a sand gift (Clara)

Clara kom ind i lokalet hvor hun havde lagt Selena i en hospitals seng. Hun havde for længst fjernet kuglen fra Jacks skulder, og lappet nogle andre små sår. Det havde ikke taget ret lang tid, men han var stadig ikke vågnet fra den bedøvelse han havde fået. Hun havde besluttet ikke at ligge dem i samme lokale, eftersom hun ikke ville kunne beskytte den ene, hvis den anden gik amok.
"Selena, vil du ikke være sød at ligge stille?" Sagde Clara, mere bønfaldende end som en ordre. Hun havde tilsluttet Selena til en lifesustainer, så hun kunne være sikker på at hun ikke gik i chok igen. To attatchments var blevet placeret på hver sin halspulsåre, og en tynd slange med Selenas blod løb i dem begge, så maskinen kunne ilte og nære blodet. I teorien behøvede Selena ikke at trække vejret igennem munden lige nu, men det ville være ubehageligt hvis hun lod være. Disse virkede ligesom sprøjten hun havde fået tidligere, så der var ikke blevet brugt nåle.
"Jeg vil prøve at kontakte nogen for at få mere viden om hvordan jeg kan hjælpe dig, men jeg har aldrig haft med hjernevira at gøre, jeg har faktisk kun hørt om det som en teoretisk mulighed, så jeg bliver nødt til at snake med en Archhealer om det." Hun holdt en pause, og så op fra den dataslate hun stod med. Hun var iført en kittel, og havde sat håret op i et hestehale. Hun manglede kun et par stilfulde briller og et par kuglepenne i brystlommen for at se virkelig nørdet ud.
"Under normale omstændigheder ville jeg have dig med i samtalen, men kan ikke risikere at du overføre virussen til os, når vi opretter telepatisk kontakt. Faktisk har jeg givet dig et middel der forhindre dig i at sende og modtage telepatiske beskeder, du vil sikkert opdage at du ikke kan kontakte Bones, jeg har desværre fundet det nødvendigt. Det burde også forhindre dig i at have et udbrud som du havde tidligere, men vi kan ikke være sikker. Jack er i øvrigt ikke kommet noget alvorligt til skade, det er ikke første gang nogen har måttet bruge skydevåben for at forhindre ham i at gå amok, han skal nok komme sig."
Clara kiggede op fra sine notater og kom i tanke om at hun talte til en der lige var vågnet af en midlertidig koma.
"Undskyld." Sagde hun. "Jeg ved godt det var lidt af en mundfuld, hvordan har du det?" Hun fandt det en smugle pinligt at hun først havde tænkt på, at spørge nu.
 
Evan så ikke noget Rho-stråling. Hans øje virkede knap nok som et normalt menneskes øje lige nu, og desuden så indstillede det sig ikke på den type stråling som der var meget af. Det skulle der mere avanceret udstyr til, noget der ville være større end hvad der kunne passe i en menneskelig øjenhule. Øjet kunne normalt kun se det han kiggede efter. Phil løb ned for enden ad gangen til han nåede et T-kryds og vendte sig om så han kunne se hvad Bones gjorde. Evan der stadig hang over hans skuldre som en kappe, havde ikke andet valg end at se med.
Jack skulle til at ligge Evan fra sig og hjælpe Bones da han begyndte at få smerter fra en ukendt kilde, men det var allerede for sent da han vente sig om. Bones havde brugt granaten point blank, hvilket den ikke var designet til. Man kunne risikere selv at blive spiddet af de hundrede små stærke tråde, og det var det Evan frygtede ville ske. Men som om skydevåbnet havde læst Bones tanker, affyrede den et kort sekund før Bones faktisk trykkede på aftrækkeren helt i bund og resulterede i at den forreste zombie blev viklet ind i et surrealistisk edderkoppespind af små sorte tråde der skød gennem monsterets hoved og enten satte sig fast i vægge, gulv og loft, eller gennemborede zombierne bagved, hvorefter de satte sig fast.
Evan fik et chok da han opdagede at den forreste zombie ikke var død. Den burde efter alle regler have været det. Normale zombier behøvede kun at hovedet og hjerne var intakt for at fungere, men denne virkede stadigvæk, hvordan var det muligt? Han havde set zombier der stadig virkede efter at være blevet skudt igennem hovedet, fordi deres hjerne ikke var blevet ramt, men dette var noget andet, halvdelen af hovedet manglede.
"Bones, skynd dig, det vil ikke tage dem lang tid at slippe fri!" Råbte Evan igennem sin reabreather, der desværre havde det med at dæmpe hans stemme, han trak den af med venstre hånd, og lod den hænge i en strop fra halsen.
Evan greb den energi bar han blev givet, og proppede den omgående i munden efter at have flået papiret af.
"Evan for helvede, du kan squ æde senere!" Sagde Phil hårdt, men Evan ignorerede ham til han have slugt sin mad.
"Kun hvis du vil slæbe mig hele dagen." Han kunne allerede mærke hvordan han fik bevægeligheden tilbage i sine mekaniske læmmer, og hvordan hans syn normaliserede.
Han sprang fra Phils ryg og ned på jorden hvor han tilpassede tempoet til de andre. Han var ikke op på fuld kraft endnu, men han kunne sagtens løbe. De passerede noget der lignede branddøre, og Evan stansede glidende op. Phil stansede nogle meter bag efter og vente sig om for at se hvad Evan lavede.

