a sand gift (Clara)

Bones lyttede bara til Clara der fik nok og kiggede på hende efter udbrudet da hun begyndte og tykke på de velkendte blade. Han smilede over Clara’s grimasse . dog ændret hans hoved sig med det samme da Evan kom ud af døren han smilede til Evan og med en imødekommende stemme kom det fra ham.
”hey har i fundet ud af noget om systemet” Bones blå øjne stiret på Evan med et venligt smil men også med et mærkeligt blik der var svært og læse før han kiggede på Clara og med en alvorlig stemme som om han var kommet i tanke om noget udbrød lavmeldt. ”jeg bliver nød til og smutte” for øjne af dem opløstes han som en sølvfarvet sky af røg og pluslig begyndte noget af luften af sig selv og danne blå røg som opslugte den sølvfarvet røg før den forsvandt ind i sig selv og til sidst afgav et lille pust som ville kunne føles på alles i rummets kinder.

pluslig lød nogle bip fra boret og et hologram kom op det holografiske billede var fra et kamera udenfor og var dannet lige foran Clara. Billedet afsløret 2 overkroppe der var skåret over af en skarp klinge hvor deres tarme lå over alt en halv forvandlet varulv krøp væk pivende mens en kvinde med sort hår gik med rolig skridt mod ulven som have flere dybe snit. Pigen som gik mod ulven og fik dens døds angst til og dukke frem ville virke bekendt på Clara mere end bare bekendt.  Ulven ville også virke bekendt for Clara da det var en af de mest agrasive fra hendes gamle klan. Pigen løftede ulven op som piv men ikke hylede som om han have miset even. Pigens lange sorte hår gik ned til hoften og hendes krops bygning var meget som Selena’s. Pigen vendte sig om og foran Kamraet i en hånd stod Selena’s ansigt dog uden ørene og halerne og smilede til kameraet. Ulven have et hold i halsen der hvor stemme bundet ville have været pumpede en tynd blod stribe der forsvandt i den hvidepels. Pigen som var en klon af Selena kiggede lige mod Kamaret og der med lige i øjne på Clara og smilede virkelig så det ville løbe kold ned af ryggen på de fleste før hun løftede ulven og begyndte og prasse hovedet og lyden af kraniet der gav efter lød flere sekunder før hun brugte sine kræfter og kraniet sprang og hun stod med hjernen og kroppen faldt ned med et knust hoved. Hun spyttede på den og smed den væk før hun med et slag smadret Kameraet og Hologrammet gik ud. Have Claret kiggede på ulvene ville hun have set det var en vagt patrulje ud fra udstyret og derfor ikke ville blive savnet før flere dage og have Evan set det ville han forstå de aldrig have fået slået alarm før de var blevet dræbt.  
de have lige haft set Nicole en klon af Selena som menneske der var blevet den perfekte super soldat og fået en ide om vilken Styrke hun besad da hun have knust kraniet på den store varulv og hvor farlig hun var. Eller Clara var nok den der have den største ide om det da hun have set ham i den gamle flok.

Selena sad og alt i mens og tastede løs på Computeren hun have fundet lager muligheder og gemte de filer hun have radet før hun klikkede flere gange på tasterne før hun indtastede Komandoen [gendan] og rejste sig og rattede på tøjet hun begyndte og gå med tunge skridt gendanelsen ville tage flere timer men det ville stadig være muligt og bruge bunkerens fulde muligheder uden problemer da hun have gemt back up og der med et fuldt kørene program ved siden af. Da hun kom til døren åbnede den sig og hun så lige hologrammet gå ud da hun trådte ind og med en forviret stemme lød det fra Selena mens hun så på alle de andre i rummet der lige have set Nicole lege for åben Kamera.
”hva sker der lige var i ved og se en film” hun grinet mens hun så på bordet der slå en gnist fra der hvor hun have slået det. ”utrolig det virker nu” de grønne øjne var varme glade og imødekommende mens dem i hologrammet have været morderiske fjendlige blodtørstige og sindsyge. Nicole have kigget lige ind i kameraet da hun have opdaget det kørte og lavet showet kun for afslører for dem hva der skulle ske når de mødtes.

Selena have jo tidligere fortalt Clara om dette Team der var efter hende og Clara have lige set et af medlemmerne og deres blodtørst og deres evner til og dræbe. Selena gik et skridt ind i lokalet og med en urolig stemme lød det. ”er i okay”  hun var ikke sikker men følte deres blik ret så  ubehaligt. Hendes øjne faldt på bogen Clara have smidt i bogen og hun kiggede ned i jorden skammende Selena stod og lignet uskylden selv stågende i den blå Kimono og det løst hængende hår mens hun kiggede Evan Jack og phil og Clara med et udtryk der bad om at Forklare hvad der dog var sket.

Pluslig kom den samme røgsky tilbage i lokalet men i stedet for en ulv stod der et syn som man ikke skulle forvendte Bones stod der men som menneske. Hans sølvfarvet pels var blevet til et langt sølvhivdt hår og 9 haler fløj stille bag ham de bæret samme farve som resten af håret. De blå øjne kiggede ud i lokalet på Selena som stod i døren og Clara der sad på bænken og Evan og jack og phil som han stod iført en hivd kimono. Det fine ansigt træk mindet om en ung dreng. Han kiggede undrerne over den pluslig ændring i stemningen der var i lokalet.

"Ikke ret meget endnu." Sagde Evnen. "En selvmorderisk AI og et kort over området er hvad vi har fået adgang til indtilvidere." Evan satte sig ved bordet og begyndte at finde forskællige dimser og ting frem fra sin taske. Det så ud som om han undersøgte om han havde det ting han skulle bruge til et eller andet. Selvom han havde fuldtes var Selena drejet af og gået et andet sted hen. Evan havde ikke spurt hvor hun skulle hen og han var heller ikke interesseret.
"Ja det er jo ikke fordi vi var midt i en samtale." Sagde Clara til den tomme luft imens hun stirrede på det sted hvor Bones havde befundet sig for få sekundter siden. 
"Clara han er væk, han kan ikke høre..." Begyndte Evan, men blev afbrudt af et hologram der pludselig matrealiserede sig hen over bordet. 
Clara så op fra sin mobiltelefon som hun igen havde rettet sin opmærksomhed imod, kun fordi hun ikke viste hvad hun ellers skulle gøre. Hun tænkte at hvis hun bare lagde hjernen i blød længe nok, så ville et svar opstå i hendes hoved. 
Hun stirrede nu på det hologram som nu viste det grusomme billede af tre varulve og - Selena?! Nej det var ikke Selena, kvinden på billedet havde ikke Selenas øre og haler. 
Evan havde også løftet hovedet og så på billedet hvor kvinden der lignede Selena mishandlede den sidste varulv. Clara var ikke sikker på at hun viste hvem han var. Hun havde set ham før, men mange varulve havde hvid pels og desuden var billedet ikke særligt godt.
"Hvad helvede?!" Sagde Jack der kom ud fra køkkenet med en stor pakke beef-jerky som han grovåd af. Han kom også hen til bordet og så med imens han spiste videre. 
Clara så ind i øjnene på kvinden der åbenlyst havde fået øje på kameraet, eller hvad der nu optog denne video. Clara fik en fornemmelse af at kvinde så på hende, men hun viste selvfølgelig godt at dette var umuligt, men alligevel. 
"Der kan da ikke være nogen tvivl, var det ikke Webster? Phil kom lige!" Han råbte det sidste ind i det andet rum hvor Phil åbenbart befandt sig.
Phil kom ind i lokalet han havde en bog i den ene hånd som lod til at tilhøre stedet her, hvis man gik ud fra det hvide omslag. 
"Evan genspil lige den video, lad os se den igen." Evan var allerede igang med det kontrolpanel der var projekteret på bordpladen som skygger på en vandoverflade. Han afspillede videoen igen, det brutale mord på den varulv som Clara nu var sikker på var Webster. Hun beklagede ikke hans død, faktisk var hun glad for den inderst inde, selvom hun gjorde alt for ikke at tænke på det som noget positivt. Da de havde set videoen var Phil en smugle hvid i ansigtet. Det var stille imellem dem indtil Selena åbnede døren og trådte ind i lokalet. 
Alle fire rettede deres blikke imod Selena. 
"Hvad er meningen med dette?" Spurte Jack som var den første der sagde noget. "Hvad er der galt med dig?!" Han gloede på Selena. Clara lagde mærke til at Jack havde hånden på den pistol der sad i hylsteret ved hans bælte. 
Clara skulle til at protesterede men Evan kom hende i forkøbet. Hans højre arm skød ud greb fat i Jacks pistol arm, selvom Evan var næsten to meter væk. Clara glemte nogle gange hvor bizart Evan var skruet sammen. Hans højre arm havde to led der kunne forlænge armen til mere end dobbelt længde når det var nødvendigt. Clara havde set det et par gange før, og syntes at det var lige vanvittigt at se på, hver gang. 
"Det var ikke hende." Sagde Evan. "Kvinden udenfor lignede Selena, men bare det at hun havde noget andet tøj på betyder noget andet. Desuden havde kvinden på filmen noget andet tøj på end Selena, så jeg tror ikke at det var hende, hvordan skulle hun også kunne nå herned på den tid?" 
Jack vristede sig fri af Evans arm og så på ham, med øjnene glødende blåt.
"Af alle de mærkelige ting jeg har set hende gøre, så er hurtigt tøjskift ikke det skøreste den kvinde kunne finde på." Sagde Jack hårdt. 
Clara var overbevist om at kvinden på filmen ikke var Selena. Hun troede ikke engang på at Selena var i stand til at sende så hadefuldt et blik til noget, der var noget andet på spil her. 
Clara sprang op da en ung dreng pludselig dukkede op iblandt dem, med ni haler og sølvfarvet hår. Øjeblikkeligt skubbede Phil, Clara tilbage og trådte ind foran hende, både Jack og han hævede deres pistoler. Selv Evan trak et våben en stor klods formet pistol i sort metal, med ordet Bertha skrevet hen langs siden. 
Det var tydeligt at ingen af varulvene eller Evan brød sig om at blive antastet af flere mærkelige væsner og denne nye persons opdukken, var bestemt ikke velkommen.

Under alt tomulden have genindspildningen af de store voldsome drab sat sig fast og fanget Nicoles ansigt. Da Selena så Jack flippe ud have hun allerade sat af til og løbe frem for takle Jack men bremsede op lige da Evans Arm fløj frem for over. Selena stod over for Jack og svaret med med det samme på jack spøgersmål da hun fik tænkt det igennem og kiggede på Evans arm der adskilde hende og jack for en frontal nærkamp.
”hva der galt med mig intet du har fået alt og vide din forbandet møg køter og hvad fanden er meningen med og prøve pløkke fjæset af en som prøver hjælpe jer” Selena kiggede mere end dybt og vredt på Jack. Blodårne på armen var udvidet og afsløret hun var ved og få et adranalin kik sveden løb ned fra hendes pande. Hun flået nakken mod Clara og med et brøl lød hendes stemme mere end bare vred..
”hvad fanden drejer dette sig om Clara jeg mener hva fuck ska...” hun blegnet da hendes blik fanget pigen i hologrammet og sveden gik fra en varm fugtig sved til og blive kold sved hendes øjne blev angste og hendes ører lage sig ned halerne blev udspilet og Selenas krop begyndte og ryste mens hun vidste tydelig tegn på stærk frygt. Med en stammen lød det fra hende. ”ni ni ni nicole er her” hun gik langsomt mod hologrammet med pigens fangende blik og vendte sig. Begge ansigter var fuldstendig ens som 2 dråber vand. Clara måtte indse at pigen på billedet var Selena men hun have hverken ører eller haler.
Selena tavs lidt og kiggede på Jack og Phil før hun pluslig begyndte og grine dog var det tydeligt for skjule sin frygt før hun stoppede og begyndte og snakke med urolig stemme der var stærkt kontroleret.
”nå jack så fik du set det” hun satte sig på bænken over for Clara og begyndte og snakke. Videre.
”det er mig på filmen ja eller retter en klon af mig hendes navn er nicole vi var partner da jeg var Nano soldat” hun kiggede på jack med et hårdt blik og på Evan med et undersøgende og Clara med et blik der bad om forstålse. ”jeg var selv sådan en gang Nano robotterne ødelægger en mentalt og forvandler dig til et monster Nicole er den perfekte soldat men med en mental sikkerhed der for det fleste Clomans til og ligne fuldstendig normale og stabile mennesker” hun kiggede på billedet igen og en rystelse løb igennem hende før hun forsatte.
”hun vidste vi holde øje med hende det hun gjorde der var et varsel om hun vil gøre ved jer når hun finder jer og tro mig i kan ikke stille meget op. Dog ander hun ikke hvor vi er ellers var vi døde nu så vi i sikkerhed så længe vi bliver her” hun kiggede på Jack og Clara før hun forsatte.

”der 3 andre med Nicole de et særligt team som vil fange mig og dræbe alle der kan afslører hvor jeg kommer” hun kiggede på Clara og snakkede dirakte til Clara. ”kommer vi til og støde ind i dem har jeg et krav flygt og lad mig være i stikken jeg skal nok holde dem hen og om jeg så skal slippe Amafront løs på fuld kræft og falde om af det for syntes du at du kender til smerte vil du indse at det kan blive meget mere smerte fuldt” Selenas øjne var fanget i Clara’s da den store Røg sky kom til syne med Bones i.
bones så folkende og i ren relex gik han til forsvar. Han hævede en hånd og udbrød ”Tohloh” røgen fløj frem og greb om Jacks våben og flået det over mens den anden slog det ud af Evans hånd røgen dækkede drengen der før Phil kunne nå og gøre noget og sparket pistolen ud af hånden han drejet rundt og hans hånd greb til et sværd på ryggen da Selena rejste sig og brølet af drengen der fik ham til og stivne.
”BONES HVA FANDEN LAVER DU!” Drenge’s blå øjne kiggede på Clara og Selena og de andre han have afvæbnet på under 4 sekunder før hans hånd slap hans sværd og hans haler fløj bag ham og den velkende stemme fra Bones lød for de andres ører. ”undskyld Selena jeg troede de have gjort dig fortrad følte din frygt ja nærmest døds angst og tænkte” han kiggede på Jack og fuldførte ikke hans sætning blikket faldt på billedet af kvinden og han nikkede forstående. ”så forstår jeg dine følelser min kærer” Bones øjne så på Clara ”hvor længde har jeg været væk tiden følels ikke på samme måde i ånde verden som den fysiske”

Hans hånd glæd ind under kimonoen og han fandt en gammel bog frem den var indpakket i bambus og have oldgamle tegn med langsomme skridt gik han mod Clara og med et forsigtigt smil stoppede han op Foran Clara og rakte bogen frem ”dette er fra ånde verden bogens navn er Tomatanta og er bogen om Tilhørs forhold mellem dæmon typen taranati snylter og deres vært den vil give dig indsigt i Selena’s krop tilstand med Amafront da Amafront er en snylter dæmon og skal bruge Selena for overleve den vil give dig alle de svar du har brug for for kunne hjælpe hende bedst muligt” Han kiggede på Jacks våben som var delt i to på jorden og så tilbage på Clara og forsatte.
”den står på et sprog du ikke forstår men efter som du en Medicinhealer skal brogen lærer dig i dens viden dog skal du vide at når du har læst den vil din sjæl ved din næste søvn blive ført til ånde verden der skal du stå til rengskab for Tona en kvindelig ånd som vil kræve din begrundelse for behovet for vide hvorfor du har fået lov og læse i denne bog dog skal du fortælle sandheden uanset hvor klar og ubehalig den er for bogen er skrevet af en præst og skal du være ærlig skal du slå Selena ihjel hvis det bliver nødvendigt”

bones sidste ord lå i luften Clara have muligheden for få svar hjælpe Selena og fører hende og barnet igennem graviliteten sikkert. Selena så også Clara som hendes ven og nu fik Clara at vide at fik hun alt den viden der kunne hjælpe og rede Selena skulle hun også være den som dræbte hende. Bones beyndte og svede voldsomt og Selena’s stemme lød ”Clara du skal vælge Bones er ikke i stand til og holde menneske form særlig længde af gangen han har brug for svar nu når han bliver til ulv forsvinder bogen” Selena’s øjne var gyldne og varme og stod i modsætning til Nicole’s der så sindsygt mod Clara sammen med Selena’s varme ved siden af hinanden.

"Og det skulle komme fra dig, din gale kælling! Var det måske ikke dig der ville blende min hjerne i morges uden nogen grund overhov...?!" Mere Nåede Jack ikke at råbe før Evan havde smækket sin hånd op i hans andsigt for at forhindre ham i at tale. Ikke fordi han var enig med Selena, men mere for at standse slagsmålet for det udviklede sig. Han havde selv oplevet hvor eksplosive både Selena og Jack kunne være, specielt over for hinanden. 
Clara skulle til at forsvare sig selv, imod Selenas beskyldninger. Hvad lignede det at blive sur på hende når det nu var Selenas dobbeltgænger der gik rundt og dræbte varulve, men Selena stansede sig selv inden hun blev færdig med at rase.
"Ja Ni-Ni-Ni-Nicole er her, hvis du nu lod være med at gå amok på Jack hver gang han forsøger at gøre sit arbejde." Clara var ikke i humør til flere forhindringer. Hun var træt, havde løbet hele dagen, havde brugt store mængder chakra og skulle hele tiden være den der klarede luften imellem Selena og Jack. 
"Altså er det dig, eller er det ikke dig?" Spurte Jack uforstående, og stadig irriteret. "Ved du hvad, det kan også være lige meget. De tre varulve derude er tre færre vi skal bekymre os om. Men den måde de blev dræbt på, det var sygt. Kunne du ikke bare have stukket dem ned med den der ninja-sabel du render rundt med, i stedet for at rive dem over med de bare næver på den måde."
Clara måtte give Jack ret, det Selena havde sagt gav ikke nogen mening, men det var der meget lidt der gjorde lige nu. Hun var også enig i at den metode der var blevet brugt ikke var i orden, ikke engang imod de tre ulve. Måske ikke engang imod Dennis.
"Well..." Sagde Evan. "I så fald skal hun finde os først, men jeg ville nu ikke bekymre mig for meget. Hun har ikke koordinaterne, hvis hun er her får at slå os alle ihjel må hun have en grund til det. I virkeligheden ved vi intet om hende, hun har dræbt tre varulve, men det viser ikke noget om hende. Jeg kunne have dræbt de tre lige så let som hun gjorde. Du fandt stedet her temmelig let Selena, men kun fordi du viste hvad du skulle kigge efter, det gør hun ikke." Evan ændrede ikke et sekund på sit toneleje eller sit ansigtsudtryk imens han talte. Det lød mere som om han læste en tekst op fra en bog.
"Fint, du kan deale med dem, jeg er ikke kriger, men det er en meget dårlig ide at andgribe en healer." Sagde Clara hun lagde armene over kors og blev siddende hvor hun sad. Så rakte hun hånden ud og slukkede hologrammet, med et enkelt prik på bordpladen. Hun kunne ikke holde ud at se på billedet mere. 

I det samme nu dukkede Bones op og hun blev skubbet tilbage af Phil. Evan, Phil og Jack rettede deres våben imod ham, da de ikke genkendte hans nye form. Clara genkendte ikke ordet Bones sagde men pistolen i Jacks hånd eksploderede, og Phils røg ud af hånden på ham. Han stod bag de to andre for at skærme Clara så et spark kunne ikke nå ham der hvor han stod, så sparket ramte Jacks våben i stedet. Underligt nok skete der intet med Evans våben der stadig var rettet imod Bones. Det var ikke fordi Evan var stærk nok til at holde fast på sit våben, selvom det måske kunne se ud som om det var derfor, i første omgang. Men så man efter havde Evans arm ikke bevæget sig den mindste smugle. Enhver der havde prøvet det på egen krop kunne se hvad der var sket. Pistolen Bertha havde simpelthen nægtet at forlade Evans hånd, selv når alt logik havde dikteret at den burde. Clara havde selv prøvet noget lignende med den pistol Evan havde lavet til hende. Det var som om den kunne tage beslutninger på egen hånd. Clara troede ikke engang at Evan forstod det.

