og Jack, så bare fortæl dem at de ikke skal røre ved computeren. Jeg tvivler faktisk på at Jack kan stave til computer, og da slet ikke bruge en, så de skal nok holde sig væk." Evan rejste sig fra den stol han sad i og gik hen imod døren. Computeren løb jo ingen steder. På vejen tilbage til rummet hvor de andre var sagde Evan.
"Grunden til at Jack og Phil ikke tror på dig er fordi din historie på mange måder lyder som et opdigtet eventyr, men jeg tror nu på dig alligevel. Jeg kan ikke forstille mig at du kunne digte den slags på stedet og jeg kan ikke se nogen grund til at du skulle lyve." Han lod ikke til at tage sig det mindste af om Selena blev glad eller fornærmet over den oplysning.