Evan tastede med næsten overmenneskelig fart på et kontrolpanel på væggen. Han vente sig derefter mod den horde af superzombier der kom veltene imod dem, da en plade af adamantglas gled ind og spærrede gangen. Zombiehorden væltede hovedkulds ind i pladen med et dunk, hvor man kunne se de groteske skikkelser vride sig mod hinanden på den anden side, som et Dande's Inferno klippet ud af bøgerne. Evan stod facineret og så på dem mens de kradsede på den anden side af det tykke glas.

Bones stod sammen med Evan og kiggede på Skabningerne bag glasset. Bones stemme lød spøgende til Evan som normalt have svaret på alt efter hvad bones have opdaget.
”Evan hvordan kan dette lade sig gøre mener de mangler de fleste af vitale organer til og kunne skabe drivkæft” som et ironisk svar faldt hovedet af et af væsnerne da den bankede det lige ind mod roden med en stor kræft. En anden tabte alle tarmende ud mens en helt anden have dens vitale og organer som hjerte lever nyrer og lunger hængende ud af de blodtørstige væsner udenfor der desperat forsøgte og få fat i de 3 levende væsner bag glasset skræmte bones og detaljerne var tydelig nogle have udviklede sværd ud af armene mens andre have fået fangeklør som knæler og andre syge mutationer som normale zombier og selv mere speciale racer ikke kunne fremstille.
Bones tog sig til hovedet ”Evan kan du høre stemmerne” Bones var mere end skræmt over det sprog han kunne høre men ingen kilde have han rystede på Hovedet og så på væsnerne. Pluslig stoppede de med og angribe roden som om de lyttede til noget. En af dem rakte op til en luftskats åbning med tremmer for og lyden af metalet der blevet flået til side hylede i Bones ører og dele af gruppen fløj op i skakten Bones hørte gruppe af disse skabninger løb væk han tænkte lidt før han skreg til Phil og Evan. ”Kontakt Clara Selena og Jack de har aldrig ville dræbe os de har ville skille os fra dem så de kunne dræbe dem” Bones have ikke andet hvor fra han fik den viden men det var som om han have forstået noget fra stemmerne i hovedet i et kort sekund og lagt 2 og 2 sammen. Bones begyndte og sparke på den store glas dør som en et tegn på alvoren for Phil og Evan.