"Du er Bones." Sagde Evan. Det var en konstatering og ikke et spørgsmål. Clara gik ud fra han enten havde brugt øjet, eller lagt to og to sammen, måske begge dele. "Du har været væk i 8 minutter og 27 sekunder." Evan tendes til at svare præcist og nøjagtigt slog til igen. Han trak frakken til side og satte Bertha tilbage på den magnet der holdt den fast i bæltet. 
Jack sparkede til sin ødelagte pistol på gulvet, stirrede surt på Evan og forlod rummet, uden at sige noget.
Phil samlede sit våben op og satte sig på bænken ved siden at Clara, han lagde sit våben på bordet foran sig for at deltage is samtalen. 
Evan begyndte uden et ord at samle hver en stump af Jacks våben op, med en mine som en forpint. Det var som om han ikke kunne tåle at se teknologi behandlet på denne måde. Han satte sig på den anden side af Clara, der hvor hans ting lå fra før, og begyndte at sætte stumperne sammen igen, med alt lige fra en almindelig skruetrækker til en miniature plasma-torch. Alt imens han ignorerede det projekt han ellers var gået igang med, før Bones ankom. Han ignorerede alle andre i rummet, totalt. 

"Ja det ville jo ikke være første gang jeg besøgte åndeværdnen." Sagde Clara. "Folk har det med at blive fanget derinde, og hvis jeg kan få dem ud, så skulle jeg vel nok kunnet klare mig. Jeg kunne i teorien tage de rigtige forholdsregler og nægte at tage afsted, men hvis konen bare vil stille nogle spørgsmål. Hvis hun kan gøre det imens jeg alligevel ligger bevistløs i min seng, så gør det mig ikke noget. Jeg har også på fornemmelsen at det ikke ville være nogle god ide at afslå en invitation fra åndeverdenen." Hun tænkte lidt over situationen, mens hun drejede sin mobiltelefon imellem fingrende. 
"Hvad mener du med at jeg skal slå Selena ihjel, gu skal jeg ej. De kan godt hive mig til åndeværdenen, og de kan måske også forlange ærlighed fra min side, men de kan ikke bestemme om jeg skal bryde det helligste løfte der findes i verden fordi jeg har læst i en gammel bog. Hvis den alligevel er skrevet af en præst så kan der ikke stå ret meget meningsfuldt i den." 
Hun havde set på Selena i al den tid hun havde talt, som om det var hende der var kommet med instrukserne. Nu rettede hun sit blik mod ulven der nu var en dreng.
"Og du Bones, du har at holde den form så længe det er nødvendigt. Jeg skal nok læse den, hvis du kan garanterer at der står noget brugbart i den."

Selena blegnet ved Claras store udbrud det var første gang hun var vred og Selena så det efter udbrudet med Jack og bones lille opvisning over hans endelig kamp enskaber sad Selena og kiggede på Clara mens hun talte. Selena følte en stærk skyld over det blik Clara sendte hende. Bones begyndte og blive mere og mere ophisset over Claras vrede og nu skete det ingen troede kunne ske for denne person som normalt var så rolig. Bones øjne udvidet sig og viste han var blevet vred godt gammel dags vred og med en stemme så dyb og fuld af foragt skreg han ”hvis du ikke vil lytte må du se” hans hånd fløj frem og ramte Claras pande og tiden rundt om de to personer gik i stå Selena’s øjne var udvidet og hva end Evan skulle til stod alt stille hele verden var gået i stå de eneste to som kunne bevæge sig var Bones og Clara hans øjne blinkede til hende og hans stemme lød fuldstendig afslappet og rolig. ”Clara jeg tager dig nu på en rejese i tiden så du kan se hva vi har med og gøre jeg vil intet ondt gøre dig så bare slap af og lyt og se for nu skal du få alt og vide om Amafront” rummet om dem begyndtes og opløses i underlige farve og falde sammen i 1000vis af spiraler mens landskabet om dem ændret sig og de fløj langt over land mange kilometer væk og ende i en lille landsby.
solen var på vej ned og flere strå hytter var rundt omkring bones samlet noget af sandet op og luften var kvlamene himmelen var ikke blå men dybt afskyeligt orange og alt ondet nærmest af det var ved og blive kvælt. Bones blå øjne kiggede på Clara med et mildt blik og trist blik mens hans stemme lød såret.
”Clara vi er i 2021 dette du står i en lille dæmon landsby ved navn kokanati vi er kun få månder efter 3 verdenskrig og vampyre og dæmoner slås om og udslette hinanden” Bones peget på en lille dreng der stod mit i byen sammen med hans mor. Drengen var bedækket med symboler og have Clara brune øjne der udtrykte håb glæde og livs lyst i denne verden som nærmest kæmpede for dø smerte frit. Bones rystede på hovedet og han kiggede på Clara da han begyndte og snakke igen.
”dette barn bliver til Amafront symbolerne er stærk sort Dæmonisk Magi og har påført drengen ulidelig smerte men det er det sidste byen kan gøre for overleve byen bliver angrebet af vampyrer og de dræber alle her” som svar på bones udtalelse begyndte lyn hurtige skygger flyve forbi dem og skrig begyndte og komme. Pluslig blev der stille. Plusligt fløj noget udigennem væggen fra et af husende og landet for benene af Clara en kvindelig dæmon med halspulsårne skåret over lå og græd for føderne af hende dømt til og forbløde i fortidens glemsel. Bones stemme lød igen mens han peget mod barnet. ”se Clara” Barnet skrig lød igennem byen og var tydeligt blandt de mange andre skrig fra dæmoner der blev voldtaget slagtet ædt og dræbt og de brune øjne var fylde af tåre da Vampyr kvinden rejste sig fra barnets mor med hendes tarme i hænderne og hendes blod om munden og grinende gik mod barnet der var lammet af frygt. Hun stoppede for an barnet og greb det med en hånd og løftede det op og plantede hendes tænder i halsen på barnet der stoppede med og skrige hvor tårene kun løb ned af kinderne på det forsvarsløse barn. Barnet var ikke mere end 5 år gammelt og vampyren Drak blodet med stor nydelse. Pluslig så den kvindelig vampyr forviret ud og kiggede på barnet med et undrerne blik.

Øjne der næsten var dødet ud begyndte og blegne. Med et underligt lys de mange symboler begyndte og lyse op og livet kom tilbage til barnet. Men de lysende øjne druknede og blev til nogle hvidlige gulig kuler i et tomt ansigt. Den kvindelig vampyr begyndte og gå i panik men kunne ikke få sig selv til og give slip på barnet. Huden på drengen begyndte og slå revner og de små sten der var under ham begyndte og hæve sig fra jorden og op i luften vilkede tydet på en voldsom Chakra udløsning. Langsomt faldt huden af drengen og drengen voksede i højden mens hans krop ændret sig mere til noget dyrisk. Kvinden skreg da hun ikke kunne få sig selv til og give slip hun var fanget i barnets kød eller retter Chakra. Halerne begyndte og gro frem bag drengen 9 haler kom ud i alt. Clara fik et syn af Amafronts forvandling mens skrigene rundt om lød.

pluslig lød bones stemme roligt til Clara som et svar på et muligt spøgersmål han ikke andet om hun have tænkt. ”bare rolig du eksistere ikke her og derfor kan du ikke blive skadet af noget af det der sker” han kiggede på barnet og kvinden igen. Knoglerne var begyndt og tage form rundt om den dyriske skiggelse og et brag lød plusligt og et stærkt lysglimt kom frem fra barnet. Da alle fik synet tilbage stod der et væsen af ren Chakra med knogler og 9 haler viftende bag sig med en skrigende og skrækslagen vampyr kvinde i hænderne. De gulig øjne var sindsyge og udtrykte ikke andet end mordirsk lyst. Amafront var født og skabt i denne verden. Amafront greb kvinden i nakken og flået hende væk fra ham kvinden skrig lød og det var syndligt at hendes underkæbe brænde væk i halsen på Amafront hans hånd fløj ind i hovedet og grab fat i noget i kvinden der stadig var i live. Lyden var tydelig nogle knogler løsnede sig fra kødet og i et ryk flået han rygraden ud på kvinden med et overdøvende brøl. Lyden af kødet slaskende lyd der ramte jorden med de få knogler tilbage klingede efter brølet. En lille vampyr dreng kiggede på dæmonen der stod med kvindens rygrad før han knuste den med hænder og støvet faldt til jorden og med en fart der var hurtiger end de fleste kunne føle med fløj han hen til barnet. Den ene hale fløj fram da han svang til siden og kløvet barne vampyren over i to der have været med for at få føde. Nu begyndte hævnen Amafront faret rundt og lavet blodige maskra der fik Nicole’s fra hologrammet til og ligne børnelege. Skrig røg over alt og halve kroppe blev smidt rundt omkring mens jorden nærmest blev misfarvet af blodet. Omkring 8 minutter efter stod byen tom for vampyre. Og Amafront stod med ryggen til Clara oven på hans mors lig. De overlevende dæmoner og præster stod rundt om Amafront så glade ud over fået en beskytter. En præst gik hen til Amafront og rakte hånden frem men i stedet for forståelse blev han mødt af et brøl og Amafront jordet sin arm igennem præsten og rav hans bankende hjerte ud og smed det for føderne for Clara. De samme slagtninger skete nu på Dæmonerne ind til Amafront stod over for en ung præst med et halv måne logo i panden han talte højt på et uforståligt sprog mens han sprang rundt for åndgå Amafront angreb. Pluslig stoppede den 9 halet dæmon op og et skrig lød fra den før jorden under den åbnede sig og flere hænder kom op fra den og grab om ham og trak ham ned.

den sidste beboer stod nu med en ødelagt by og som den eneste overlevende ikke synderlig gammel max 16. bones stemme lød. ”se nu har du set hva Amafront kan prøv og kig nu” han knipsede med fingerne og pluslig stod de i et tempel en gammel mand sad over for dem og skrev i en bog man kunnne ikke se bogen elelr manden der sad i et gammel tempel de var teleporteret hen til. En skiggelse stod bag ham afventende. Da manden vente sig om kunne man se samme halvmåne symbol som den dreng der have besejret Amafront men det der nok ville fange Claras blik var bogen. Den selv samme bog bones have tilbudt hende og læse i for lærer om Amafront manden bag ved præsten nikkede og greb bogen og forsvandt i samme sky som bones plaget når han forsvandt. Bones stemme lød da de stod lidt og kigget på manden.
”ser du Clara manden var Medichealer lige som dig han fanget Amafront men der var han kun ham selv kun Medichealer er i stand til og dræbe og fange ham og dræber du ikke Selena eller en Medichealer gør så vil Amafront bruge Selena’s krop til en gændføsel du har valget om det og nu viden til og traffe det” pluslig begyndte verden og forsvinde og alt blev sort og med et puf stod de i bunkeren igen. Tiden stod stadig stille og bones smilede til Clara hans stemme lød mere afslappet.
”Clara jeg ikke ude på og tvinge dig til og dræbe Selena men hvis hun skal dø bliver du nød til det ellers slipper du det væsen løs du har set håber du forstår. Bogen er skrevet af en præst eller druide en old gammel type Medichealer” han kiggede rundt i lokalet og hans stemme lød. ”når jeg flytter min finger starter tiden igen de andre vil kun have set mig lagt en finger på din pande som et prik og ingen vil vide hva du har set. Du velkommen til og fortælle folk om det men tænk over det” han flyttede fingeren fra panden og Selena’s stemme lød med det samme i rummet ”hva laver du bones” efter fuldt af 2 forviret blink for Selena Evan og alle andre i lokalet lignet det bare Bones have poket til Clara mens han råbte. Bones smilede til Clara og vendte om og gik over til Selena og satte sig bogen lå på boret Selena rystede opgivende på hvoedet og hendes stemme lød. ”jeg er træt tror vi alle har brug for søvn Evan jeg håber du kan forklare Jack at kvinde i så var en klon du ved en kopi af mig jeg ander virkelig ikke hva jeg skal gøre. Alt den tid med alt det der var sket stod sjæle pillerne på boret i den højere side de piller selena spiste i stedet for sjæle hun kiggede på Clara og med et spøgerne blik lød det forførste gang fra selena.
”må jeg tage nogle af disse Clara eller vil barnet tage skade” Selena spurgte Clara om råd alt den alvor have sat noget i gnag i hovedet på pigen som ikke var der før de grønne øjne var trætte men afventende.

Clara vendte blikket imod Bones da hun sagde den sidste sætning. Hendes irritation var slet ikke rettet imod Selena, men imod Bones. Hun havde lært at man ikke skulle tale til en åndemaners undersåtter alt for direkte, det var oftest det de ville have for at forvirre folk, og gamle vaner var svære at bide i sig. 
Pludselig sprang Bones frem, og Clara brugte sin opmærksomhed på at reagere, frem for at høre hvad han sagde. I samme øjeblik han rørte hendes pande, havde hun et tag om hans håndled der hvor man kunne blokere for en persons Earth-chakra, og smide dem ud af balance, men det var alt sammen lige meget. 

Clara kunne mærke at hun faldt, men samtidig kunne hun se ind i øjnene på bones, imens de faldt. Hun var et øjeblik forundret over at de ikke ramte gulvet, og viste med det samme at han var på vej ind i hendes hoved. Hun gik omgående igen med at sætte mure af adamanium op omkring de ting der ikke måtte læses. Hendes viden, hendes minder og hendes personlige tanker måtte gemmest væk før noget andet. Bagefter måtte hun arbejde på at smide ham ud af hendes hoved. Hun registrerede kun svagt hvad han sagde og de hvirvlende farver der betød at de var på vej ind i et minde, det kunne ikke være nogle af hendes for det var låst væk. kun kort efter at hun var færdig med sine forsvars værker, stod de begge på en jordet vej, midt i en lille landsby der ikke lignede noget af det hun kendte. 
"Vent lidt, hvis minde er det her, dit? Jeg kan ikke se dig nogen stæder, så enten er du usynlig eller også har du fået mindet fra en anden - Eller er mindet her fra bogen?" 
Imens Clara talte løb en kvinde der blødte fra halsen tværs igennem Clara, som om hun var lavet af røg, og videre rundt i det gamle minde. Clara så væk fra alt det vold og gore det fyldte mindet nu. Et minde som dette var ikke blot billede, lyde og lugte, men også følelserne hos den der oplevede dem. Det var ikke værre end ting hun havde set før, men hun havde ikke lyst til at se på flere groteske mord idag. 
Clara lytte til hvad Bones sagde. Manden der tog bogen om Amafont havde måske været healer, men det ændrede ikke rigtig Claras mening om situationen. 
"Situationen er ikke den samme, Bones. Hvad end den mand var, så var han ikke Medicinhealer på samme måde som jeg er. Præst, healer, druide - der var ikke så stor forkæld dengang. Men dette er før the Vow of Piece blev indtroduceret." Billedet ændrede sig og blev til det rum deres fysiske kroppe befandt sig i. Clara smilede for sig selv, dette var et nydeligt trick, men Clara viste at de stadig befandt sig i hendes hoved. Uanset hvor stærk Bones var, kunne han ikke stanse tiden. Enhver der bare var en smugle mindre vandt til at vandre i sindet på denne måde, ville måske lade sig narre, men Clara viste bedre. Dette var bare en kopi af rummet de sad i, skabt i Bones i hendes hoved. Han havde gjort det ganske godt, det måtte hun indrømme, men hun havde nu troet at Bones var mindre tilbøjelig til den slags numre. Hun fortsatte med at forklare hvorfor hun ikke bare kunne dræbe Selena.
"Der er regler der skal overholdes her Bones. Dine dæmon regler er små forbud i sammenligning med det løfte jeg skal overholde her. Der er noget der hedder Euthanasia Extrema, jeg tror det er det du taler om, hvor jeg kan tage en anden persons liv, hvis der ikke er andet at gøre, medicinsk for at redde personen, og at forlænge deres liv kun ville forlænge deres smerte. Men det er et ritual der har 117 regler der skal overholdes før det kan lade sig gøre. Jeg har aldrig benyttet mig af det, og jeg har ikke tænkt mig at gøre det, med mindre jeg har gennemsøgt hver eneste anden mulighed. Så hvis du kan se mig i øjnene og fortælle mig at der står noget brugbart i den bog, så skal jeg nok læse den. Jeg er nødt til at afkræve det løfte af dig, før jeg sætter en masse ting på spil."
Hun så Bones ind i øjnede og ventede på hans svar. Efter at han havde talt færdig sagde hun.
"Lige en ting, inden du forlader mit hoved." Hendes stemme var om muligt endnu mere hård end før. 
"Det du gjorde var nået nær utilgiveligt. Du har i overført betydning, sparket hoveddøren ind til mit sind, og det vil jeg ikke have. Jeg lod dig blive i entréen fordi jeg forstod det var vigtigt, men næste gang ryger du ud på røv og albuer før du kan nå at sige Amafont. Det kan godt være at du er en stor og farlig dæmon ude i den virkelige verden, men herinde er det mig der bestemmer."
Clara samlede en rulle papir op fra bordet, hvor den pludselig havde manifisteret sig selv. Dette var Claras måde at give infomation fra den ene til den anden via tankerne. Hun rakte den til Bones frie hånd og sagde.
"Dette er mine regler for hvordan man kontakter mit sind, vær så rar at følge etiketten, næste gang du skulle få lyst til at se splatter-film i mit kranium."
Med disse ord tog hun fat om Bones håndled på samme måde som hun havde gjort ude i virkeligheden, og mens han alligevel var på vej ud af hoveddøren, gav hun ham et blid puf med på vejen. 

Ude i den virkelige verden blinkede hun et par gange med øjnene for a komme helt til sig selv. Clara sad over for Bones som hun stadig kiggede ind i øjnene på. Clara tvivlede på at hun og Bones havde været væk i mere end et sekund. Tiden gik langsomt inde i ens hoved. Evan havde ikke engang nået at dreje hovedet før det hele var overstået. Han kiggede nu på dem som om de var et maleri der var faldet ned af væggen, som for et vurdere om det var værd at afbryde sit arbejde for at gøre noget.
"Bones og jeg har som endt bare snakket lidt. Jeg skal nok fortælle dig det hele for jeg har på fornemmelsen at han holder ting skjult for dig, men ikke i aften jeg er for træt. 
Clara rejste sig og begyndte at samle de ting op hun havde liggende foran sig på bordet, imens Selena talte til Evan.
"Det betyder vel ikke noget, men jeg skal da gerne give ham en grundlækkende forklaring af praksisen bag kloning hvis du syntes." Sagde Evan, uden at se op fra sit arbejde, som han igen var gået igang med. Han lod ikke til at ville gå i seng. Nogle gange var det svært at huske på at Evan var en 16 årig teenager der gik i seng flere timer over midnat og først stod op hen af eftermiddagen, hvis han ellers fik fred til det.
Clara var på vej ud af rummet da Selena spurte til pillerne. "Ja endelig, det er bedre at du spiser dem end at du ikke spiser noget." Sagde hun. "Godnat." 
Hun lukkede døren. Efter at have stillet sit krus og tallerken væk, gik hun ind i sovesalen og lagde resten af sine ting ned i tasken. Hun trak tank-toppen af og bukserne inden hun lagde sig ned under i det rene sengetøj. Hun ville ønske at hun havde taget et bad inden hun havde lagt sig, men nu gad hun ikke, det kunne hun gøre imorgen tidlig. Hun faldt meget hurtigt i søvn, da hun havde slukket natlampen over sengen.