Alle skabningerne bag ruden begyndte plusligt og løbe væk ud i mørket. Bones hørte stilhed lidt efter han så skræmt på Evan og Phil da han kom i tankerne om hvad han have sagt.  Han andet ikke hvordan ordne var fløjet ud af ham og han frygtede de opfattede ham som en trussel nu.
Pluslig begyndte lyset i gangen og blinke mere og mere flakket for til sidst og gå ud lyden af hydraulikken der holdte glasdøren som satte ud og med resultatet af glas vægen gik op skræmte Bones en rolig kvinde mekanisk kvinde stemme lød ud fra højtalerne. ”kritisk skade på hoved generatorer i bunker anlæg 2C starter nød strøm beder venligst og manuel genstart af generatorer i bunker 2A” kvinde stemme lød som en malplaceret ting i dette lokale.
Bones kiggede på Evan og spurgte med en alvorlig stemme. ”dette påvirker ikke vores bunker vel for gør det er Clara og de andre pænt ude og skide” Bones kiggede længe på Evan og Phil for afvente en plan før noget slog ham væsnerne virkede til og være meget kloge i forhånd til de ikke have nogen hjerne og før Phil og Evan kunne gå mod den eneste kendte vej kom det fra bones.
”hvad nu hvis det et baghold vi sætter os i forhastet fart den vej vi kender for rede vores venner og måske venter der endnu flere af de tingester end vi har set endnu” Bones vidste det krævede en stor intelligens for regne sådan en plan ud men Selv Evan måtte give ham ret. Væsnerne her mindet på ingen måde om noget de have set før. De manglede vitale organer for kroppen kunne gå men de gjorde det alligevel.
Bones vente sig om og så mod den eks formet gang de stod i stilheden var tilpas klam mens lyden af dryppende slim fra gangene kunne høres. Fra den højere side af dem kom en velkendt krop frem foran Evan og de andre. væsnet Evan have smadret armene. Det nærmest smilet hunligt af ham.  Den sprang lidt frem og smadret sit hoved ned i gulvet så blodet fløj rundt om den. Pluslig begyndte den på nogle mærkelig bevægelser som om den tegnet. Før den sprang til siden. En klam duft dannede straks i rummet efter fuldt af smertes skrig. Bones løb hen da han have fået gas masken på og så kilden til lugt og skrig en skakt fyldt med syrer flød under gulvet formentlig til opgaver hvor det krævet totalt ødelæggelse af forsøgs kroppene. Bones kiggede ned på det arbejde væsnet have gjort det var en besked men ikke til Bones ikke til Phil men til Evan. Beskeden var skrevet i væsnets blod.
[tror du selv du klogere end os Evan] Bones kigge på Evan og spurgte ”hvad fanden er det Evan har du snakket med den” Bones begyndte og føle sig mere sindssyg end før.

alt i mens dette skete for de 3 begyndte Selena at vogne hun lyttede til Clara før hun svaret i hendes egen række følge på svarende. ”jeg har det udmærket dog en del sår jeg ikke kan forklare og en stærk smerte i kroppen hvad fanden er der sket” Selena kiggede svagt på Clara da hun snakkede om at kontakte nogle og tilføjet.
”kræver først vi overlever dette Clara jeg ked af sige det men dette må vi nok klare på egen hånd” hun hostede kroppen var træt og det var tydeligt. Til kommentar til det med indsprøjtningerne der spæret for telekinesen svaret hun surt. ”håber ikke det fører problemer med sig.
som et ironisk svar til Selenas dårlige joke begyndte nogle lyde fra luftskaterne at komme tættere på. De ville være langt mere tydelig for Clara og Jack end selena men hun hørte dem også.