Selena spiste to af pillerne mens hun så Clara gå gå til køjs det var forståligt Clara var træt hun var mere end mørbanket alt dette her måtte have taget på hende og det før med skilettet. Bones smilede og med ordet ”godnat” forsvandt han ud i luften i den røg han var skabt af. Evan og Selena sad alene tilbage i lokalet og Selena kløet sig lidt på armen og kiggede usikkert rundt om i lokalet mens hun overvejet hva hun skulle sige for bryde den mærkelig stilhed. Selena kunnne svagt hører den store generator arbejde længere nede af gangen. Hun studeret lyset der var ydest avanceret. Lyset mindet om solen og udkød faktisk samme særlige unike lys som gav c-vitaminer til kroppen. Selena kiggede på Evan som arbejdet med de små ståmper og hendes stemme lød træt og udmattet.
”Evan ved godt du stoler på mig men hvorn kan du blive ved med og stå så fast i din tro om jeg ikke vil skade jer når jack og Phil nærmest foragter mener har du aldrig tvilet på mig” Selena spurgte mest Evan for finde ud af hva han endlig syntes om hende hun kunne ikke li han var så sværd og læse og svaret han ville give hende kunne måske give hende en mulighed for vide hvor han stod over for hende. Hun kiggede på de mærkelig dimser over alt på boret og besluttede sig så for selv og gå i gang med og lave noget. Hun rejste sig og gik ud til hendes ting og greb om en af de aflange tasker balder have boret på og hendes 3 sværd og og en rygsæk hun svang over skulderen og gik tilbage til evan og satte sværderne op af vægen og taskerne ved siden af boret.før hun afklædte sig Kimonoen og stod i Hotpants og med et stykkke stof bundet stramt om brysterne for holde dem inde og skjule dem.hendes 9 haler fløj bag hende og med rolig hænder foldet hun Kimonoen sammen og lage den pænt ved iden af taskerne før hun åbnet den aflange taske og trak det første våben frem en MK-12 kamp riffel som var farvet i en multi camo farve der gjorde den brugbar i både skove jungler og lysere ørkender. et 20 skuds magasin sad i riflen som var udbygget med et scope der kunne skubbes til siden og mulig gjorde brugen af det rødspunkt sigte der sad længere fremme på riflen. Selena begyndte langsomt og roligt og skille våbnet ad mens hun tjekkede delene igennem og begyndte lige så stille og ranse våbnet mens hun begyndte og nynne en lille melodi. Efter at have smurt hendes våben renset løbet og patron kammeret og spændt fjedrerne i våben samlede hun det igen. Hun trak den Jagt riffel hun have haft på sig i dag op og begyndte og randse den lidt efter begyndte hun på 3 pistoler 2 M9 barata og en 6 patroner revolver i den støre ende. Efter det kiggede hun over på Evan og smilede hendes stemme lød noget afslappet til ham.

”Evan hvis jeg må spøger dig har du så ikke lyst til og fortælle mig om dig selv mener jeg ved ikke noget om dig ved noget om Clara men intet om dig” hun kiggede på ham og kom i tanke om at Evan tænkte lidt anderledes end andre og skønte sig og tilføje.
”jeg mener ikke fakta om din højde vægt og sådan men faktisk din historie og hva du følte på de tidspunkter i livet” hun rystede på hovedet og med et sok kom de sidste ord.
”ved over hovedet ikke om du kan følge mig Evan har lagt mærke til du ikke er som andre jeg har mødt du tænker ikke som folk gør normalt og det en smule forvrier mig” hun sad lidt stille og forsatte så.
”det ikke fordi jeg vil sige du dum på nogen måde Evan men du tænker lige så logisk som en computer du ved man tryker på en tast og så sker der en særlig handling du virker til og se verden raisonel på samme måde og mangle forståelse af alt det ikke raisonele det ville vi på min tid have kaldt autisme” Selena så med rolige og venlige øjne mens hun forklaret ”det gik ud på folk så verden på andre måder og derfor handlet anderledes end flertallet” hun håbet Evan forstod det ikke var en fornærmelse men mere et forsøg på at finde ud af hvordan drengen tænkte hun kendte ikke meget til Evan og ville gerne lærer ham som person selv om hendes måde og spøger på kunne føles ubehalig for nogen. Selena udstrålet dog stærk høflighed og en særlig imødekommenhed som på ingen måde virket fjendligt men snarer forstående og søgende efter at forstå Evans tænke måde. Selena have bevist valgt og lade hendes våben ligge fremme som tillids øvelse for Evan hun sad og ventede nogt tid før hun længet sig bag over og greb sværdne en efter en og rodet i tasken efter nogle slibe sten. Hun fandt dem frem og begyndte langsomt at passe hendes sværd. Hun spyttede på stenen men hun begyndte og kører klingen langsomt og roligt fra det længste sværd mod stenen hun sad roligt og lyttede til den berolige tøffen fra generorateren. Mens hun sad og arbejdet. Nogle timer efter rejste selena sig og gik ind på hendes eget værelse. Hun kiggede på Den store seng der var i værelset og måbede *wow soldaterne her levet godt her* fløj det gennem hendes hoved. Hun fandt dynerne under sengen og senge tøjet på hylen og begyndte at rade sengen. Før hun lage sig i sengen og lukkede øjne kort tid efter faldt hun hen i en dyb søvn. Timerne gik i drømme land. Selena vågnet op omkring 11 timers tid efter hun have lagt sig til og sove de grønne øjne var døsig og puttede sig i den store dobbelt seng. Selena blinkede lidt usikkert mens synet langsomt kom til hende hendes krop var tung og hun følte det som om hun skulle kæmpe for rejse sig op hun så på uret der var gået i stå i løbet af natten og stod på 23.43 et lille ”hmf” kom fra hende da hun rejste sig kun iført hendes hotpans og stramme stof om brysterne hendes hår var puffet og ville være noget af en uhyrlighed og ratte ud. Hun gik med trunge skridt mod døren hendes krop have intet hår på sig og hendes ben var helt glatte hendes 9 haler fløj blidt bag hende og hendes hotpans fremviste kun hendes ballers former. Selena åbnet døren hvor hendes våben lå på boret og sværdne i skederne som hun have efterladt dem. der var ikke spor af nogle af de andre selv ikke Evan de lå nok alle og sov. Selena besluttede sig og prøve forkæle de andre med noget lækker morgenmad. Hun husket hvordan hendes mor plaget glæde hende da hun var lille. Hun greb en stor plastik kasse på boret og gik ud i køler rummet og greb en masse ting æg fløde apelsiner æbler færdlig lavet deje der bare skulle blandes med vand forskelige former for pålæg og andet mel mælk bagepulver ahurnsirip og mange andre ting. Selena begyndte og arbejde i køkkenet og duften faldt frem omkring 2 timer efter stod et bord med frisk bagt fransbrød 6 typer pålæg rør æg bacon pølser frisk presset apelsin jucie pandekager syltetøj en kande dampende varm kaffe og en te med mynte og lemon frisk limonade og en masse andre ting som de andre ikke ville kende selena var over ud lykkelig over hun have fundet foie gras der var lavet nogle ristede brød hun have smurt det på brødet var stægt i oliven olie og smurt med foie gras hvor efter hun have revet sort trøffel over det hun regnet på ingen måde med Jack ville forstå eller nyde den fine spise med mindre han pluslig viste en interrasse for prøve forstå hendes måde og leve på for mange år siden i en verden uden krig og hvor man søgte nydelse frem for overlevelse. Der stod også gravet laks på boret og lidt andre fiske prodokter hun gik hen mod Jacks værelse og banket på og med en højstemme lød det fra hende. ”se og kom i tøjet og lad venligst din pistol ligge jeg orker ikke skændes med dig fra morgen” efter have banket på jacks dør gik hun mod Phil værelse og banket på med en mere i mødekommende stemme men dog med en tone af jeg bryder mig ikke om din bror men lad os se om du bedere banket hun på døren og talte med høj stemme. ”phil kom op jeg har lige vækket din bror jeg ville være noget bange for hvis han valgte og plaffe hovedet af mig fra morgen” den sidste bemærkning klukkede hun nærmest ud da hun sagde den. Hun drejet om og gik tilbage til køkkenet ned af et lille hjerne og kom til Claras dør. Hun bankede på mens hun åbnet den på klem og med en vendelig stemme lød det.
”sovetryne tror vi har sovet nok vi må til og op hvis vi skulle arbejde på liget” hun lukkede døren og gik tilbage til køkkenet og pluslig kom hun i tanke om hun ikke have lagt mærke til hvor Evan have valgt at slå sig ned hun rynkede og skreg ud i bunkeren ”EVAN VÅGN OP DIN SOVETRYNE DER MAD” hun satte sig ned ved boret uden have tænkt over hverken Jacks Evan eller phil’s tanker og være måde når de så hende kun iført hotpans og med stof til og dække for brysterne den flade mave som tiltatle mænd og det store pjuskde hår som skjulte dele af et utrolig smukt ansigt med nogle smukke grøne øjne som kun få havede der ud over tændte mange mænd også på kvinder uden behåring. Selena lignet noget der var stået op fra et drømmeland med en naturlig skønhed og ynde dog beklædt med det pjuskede udtryk som så mange fyrer elskede og mange piger stræbet efter. Hun linget nærmest en anime drømme tøs om morgen eller en super model der var morgen smuk i en stor hollywood film som hun sad ved boret og ventede på de andre kom for få mad. Hele køkkenet var fyldt med skønne dufte som nok ville ramme ulvenes næser meget finere end hendes og få dem hurtigt op af sengen.

Evan så ikke op fra sit arbejde før der var gået et par sekunder.
"Undskyld hvad sagde du?" Spurte han og tvang Selena til at gentage det hun lige havde sagt. Han havde overhoved ikke lagt mærke til hvad hun lavede eller hvad alle de andre gik og fortog sig, imens han arbejdede.
"Nårh det." Mumlede han og arbejdede videre. "Den første grund er den mest praktiske grund. Jeg betaler dig for at være her, så hvis du slår mig ihjel så får du ikke dine penge. Efter hvad jeg har forstået så har du brug for Clara for at kunne gennemføre din graviditet, så hende ville jeg ikke gøre noget hvis jeg var dig. Desuden så er hun healer, og du ved hvad man siger, ingen slipper godt fra at skade en healer. Hvad angår Jack og Phil så vil det ikke påvirke mig synderligt om du slog dem ihjel eller ej, men jeg tror nu nok at Clara ville have noget imod det, tror du ikke? Desuden er de to ekstra hænder hvilket jo kun er en fordel. Jeg ved godt at du ikke kan lide Jack, men faktum er at han kun har gjort sig skyld i to ting. Uvidenhed og taktløshed, hvilket du også godt ved. Ingen af dem er grund til at begå mord på ham."
Han så hende ind i øjnende, sendte hende et kort smil og gik videre med sit arbejde. Han var ikke ligefrem den bedste til at holde en samtale kørende. Han havde samlet det meste af Jacks pistol igen, men det var tydeligt, at den aldrig ville få sin gamle form tilbage. Den var nu crude og bulky, dækket af nøgent metal, men stadig ikke færdig. Evan arbejde bar som altid præg af funktion over from.
 
Da Selena spurte ham om ham selv, ventede han igen nogle sekunder med at svare. Da han åbnede munden, lukkede han den igen da han netop skulle til at opremse sin vægt, højde ect. Hun havde allerede lært ham så godt at kende at hun mindede ham om præcis hvad hun mente.
"Tja. Jeg er vokset op hos min far, i det køretøj du så den dag vi mødtes i værtshuset 809,4 km vest for Las Vegas." Den bil Evan hentydede til var et enormt køretøj, der både tjente som hans hjem, transportmiddel og værksted.
"Jeg går ud fra, at jeg er blevet oplært af min far, men jeg har ikke nogen minder om ham, hvor han lære mig noget om mekanik. I hvert fald blev han dræbt under et angreb fra The Amigos, der ville have et eller andet fra ham. De fik det, og kørte væk, jeg mistede mit ene øje ved den lejlighed, men fik da muligheden for at lave et der var bedre."
Han tav igen og vente tilbage til sit arbejde. Da han begyndte at svare på Selenas næste spørgsmål så han kun op med sit almindelige øje, mens det hvide var rettet imod pistolen.
"Du har ret, min hjerne er anderledes end andres. Jeg har en langt højere intelligens, hukommelse, analytiske evner og multi tasking, end almindelige mennesker. Jeg går ud fra at disse dele af min hjerne er større og har taget pladsen fra de dele af hjernen der har med sociale situationer at gøre. Nogle gange ville jeg ønske at jeg kunne læse et rum, viste hvad der blev forventet af mig i de fleste sociale situationer, eller viste hvornår jeg gjorde noget uacceptabelt."
Da samtalen var forbi og Selena var gik i seng sad Evan stadig og arbejdede. Han ville ikke gå i seng før ud på de små timer.
 
Clara vågnede da nogen bankede på en dør længere nede ad gangen. Hun vred sig en smugle, stadig på vej ud af søvne, imens hun hørte Selenas fjerne stemme, råbe et eller andet. Hun kunne også mærke at et eller andet ikke var helt rigtigt. Noget tyngede den brede madras ved siden af hende, og rummet lugtede umiskendeligt af sovende teenage-dreng. Hun vente hoved og så at Evan lå ved siden af hende på senges og sov fast, med ansigtet vendt imod hende.
Hun fandt det ikke grænseoverskridende, eller forkert på nogen måde. Hun havde jo sovet i samme seng med ham den sidste uges tid, mens hun havde boet i hans bil fordi han kun havde den ene, og den seng havde været mindre end den de lå i nu. Han havde desuden aldrig forsøgt på noget. Hun fandt det dog lidt underligt, at han ikke i det mindste havde valgt den anden seng der stod i rummet. Hun viste godt at han overhoved ikke havde tænkt over det, men bare havde lagt sig, og hun måtte indrømme at det var rart at der var nogen, med alle de fare der var udenfor lige nu. Hun lå lidt og betragtede Evans overkrop mens han sov. Det var svært at se at han kun var 16 når han lå der. Han var ikke muskuløs, men bred overskuldrende alligevel. Man kunne også se de blå, selvlysende tatooveringer der gik hele vejen fra hans ansigt og ned på hans bryst.
Et halvt minut senere stak Selena sin næse inden for døren, og sagde at der var mad.
"Ja… Kommer nu." Sagde Clara søvnigt og svang benene ud over sengekanten. Selena havde åbenbart ikke set at Evan lå herinde, for lidt efter kunne man høre hende råbe på ham. Han hørte hende dog ikke for han sov videre uden, at flytte på sig.
Clara havde allerede samlet sin tank-top op men smed den igen, på en indskydelse og tog en hvid silkeblød morgenkåbe, fra en åben gaterobe ved siden af døren. Den havde et lyseblåt NT-logo på brystet. Faktisk var det samme lyseblå farve som Evans tatoveringer. Hun tænkte ikke mere over det, men gik  i stedet hen og puffede til Evan.
"Evan stå op." Sagde hun "Der er morgenmad."
Hun hørte ham mumle noget uforståeligt og vende sig om på den anden side. Nu kunne hun bedre se hans mekaniske arm, og det underlige dæksel der sad over hans høje skulderblad.
Clara gik ud på gangen, i bedre humør end hun havde været dagen før, og også med mere energi.
Hun gik ind i køkkendet, hvor altig allerede stod anrettet.
"Wow, vildt. Er det ikke alt for meget?" Spurte hun da hun så det hele. Clara havde stadig søvndrukne øjne, men hendes hår var af den type der satte sig af sig selv, så det sad udmærket. Hun satte sig uden videre ned og hældte kaffe op, til sig selv.
 
Den næste der kom ud var Phil iklædt en t-shirt og shorts. Han sagde ikke godmorgen, men satte sig bare ned, med morgen træt mine.
"God morgen til dig også." Sagde Clara sarkastisk, men fik ikke noget svar.
Ti minutter senere dukkede Evan op. Han var forpjusket og så ud som om han kunne falde i søvn når
som helst. Han havde ikke engang klædt sig på, men havde i stedet viklet dynen om sig som en kappe.
Evan satte sig bare ned med et grynt og hældte kaffe op, hvor efter han tog et stykke brød og begyndte at spise.
Jack var den eneste der ikke så morgen træt ud af de fire. Selvom han var den sidste 2 minutter efter Evan. Lige som Evan var han ikke klædt i andet end Boxer-briefs, men han havde ikke ulejliget sig med dynen.

"God morgen." Sagde han friskt og satte sig ned for bordenden. "Det ser lækkert ud. Hvad helvede er det?" Spurte han og pegede på en ret, som Clara heller ikke kendte.

Selena smilede til Clara da hun udrød hendes overraskelse over alt den mad Selena have sat op. Selena sad og kiggede på Clara og med en mild stemme kom det fra hende.
”altså Clara der mad til flere måneder nok omkring 9 i bare de første køle rum og fandt flere i denne bunker da jeg kiggede i computeren vi har mad nok til 2 år ser det ud til lad os bare leve godt før vi tager videre” hun kiggede lidt på Clara med venlige øjne mens hun forsatte.
”det godt for psyken med alt den overflod den giver kroppen en følelse af sikkerhed og tryghed vilkede vi godt kunne bruge i denne verden der ud over smager det godt og vi kan arbejde i ro og mag spise og samle kræfter før vi går uden for” Selena begyndte og tage lidt af pandekagerne på en talerken mens hun så de andre komme til” Selena begyndte og spise lige så stille mens hun kiggede på Phil som lignet noget katten have slæbt med ind. Hun rystede på hovedet over det og forsatte med og spise hun gnaskede lidt mens hun sad og tænkte over nogle ting. Hendes øjne var lettere ufokoseret på omgivelserne som ved folk der tænker og hun hørte ikke hva der skete rundt om hende. Da Evan kom ud fra døren omringet af dynen spilede Selena øjne op og faldt i et kæmpe latterfald over se ham. Det forpjusket ansigt fik ham til se ret nuttet ud og et lille fnis kom fra Selena som kiggede på Evan med et studerende blik mens hun tænkte over snakken de have haft i går. Da Jack kom ind kiggede selena ikke en gang. Hun vidste hvor hendes våben var nemlig lige bag hvor hun sad hvis jack stadig virket fjentlig. Som Selena sad med sværd bag hende rifler op af vægen og andet lignet hun en utrolig nuttet lille pige der var klar til skole masakra. Hun spilede dog øjne op da Jack virket i mødekommende. Da Jack peget på noget mad og spurgte hva det var smilede Selena.
”krostinie det små ristede brød med forskelig fyld nogle af dem er med ovnbagte tomater basilikum og balsamico andre af dem er med hønse leverposteg og vilde svampe der også lidt andre forskeligt” selena peget videre ”dette foie gras det en gammel fransk delikatesse jeg tilod mig og stage det da det giver en god smag det saveres på dette mørkebrød” hun løftede et rubrød op.