"Det er meget simpelt." Sagde Evan, uden at tage øjnene fra horden. "Dette er ikke zombier, eller i hvert fald ikke i traditionel forstand." Fortsatte han.
"Som ekspert i biologisk teknologi har jeg fundet meget viden og inspiration fra zombierne. En zombie har stort set ingen metabolisme og lever i høj grad af den energi, de havde inden de døde. Det lyder måske ikke som om de kan leve ret længe, men siden de kun bruger de mest basale hjerne funktioner og bevæger sig meget langsomt og klodset kan de klare sig med meget lidt energi. En zombie kan klare sig i årevis uden mad, eller uden et tarmsystem. Selv hvis man kapper hovedet af dem forbliver hovedet aktivt. Hjerte og lunge funktioner er sat helt ud af kraft, hvilket  er grunden til at de er klassificeret som døde. Hjernen hos en zombie har ikke længere brug for ilt, og immunforsvaret er sat ud af kraft, hvilket er grunden til at de rådner. Kort sagt, zombier har ikke brug for at spise, de gør det bare alligevel."
Evan tog masken han havde hængende om halsen og satte den tilbage på ansigtet. Han havde den altid på når han var i sådan en situation. Han havde ikke sin frakke med sig, ellers ville han også have taget sin hætte op. "Disse tingester er ikke zombier, men noget der ligner. En muteret art der helt tydeligt er blevet modificeret, ikke blot fysisk, men også psykisk. Man kan ikke lære en zombie at bruge et svær, eller en klo."
Evan så hen på Bones der tog sig til hovedet. "Jeg kan ikke høre noget." Sagde han, uden at lyde som om han fandt det underligt.
"Hey i to! Vi må finde en vej tilbage til de andre, hvis den slags væsner lure omkring her, så vil jeg ikke lade Clara være alene. Jack kan måske holde dem væk et stykke tid, men hvis det i fortalte er rigtigt, så er Selena ikke i stand til at slås." Sagde han.
Evan hørte Bones teori om at de ville gå efter Selena, Clara og Jack. "Enten det eller også kender de en anden vej. Jeg tror vi har med en form for hivemind at gøre. Zombierne har ikke brugt den logik selv, du så hvordan de alle sammen forsvandt af sig selv, der er noget der styre dem." Evan overvejede om det var Logis, havde hun givet ham en besked om at han skulle gå til lageret for at for ham væk fra de andre. Noget fik Evan til at tvivle, så gik et lys op for ham.
"Det er ikke mig hun vil slå ihjel… Det er kun jer. Hun forsøger at forsvare stedet imod enhver der ikke har en sikkerheds godkendelse. Men hun har kun meget lidt kontrol over stedet. Det hele giver mening."
Glasdøren gik op og kvindestemmen gav sin besked.
"Nej de to reaktorer er ikke nogen af vores, den har hun ikke adgang til endnu, hun forsøger at lokke mig væk fra jer, hun vil have mig til at tro at der er noget galt, så jeg fikser det. De to reaktorer køre overhovedet ikke så hvidt jeg ved. I må ikke lytte til noget af det hun siger."
I samme øjeblik hørtes bragende fra et enkelt væsen igennem de tunge ventilations skakte, og skabningen der manglede en arm faldt ud og landede på gulvet, med et brag. Evan så på den besked den afgav.
"Ja logis jeg er klogere end du er." Med disse ord trådte han resterne af kraniet på væsnet i stykker, så dan holdt op med spjætte. Syren lod ikke til at bide på hans støvler.
Evan tog masken af sit ansigt og justerede lidt på nogle knapper inden i den, det var tydeligt at der sad en radiosender i den. Der hørtes nu en lav meget højfrekvent hyletone fra højtaleren, og det samme hørtes fra alle højtalere nede langs gangen.
"Hun lytter til hvert ord vi siger, men nu kan hun ikke høre andet end en 100 megahertz hyletone. Vi må tilbage til Clara og de andre, vi kan ikke kontakte dem via radioen, for hun blokere den. Hvis du på et tidspunkt kan oprette telepatisk kontakt til Selena eller Clara så gør det, men Logis har den tekniske fordel lige nu. Luftskakterne er den eneste vej vi kender, så vi må bruge dem."
 
"Det bliver i hvert fald mindre problematisk end hvis vi skal have dig til at gå amok igen." Sagde Clara  tastede på Selenas lifesustainer og slukkede for den så det sidste blod blev pumpet tilbage i hende. Hun havde ikke brug for den lige nu.

"Der er et ritual til at kunne kontakte en archhealer, men jeg har ikke alt hvad jeg skal bruge. Desuden kræver det at der er en af dem der har tid, så selv hvis jeg kan skaffe det hele, bliver det en langvarig proces." Jeg håber de andre kommer tilbage om ikke så længe for jeg bryder mig ikke om at være den eneste på benene når vi er her. Jeg har låst dørene, men det holder vel næppe sådan et monster ude lige nu."

Selena rejste sig og lage sit ene ben over sengen og gik med trætte skridt mod Clara og med et forvirret blik kiggede hun På Clara mens hendes stemme lød mere end spørgerunde på en måde hun ikke have udtrykt før.
”Clara hvad der sket hvorfor denne Sarkasme mener du med og gå amok  og hvorfor har jeg disse stærke brandsår” Selena hævet armen foran Clara og de grønne øjne var både forvirret men udtrykte også en frygt for hvad der var ske. Det var tydeligt i Selenas blik at hun hellere vil have Clara til og nikke om spørgsmålet om Amafront have været på banen. Selena sænkede hovedet og kiggede på nålen i hånden og hæv den ud og med et tomt blik gik hun videre. Hun stoppede op ved Jack der lå på en Sofa og hun stoppede op og kiggede på ham og på Clara der stod så hun var synlig i døren. Blikket have ændret sig voldsomt fra vrede til en underlig tomhed. Hun vente hovedet og så på Papiret der have startet det hele. Det ville være tydelig for Clara brevet have noget med udbruddet og gøre. Selena kiggede på Jack igen før hun gik videre. Selena stoppede op ved alle taskerne og opdaget et skab bagved hun flyttede tingende og inde i Skabet stod en guitar hun trak frem hun lyttede til den og stemte den der efter hvor efter hun gik tilbage og satte sig i den lille sofa overfor Jack. Clara have fuldt øje med Selena som bare sad og begyndte og spille meget langsomt. Meget lig et barn der udforsker en Guitar for første gang og det så ud til Selena intet forstand eller talent have på den de første slag på guitaren var Uklare og halv falske næsten. Men uden varsel begyndte en nynnede stemme som kun få have efter fuldt af nogle ord på et for alle andre end Selena at lyde. Ordnerne danset ud og skønheden over sproget var fortryllende. Det mindet ikke om det brotale russiske eller det hurtige spanske ord ej hellere det flade engelsk der blev talt over alt i verden. Det lød som en vugge der omfavnet et spædbarn i trygheden. Sproget var nærmest moderligt og sammen med Guitaren lød den mere end ulykkelig sang men også mindet om håb på en måde.


ordnerne  ”oh ma douce souffrance Pourquoi s'acharner tu recommence” Selena lukkede Øjne mens hun sang for at få støre kontrol med hendes silkebløde stemme som fløj ud af hendes mund som bløde fugle vingere. Selena sad stille og vuggede frem mens hun sang med en stor ro som virket helt unaturlig for den bombe Clara og de andre have set. Det var som om musikken gjorde noget ved hende som om hun kom i kontakt med det endelig menneske hun var helt inde. Nærmest på en måde fløj forbi alt Dæmonisk i hende og faldt det menneske frem der have levet før alle krigende og bare sang på det fremmede sprog. Kunne Clara lytte godt efter at ordne kunne hun måske genkende noget fra bøgerne der have stået på et mærkelig sprog hun ikke forstod.