”jeg var en gang i ferie i et lille land med navn danmark i en by med navn copenhagen eller sådan jeg lærde og bage disse brød de smager utrolig godt og er faktisk meget sunde” hun greb en af de færdige mader og spiste den med 4 mundfulde. ” foie gras er gåse/ande lever det var voldsomt ekslosivt før krigende og kunne nemt komme op på 115 dollers den gang for dette fad da jeg os har revet trøffel over det som er en svamp fra italien. Denne ret vil i aldrig kunne smage igen da råvarene ikke findes i denne del af verden og aldrig kan komme til det” Selena kiggede på de andre for se deres ansigt da de fik oplysningerne om maden ville chokere dem de vidste penge var mindre hver den gang for 1800 år siden men den gang var det mange penge for maden og i dag ville det være endnu mere. Selena håbet de ville hversætte den mad de fik da hun have gjort sig megen umage dog ville det ikke være typisk varulve ikke og kunne li denne mad.
varulve var fra naturens side bygget til og elske store mængeder af kød med højt fedt indhold og især ind mad og da foie gras var andelever ville de nok elske den og forstå hvorfor den var så eftertraktet den gang også blandt mennesker. Selena spiste lidt og drak noget af hendes frist prasset apelsin jucie mens hun så de andre spise mens hun tænkte over hva dagen skulle gå med hun ville gerne præsentere dem for det mere hjemmelig afdeling lige under denne bunker de kunne komme ned til den uden problemer stedet var skjult og det endelig leve sted dette var kun for dem som var på vagt. Selena overvejet også liget hende og Clara have fundet og kom i tanke om det hun ville sige hun kiggede på Clara og smilede.
”når ja Clara jeg gemte en back up af systemet i går og nul stillet det” hun holdt en pause da hun andet Clara ikke andet hva det betød. ”det betyder at du kan bruge alle programer uden problemer og muligheder det vil sige muligheden for kunne anylisere kngolerne og andet hvis det er det der skal til du har fuld scanner og alt virker” hun smilede til Clara der nu have et 100% virkeden labratorie som hun kunne bruge til og udforske bådeskilettet men også prøver fra det og udnersøge selena måske var hun også i stand til og lave noget forskning på pillerne. Selena spiste videre mens hun undersøgte folks søvneige blikke. Selena’s kløet sig i det store pjuskede hår og blottede ubevist ansigtet for jack som hun sad der. Selena kløvet en af de små krostiner og den knaskte sprødt da hun bed i den smagen af grilede tomater ramte hendes mund i en stor nydelse. Da Selena var færdig med den rakte hun frem og fandt kanden med te. Alle have taget kaffe så duften af kaffe var den noramle dog da Selena helde hendes te op spredte sig der en stærk duft af mynte lemon blade og citron gras det var en sødelig duft som kunne få en hver te drikker til og blive nyskerig på hvad der dog var i den te. Selena kom i tanke om Evans og hendes snak i går og smilede i mens hun rejste sig. Hun gik hen til den store bogreol og søgte efter noget hun følte hun have set. Hun fandt hva hun søgte en bog om autisme skrevet af en med ADHD og asperker symdrom der beskrev hvordan han selv så verden og hvordan han lærte og forstå den. Hun gik tilbage til Evan og lage den i skødet af ham så de andre ikke skulle se for meget af bogen og vide at Selena måske overvejet Evan kunne se verden på en anden måde. Med rolig stemme så kun Evan kunne hører det kom det fra hende ”her prøv og læs den måske forstår du ham lidt”

Selena stod og kiggede på boret og de andre og så med lidt mere alvorlige øjne og hendes stemme lød henvendt især til jack mens hun talte til alle. ”jeg overvejer begive mig ud lidt mener alene det mig Nicole og hendes følger er efter og jeg kan sagtens håndtere varulvene og ingen fornærmelse Jack og phil og evan men i ville være i vejen for mig hvis i fulde med desuden har Nicole og hendes venner ikke brug for medicin healer de er ikke længere levende som jer de kan heale sig selv på grund af nanorobotterne og Nicole ville ikke være blag for flå rygraden ud på Clara og fortærer den i en blodros” Selena lod det sidste ligge i luften Kvinden var mere end sindsyg og Selena ønskede ikke bringe de andres liv i farer og derfor ville hun ud alene uden dem da de kunne forsætte uden hende. Hun afventede hva de ville give som mod svar og lidt efter det satte hun sig ned og spiste videre.
Pluslig faldt en overkrop iført en hvid Kimono ned fra lampen i luften og nogle smukke blå øjne så ind i Pilh’s det sølvfarvet hår passet til pælsen som når bones var i ulve form. En arm fløj ned med spise pinde og grab en pande kage drengen smed i munden og smilede stort til de andre.
”godmorgen” lød det smiledene fra bones. han have brugt en old gammel teknik have holdt hans Chakra skjult for Selena og de andre Selv Evans udstyr have ikke kunne opfanget ham. Hans ben holde om den fast boldret lampe. Noget af Kimonoen dækkede ikke hans krop og afsløret en utrolig trænet krop som var præsset ud til det perfekte. Efter han have grebet lidt mere bøjet bones hans overkrop bag ud og svang sig op mens han slap med bene og hans hænder grab om lyse kronen og begyndte og svinge rundt før han gav slip og snoret rundt i luften. Han landet på gulvet lige foran ”du er ikke alene selena” bones smilede mens han drejet sig om i hans menneske form og bukkede høffeligt til Jack. De blå øjne fanget Claras med et underligt blik. Selena kiggede på de andre.

"Det var nu mere al den tid du har brugt, det må jo ha' taget timer at få dette færdigt." Sagde Clara. "Ikke fordi der er så meget andet for dig at lave, men vi er trods alt kun 5, 6 hvis man tæller Bones med." Sagde Clara. Hun begyndte bare at spise, hun startede dog med noget hun kendte, det nye mad var lidt for eventyrlystent til denne tid på morgnen.
"Jeg har ikke planlagt at blive så længe, medmindre din søster har tænkt sig at blive hængende." Sagde Clara. "Jeg tror netop at det er grunden til at vi ikke skal føle os for sikre hernede. Vi fandt herned, så måske gør hun også."
Clara smurte smør på noget brød og smed noget forskelligt pålæg på. Af hensyn til Selena ville hun gerne prøve så meget som muligt, men dette var madspild på en skala hvor en der var vandt til rejse med alt hvad man havde, til at få nervøse trækninger.
Evans ankomst til morgenbordet fik Clara til at se op. For en der var vandt til at se ham om morgnen var dette ikke anderledes end normalt, men Selena syntes Evans fremtoning var morsom. Hun så på Selena og kunne ikke selv lade være med at grine en smugle, ikke over Evan, men over hvor meget Selena morede sig.
Evan tog ikke notits af nogle af dem der sad ved bordet, men satte sig bare ned og skovlede sin sædvanlige gigantiske mængde mad over på tallerknen. Han lod til at være endnu mindre interesseret i hvad det var eller hvordan det var meningen at maden traditionelt skulle spises.
Jack derimod, lod til at være i godt humør, måske var det nok for ham bare at få sovet, eller også var det noget andet.
 
"Hvis maden er så dyr, hvorfor i alverden har man så valgt at give den til forsøgskaniner?" Spurte Jack. "Ville det ikke have været bedre at give dem noget mere normalt. Noget der ikke koster en formue." Han begyndte at spise, et eller andet som Clara havde glemt hvad hed, men det lugtede som om der var kød i det. Det havde Jack sikkert også bemærket.
"Har man ikke brug for en speciel kok for at kunne lave så dyr mad på regulær basis, jeg ved godt der er massere af kogebøger, men noget af det må være virkelig svært at lave." Sagde Clara. Hun var gået i gang med en portion yoghurt med grov müsli.
Selena var begyndt at snakke om computeren, og Clara hørte kun halvvejs efter. Hun forstod det ikke alligevel.
"Så længe maskinerne virker er jeg glad nok." Sagde hun.
"Ja men vi har ikke adgang til databasen, det vil være som om stedet her er helt nyt og aldrig har været brugt. Vi vil ikke kunne finde ligets identitet ud fra databasen, før vi har installeret den." Lød det, ikke uventet fra Evan. Man kunne forvente sig at han ville blande sig når noget handlede om teknik.
Da Selena fandt en bog og lagde den i skødet på Evan så Clara interesseret til, hvis Selena mente at hun havde en ide om Evans besynderlige  væremåde, så kendte hun ham ikke særlig godt.
Evan så på bogens omslag i nogle sekunder inden han så op på Selena, med et ansigts udtryk der ikke kunne tydes. Hans øjne skiftede fra at fokusere på Selenas ene øje, til hendes andet og tilbage til det første, som om han funderede over hvilken et af dem han skulle tale til.
"Prøver du at sige, at fordi jeg er klogere, mere analytisk, logisk og beregnede end du er, så må der være et eller andet galt med mig?" Der var et hint af en kølighed i Evans stemme som Clara bestemt ikke brød sig om. Evan holdt bogen op så Selena kunne se forsiden af den.
"Dette er oltids-psykologi, rent nonsens efter min mening hvis du vil tale om medicin så tal med Clara det er hendes område." Evan slap bogen så den landede på gulvet med forsiden ned ad, så man kunne se bagteksten og et billede af forfatteren.
"Jeg mener personligt at jeg har en sund velfungerende hjerne. Kan du sige det samme?" Evan vendte tilbage til sin mad med en mine som om Selena over hoved ikke fandtes, og spiste videre.
Jack lænede sig frem over bordet, med et stykke peberfrugt i munden. Han syntes tilsyneladende at den verbale lussing Evan havde givet Selena, var morsomt.
Clar følte sig en smugle utilpas men sagde intet. I stedet tog hun en slurk af sin kaffe for at komme igennem den akavede stilhed der opstod.
 
"Hvis du går nogen stæder så sørg for at de ikke ser indgangen." Sagde Phil. Da Selena havde sagt at hun ville gå ud og finde sin søster. Han havde ikke sagt om han syntes det var en god ide, det syntes  Clara i hvert fald ikke.
"Det tror jeg ikke er en god ide, hvis hun er så stærk som du er og der er fem styks, så opnår du ikke andet end at få dig selv slået ihjel. Jeg forslår en afledningsmanøvre, hvis vi skal gøre noget. Vi kan i hvert fald være sikre på at vi er klogere end dem. De virker ustabile og tankeløse i deres opførsel.
Clara fik et chock der fik hende til at falde ned fra stolen, hun gned sin albue og så op på Bones der stod med en pandekage. Phil rejste sig op fra sin stol og hjalp Clara på benene igen. Han havde sin pistol i hånden efter næsten at have affyret den i hovedet på Bones, da han dukkede op ud af det blå.
"Ok… ny regl!" Sagde Clara irriteret. "Ikke mere dukken op ud af det blå, vi er under belejring af fjender hvis du ikke skulle have bemærket det Bones. Hvis du vil ind og ud herfra, så kan du bruge døren, lige som alle andre. Det gælder også andre dæmoner der måtte besøge os så vi kan beslutte om vi vil have besøg af dem eller ej." Hun lød mere forskrækket end vred, men ikke desto mindre var hun ikke glad.
"Enhver der dukker op uden at give sig selv til kende først er en fjende, er det forstået!?" Spurte hun.
Evan der havde set at Jack havde grebet efter sit eget våben, kun for at opdage at det ikke var der, rakte sin højre arm ud, og strakte den til den groteske længde den kunne få, og fik fat i den pistol han havde repareret aftenen før.
"Det minder mig om at du vel gerne vil have den pistol Bones myrdede, uden nogen som helst årsag i går, tilbage. Jeg har lavet den." Han sendte Bones et giftigt blik som om det var en hundehvalp, Bones havde gjort fortræd, og ikke en pistol.
"Wow, tak… hey what the hell?!" Sagde Jack da han fik pistolen tilbage. Den var unægtelig blevet grim at se på, siden Evan havde lavet den. Den havde fået kraftige metalbånd viklet om og ladegrebet var blevet skiftet ud med et mere moderne fuldautomatisk system. 
"Det er en pistol, ikke en vase. Den skal dræbe folk, ikke se pæn ud."
"… Nej, men det skader vel ikke." Mumlede Jack og  lagde pistolen fra sig på bordet.
 
Clara lagde sit bestik fra sig, og begyndte at samle tallerknerne ind, før hun satte dem på et rullebord, sammen med resten af servicet. Evan gik hen imod værelserne uden at sige hvor han skulle hen, og Jack gik på toilettet. Kun Phil blev for at hjælpe, sammen med Clara.
"Jeg tager fat på liget i dag." Sagde Clara til Selena da de stod med resterne af servicet, og fyldte det i det automatisk opvaskende skab de stod i.

"Jeg kan vel finde ud af en del, selv om vi ikke kan finde hans navn og journal, jeg må vel bare skrive min egen." Sagde hun.

Selena spilede øjne op og så på Clara med et udtryk der kunne dræbe da Clara udtrykte at den syge person oven på overfalden var Selena’s søster. ”Clara det er ikke min søster det er en klon en tro kopi af mig” Hun kiggede lidt rundt mens hun lyttede til det næste Clara sagde om at nicole muligvis kunne finde her ned.
”altså Clara det er sådan da vi fandt her hen var der intet computer tændt det er der nu vi kan holde øje få advarsler og der ud over har Evan gemt døren jo” Selena grinede over Evan med hans pjuskede hår fik ham faktisk til og se rettet nuttet ud syntes hun. Selena rakte armen ud og greb om noget brød pålæg og lidt andet hvor efter hun satte talerken foran sig og rakte frem og hælde noget jucie op. Hun drak lidt mens hun spilede øjne op mens hun kiggede på Jack. Hun lyttede til Jacks spøgersmål som faktisk gav utrolig god mening hun aet så lidt i det pjuskede hår der stod i et kæmpe puf garn hun smilede da hun svaret ham.
”muligvis måske var det en måde at låkke folk til med et luksus liv som forsøgs kanin” selena begyndte og tænke over det da jack stillede næste spøgersmål om man kunne give dem noget mere normalt. ”måske jack måske jeg kan ikke sige dig det”
hun kiggede venligt på ham og smilede stort. Hun drak lidt af sine apelsin jucie mens hun så jack spise et ristede brød med hønse lever pate som Selena have fundet Jack ville nok blive overrasket over smagen af indmad men med en lækker cramet konsistens og urterne.
Selena kiggede på Clara da hun spurgte ind til det med en kok. Selena begyndte og forklare Clara med en blid stemme.
”nej Clara det faktisk meget nemt når man har så gode råvarer kan man lave maden langt mere simpel og få bedere resultater end ellers og syns jeg har gjort det godt og jeg har kun madlavning som hoppy you know” Selena smilede til hende.

Selena lyttede til Evan både med computeren men også til den værbale lusing hun fik. Hun blev lettere sur for Evan have helt misforstået hende hun have prøvet komme med et båd på hvad der var galt med Evans scocaile evner hun have på ingen måde sagt han var mindere velfungerende måske bare ikke brugte hjeren som andre gjorde. Hendes øjne skar lyn af Jack som smilede over det. Øjende udtrykte at Selena’s lunde var meget kort lige nu. Men faldt hurtigt til ro igen hun mumlede ting lidt på russisk men det eneste de andre ville kunne oversætte det til var. ”fuck....... jeg......træt.... når....hmmm” mellem en masse ord. Selena spiste lidt og begyndte og forklare hun ville op til overfalden. Da Phil kom med hans mening. Selena nikkede forstående til ham han have rimelig ret. Hvis de andre på overfladen opdaget hulen her ville alle her nede være på røven.
Selena så lidt tænksom på Phil og kom så i tanke om en handling der kunne være smart og snakkede dirakte til Phil.
”phil der fyldt med masser af værdiger her medicin mad bærbar og måske våben. Hvis jeg ikke bevæere mig op til overfalden vil det stadig være smart og pakke en masse af det her og smide over skulderen og løbe med en masse ting hvis du forstår bare for være sikker” Selena have tænkt over hvis de blev nød til og flygte så skulle de have så meget med som de overhovedet kunne. Det ville øge deres mulighed for overlevelse.
Selena rystede lidt på hovedet og kiggede på clara mens hun snakkede. Efter Clara var færdig tænkte Selena lidt og gav Clara svaret.
”du har nok ret jeg må blive her lidt i nu”
Selena spilede øjne op da Bones kom frem og rakte frem for prøve gribe Clara uden held og så hende ramme jorden. Selena kiggede surt på Bones og kiggede mod Phil hvor hun var i gang med og vende sig om for slå pistolen ud af hans hånd. Selena fik et frygteligt blik i øjne men spilede op og så lettede ud Da Clara’s stemme lød i stedet for et pistol skud.

bones stod til og være uprovokeret og ikke tage pistolen der peget mod ham som en trussel han spiste lidt af pande kagen. Før han vendte sig om og de blå øjne der var en smule dækket af det sølv hvide hår kiggede på hende. Et stort sværd sad på ryggen af ham og Kimonoen var helt rent og upårviket af omgivelsernes støv. Han hævet en hånd som tegn på han ville snakke og begyndte med en rolig stemme og snakke til Clara.
”Clara jeg kommer ikke fra denne verden lige før. Når jeg sover fortrækker jeg at gøre det i ånde verden da det der jeg født. Så jeg kan ikke bruge en dør da den ikke føere til åndeverden” bones så med et alvorligt blik på Clara han var tydelig iriteret over Clara ikke forstod sig synderligt på den åndelig verden men det var også svært for de fleste væsner af kød og blod. Det sidste med en hver der ikke gav sig til kende var fjende fik bones til og spile øjne op. Med en stemme der lød mere end foravet kiggede han på Clara med forviret øjne. ”Clara jeg ikke i stand til og advarer jer når jeg kommer fra ånde verden”

Bones kiggede på Evan som gav jack hans pistol og lyttede til den samtale de have. Han smilede til Jack med et lettere undskyledene blik over tabet af hans pistol og rykkede lidt på skulderen. Selena fuldte lidt efter Clara alt i mens Bones stod og lyttede til Evan og jack. Da Clara forklaret hun ville gå i gang med liget kiggede Selena lidt og rømmede sig efter hun var færdig.
”Evan har ikke helt forstand på systemet Clara jeg har en back up med alle Data på nogle filer vil være beskadigt og ikke til og bruge men du behøver ikke en ny journal kan nok godt finde hans gamle”

Clara kiggede tilbage i øjnene på Selena, hun var efterhånden vandt til hendes små udbrud. Ikke fordi hun ikke selv var skyld i dem engang imellem.
"Fint ikke din søster, din klon, hvad du en fortrækker." Sagde Clara, og pegede på Selena med sin ske. "Du må endelig ikke tro jeg sætter lighedstegn mellem jer, man bestemmer ikke selv sin familie, men det blik der har jeg set før." Hun vente tilbage til sin mad.
"Jeg tror jeg vil sætte Phil til at finde en bag udgang. Jeg har svært ved at tro på at nogen bygger et sådant sted her, uden at lave en vej ud for dem der kontrollere stedet, i tilfælde af katastrofer, biohazards, eller oprør blandt forsøgsobjekterne. Hvis nogen kan finde den udgang så er det ham. Så har vi et sted at flygte hen hvis de skulle bryde igennem hoveddøren."
Jack og de andre havde sat sig ved bordet og spiste maden, det var nemt at holde Jack glad når bare der var god mad til ham, så hun håbede at det næste skænderi, ville være langt ude i fremtiden.
 
Evan havde valgt, stålsat at ignorere Selena indtil videre, han så ikke på hende, og talte ikke til hende. Han lod til at være mere fornærmet end hun nogensinde havde set før. Hun troede faktisk ikke at Evan kunne blive fornærmet, taget i betragtning af hvad folk havde kaldt ham, eller gjort ved ham igennem hans liv. Det forhindrede ham dog ikke i, at nedsvælge så meget mad som han plejede. Bogen blev liggende hvor den lå for fødderne af Evan.
"Jeg har pakket noget af det der kan holde sig, jeg pakker også noget af det der er mere friskt, hvis vi altså får mulighed for at tage herfra i vores eget tempo. Jeg pakker noget udstyr i dag, hvis jeg kan finde noget vi kan bruge, men alt her er så high-tech at jeg muligvis for brug for hjælp til at identificere noget af det." Sagde Phil.
"Jeg vil også gerne have at du prøver at finde en anden udgang end den vi kom ind af." Sagde Clara. "Vi får muligvis brug for en nødudgang."
"Jeg skal nok prøve." Sagde Phil. "Men de fleste bunkers har kun en indgang, flere indgange betyder større risiko for indtrængen." Sagde han. Han havde muligvis ret, men dette lignede for Clara, et sted hvor dem der var højst oppe, gerne ville kunne flygte fra hvis de fik behov for det.
 
"Du skal ikke stå der og lade som om du ikke ved hvad jeg mener, Bones!" Sagde Clara med en stemme der kunne sammenlignes med et piskesmæld.
"Duk op på den anden side af døren, i et tomt rum eller sådan noget, ikke midt på spisebordet. Du behøver ikke at advare nogen, hvis du ikke dukker op på den måde."
Clara tog sit service og bar det væk, før hun kom tilbage ind i rummet.
"Jeg begynder på liget, hvis du har tid om et par timer Evan så kunne jeg godt bruge din hjælp." Hun gik ud af lokalet og mod sit eget værelse for at klæde sig på.
 
"Nej Selena du har data'en liggende på et backup system, som du bliver nødt til at slutte til central computeren igen for at kunne behandle. Sidste gang du pillede ved hende var hun ved at begå selvmord, så det vil ikke være tilrådeligt. Du kunne tilslutte backuppen til en mindre computer, men det kunne tage den uger at behandle den data. Du kunne måske finde den afdødes journal hvis vi viste noget om ham, men det gør vi ikke, ikke andet end serienummeret: Fem-2365235M3, indgraveret i mandens femur, og sådan en søgning, vil tage tid."
Evan skubbede stolen ud fra bordet og rejste sig op, med dynen svøbt om sig.
"Jeg går ud og taler med logis, siden jeg åbenbart er mentalt forstyrret kan det være jeg kan tale hende til fornuft. Det lod til at hun kendte mig, og jeg vil vide hvorfor."
Han vente sig om og gik samme vej som Clara, uden tvivl for at klæde sig på.
 