Alt i mens roen var over Selena og intet skete i  bunkeren i nu var Bones fuldt efter Evan og Phil gennem tunnelerne og hen til en luft skakt. Phil var allerede på vej op i Skakten med Hjælp fra nogle kasser de have skubbet hen. Pluslig smerte Ramte igen Bones hoved og et Brøl kom fra ham mens han begyndte og Vakle det var som om hans hjerne blev flået ud sammen med hans Sjæl og smerten der have kostet ham så meget ramte ham igen.
pluslig så han Phil’s overkrop i skakten og ansigt men det var ikke fra hans ejende øjne det var fra en andens. En som så tingende mere støjet som om synet flimret det var. Han så en Klo på sin højere side og vidste hvad der var sket.
Noget have koblet hans syn på et af væsnernes pluslig kom smerten igen og han så tingende igennem sine ejende øjne. Han var faldet  sammen på gulvet og faret op med en fart så han mærket noget falde bag over der var over ham hvad det var vidste han ikke. Han så Phils krop på kasserne og sprang frem og sparket dem væk under Phils krop og trak ham i benene. Phil rullede ud af Skakten og ned på gulvet og landet med et tungt brag på gulvet. Alt gik langsomt i bones hoved lydene synet men det var adrenalinen som pumpede i ham nu. Han greb en brænd Granat i lommen han have fundet. En Granat der udskød tons af ild og trak splinten ud. væsnet han have set fra viste ansigtet i skakten og Snæret vredt over dens aftensmad var fløjet væk for øjne af den. Kloen sad fast i skakten og Bones slynget Granaten op i kæften på den. Han noget lige få hunden ud før kæberne klappede og en synkende Bavelse afsløret Garanten var på vej ned i maven. ”EVAN NED PÅ JORDEN NU!!!” stemmen var høj  og alvorlig på en måde de andre have hørt fra Bones.
Bones Sprang over Phil’s krop og den tunge rustning ville slå luften ud af Phil ryggen på rustningen var tyk og Bones håbet på den kunne holde Granatens ild væk. Alt dette varet kun et par sekunder men for Bones virket det som evigheder før den store lyd fra ilden der fløj ud lød og han mærket trykket fra den varme gas der blev antændt trygge ham hårdt ned over Phils krop mens en ufattelig klam følelse fra den varme gas som blev antændt blev mere og mere tydelig for ham. Han bad til rustningen holdt. Efter nogle sekunder var det slut. Bones var træt og drejet om på ryggen rustningen var ikke brændt igennem og ingen smerter i ryggen. Han lå bare på jorden mens han begyndte og sige hvad han tænkte om alt dette.
”Evan jeg tror ikke computeren er ude efter os” han slugte en klump og forsatte.
”jeg tror computeren prøve holde os fanget mener jeg så fra væsnet øjne noget påvirker mig noget der ikke kan være en kunstig intelligens med alt respekt kan en computer ikke koble folk til på den måde uden tilkoblinger i form af ledninger eller sensor” han tænkte lidt for sig selv igen og forsatte.
”alle de mystiske strålinger tror jeg har noget med det og gøre og jeg tror jeg ved hvad det er” han vente sig om og kiggede på Evan og sagde med alvorlig stemme ”har du hørt om de første sandheder” bones formodet ikke Evan kendte til denne legende og begyndte.

”for mange tussende år siden før nogle af os kendte til fremtiden fik et væsen af en ukendt art en åbenbaring man kalder ham den ene” Bones kiggede på Evan der nok ville være mere forvirret over dette lige nu og forsatte.
”åbenbaringen var kilden til alt liv og han besluttede sig og skrive hans syn ned i en kode. En kode over livet alt dets hemmeligheder lige fra magiske væsner til døde til dæmoner og ånde væsner han skræv 4 sten og satte dem på 4 dele af kloden en skulle ligge her i USA jeg tænker hvad nu hvis de har fundet den” det lød fuldstendigt sygt men gav mening i og med at de kunne skabe væsner som aldrig var set. Bones forsatte.
”mener han gemte dem af en grund han begyndte nemlig hører stemmer se syner og masser af ting og blev sindssyg og gemte dem for alle måske kan strålingen komme fra disse sten eller den sten og måske prøver systemet ikke dræbe os men holde alle på nær dig fanget det giver mere mening. Hvis systemet ville dræbe os ville det gøre mere ved det men holde os fanget fordi vi mulige smitter af verden udenfor giver mere mening for et sikkerheds system ikke” Bones vidste   alt lød sygt for Evan og Phil men de måtte give ham ret i hvis bones have kunne rede Phil uden mulighed for vide der var et væsen måtte der være det. Der ud over var det som noget styrede væsnerne.
”Evan Phil jeg forslår vi splitter Evan jeg bryder mig ikke om og sige det men du nok den eneste der kan noget med Computer her så forslår du sniger dig hen til Data bassen oplader Data tror jeg det heder?” Bones have hørt Selena sige det nogle gange men usikkerheden var tydelig for Evan.
”mig og Phil kommer hen til de andre. vi sikrer skaterne så væsnerne ikke kan komme ind og derfra finder vi en anden vej der må være en jeg er sikker” Bones kendte Risikoen men det var også nødvendigt at Evan fandt de Data og arbejde med.