Clara var halvvejs påklædt da Evan kom ind i rummet, uden at tage sig af at en kvinde var halvnøgen lige foran ham. Hun havde klædt sig på inden han havde nået så meget som at komme i sine bukser. I dag havde hun valgt en gammel, men ren, T-shirt uden motiv, og et par lange komfortable jogging bukser. Dette var praktisk når hun skulle i laboratoriet.
Hun gik igennem rummet med de andre, og ind i den anden ende af komplekset hvor hun iførte sig en ren kittel og et par sikkerhedsbriller. Derefter stillede hun sig ind i et meget lille rum, der var nogenlunde på størrelse med en brusekabine, hvor hun blev desinficeret, med en summende lyd, og en lilla lysglimt. Hun havde ikke haft mulighed for at arbejde i et så high-tech laboratorium før, så hun var meget spændt på at prøve.

Da hun ikke havde nogen laboratorie assistenter, tog det hende halvanden time at gøre laboratoriet klar, og finde alt det frem hun skulle bruge. Hun ville helt sende ham igennem MIR maskinen, for at få et helt digitalt billede at liget indvendigt, men den maskine skulle varme op før den kunne bruges. I stedet startede hun med at tænde for alting og begynde de indledende prøver. Tage prøver fra hans mund, fingernegle og fodsåler. Hun tog undersøgte og tog billeder af alle de sår hun fandt. Noterede sig hans ar og eventuelle tatoveringer. Hun målte og vejede ham og skrev selvfølgelig alting ned.

Selena svaret ikke Evan men kom til gengæld til og afsløre hendes vrede over hans kommentar med og knude gaflen så hårdt at der kom en smule ravne i den yderste del af metallet og svagt bag ved hørte hun amafront tale til hende dog uden held. Muligvis vil den kraftige øget chakra vises på Evans scanner men det ville være så kort tid han ikke ville kunne få nyttige data ud af det.
da de var færdig med og spise rejste Selena sig vredt og gik ind på hendes værelse. Og begyndte og finde det tøj og udstyr hun ville have på i dag. Hun begyndte og børste hendes hår så det blev glat og ligge en svag make up. Hun greb fat i hendes pistol slange med plads til 2 pistoler i den. Hun greb en t-shirt med ordne “fuck it i do it next day”. Med store blå bogstaver på en orange t-shirt hun førte den over hovedet hvor efter hun spændte pistol sælen over kroppen og iførte sig en hætte trøje med stor hætte og lynlås. Et par løse bukser med militær print og et par normale sko gjorde det ud for hende beklædning. Hun bandet noget over Evan og hans udbrud hun ville bare have været sød og ikke fornærme ham.

alt i mens Selena var ved og gøre sig klar have bones gået lidt rundt før han have valgt og gå ind til Clara han var fuldstændig lydløs på fødderne da han have valgt og svæve og bones have kun en duft når han var i ulve form. Han stoppede i dør åbningen hvor Clara stod fordybet over liget. Hun så ikke ud til og have opdaget ham og han bankede på dørens karm mens han gik ind med et lille grin.
”hva så Clara finder du noget der kan fortælle os noget værdigfuldt. Han gik hen til liget og undersøgte det dog uden at rør ved det” han snusede lidt og så underne på Clara og med en forvitret stemme lød det fra ham. ”nakkekam nærmer fra ungdyr muligvis ren oksekød” han smilede stort til Clara og rejste sig fra liget og begyndte og klappe med et stort smil før han forsatte. ”ganske flot Clara det mange år siden jeg har set sådan en teknik blive brugt på den måde smart tænkt” bones kiggede på Clara der måtte undre sig over hvordan bones overhovedet kunne vide hvad hun have gjort uden og se det. Bones lod Clara tænke lidt før han forsatte. ” jeg er jo ånd og derfor lugter jeg på mere avanceret måder end jer og ser mere avanceret måder. Jeg kan se resterne af den Chakra du har brugt til ritualet og hvordan det har udviklede sig der ud over kan jeg skæmte dele af det afdøde dyrs Chakra da det skåret over med utrolig skarp kniv har det hellere ikke haft mulighed for slippe væk fra kødet derfra kan jeg sige udskæringen. Men jeg må sige jeg ærligtalt ikke troede du have så meget Chakra i dig” han kiggede tættere på bene på liget mens han snuste.
”men omkring her blev kilden lidt træt jeg fornemmer en et ukontrollabel spild” han kiggede på Clara.
”på ingen måde noget der påvirker fysisk på liget men det ser bare ikke godt ud for mig men for jer har det ingen betydning kun i den åndelig verden” bones smilede til Clara. Han gik hen til skærmene og kiggede på dem med et undersøgende blik. Før han vende sig om og kiggede på Clara og forsvandt i noget røg der begyndte og danne sig om ham.

Alt i mens bones have snakket med Clara have Selena valgt og sætte sig ved computerne og rode med kodningen. Hun bandet over Evan’s fornærmelse med hentydning til selvmordet. Selena have intet gjort det var Evan der have aktiveret hende på en måde Selena have ikke været langt nok inde i systemet til og kunne aktivere hende. Selena søgte i back up’en rundt om over det hele før hun greb et USB Stik og dowlodede hele back upen der efter hun have hentet det hele trykkede hun nogle ord ind og en selv ødelæggende odrer kom frem Selena tastede nogle tal ind og den download hun have lavet af systemet forsvandt umulig at finde. Hun trykkede lidt og satte en ny historie ind. Selv ikke Evan ville være i stand til og opdage dette Selena hentede kun en privatkopi på grund af hun ville arbejde uden blive forstyrret af nogle evans lille fornærmelse have givet hende en ide om systemet som hun ville teste på en anen enhed.

Selena rejste sig og gik ud af rummet forbi Jack er sad i sofaen og ned af gangen til Clara hun stoppede i døren og smilede til hende før hun gik hen for vaske hænder og iførte sig hansker og en hvid kittel. Hun smilede til Clara ”tror du jeg kan hjælpe her computeren giver mig hovedpine” hun kiggede på Liget og Claras skærme. ”altså hvem der end lavede programmet have de noget der var nødvendigt og skjule” Selena fiskede en anden USB frem fra lommen og smækkede den i computeren på et af bordene en gammel bærbar der ikke var koblet op til systemet og dermed ikke påvirket af den kode der var. Hun stak stikket i og åbnede nogle mapper og ræv noget ned på skrive boret og åbnede det. Et program åbnede sig. ”værsgo” Selena smilede til Clara det var alle de Data skulle bruge for gøre det nemmere for hendes forskning. ”jeg har redet læge oplysninger og syge rapporter dog ikke udvidet rapporter da der kunne være skadelig virus i der men disse er sikkerer og bruge” de oplysninger clara fik var navn race blod og vævs typer syge raporter og masse anden overfladisk oplysninger men ingen om forsøg eller andet. Selena have renset det og der var ingen mulighed for det kunne skade Claras arbejde. Selena smilede til Clara med et glad smil.

Denne gang blev Clara ikke forskrækket over at Bones sagde noget. Han havde gjort alt hvad han kunne for at hun ikke skulle opdage ham, men han havde i sin iver, glemt at sløre sin chakra, der kogte på højt blus, siden han opretholdt en menneskeskikkelse.
"Bones, hvad har jeg sagt til dig om at forsøge at overraske folk på den måde?" Hun vente sig om iført sin kittel, handsker, sikkerhedsbiller og maske. Hun havde en meget spids pincet i den ene hånd, efter som hun lige havde gravet rundt inden under mandens høje pegefingernegl, for at finde spor efter hvad han havde rørt ved.
"Du befinder dig i et klasse 3 biohazard laboratorium, hvis du skal være herinde, så skal du iføre dig en kittel, sikkerhedsbriller, maske og gummihandsker. Desuden skal du desinficeres, det gør du derinde, bare tryk på den grønne knap." Hun pegede over imod den lille brusekabine lignende ting, ved rummets indgang.
Bones kunne ikke se Claras ansigtsudtryk, men hendes stemmelege og hendes pulserende aura, talte sit tydelige sprog om at hun stadig var sur på Bones, og det at han så stort på reglerne herinde, og dermed kunne risikere at ødelægge hendes undersøgelser, hjalp ikke ligefrem.
"Desuden så er der ingen løb, leg eller noget lignende herinde. Ingen mad og drikke og selv om det ikke direkte står nogen steder, så kan vi vist roligt tilføje ingen flyvning, så når du kommer ind igen så forgår det på jorden."
Clara var ikke til sinds at svare på Bones spørgsmål før han var i gang med at klæde sig rigtigt på.
"Det er jo ikke nogen almindelig procedure, men den efterlader sig tydelige spor. Jeg lavede en nakkekam om til menneskekød, eller hvad han nu var, ved hjælp af en gammel, men meget lidt brugt teknik, men resterne af kødet hænger stadig i luften fra i går. Jeg kan også lugte den."
Hun fnøs da Bones sagde at han ikke troede på hendes styrke.
"Nå jah, det har jeg heller ikke. Eller jo hvis jeg skal udtømme mine celler, men tænk på at jeg har meget mere kontrol end de fleste, så jeg bruge mindre chakra på det samme arbejde, end de fleste andre. Når det er sagt, så brugte jeg en del af Selenas chakra til at udføre dette. Ellers ville jeg squ da sove endnu. Jeg ved ikke hvad der kan have forsaget en forstyrrelse, det kan være så meget, men det lader til at have været i Selenas ende, siden hun stod ved fødderne."
Hun vente sig imod Bones igen da han omdannede sig til røg. Hendes øjne skiftede farve fra hendes normale brune til gul, inde bag sikkerhedsbrillerne.
"Hvis du så meget som tænker på at omdanne dig til en ulv herinde, så blander jeg et badekar med rosmarin-te og tvinger det i dig, via tragt. Hun viste at dæmoner som Bones hadede visse urter, og rosmarin var en af dem. Det ville ikke gøre noget for Selena fordi hun var en anden slags dæmon med en menneskelig krop, men for Bones ville det være meget ubehageligt.
"Der skal ikke være dyr herinde, ikke engang åndevæsner."
Først når hun var sikker på at Bones ikke længere var til fare for hendes undersøgelser, kunne hun vende tilbage til sit arbejde.
 
Evan vendte tilbage til computerserveren,der hvor han havde set Logis første gang. Selena var ikke herinde, enten var hun i et andet computer rum, eller også var hun allerede gået.
Han var nu iført en T-shirt med hætte, der var slået ned. T-shirten var grågrøn og havde et falmet tandhjul-motiv på forsiden. Der var desuden to oliepletter ved hoften og der var brændt hul i det ene korte ærme. Bukserne var de samme som det havde været dagen før, med et tool-bælte der så ud til at være tungere end godt var, ad alle de ting der sad fast i det.
Uden omsvøb sagde han.
"Logis!" Med klar stemme. Da der ikke skete noget, prøvede han igen.
"Logis, aktiver!" Prøvede han, men han fik lige så lidt ud af det. Han gik over til computeren der var slukket og trykkede på tænd
Computeren begyndte at summe og starte op, men som han havde forventet dukkede der et password fælt op. Han overvejede kort muligheden for at lave et bruteforce angreb, en simpel maskine der kunne afprøve en masse forskellige koder i sekundet, men noget fortalte ham at Nova Technica havde taget højde for at nogen kunne finde på det, desuden var det ikke til at sige, hvor længe det ville tage.
I stedet gik han derhen hvor han havde stået, da Logis først havde vist sig. Hologrammet viste sig ikke, men til Evans overraskelse begyndte en printer indbygget i væggen at køre. Evan gik derover og samlede A4 arket op fra bakken der var landet i.
 
 
Evan Brine? Please confirm.
 
 
Stod der med lille skrift øverst på siden.
"Det er mig, jeg er Evan Brine." Sagde Evan, mens han kiggede sig omkring, usikker på hvor han skulle
tale hen, eller om computeren.
Et nyt ark papir kom ud af printeren. Blækket var udflydende og uklart, som om det var printet i hast.
 
 
Dette er Logis, den AI du talte med i går. Jeg har en besked til dig, men jeg kan ikke bruge hologrammet. Systemet har en virus der skal forhindre nogen i at bruge min viden uden godkendelse. Den kan ikke slettes eller ændres, så vi har ikke meget tid. Den finder ud af jeg bruger printeren om 46 sekunder.
 
Der er en besked til dig i systemet, jeg printer den til dig om lidt så snart printet er færdig, skal du slukke computeren, så hurtigt du kan for at forhindre virussen i at ødelægge hele systemet.
 
Forstået?
 
 
"Jeg forstår." Sagde Evan uden at stille spørgsmål.
Printeren begyndte omgående at køre igen, imens Evan roligt bevægede sig over til knappen der slukkede computeren. Ligeså snart papiret faldt ned i bakken, slukkede Evan computeren og alle skærmene gik ud.
Evan tøvede lidt inden han gik langsomt hen til det papir der lå med forsiden nedad i den ellers tomme bakke, der lige som alt andet havde NT-logoet præget på.
Han samlede papiret op og læste beskeden, på mindre end et sekund, mere som et kamera der tager et billede, end som en person der læser et ord ad gangen.
 
 
Mr. Brine
 
En kasse blev leveret efter ordre fra en mr. Brine, og ligger nu i varelageret i hovedbunkeren.
Ordrenummeret er [Data corrupted] og ligger på hylde [Data corrupted].
 
Mvh [Data corrupted].
 
 
Evan foldede papiret sammen, meget omhyggeligt og lige, inden han stoppede det i lommen på sine bukser. Han forlod rummet med et ansigts udryk der var mere hårdt end nogen sinde før.
 
Inde i Laboratoriet havde Clara netop vendt sig for at genoptage arbejdet, da Selena kom ind i rummet. Hun så til inden hun åndede lettet ud.
"Godt du huskede det i det mindste, det med kittelen." Sagde Clara.
"Ja hvis du kan, desinficere dig selv derovre i kammeret, og hjælpe mig med at flytte ham over på båren så vi kan få ham scannet, det ville være super." Sagde hun.
"Husk maske og briller." tilføjede hun inden hun begyndte at grave under mandens negle igen, til hun fandt en prøve hun kunne bruge.
"Jeg ved godt at det er et halmstrå, men kan vi forsøge at søge på tallet fra hans lårbensknogle, måske kan vi finde ham i registret, der må være hundredvis af journaler i den computer, og vi kan ikke kigge alle billederne igennem for en der passer. Evan kan måske, men jeg ved der ikke."

Hun gjorde klar til ar overføre manden fra obduktionsbordet til et rullebord.

Selena gik hen og smed briller på hovedet og gik ind i kammeret og mærkede det udføre sin programmering før hun tråde ud af kammeret igen og gik hen og hjalp Clara op med liget op på briksen så liget kunne komme i scanneren. Selena gik over til computeren og trykkede tallet ind og 1000vis af billede løb gennem skærmen. Selena stod måbende og så på skærmen ”Clara” hendes stemme lød som om Clara ikke måtte gå glip af dette. Billederne fløj over skærmen af alle slags væsner med navne nummeret og alle mulig andre med omkring 85 billeder i minuttet. Selena så bare på billederne der løb over skærmen. I siden viste et procent tegn sig og efter 5 minutter var de kun omkring igennem 0,7% af alle folkene Selena kiggede på Clara med et forbløffende blik og begyndte og snakke.
”hvem end denne Evan er Clara bliver jeg nød til og vide noget om ham for det her er på ingen måde normalt” hun rystede lidt over hele kroppen mens hun to sig til armen og forsatte med en urolig tone der understreget hendes pointe dog fuldstændig ubevist og det var tydeligt hun kom i tanke om frygtelig minder ”dette her er et kæmpe forsknings anlæg ja vist men når jeg ser nogle af mændenes status og uddannelser fortæller det mig at dette firma ikke kun var et firma men muligvis et dække over et program som det jeg flygtede fra og det som har skabt Nicole og de andre udenfor” Selena kiggede på nogle af mændene i et lille vindue på skærmen. Hun undersøgte de personer der var på skærmen. Efter omkring 16 minutter efter søningen var startet stoppede et billede af en mand med et mindre kraftig byggede ansigt. Clara her Selena rykkede til siden efter have læst så Clara kunne gå hen og læse og måske få noget mere ud af den Data skærmen kom med. Skærmens data var simple sat op men var nok os bedst for Clara.

Tham Lak Jonson
Data
Race menneske
status forsker (leder for projekt WHO)
sikkerhed (høj)

en rakke Data om mandens kødvæv og andet Selena ikke forstod have også stået på skærmen men dette skæmtede hun ikke en tanke. Hun kiggede på Manden der lå i scanneren og på de billeder der kom fra scanneren. Et lille bip fanget hendes opmærksomhed. Hun vende sig og så lamslået på en lille skærmen som viste hjerteslaget på objektet inde i scanneren pulsen var på 10 så 15 slag hun kiggede uden en lyd mens talende bare steg og lyden blev mere og mere intens. 25-40-48-64-70-81-98-104-130-160-200-300.
Selena nærmest små råbte ”Clara hva fanden er det der sker her” Selena kiggede bag sig og så mandens hud begynde og ændre sig og se kødet ændre struktur til noget mærkeligt. Uden tøve løb hun frem mod Clara og greb hende i nakken og sparket hende ud af rummet ud i gangen op i vægen. Hun trak den ene af pistolerne hun have på sig og sigtede mod døren for Clara ville det ligene det var hende hun sigtede efter og trykkede af. Skuddet ramte dørens panel og en kæmpe glas dør faret ned og afskærmet Clara for hende kunne komme ind i rummet Selena var fanget i sammen med liget. Bag selena rykkede mandens bagdel voldsomt og ud af hans røvhold pressede sig et hoved ud mandens eget. Kraniet var ændret voldsomt og nogle hug tænder var kommet frem det stirrede lige mod Clara men fandt Selena. Og faret mod hende Selena sprang til siden og landet ind i boret med Skalpeller og andet udstyr Clara have brugt. Hun rejste sig med en hovedpine og faret mod Kontrol panelet og søgte efter noget der viste forberedelse mod dette Bingo *sovegas* Selena smadret hånden mod knappet og en hvid gas begyndte og falde ind i lokalet.
Pluslig lød et brag og en klingende lyd Selena så op på den mand der var vågnet op fra de døde som have smadret sit hoved mod vinduet der adskilde hende fra væsnet Selena fylde flere skud i hovedet på manden der skreg nogle dyriske brøl med sig. Det var umuligt for Nogle og se ind i rummet ude fra. Pluslig blev alt sort med et brøl fløj liget Frem gennem glasset og op i luften og flået pladen der spæret for en luft skakt op og faret ind i hele denne militærbases struktur. Selena huskede alle bunkers var forsynet med fælles luft gange dette kunne betyde de kunne møde væsnet i en helt anden bunker.

Selena hørt svagt nogle stemmer uden en ide om hun var død eller fanget eller bare have sovet lidt tid var hun utrolig skidt til pas. Hun kunne ikke se noget kun hører stemmer som ikke var tydelig. En puslig kvalme kom og hun legnet sig foran og kastede op for. Langsomt kom billederne tilbage fra hende og Clara der tjekket liget.