Clara sukkede lavmælt, og rakte ned i lommen efter cigaretpakken. Hun stod et øjeblik med den i hånden, imens hun huskede hvor hun var.
"Har du noget imod hvis jeg..?" Sagde hun spørgende og viftede med pakken for at vise hvad hun mente.  Hvis hun fik et ja, satte hun en cigaret i mundvigen og tændte den. Hun var overbevist om at ingen ville tage særlig skade af det lige nu.
"Jeg havde troet, eller snare håbet på at du huskede." Sagde Hun. "Du gik amok og angreb Jack, og Jack reagere meget voldsomt på den slags. Han forvandlede sig og skulle til at slå igen, men jeg skød ham med et skud jeg havde dyppet i knockout poison. Problemet er at han ikke vågner de næste par timer, og han er den eneste beskyttelse vi har lige nu, for du er ikke i stand til at slås. Jeg kan ikke kontakte Evan. Jeg ved ikke hvorfor, men det kan være at jeg ikke bruger radioen rigtigt." Sagde Clara tankefuldt.
Hun pustede ud, og forsatte. "Du brugte magi til at give dig selv de brandsår, eller måske var det Amafont, eller noget tredje. Du ville muligvis bruge det på Jack, men du besvimede før du kunne."
 
Clara gik over og satte sig i en stol ved Jack. Hun havde lagt ham på sofaen. Hun havde kun lige haft styrke til at løfte ham op på den, fordi han var så stor og tung. Hun havde ikke haft tid eller energi til at give ham tøj på igen, men hun havde dog lagt et tæppe over ham. Hun viste at Jack var ligeglad, men det var Clara ikke.
Selena begyndte lige så stille at spille en melodi på en guitar hun havde fundet og synge på et sprog Clara ikke forstod. Hun fangede kun brudstykker af ord hun kendte fra Spansk eller Latin, men hun forstod ikke hvad der blev sunget. Hun satte sig bedre til rette og skodde eventuelt sin cigaret. Hun tog den fløjte hun havde om halsen og begyndte at spille de samme akkorder der blev spillet. Næsten ubevist vævede hun chakra ind i sangen som hun plejede når hun healede eller ellers brugte sin chakra. Da sangen var færdig fangede hun Jacks blik der far fæstnet på hende, med et blik hun ikke helt forstod. Hans øjne var store og fjernt drømme aktie. Hun fik en fornemmelse af at han ikke var så vågen som hun først havde troet da hun så at han havde åbnet sine øjne.
"Jack?" Sagde Clara spørgende og rejste sig for at se hvad der var med ham." Han trak vejret langsomt og hun kunne høre hans puls var jævn, men langsom. Hun knipsede foran ansigtet på ham, men han reagerede ikke, anden end at flytte øjnene så han så på hende, snare end den stol hun havde siddet i.
 