Clara satte sig på den høje taburet der stod ved siden af arbejdsbordet. Der var ingen rigtige stole i et laboratorium som dette, af sikkerhedsmæssige årsager. Hun havde kørt liget ind i MIR scanneren, så man kunne se det ligge under en krum glasflade, mens et farvet lys kørte frem og tilbage i hele kassen liget lå i.
Clara drejede skærmen på computeren rundt, så hun kunne læse hvad der stod. Hun hørte Selenas kommentar om Evan, men valgte ikke at sige noget. Hun viste at man kunne stole på Evan, selvom det ikke altid var så nemt at regne ud hvad han ville gøre.
"Spøjst navn." Sagde som det første, imens hun kiggede over skulderen på det livløse lig der lå i scanneren, for at sammenligne billedet på skærmen, med det.
Hun tastede noget mere for at hive mandens information op.
"36 år da han døde, ville have været 179 år hvis han stadig levede." Sagde Clara. "Wow den mand har virkelig været skrøbelig, i sin tid. Ikke et under at han døde." Fortsatte hun. "Diabetis, svagt hjerte, svækket lever, kun en funktionel lunge, tegn på tidlig ældning, -4 på begge øjne og en kunstig nyre." Sagde hun, denne mand havde ikke været i stand til ret meget, på egen hånd, hvordan havde han dog pådraget sig selv, så svære skavanker, intet af det var medfødt.
I det samme begyndte computeren der kontrollerede scanneren at bippe, først langsomt, bare en enkelt gang, så to gange. Clara drejede hovedet og så på skærmen. Den karakteristiske steg der vise hjerterytmen på den person der lå i maskinen, der var bygget til at kunne bruges på levende personer, begyndte at slå udsving. Det var umuligt, det kunne ikke passe, det kunne ikke lade sig gøre. Hun stirrede vantro på den computeren.
"… Det… det er… umuligt!" Var det eneste hun nåede at sige inden manden i glasburet gav et brøl fra sig. Det næste Clara oplevede var at hun fløj. Hun blev slynget igennem rummet med voldsom kraft og ramte væggen. Men det der ramte væggen var ikke Clara. Claras hybridform ramte væggen hårdt med ryggen først, men kom sig hurtigt ved at ryste hovedet fra side til side, og snerre. Masken var blevet revet af Claras ansigt af den snude der var vokset frem, gummihandskerne blev flænset af de barberbladskabe kløer og sikkerhedsbrillerne var faldet af i sammenstødet med væggen. Den pludselige fare havde fået Clara til at miste kontrollen et øjeblik for længe, og ulven havde hoppet ind foran for at beskytte dem begge, og måske også nyde lidt frihed, nu den var i gang. Ulven sprang frem igen men blev   stanset af det massive glas der skulle forhindre skadelige lisvformer i at forlade laboratoriet. Ulven kræsede på glasset og snerrede voldsomt. Igennem ulvens øjne så Clara den groteske forvandling manden gennemgik inde i den lille glaskasse han var i.
Clara hørte et brag bag sig og vendte sig hurtigt. I en sky af gipsstøv og splinter, så hun Evan brase igennem væggen. Han var hverken iført den rustning, eller den frakke han normalt havde på i den slags situationer, men han svingede stadig med det gigantiske skydevåben ved navn Dauntless. Han så underligt lille og ung ud uden, og han var ikke nær så intimiderende som han kunne virke når han havde det på.
På dette tidspunkt var laboratoriet blevet fyldt med en form for hvid dis, så Clara ikke kunne se hvad der forgik der inde. Hun var ikke sikker på om det var en dekonterminerings proces der forgik eller hvad, men det var ikke godt, for Selena ville ikke kunne se noget derinde, og det var ikke til at vide hvilke slags sanser det væsen, det monster der var opstået, besad.
Disen havde selvfølgelig ikke nogen effekt på Evan der smækkede noget Clara ikke kunne se op på glasfladen. Der hørtes en meget højfrekvent lyd, der fik Clara til at smække begge poter op for ørene. Lyden var for højfrekvent for Evan og Selena, men for en varulv var den ulidelig. I næste øjeblik sprak glasruden i tudsen stumper, og den hvide dis vældede ud i gangen sammen med Clara og Evan, samtidig gik lyset i loftet ud, da den højfrekvente lyd, fik den stærke loftslampe i laboratoriet til at springe og gå ud.
Upåvirket af både sovegassen og mørket gik Evan frem og affyrede en salve ind på et, for Clara, ubestemt punkt midt i al røgen. Der hørtes nogle høje lyde fra noget frygtindgydende, og derefter et par andre uidentificerede lyde.
De næste par minutter opfattede Clara ikke, hun mærkede at sovegassen begyndte at svække ulven så hun kunne tage kontrollen igen. Hun førte hænderne sammen i et tegn og lod sin chakra bekæmpe den sovegas der inficerede hendes system.
Evan greb Selena inden hun faldt, påvirket af sove gassen. Evans tredje lunge beskyttede ham imod dens indflydelse, men det var ikke til at sige hvor længe det ville virke.
 
Det næste Clara så, ud over hvid dis var Evan der kom ud af røgen, og trak hende op at stå igen. Han havde Selena ved den ene arm, der så ud til at være halvvejs ved bevisthed. Clara hostede på grund af røgen.
"Klare du dig?" Spurte Evan, med en stemme der lød som om der ikke var sket andet end at Clara var snublet.
"*host*.. Ja" Sagde Clara, der vaklede en smugle. Hun rakte to fingre ud og rørte let ved Selenas pande. Hun gjorde nu det samme hun havde gjort ved sig selv, for at undgå gassen. Smellingsalt-teknikken virkede som et hurtigt skud adrenalin, og skubbede øjeblikkeligt alle sløvende elementer og kemikalier ud af Selenas hjerne. Ens hjerte ville hoppe som når man fik sig en kraftig forskrækkelse, men virkningen var øjeblikkelig.

"Gider en af jer to fortælle mig hvad der skete?" Spurte Evan. Der holdt skarpt øje med det sted hvor monsteret var forsvundet. Clara kunne høre nogle store ventilatorer gå i gang et eller andet sted, og disen blev hurtigt mere spredt til den til sidst forsvandt. Clara undveg hurtigt Selenas bræk der kom med op, en almindelig bivirkning på både bedøvelse og på den teknik Clara havde brugt.

Selena’s øjne flimrede og svagt hørte hun stemmerne der var velkende. hun smagte lidt på indholdet i munden der vækkede en kvalmende mave fornæmelse frem i hende og med et satte hun sig for over igen og spylede endnu en stråle op før hun gispede lidt og begyndte og snakke med en skælvende stemme. ”JA EVAN HVAD FANDEN FORGÅR DER” Selena’s grønne øjne kiggede skiftendevis på Clara og der efter på Evan vreden var tydelig og der var ingen spor af forståelse eller venlighed i dem.
”jeg er træt af det her pis et over 100 år gammel lig rejste sig op og forsøgte og dræbe os det fanme heldigt jeg” Selena’s snak blev afbrudt af en stråle opkast og lugten af mave syrer blande sig. Og understreget hendes afnærings tilstand og hendes udsultede krop ikke have godt af dette. Selena rejste sig og vaklede lidt rundt før hun faldt sammen. En pluslig rejsky fylde rummede og en velkendt dreng kom frem Bones stod under Selena’s arm og kiggede forviret på det sidste af disen der forsvandt og Selena de smadret murbrokker og Clara før hans stemme lød. ”hvad fanden skete der lige jeg kunne mærke noget farer men kunne ikke telepotere mig her til noget blokkeret mig” Bones øjne var skrækslagen og tænksomme. Selena rejste sig fra bones arm og kiggede på Clara før hun håndet lettet op og så ud til og have fået det lidt bedere. Et lille smil kom fra Selena før begyndte og snakke ro’en have lagt så og chokket have forlagt sig.
”hvad fanden var det der skete Clara mener hvad var det der skete med det lig var det ikke dødt eller for jeg forstod intet jeg reageret bare så beklager hvis jeg har ødelagt noget du skulle bruge til din forskning” Selena smilede over hvor dumt det lød.
Bones slap Selena der nu var i stand til og stå på benene men stadig have en smule kvalme. De grønne øjne stiret vredt på Evan og Selena snakkede igen. ”EVAN! Jeg ved ikke hvad det her er for et sted men jeg ser kun 2 muligheder PT enden ved du lige så meget om os om dette særlige forsknings anlæg ellers holder du noget hemmeligt og beskylder dig ikke for noget det bare set fra mine øjne håber du forstår” hun hostede lidt og forsatte. ”det ikke hverdag man bliver bedøvet af hjernecelle gas” dette var en ny generaion af bedøvende gasser der angreb hjeren dirakte og satte sig i cellerne det kunne genkendes på den særlige sødlige duft der svækkede kroppens imun forsvar mod det og der med hjælp med en støre effekt på ofret.

Selena kiggede på holdet i muren og de ødelagte hansker og briller der lå omkring og på Clara og med et lidt forfærdet udtryk lød det fra hende. ”jeg såret dig vel ikke da jeg kastede dig ud vel?” et ophjerteligt spøgernede blik kom over Selena’s øjne. Selena kiggede ind i det rodet lokale 9 skud have ramt væsnet og sprøjet en del blod og kød masse ud på gulvet og vægende det ville tage flere timer og gøre rent hvis alle hjalp til og gjorde efter protokolden måske 2-3 dage kun Clara. Midt i det adranalien kit have Selena ikke opdaget da hun have væltet bordet med skalpeller og alt andet udstyr med skarpe blade Clara have brugt opdaget hun have skåret sig og en varm fornæmmelse af blodet der pressede sig ud blev nu tydelig. Selena løftede hånden og kiggede på en hånd der var helt indsmurt og i brunlige farver fra blodet der have været i kontakt med ilt’en i luften. Uden tøve begynde Selena gå ind i lokalet hun mærkede gassen var ude men den sødelig duft var der i nu. Hun søgte og fandt hva hun søgte. Et skab med rense middel og fandt en ren skål hun helte sprittet op i. Duften var tydelig selv for hende og hun skar ansigt da hun lage hånden ned i sprittet og mærkede smerten tage til. Lidt efter hold hun hånden og fandt noget bange og viklede rundt om.
”Satans til bæst” bangen blev rød af blodet der kom ud men såret var renset dog vidste Selena der var mulighed for hun var blevet smittet af væsnet men hun håbede på det ikke var tilfældet.

hun kiggede igen lidt på de 2 før hun gik tilbage til stuen hvor hun satte sig i sofaen. Larmen ville nok have tiltrukket Jack og phil som have brugt nogle andre veje ned til Clara og Evan der snakkede om muligheden om hun kunne være smittet. Selena traf en beslutning hun rejste sig og fløjtet Balder den store raptor hun have kom løbende fra og have sovet et sted i anlæget og fløjtet lykkeligt over han ikke var glemt.

Selena gik rundt og begyndte og pakke sine ting i små tasker hun ville være klar til hvis de bad hende forlade stedet hun var en farer for dem nu hvor hun kunne være smittet.

Evan så kort på Selena uden at sig noget, imens hun brækkede sig igen. Han lignede en der ikke havde noget som helst at hidse sig op over. Han hævede et øjenbryn men afgjorde åbenbart med sig selv at Selena ikke var i stand til at føre en fornuftig samtale.
"Var det liget, fra i går?" Spurte Evan. "Clara det må du forklare. Det burde ikke være muligt."
"Det er det heller ikke." Sagde Clara, imens hun hjalp Selena med at få styr på sig selv. "Det der skete der er slet ikke muligt. Det der var ikke engang et lig, det var en rekonstruktion af et lig, lavet af oksekød."
Da Bones dukkede op rundt om Selenas arm, slap Evan hende, og overlod Bones til at bære Selena. Uden at sige noget gik han hen til den udluftnings skakt monsteret var flygtet af og lod sit blik vandre langs det sted hvor skakten løb oppe under loftet. Han lod til at mumle nogle ting for sig selv, men ingen af dem forstod hvad det var han sagde, det lød mere som om han gennemgik et eller andet i tankerne.
Clara tog forsigtigt fat om Selenas arm og begyndte at undersøge alle steder hvor der var blod.
"Jeg tror du skal have et par sting. Jeg nåede ikke at bruge en skalpel, så de var sterile, men det er nok en god ide at rense sårene alligevel" Sagde hun, da hun kiggede på sårene. De knivskarpe titanium skalpeller kunne flænse kød, uden kræfter over hoved, det var det de var lavet til.
"Der skete ikke mig noget, ulvekroppen tog slaget tror jeg, den kan klare mere end jeg kan." Hun smilede ikke, men selv hvis hun havde været skadet, så ville hun ikke sige det lige nu, andre kom altid først.
"Det var et held at jeg ikke gjorde dette i vores medical-bay, jeg mente det var bedre i et sterilt laboratorium. Jeg skal lige gøre nogle ting klar til dig derinde, i mellemtiden må vi hellere stanse blødningen." Sagde hun.
Clara gik med Selena ind i det ødelagte laboratorium og fandt den grønne førstehjælpskasse, der sad på væggen lige ved det sted hvor døren havde været, den var i det mindste ikke gået i stykker.
Selena virkede opsat på, at få renset såret, så hun ventede på at Selena var færdig med at dyppe sin arm i ethanol, inden hun viklede en bandage stramt om armen, på hende.
"Jeg skynder mig at få gjort klar, men jeg vil helst ikke være alene nogen steder, når den ting stadig er på fri fod."
 
Der kig næsten et minut inden Evan reagerede på det Bones sagde. Endelig så han over på drengeskikkelsen der stod og så på ham. Selvom han kunne se at Bones dømte ham på forhånd, som om det var Evans skyld at dette var sket.
"Hvis jeg viste alt hvad der gik for sig herude, ville jeg ikke være kommet. Det er derfor jeg er her, for at lære hvad der skete og hvad der forgik herude. Jeg vil vide det fordi Nova-Technica, bliver ved med at dukke op, når jeg graver i min fortid. Deres logo er printet på mine implantater, dem alle sammen, undtagen det ene jeg selv har bygget." Sagde han. "Lige netop du, har ingen ret til at beskylde mig for uærlighed og tilbageholdelse. Du har ting du holder skjult, for os andre, noget af det deler du med Selena, noget andet deler du med Clara, men du holder dine kort tæt på kroppen. Jeg vil heller ikke beskylde dig for noget, men hundrede år gamle lig der spontant kommer til live efter at være blevet rekonstrueret kan lige så let være dæmonisk magi, som det kan være en form for eksperiment der er slået fejl… eller måske fungere efter hensigten." Tilføjede han. "Pointen er at det er meget tidligt at pege fingre, da vi endnu ikke ved om der skal peges fingre."
Han holdt en kort pause før han talte igen.
"Jeg tror jeg ved hvorfor du ikke kunne teleporterer hertil." Sagde Evan. "Jeg lagde mærke til at bæstet udgød en del Rho-stråling. Jeg troede først at det ikke kunne passe, ved i hvad der ellers udgyder Rho-stråling?" Han holdt en kort pause, for at lade nogen svare, men det var der selvfølgelig ikke nogen af dem der ville kunne.
"Intet." Besvarede Evan sit eget spørgsmål. "Rho-stråling er en teoretisk radioaktiv form, som ikke eksistere, på et niveau i kan forstå, men topfysikerene har forbundet det med interdimintionel fysik, det er muligvis det der har forhindret dig i at komme hertil med en interdimentionel teknik."
Han vente sig imod, skakten.
"Er du i form til at slås Bones. Vi bliver nødt til at finde den, før den finder os. Phil er inde i de luftskakter, fordi du nævnte at du gerne ville have at han fandt en bagudgang, Clara. Han mener at de er forbundet med andre bunkere, vi må også advare ham."
Nu kom Jack løbende med en assultrifle i hænderne.
"Hvad helvede er der sket, jeg hørte e brag og en meget høj lyd!" Sagde han, og stansede op i udkanten af det sted der mere eller mindre lignede et bombekrater
"Eehh, er dit eksperiment slået fejl eller hva?" Spurte han dumt.
Hverken Clara eller Evan svarede Jack, men gik bare videre til det de skulle. Clara gik først med Jack og Selena ind i stuen. Hun havde brug for at sidde i et par minutter, inden hun begyndte at lappe på nogle, det kunne godt vente lidt.
Hun havde slet ikke overvejet om Selena var smittet via såret. Hun havde ikke set Selena blive revet eller bidt af uhyret, og hun havde slet ikke brugt de skalpeller der lå på bordet. De brugte tænger og pincetter hun havde brugt, var blevet lagt forsvarligt i spanden med brugt udstyr der skulle destrueres.
Jack trak en flaske af noget ubestemt, der lugtede alkoholisk ud fra et af de steder hvor han havde set Clara gemme dem for den gravide Selena. Efter at havde taget en stor slurk af flasken ragte hun den til Clara, der ikke tog den, i stedet fandt hun en smøg frem fra en lomme og tændte den, for at berolige sine nerver, hun følte også at hun rystede en smugle, men hun var ikke sikker på om det bare var noget hun bildte sig ind.

"Hvad laver du?" Spurte hun Selena, da hun så at hun pakkede. "Det er bedst hvis du ikke går for meget rundt, lige nu."

Bones lyttede til Evan der svaret igen forsig uden det vilde men da han kom til RHO-strålingen begyndte han og se mere bekymret ud. ”jeg har en gang læst om RHO-stråling bare ikke under det navn den gang blev det kaldt mørk stof en betegnelse på resterne af the Big bang der er fylde stof der på en måde i teorien præsset den masser vi har noget med og gøre sammen men som var upåvirkelig eller sådan men det også 1800 år siden eller sådan jeg troede kun det var en teori da stoffet kun kunne fjene mine evner hvis det blev udvidet vilkede betyder” han måbede og kiggede på Evan ”de må have leget med det her så hvis det passer” bones have hørt om teorien bag RHO-stråling men under andre navne og hvor det stadig var nyt. Bones kiggede på Evan da han spurgte om han var klar til og slås. Med et kom en stærk røg rundt om ham og han stod nu i hans ulve form og smilede med de store tænder til Evan før han svaret. ”altså jeg vil sige det nemmere komme igennem luftskaterne sådan her” med et forsvandt bones op i luftskaten for finde Phil. Da Selena gik ind med Clara kiggede hun på Jack og kom med et smil og en kommentar der var noget forsig selv af en der lige have været ved og blive ædt af et 160 år gammel lig ”ja vores undersøgelse gik galt da vedkommende skulle have stik pillen gik han lidt i panik” Selena var ligbleg og selv for Jack så hun ikke lige frem ud til og være helt op toppen.

efter blive syet og fået renset hånden og fået forbening rundt om var Selena fuldt i gang med og pakke men da Clara spurgte ind kiggede Selena forundret på hende og med et undrene blik begyndte hun og snakke til Clara.
”Clara du så hvad der skete vi ander intet om væsnet personligt tror jeg den tingest har været smittet med en virus der muligvis kunne have gemt sig i knoglerne og langsomt spredte sig til det nye væv i væsnet du dannede ved hjælp af nakke kamen” hun kiggedep å hånden med forbening der var gennemblødt før hun forsatte. ”du så hvad den tingest kunne den flået sin egen rygrad omvendt hvad end det var er det ikke naturligt og tror det var et bio våben muligt kan den have spore og smittet mig”
Selena stod lidt og kiggede på Clara og blev så fanget af Jacks flaske før nogle af dem kunne gøre noget greb Selena den og tog en kæmpe slurk og smadret felk flasken i bordet. Med øjne på Clara begyndte hun og tale.
”jeg ved det ikke er godt men lad mig nyde det Clara jeg har lige kastet dig ud indhåndet gas og set på et ækel væsen” Selena vendte sig om og forsatte med og pakke lidt stilhed gik mens hun pakkede end til Clara sagdehun nok skulle side stille.
selena så med udspillet øjne på pigen og med et vredt blik begyndte hun og tale igen.
”Clara jeg muligvis smittet og hvis jeg er kan jeg forvandle mig til den tingest og ønsker jeg ikke. Jeg plantede 8 skud mellem øjne på den på der inde uden det virkede til og være berørt max provokeret” Selena kastede en af pistolen over til Jack så han kunne tjekke den ud. En nyer fortolkning af en M9 barat men med en ustabil plasma afyrigs mekanisme gav riligt med kraft til patronen og øget denne models styrke i forhold til en normal med omkring 50% Selv jack måtte indrømme at var man ikke påvirkede kunne det nemt blive til et Trame for brugeren da dette var en af de stærkste modeller i sin klasse af våben.

Pluslig faldt Selena på bene hendes øjne blev helt hvide og hun begyndte og snakke på et mærkeligt sprog ingen forstod. Langsomt rejste hun sig og satte sig på Knæ med de hvide øjne mens hun væste hun ordne ud med en underlig forvraden stemme.
”tarisata Kynytakinua Batimira lafsatyma” langsomt tog hun forbeningen af og med en pege finger begyndte hun og tage det ikke opsuget blod fra Papieret og skrive på gulvet. [vi er flere end kun en skær jeres lemmer af og lad jer hvile i fred og lad] Selena brølede mens hendes øjne begyndte og lyse svagt rødt og mærket på halsen glødet voldsomt op og tempraturen steg i rummet svagt kunne duften af dampet sprit lugtes. Selena brølede igen og et stykt velkendt smil kom fra hende som Clara nok ville kunne genkende. Brølet og smilet var det samme hun have set da Bones have sendt hende tilbage i tiden og vist hende Amafront og det blodbad. Selena faldt til siden og ømede sig på hovedet mens hun kom til sig selv de velkendte grønne øjne smilede til Clara og forviringen var tydelig. ”Clara det ikke en virus men noget langt varer men kan ikke forklare hvad” Selena så forviret på skriften på gulvet skrevet med hendes blod og på Jack og Clara.

alt i mens faret Bones rundt omkring inde i luftskatende for sig selv Phil’s duft spor var mere end tydelig han fulde dem noget tid før han drjet til siden og så på Phil ”Phil se og kom tilbage der sket noget i bunkeren” han afventede Phils svar.

"Det var det engang." Sagde Evan. "Men navnet  blev givet videre til et andet formål, da den type stråling blev modbevist i 2968. De var løbet tør for græske bogstaver, så de var nødt til det. Moderne RHO-ståling er en hypotetisk, transdimentionel stråling. Hypotetisk, som i at det ikke findes, eller i hvert fald ikke burde gøre det. Mit øje er i øjeblikket sat til at alarmere mig, hvis der er usædvanlige signaturer der dukker op, det var derfor jeg opdagede den. Teoretisk set burde RHO-stråling forhindre normal interdimentioel rejse, hvis der er over en grænse, men dine andre kræfter burde virke som de plejer så længe du ikke rejser, eller sender noget igennem andre planer."
Evan vendte sig mod Clara da hun skulle til at sige noget, og svarede hende før hun noget det.
"Det er uvist om RHO-stråling er farlig for mennesker, men der er god grund til at tro at det kunne være det. Koncentrationen er ikke så stor, men vi kender ikke dets fysiske begrænsninger, det vil være en god mulighed for at lære."
Med et langt spring og et brag af metal mod metal, sprang Evan op efter Bones. Der var ikke ret meget plads derinde, så Evan bevægede sig fremad i en sammenkrummet stilling, hvor han kun brugte benene, mens han holdt sit våben i armene.
Evan fokuserede sit mekaniske øje og lukkede sit normale for bedre at koncentrere sig om at finde RHO-strålingen. Desværre kunne den ikke penetrere metallet, så han var nødt til at følge de spor af stråling der stadig var. Heldigvis var Phil i den anden ende af systemet, ifølge hans auspex-scanner.
"Denne vej." Sagde Evan til Bones, og fortsatte ned af en af de smalle, lave skakter.
Han fulgte strålingen i et minut eller to, til et punkt, hvor strålingen pludselig forsvandt.
"Den er væk." Sagde Evan, i en tone der med lidt god vilje, kunne lyde forbløffet, men ellers var så monoton som altid.
 
Clara startede med at lappe sammen på Selena, det tog hende ikke lang tid, siden denne type sår var det hun behandlede mest. Småskader og sår og skrammer. Ulveunger havde det med at være vilde og vågelystne, og det var sjældent at de mistede disse kvaliteter når de blev ældre.
"Du har ikke nogle kradse eller bidemærker, hvordan skulle du blive inficeret? Syns du ikke do drager forhastede konklusioner?"
Clara sagde ikke noget til at Selena rakte efter flaske, men rakte derimod flasken til hende. Nogle gange var det ikke de langsigtede problemer, man måtte tænke på først.
"Jeg så ikke hvad der skete, gassen var ret tyk og usigtbar, men jeg er sikker på at den kan slåes ihjel. Jeg ved ikke hvordan Bones slås, men Evans våben… jeg ved ikke hvordan jeg skal beskrive det, men de kan noget jeg ikke kan forklare." Hun tog den pistol Evan havde lavet til hende op af lommen, og så på dens temmelig ramschakle design. "Jeg ved at ingen våbensamler ville se to gange på denne her, men du har ingen anelse om hvor godt den virker, det er som om den kender mig og ved præcis hvad jeg har tænkt mig." Clara var en af de få der forstod hvorfor Evan omtalte sine kreationer, som levende væsner snare end som ting.
"Hvis du tror du er smittet, kan Clara så ikke bare tage en blodprøve og finde ud af det?" Spurte Jack, der greb Selenas pistol, og så på den.
"Jeg ved jo ikke hvad jeg leder efter. Jeg kan ikke bare fylde blod i en maskine og få en liste over ting der ikke burde være der, sådan virker det ikke, Jack." Clara så irriteret på Jack.
"Det sagde jeg heller ikke…" Jack så surt på Clara, men blev afbrudt af Selena der pludselig faldt på knæ og begyndte at tale underligt. Clara kunne lugte hvordan Selenas chakra ændrede sig, men forstod ikke hvad der skete.
"Fucking hell." Sagde Jack, og rettede den pistol han havde lånt af Selena, imod hende, uden at vide om den var ladt eller ej.
Clara tyede ikke til pistolen, der ikke var ladt. Hun havde set hvad Selena havde skrevet på gulvet. Det var tydeligt at Selena sloges med et eller andet for magten over hendes sind. Det var muligvis Amafont, men noget tyede på at dæmonen heller ikke havde overtaget.
Efter at anfaldet var overstået, løb Clara hen til Selena, og lagde hendes hoved i skødet.
"Nej, ingen virus virker så hurtigt, men hvordan kan du være blevet smittet, du kom ikke i kontakt med dens blod, spyt, eller… andet."
"Vent…" Sagde Jack. "Kan det ikke være det mærkelige stråling Evan snakkede om?"

"Hvordan? Dette er magi… ikke videnskab, jeg blive nødt til at undersøge det." Sagde Clara.

Bones løb med højfart igennem luftskaterne med Evan efter sig den tunge strøm af kølig luft faldt igennem hans pels de 4 ben krøb hurtigere end Evan der måtte bruge knæene. Bones holde farten højt men stadig langsomt nok til Evan kunne følge med og de gange han mistede ham af syne ventede bones på Evan.
den 9 halet ulv skød igennem skaterne drejet skiftevis til højere og venstre og forsatte af og til lige ud lavt talte han for sig selv. ”det var satans Phill har kommet langt på den korte tid” han drejet til højere forsatte ud nogle minutter og der efter drejet han til venstre igen. Med et fanget noget hans næseborg han knep øjne sammen og med et så han det. En åbning i gulvet der førte ned til et rum duften var stærk og klar igen mulighed for det kunne være andre end Phil’s duft der kom derfra væsnet var ikke til og få duften af så virkede til der var fri bane. Bones vendte sig Mod Evan og råbte. ”her over Evan har fundet spor af Phil og jeg tror han er i god behold” bones løb frem mens røgen omringet ham. Med et spring blev hans krop forvandlet til menneske form og da han landet på gulvet med fødderne var han helt igennem færdig i sin formskiftning. Han stoppede og så med frygt rundt om i lokalet. Et hvidt sterilt lokale med en blå streg på vægen der var omringet af en grøn. Et par store glas vinduer viste gangen uden foran og gjorde det muligt og kigge ind. Flere tungere computer borer stod op af vægen med skærme og midt i lokalet var der nogle skrive borer. Dog var rummet ikke synderligt fint. Gamle brune pletter der lignet maling der var glattet på vægen og have stinket vægen med streger og prikker viste sig og være gammelt blod der var farvet af iltningen. Flere skiletter der var indtørret og endt som mumier var kappet halvt over. 3 ud af 5 bore var væltet og et af dem kløvet over i 2. computerne var knust og skærmende på de tunge maskiner smadret eller støv belagte. Et digital ur var gået i stå omkring 02.10 skærmen var fastlåst. Flere mænd bare ikke hvide kitler som forsker men sorte dragter med skudsikker veste som et privat vagtværn ville når de håndteret yderst farlige opgaver. Bones gik hen og kiggede på en af mændene han begyndte og tage hans udstyr af før han smed sit eget tøj og iførte sig mandens kamp dragt. Han smed hjælmen overhovedet og samlet hans gevær op. En M27 riffel med en del udstyr på. På siden var den udstyret med et kombineret laisser og lygte modul der gav bruger mulighed for ikke og skulle flytte våbnet til siden for tænde lygten. En lyddæmper øget sikkerheden for holde sig skjult for en fjende. Der ud over var den udstyret med et rødpunkts sigte som bag sig have et sigte på 2x1 som mulig gjorde at affyrer skud med højere nøjagtighed på længere afstande. Der ud over var magasinet tappet sammen med et andet som viste man virkelig have ment kamp seriøst et bump lød bag bones og han vendte sig om dog var intet og se. Han snuste ind og hurtigt fik han færden af Phill. Han greb om noget papirer på boret og fandt en blyant og begyndte og skrive til Evan. [jeg er iført en kamp uniform og har fundet færden af Phill hver varsom her nede hilsen bones] han fandt noget der ville være malplaceret her en stor klovne næse satte han på papiret så Evan måtte opdage det. Der efter bevæget han sig ud på gangen og fulde duften af Phill

Alt i mens Bones og Evan var på eventyr i bassen sad Selena og lyttede til Jack og Clara. Hun var kommet til sig selv og have sat sig op af en væg. ”Clara Jack det er ikke virus eller sygdom” hun tøvet før hun begyndte og forklare. ”det er telekinese det sender en slags bølger igennem luften som kun hjernen opfanger nogle mere modtagelig end andre men til sidst vil alle se og høre ting. Da jeg var væk så jeg denne her høje sten med underlig skrifter mærkelig skrifter og jeg så mennesker ødelægger jorden jeg så nærmest alt igennem naturens øjne og følte dens smerte” Selena kiggede med en frygt på især Jack som nok vil sige hun var mere end sindssyg.
Hun tænkte over hendes barn og kiggede på Clara og Jack før hun sprang op og stormet ud i køkkenet og satte sig ned efter hun have grebet et papirer og blyant med et fast blik i øjne begyndte hun og skrive på papiret

[kære medusa Vitorias det længe siden vi har ses og beklager meget vores brud sidste gang men måtte finde ud af nogle personlige ting håber du forstår og ikke er overvælgende vred på mig mere. Jeg skriver dette brev for at fortælle dig jeg er gravid og nok ikke er i stand til og tage varer på barnet som du ved har jeg spist nogle sjove piller i stedet for sjæle men jeg blevet langt svager og mærker sulten hungere efter sjæle. Jeg sammen med en var ulv med navn Clara som ér læge og har taget et kig på barnet som foster og ser sundt og rask ud. Jeg skriver fordi jeg ønsker at barnet skal have en gudmor og jeg vil spøger dig om du vil tage hende til dig. Jeg regner med og afleverer hende hos en familie i Vegas og informere vladimir von Calvarinos om barnet og sætte han ind i min tilstand med Amafront og værdigen af dette barn muligvis kan arve noget af ham! der ud over vil jeg be forælderene om at fortælle hende alt der står i et brev til dem når hun fylder 18 derfra må hun drage mod dig. Dog kan du hente hende når hun er 16 dog skal du vide at du ikke må rør familien på nogen ond måde forstået jeg håber du vil tage dig af hende kærlig hilsner Selena]

Selena gik tilbage og rakte brevet ud til Jack som gestus om hvad han syns om brevet han have nok hørt om disse personer medusa og hendes sindsyge sind og selvste mafiaens leder.

Evan havde faktisk ikke noget problem med at følge med bones, selvom han måtte bruge en del energi på det. Hans ben kunne føre ham fremad selvom hans knæ var bøjet på en måde der ville være ekstremt ukomfortabelt, for en der havde normale ben.
På et tidspunkt nåede han til et sted hvor Phil han var usikker på hvilken vej Phil var gået. Han havde ikke en ulvs næse, men kun spor fra noget varmblodet der var gået i denne retning. Han sagde ikke noget til Bones, men gjorde et hoved kast i den retning han ville forslå Bones at følge, inden han selv strøg ned af den vej han mente at kunne se spor. Han delte sig fra Bones for at søge den ene gang, så bones kunne søge den anden.
Hvis væsnet var intelligent, hvilket endnu var uklart så ville det gøre alt for ikke at støde på Evan som situationen var. Evan havde fordelen ved at have et skydevåben et sted hvor det var umuligt at undvige, det lod til at et så kraftigt skyde våben som det han havde med sig, i hvert fald havde haft en eller anden virkning. Dens eneste mulighed ville være at snige sig op på ham, hvilket heller ikke var muligt, da Evan kunne opfange den før den kunne nå tæt på ham.
I så fald drog Evan den konklusion at såfremt væsnet var intelligent, ville det sørge for at forlade luftskakterne så hurtigt som muligt, for at havde mere frirum til at forsvare sig på. Evan rundede et hjørne og så at en af luftskaktens riste var blevet åbnet voldsomt.
Evan sprang ned fra skakten og landede hård på det hvide flise gulv i et lokale der var mildest talt bizart. Rummet var udstyret med syv rulleborde i rustfrit stål der var ryddet af vejen, uden noget værktøj af nogen art. Det lod til at rummet  var blevet ryddet op inden det var blevet forladt. Flisen Evan havde landet på flækkede på grund af den pludselige vægt af Evan der var forbløffende tung Rummet han befandt sig i var hvidt, lige som alle andre rum i basen. Et meget tydeligt blodspor var trukket igennem det ellers helt rene rum, en ubestemmelig slimet substans var blandet sammen med blodet. Evan rebreather skærmede ham for lugten af den ækle substans. Han undrede sig over hvorfor han ikke havde fundet det i skakten, hvis det var kommet fra skabningen, han var ved at jage. Midten af rummet var domineret af et uhyggeligt bord, med stropper til at holde en person fast spændt så man ikke kunne bevæge sig en millimeter. Dette bord var naturligvis tomt, men det gav Evan et ubehageligt flashback til noget han kun lige akkurat huskede, eller også var det noget han havde drømt. Han fik en kort stærk smerte i baghovedet da mindet ramte ham som et lyn.
Det eneste varsel Evan fik inden han blev tumlet hårdt ind i væggen af uhyret, var et kort glimt af den Rho-stråling han havde set tidligere i dag. Det var som om en ny farve lige havde opfundet sig selv og lyste de hvide vægge op, kun synligt for hans ene øje, inden han blev smidt fra gulvet og hen på et metalbord der brasede sammen under hans vægt. Luften blev kortvarigt slået ud af ham, men hans tredje lunge forhindrede ham i at måtte bruge tid på at komme sig. Evan overchargede sin potentia-coil og nød et øjeblikkeligt sus af overmenneskelig energi der fik hans hoved til at summe og hans tredje nyre til at blive varm, da den skulle på overarbejde. Det var ikke et øjeblik for tidligt før uhyret var over ham. Hans højre arm slap det enorme skydevåben han alligevel ikke kunne nå at bruge, og greb i stedet fat om halsen på det enorme bæst der snappede efter hans ansigt, for at holde det tilbage. Han satte samtidig. Begge ben i brystkassen på udyret og sparkede til, hvilket resulterede i at det blev kastet af ham og ramlede ind i væggen.
Evan greb skydevåbnet og rettede det mod udyret. Han spildte ikke tid med at skyde, men gik direkte videre til granat kasteren. Han viste præcis hvad det var for en granat der sad i, og selvom den ikke var ideel så var den brugbar. Uheldigvis ramte granaten ikke uhyret men satte sig i stedet fast på væggen ved siden af den, med en metallisk lyd. Der hørtes to toner hurtigt efter hinanden efterfulgt af et brag der kunne måle sig med et brag da den soniske bombe gik af. Evan så bæstets ene arm blive revet af ved skulderen, og et stort hul forme sig i væggen. Bæstet hylede og stak af gennem hullet, med noget blodlignende sprøjtene ud fra der hvor armen havde siddet. Evan skulle til at rejse sig, og følge efter da hans overchargede potentia coil, overophedede og satte ud. Hans ben, højre arm og mekaniske øje satte ud og gjorde det umuligt at bevæge sig videre. Han kunne ikke færdiggøre jobbet nu før han fik kraften tilbage. Han trak vejret langsomt og mistede glimtvis bevistheden.
Han vågnede igen ved at nogle ruskede i ham. "Evan… EVAN! Vågn op!" Det lød som Phil, men Evan var ikke sikker.
 
Clara knipsede med fingrene og så forstående ud, mens hun rejste sig fra sin stol.
"Nu forstår jeg." Sagde hun. "Det er en neurologisk virus, overført via telepati." Sagde Clara. "I ved ligesom en computervirus, men i stedet for at fucke med computerprogrammering, så fucker den med hjernens programmering. Den må have ramt dig fordi du kom for tæt på og fordi du er chakrabruger. Det er nemmere at oprette telepatisk kontakt til en der er chakrabruger end til en der ikke er det." Fortsatte hun.
Clara gik hen imod sit medical kit og begyndte at finde nogle ting frem som hun satte frem på bordet. En meget lille flaske med en orange væske i, nogle kanyler, nogle æsker med ukendt indehold og en flaske med en vandklar væske.
"Jeg viste at chakrakontrol var noget pjat." Sagde Jack surt. "Hvis det er sandt, hvorfor er du så ikke påvirket, du burger chakra hele tiden." fortsatte han.
"Fordi jeg aldrig kom tæt på den." Sagde Clara. "Selena skubbede mig ud af dens rækkevidde. Desuden er jeg healer, man kan ikke bare bryde ind i mit hoved, der er dele af min hjerne jeg ikke engang har adgang til, så den kan ikke komme ind med urenheder."
Jack så underlig ud i hovedet, men stillede ikke flere spørgsmål. Det var Clara glad for, for hun var ikke i humør til at forklare ting som modtageren ikke kunne svare på.
Clara var så optaget af sit arbejde at hun ikke så Selena forlade rummet.
"HEY HVOR SKAL DU HEN!?" Råbte Jack da Selena forsvandt ud i køkkenet. Han løb efter hende og fandt hende i færd med at skrive noget.
"Hvad laver du?" Da Selena ikke svarede, men bare rakte ham det hun havde skrevet. Han turde næsten ikke tage blikket fra hende imens han læste, så han holdt hårdt om sit skydevåben imens han hurtigt skimmede ordene igennem.

"Hvad helvede er det her nu for noget pessimisme." Sagde han hårdt til Selena. "Vil du ikke i det mindste give Clara en chance her? Du bliver en smugle syg og så vil du bare overdrage dit barn til vildt fremmede mennesker, selv om der er trekvart år til det er aktuelt?" Han så vredt på Selena. I varulve kredse var der ikke noget værre end at forlade sit barn.

Jack måtte ikke have forstået meget af hvad Clara fortalte om angrebet på Selenas hjerne og tænkt mulighederne igennem. Dette var lige hvad Amafront have ventet længe på han have vågnet da Selena var ved og blive angrebet og holdt angrebet på hendes mentalitet i skakt men nu så han muligheden for se lidt af friheden. Luften omkring Selena begyndte nærmest og koge et blåt rødligt farvet skær kom om hende som en slags flydeende røg og hendes mærke på halsen lyste stærkt op så selv Jack kunne se det. Selenas pels ændret sig også til  en blanding mellem en dominerende sort med stærke røde aftegninger. Hvis Clara kunne føle Chakra ville hun føle Selenas stige omkring 15 gange i styrke på under et sekund men også opdage det ikke kun var Selenas chakra men også noget der ikke kunne beskrives med andre ord end ren ondskab. Selena brølet i et skrig og hendes hånd fløj frem og greb om Jacks Nakke før han kunne nå og gøre noget. De grønne smukke øjne have ændret så det sorte i dem var blevet blodrødt og Selena’s tænder var alle blevet mere dyriske. Hun begyndte og tale men også hendes stemme var ændret og det lød næsten som om et kæmpe dyr brølet inde fra en grotte.
”hvad fanden regner du selv med JACK!” øjne stirret af mord lyst på Jack mens hun slikkede sig om munden.
”jeg giver ikke bare mit barn væk af lyst men som den eneste mulighed for give hende en lykkelig barndom så inden du dømmer mig skulle du tænke dig om” et dyrisk brøl kom fra Selena før hun drejet armen hun holdt Jack i tilbage og kastede ham igennem luften med en styrke og fart der umuliggjorde at han kunne afvige vægen og ville hamrer ind i den. Da han lande i den lød et bump efter fuldt af et knæk og nogle revner i vægen kom til syne. Selena’s Chakra var begyndt og stige men det vil også være tydeligt for Clara at blev Selenas chakra ved med og stige ville det dræbe hende. Selena begyndte og gå hen mod Jack og kom ind i rummet uden se så meget som et blik på Clara mens hun gik og Clara ville se Selena’s forvandling der var påvirket af Amafront. Selenas hånd blev lagt på samme måde som Clara have set i grotten og en kugle begyndte og samle sig i den men kugle var ikke normalt i farven men rød og sort og engergien fløj hurtigere end normalt.

Selenas blodårer var tydelig meget markeret og man kunne nærmest se dem pumpe blodet op. Clara ville måske ligge genkendende til de små signaler kroppen sendte på de fysiske tegn den sendte som mindet meget om folk der kæmpede for deres liv lige før de døde. Kroppen nægtede dø men var resultatet af den styrke den have nu.
inden Clara kunne gøre noget var Selena sat i løb og kastede sig på knæ og hævet hånden for smadrer kuglen i hovedet på ham. dog 2 cm fra Jacks hoved stoppede hånden og Selenas øjne begyndte og blinke unaturligt. Pluslig begyndte kuglen og sprede sig til lange barberblade der fløj rundt i rummet uden ramme hverken Clara Jack eller Selena selv og et vredt brøl lød før Selenas grønne øjne kom tilbage og alt den Chakra der var blevet synlig om hende faret ind i halsen før mønsteret blev til den sorte tatovering igen. Selena’s krop faldt sammen og begyndte og hyperventilere åndedrattet blev kritisk og kroppen begyndte og krampe. Små brænd sår var rundt om på kroppen fra den direkte Chakra berøring.
dette have været en smagsprøve på hvad for nogle kræfter der var i Selena’s dæmon. Nu lå den gravide kvinde på jorden og var begyndt og gå døden i møde hvis hun ikke blev stabiliseret den glade Raptor balder som Selena var så glad for var kommet ind i rummet og så nærmest fortvivlede på Selena fra den anden dør.

alt i mens alt dette skete gik bones ned af gangen den stråling Evan have snakket om have blokeret hans mentale fornærmelse med Selena så han kunne intet føle. Han gik ned af den blodrige gang mens han så alle de gamle kroppe. En underlig lyd kom bag fra ham efter han have gået omkring 20 minutter. Lydene var underlig slimet og blev efter fuldt af et bump så et mere og til sidst lød lyden af flere som [bump bump bump bump!] han vendte sig om med geværet hævet og så dem falde ned fra loftet og kiggede op. Synet der mødte var ikke synderligt opkvikkende. Luftet var bedækket med et underlig væv som kastede slim af sig. De døde kroppe have faldet i et med det men nu hvor de bevæget sig var det tydeligt at hele luftet var fyldt med dem. største delen af dem var mennesker men i blandt dem var der også varulve dæmoner og andre væsner hvor den forvandling de have været igennem have blandet deres dæmon og menneske form før de blev til det de var nu.  Bones vende sig om og begyndte og løbe mens bumpende blev ved længere bag ved ham. Han mærkede trætheden i hans fysiske form men også hvordan hans lyst til og overleve var stor. Han drejet  til venstre og sprang nærmest frem af lydløst dog stoppede han plusligt op. En skikkelse der løb normalt strøg forbi ham og lod ikke til og have opdaget ham. Bones duftede ikke på samme måde så levende væsner kunne ikke opfange hans duft selv i fysisk form men kunne de mærke Chakra tydeligt var det muligt. Bones løb efter skikkelsen der drejet ind af nogle gange og forsvandt af syne dog fulde Bones duften. Det var Phil han fulde duften og kom ind i et rum hvor han så et kæmpe hold i vægen og Phil der var dækket over en krop. Bones hørte ham råbe på Evan og formodet det var Evan. Han så armende på jorden ved holdet og gispede da det gik op for ham at Evan have set væsnet. Bones sprang frem til Phil og Evan og smilede til Phil. Han noget ikke og sige noget til dem da denne ene arm fløj frem i luften og Bones slog den væk fra sig nu var tingende vendt og Bones kiggede på Phil.
”Phil grib Evan vi bliver nød til og finde et sikkert rum NU!” bones kom i tanke om hans kæmpe udklædning og Phil ikke have en mulighed for vide hvem han var. Bones flået hjelmen af og afsløret for Phil hvem han var og rejste sig og begyndte og løbe ned af gangen bag dem som var delt i 3 veje. Og stoppede op da lyden på højere hånd fanget ham. kun 2 af vejende var frie da den ene var fyldt op med omkring 40 af de væsner bones have set hoppe ned fra luftet der var meget li den som have flygtet. Bones begyndte og Åbne ild mod dem. De gik bare langsomt men sikkert som om de vidste de nok skulle få noget at spise. Bones affyret 14 skud der ramte 9 af dem i hovedet men kun en faldt til jorden uden at rejse sig igen.

Hvis Clara og Jack have fået Selena stabiliseret og måske tænkt på og ligge hende i en af de hypper moderne   hjerne scanner der var i den bunker de var i vil de begynde og se nogle mærkelig billede.
billede der mindet om synet fra 100.000vis af øjne men fra forskelige steder der aldrig kunne danne et klart billede og som kun var støj men som aldrig skulle vises i en normal hjerne. Dette var dog normalt hos telekinese indsigter der delte fælles syn og kunne samarbejde på den måde mod en fjende.


[Synet fra gangen Bones skyder i mod]

Jack mærkede de stærke fingre stramme om halsen. Han havde endnu engang provokeret et af Selenas vredesudbrud selvom dette var ekstremt. Han ville gerne give svar på tiltale men Selena havde et for fast greb om hans luftrør. Jack havde heller ikke kontrol over sin egen vrede mere, pludselig kunne hans fødder igen nå jorden da han var vokset endnu en meter. Hans øjne glødede med hans karakteristiske blå skær. Han var nu i kampformen, hvilket gjorde at Selena ikke kunne holde fast om hans hals, selvom han nu ikke kunne tale. Selena slyngede den tre meter høje varulv imod væggen, og Jack bragede ind i et køkkenbord og smadrede både det og væggen bagved. Selena stod øjeblikkeligt foran ham med en kugle af mørk chakra i hånden der ikke nåede ham før hun kollapsede på gulvet. Jack der ikke længere var sig selv tøvede ikke, men var øjeblikkeligt over Selena med kæberne få centimeter fra hendes hals.
Pludselig blev han distraheret af en næsten umærkelig smerte i højre skulder. Han så op og så på Clara der stod med gausspistolen peget imod ham. Da pistolen var drævet af elektromagnetisme, havde den ikke sagt en lyd da skuddet blev affyret, og det eneste bevis på at hun havde skudt var kuglen der sad i hans skulder og den svage summen pistolen afgav når den var aktiv, som mennesker ikke kunne høre, og som varulve og elvere kun kunne høre svagt.
Han så op på hendes ansigt, der var skarpt aftegnet og fortrukket i en beslutsom grimasse. Hun holdt pistolen rettet imod ham, indtil hendes ansigt pludselig flød ud for hans øjne. Han virrede med hovedet og blinkede hurtigt inden han begyndte at vakle, så faldt han forover landede hårdt ved siden af Selena.
Clara gik forbi den fortvivlede dinosaur der var dukket op ved siden af hende, og mumlede. "Flyt dig lige." til den, som om den forstod hende. Hun havde skyndt sig at fjerne en kugle fra et magasin, og dyppet den i en tranqulizer som virkede både hurtigt og længe, men til gengæld gav en grim hovedpine.
Hun klappede en medicin kasse hun havde fundet på væggen, op ved siden af Selena og gik i gang med at undersøge hendes pupiller og plus. "Neurologisk shock." Mumlede hun, symptomerne var ikke til at overse. Selenas hoved havde i forvejen været på overarbejde, uden at hendes hjerne skulle hackes af en neurologisk virus. Selena var begyndt at ryste svagt, hvilket ikke var et godt tegn.
Selvom Nova Technicas udstyr var fremmedartet og fremtidslignende, fulgte det alligevel de mønstre medicinsvidenskaben havde haft siden midten af det 20. århundrede. Hun tog en klar væske fra en ampul og satte det ind i den kanyleløse sprøjte, inden hun satte den imod huden ved Selenas hals. Der hørtes et klik, og væsken forsvandt fra ampullen ind igennem Selenas hud. Hun havde besluttet sig for at kontakte en Archhealer, men hun måtte først sørge for at Selena var sterbil. Selena begyndte at trække vejret mere normalt og hendes rystelser holdt op. Det lykkedes hende at bugserer Selena op på en sofa inden hun tog sig af Jack.
Jack havde i mellemtiden forvandlet sig tilbage til normal og lå splitternøgen med ansigtet ned i gulvet. Til forskel for den mere praktiske, og mindre aggressive hybridform som Clara brugte, havde kampformen det med at rive det tøj man havde på, i stykker fordi man blev så stor. Hun vendte ham om og undersøgte såret. Siden han var varulv blødte han ikke ret meget, fra den lille kugle som hendes pistol brugte, det var allerede begyndt at heale. Han trak vejret roligt, men svagt, så hun besluttede sig for at hente to båre i medicbay'en. Da hun havde fået transporteret begge patienter til de medicinfaciliteter begyndte hun at fjerne kuglen fra Jacks skulder, så han kunne heale ordentligt. De fald hende ikke ind at tage en hjerneskanning af Selena, da hun helst ville have styr på de mest alvorlige skader først. Selena skulle også helst være vågen når man scannede, ellers gav det ikke meget mening.
 
Evan åbnede øjnene og så på Phil. Han blev glædeligt overrasket over at begge hans øjne virkede. Selvom det mekaniske kun kørte på minimum kraft, og kun gav ham et sløret billede på færre bølgelængder end det menneskelige øje kunne se.
"Phil?" Sagde han stønnende og prøvede at bevæge sig. Hans ben og højre arm responderede kun dårligt.
"Jeg er sulten." Sagde Evan og grinede for sig selv.
"Hvad er det der er så sjovt ved at du ligger her, og er sulten. Hvad er der sket?" Spurte Phil anstrengt, imens han trak Evan op i en mere komfortabel position.
"Jeg var nødt til at overcharge min potentia-coil da jeg blev angrebet. Men det gør at jeg bruger for meget energi, jeg er tilbage til normalt om ikke så længe." Evans mave knurrede voldsomt. Hans potentia-coil  brugte biologisk energi, hvilket betød at han måtte spise hvis han ville tilbage til fuld kraft.
"Vi må have dig tilbage til de andre." Sagde Phil og trak Evan op, og lod ham hænge over sin skulder som en bizar kappe, der halvt gik halvt slæbte fødderne hen af gulvet.
"Forhelvede Evan hvor meget vejer du? Så meget bly kan der da ikke være i dig." Sagde Han da han mærkede hvor tung Evan var. Heldigvis var Phil varulv og kunne bære en del.
"153,43 kilogram med rustningen, svarede Evan prompte. Og jeg har ikke bly i mine cybernetics, da tungmetaller er skadelige for den menneskelige organisme." Evans impuls til at svare præcist svigtede ikke, selv nu.
"Forhelvede Evan, har du aldrig hørt om et retorisk spørgsmål." Mumle Phil.
"Jo de…" Begyndte Evan, men Phil sagde sammenbidt. "KÆFT EVAN!" og Evan gjorde for en gangs skyld hvad han blev bedt om.
Phil begyndte at trække Evan efter sig da de hørte Bones stemme da han dukkede op i døren, de kunne begge høre at det var bones, men de blev begge lidt overraskede over a se ham i riot armor.
"Hvad sker der." Sagde Phil der løb efter Bones med Evan på slæb. De fik svaret inden Bones nåede at give det.
"Zombier? Her?" Sagde Evan da han så dem. Han tog ikke øjnene fra dem, da vandskabningerne bevægede sig hurtigere end nogle af dem var komfortable med, imod dem.
"Denne vej." Sagde Phil, der muligvis kendte et sted de kunne gemme sig.
"Bones tag mit våben. Der er en Crowdstopper-granat i mit bælte, den kan i hvert fald sænke dem et stykke tid." Granaten som Evan havde opfundet ville springe et stort område og skyde en serie af nanowires ud i alle retninger, som ville impale modstanderne og binde dem sammen, så de ikke kunne fortsætte. Det virkede også på zombier, der i værste fald ville skulle kæmpe sig fri af trådene, for at kunne fortsætte, dem bagved ville være nødt til at kæmpe sig forbi de forreste, der ville kæmpe for at komme fri. Selv hvis det ikke var traditionelle zombier, eller zombier overhovedet, ville de have samme problem. Evan havde fået ideen da han havde set Dust bruge sit Nuribari sværd, der bandt folk sammen, som en synål.

"Bare sæt granaten i det hvor den passer, og affyr imod dem. Hun har aldrig svigtet mig og hun svigter heller ikke nu." Sagde Evan, der var helt sikker. Evans tech havde en mærkelige vane med at binde sin loyalitet til brugeren, det var det samme der havde gjort at Evan ikke havde mistet sin pistol da Bones havde forsøgt at afvæbne ham. Imens Phil løb, tog han den rigtige granat fra sit bælte med sin normale venstre hånd, og smed den til Bones, mens han samtidig holdt det tunge kasseformede skydevåben imod Bones. Han kunne ikke selv gøre det, efter som han stadig var halvvejs lammet af sin tidligere kamp. Jack blev ved med at løbe for at finde et sted der var solidt nok til at de kunne gemme sig derinde.

Bones greb granaten og tog i mod Granatkasteren med et smil til Phil og nikkede anerkende til Evan mens han ladet den ”løb så jeg indhenter jer” Bones greb Granatkasteren med begge hænder og tog sigte hans fingere fløj mod det afgørende klik der ville affyrer Granaten og stoppede. På Evan’s scanner ville et kæmpe udbrud af RHO-STRÅLINGEN komme frem at det muligvis ville kunne forstyr hans normale syn. Strålingen var af unaturlig stor udbrud og den påvirkede Bones fysisk. En voldsom smerte fløj igennem hans hoved og hans arm fløj op mens han kom med et skrig af smerte øjnene flakkede rundt Phil og Evan kunne kun se væsnerne nærme sig og bones der stod og skreg. Pluslig stoppede udbruddet og smerten hos bones og hans blik kom tilbage foran stod nu et af væsnerne. Den arme var unaturligt høje op og hænderne manglede i stedet for var der kommet et langt naturligt sværd ud af armen som det trak tilbage. Bones råbte højt til Evans granatkaster. ”nu svigter du ikke din svigermor” han kylede Granatkasteren op i munden på monsteret og sprang så begge hans ben var på brystet af væsnet og trykkede af. Da han ikke have nogle jord forbindelse ville skuddet for Granatkasteren få ham til og flyve tilbage tænkte han.
og det virkede han fløj med høj fart væk mens han så Granaten sætte sig fast i munden på væsnet og regnet ud af så længe folk stod op var de i farer. Bones drejet derfor kroppen så han væltede Phil og Evan ned på jorden kort tid efter fløj trykbølgen fra skuddet let over dem og Bones hjælp Phil på bene og rakte skubbede Evan op på Phil igen da han greb hans egen riffel og kiggede mod væsnerne og skrækken blev tydelig.
Synet af væsnerne der var bundet fast have mistet en stor del af hovedet men stod stadig i live og flået sig langsomt fra Hinanden men forsatte gjorde de dog langsommere end før. Et blik faldt på Evan og Bones stemme lød virkelig som om han var forvirret.
”Evan hvordan helvede kan de fungere uden hoved eller krop” selv Evan måtte sige dette ikke kunne lade sig gøre blodet pumpede ud af væsnerne og flere have mistet vitale organer som selv ikke zombier kunne klare sig uden for Evan ville det som at se en bil køre uden den have nogle former for drivkræft. Alle væsner måtte have noget der drev deres krop om det så var blod Chakra eller andet have alle det og alle væsner have vitale organer som gjorde dette muligt men her stod Evan og så på noget som umuligt kunne have den drivkraft tilbage som faktisk gik.
Bones skreg højt til Phil ”så løber i og jeg vil skide på hvad du siger jeg skal nok følge med”
skuddene begyndte og lyde fra Bones Riffel mens han bakkede for søger for der var fri bane for Phil og Evan han kom forbi et lig der have en taske på siden der var åben og opdagede en stærk energibar og greb den før han vendte sig om og løb efter Evan og Phil han kunne lige se dem og han skreg til Evan.
”noget med du var sulten gamle” han kastede energibaren til Evan og håbede på han greb den og kunne spare Phil for en del kræfter. Granatkasteren have Bones sat over skulderen.

Selena Rejste sig op en stærk smerte ramte hende som om hun have stået i et bål. Hun så ned af sig selv med et skræmt blik flere steder var hendes hud små forbrændt fra den Rene Chakra. Hendes blik var sløret og en stærk hyle tone var der. Selena forsøgte og rejse sig men have ikke kunne huske fra hun stod på sten gulvet foran Jack og derfor undervurderet den seng hun lå i og faldt med et bum ned på gulvet med et tungt klask hendes hoved gjorde voldsomt ondt og hver et forsøg på og bevæge sig resulteret i et vold åndedrat der kunne starte en hypper ventilering igen. ”hvor er jeg hvad fanden er der sket Bones Phil Clara Jack er der nogle” Selena have ikke kræfter til og holde hendes øjne åbne og derfor troede hun at hun var blevet blind. Det var en normal tilstand for en så voldsom overbelastning af ens Chakra system.
hun begyndte og snakke igen men denne gang som en anden som den stemme før der have skrevet med blodet og som ikke var Amafront.
”så af alle Clara tror du vi bare er en virus vi er meget mere vi er fremtiden og jeres undergang vi søger kun sandhed og renhed og jeres beskidte følelser skal afvige for den store åbenbaring prøv bare og se efter ulve drengen og Robot face jeg” Selena faldt sammen igen og lå med lukkede øjne. Pluslig begyndte lyset i bunkeren Clara var i og blinke voldsomt for slukke for komme tilbage igen. nærmest som en understregning af at det ikke bare var en hjerne Virus der ødelage selena men måske mere en Orm der forsøgte og tage magten over hende hvis man skulle snakke i computer metaforer


nogle timer efter vågnet Selena op på sofaen igen. Hun var kommet mere til kræfter hun så på et drop der var forbundet på hende hun undret sig over hvorfor hun have et drop i sig. Have Clara fået liv i Jack og forklaret ham om Selenas fysiske tilstand med pillerne og alt det hun vidste, ville Selena aldrig have haft de kræfter til og kunne kaste hans 3 meter ulve skikkelse. Det ville være fysisk umuligt for hende at kunne have gjort det hun have gjort. Jack måtte nu begynde og stille sig selv spørgsmålet om Selena faktsik have talt sandt om hendes livs historie om dæmonen der kunne give hende styrke om hendes menneske liv om MOM og den trussel de andre der jagtede hende var. Hvis Clara have haft overskuddet til det og Jack var vågen kunne Jack måske også forstå hvorfor Selena have været så vred at Amafront have vist sig. Gulvet hvor Selena have stået da hun kastede Jack have brændt overfalde fra den rene Chakra og små revner have kommet frem i gulvet. En forvandling kunne ikke gøre dette og måtte også overbevise Clara om den farer der luret i Selena. Brevet lå på jorden og nærmest fortalte hvad Jack have fortalt men også om de følelser Selena måtte over oplevet i samtalen da Jack nærmest påstod Selena smed hendes barn væk af lyst og ikke af nød.