Phil fald fra den kasse han stod på og landede hårdt på ryggen neden under skakten. Han havde ikke forventet dette så han fik slået luften ud af sig da han landede. Evan fangede øjeblikkeligt væsnet på sin auspex og affyrede adskillige skud igennem luft skakten før han så at Bones brugte en granat. Hans første tanke var at dække for Phil, men det havde Bones allerede tænkt på. Det var godt for Evan havde ikke sin frakke der normalt var den brandsikre del af hans udstyr. Evan gjorde i stedet et gigantisk hop bagud og slog et flik flak med kun sin mekaniske arm, imens han holdt skydevåbnet med venstre. På den måde kom han uden for granatens rækkevidde men fik alligevel svedet sit ansigt og hår.
Phil der ikke lige kunne få vejret fordi der lå en mand i riot-gear oven på ham, og fordi hans lunger sved efter brandbomben. Evan løb i to spring hen til Bones og Phil, hvor han hjalp dem begge op at stå.
"Bones, lad os prøve at undgå bomber på så lidt plads." Sagde han imens hans slukkede en tot brændende hår på Phils hoved, mellem tommel og pegefinger.
Evan hørte efter hvad Bones sagde, men svarede ikke lig med det samme. Han fokuserede for at fange et hvert tegn på bevægelse i skakten. Han kunne ikke fange noget, men siden disse skabninger ikke afgav stråling og ikke havde nogen kropsvarme, var de ikke så nemme og se når de ikke bevægede sig. Da han endelig svarede sagde han, uden at kigge på Bones. "Så din hypotese er at der er to fjendtlige elementer. Den ene er Logis, den anden er en ukendt hivemind identitet, der uden mål eller med holder os adskilt fra de andre." Evan hævede øjenbrynene. "Selvfølgelig kan den det, trådløse elektriske signaler er ikke ualmindelige, og hjerneaktivitet er ikke andet end elektriske signaler. Det er en god observation, men det ændre ikke på min hypotese om at Logis, eller måske en anden AI, hvis der er flere, er ude på at holde os fra hinanden. Faktisk forklare det en hel del. Rho-strålingen, og de mærkelige syn du har, samt ikke at forglemme din hovedpine." Evan uddybede ikke sin teori, men sprang derimod op i skakten, hvor han kun nåede at tage to skridt frem, inden han blev angræbet af minimum fire af væsenerne der gemte sig lige rund om det næste hjørne, stormede frem og angreb ham. Evan affyrede en salve og dræbte den forreste af dem, men blev tvunget ud af skakten igen ad dem bagved. Han landede på benene, og fyrede videre op i skakten, lige i hovedet på den næste, der svingede sin klo imod ham. Den nåede ikke noget før Evan skød hovedet af den.
"Vi kan ikke komme den vej, de venter på os derinde." Sagde Evan. Han hørte kun halvvejs efter hvad Bones sagde, imens han tjekkede hvor maget ammunition han havde tilbage. Han forstod ikke rigtig hvad det var Bones snakkede om, og Evan hadede, når der var noget han ikke forstod.
"Bones." Sagde Evan og afbrød det Bones sagde. "Jeg er klar over at der er en overnaturlig komponent i denne udfordring, men det der lyder som et gammel eventyr. Hvad end der kontrollere de væsner har ikke fuld kontrol over dem, AI eller ej. Den kan forhindre dem i at løbe ned til os, men ikke i at angribe os når de ser os. Vi bliver nødt til at finde en anden vej." Evan kiggede på Phil der hostede slemt, fordi han stadig ikke var kommet sig helt over brandbomben, hans varulve blod havde dog taget sig af de fleste af Phils brandsår der så ud til at heale allerede.

"Ifølge min Hypotese vil de væsner angribe jer, så snart jeg ikke er sammen med jer. Hvis jeg forlader jer, så er i døde, med mindre i to kan forsvare jer mod X antal af de tingester. Hvis du vil tale mig til at tale med Logis, så er det også udelukket, hun kan ikke tale med mig, fordi virussen holder hende i skak."

Selena forsatte med og spille små melodier efter de var færdige med og spille de grønne øjne undersøgte Jack og Clara foran hende. Synet fik hende til og føle mere anderledes end hun have troet hun nogen sinde ville føle over se Jack såret. Hun have troet hun ville føle en ligegyldighed over det men nu hvor hun var der og Jack faktisk var såret følte hun sig mest urolig for om han klaret den. Hun kiggede på Clara og spurgte hende med en blid stemme.
”er han okay mener hans øjne der lidt anderledes end jeg ville have troet” ordne lød faktisk op hjertelig urolig for om Jack var okay det lignet ikke Selena hver gang hun have talt om Jack eller med ham have hun mest virket som om hun foragtet ham og nu lå han såret på Sofaen og gjorde hende lettere urolig.
Hun rejste sig og gik ud i køkkenet og åbnet døren til et kølerum og gik ind i det og kiggede på hylerne. Synet var mere end overraskende selv med meget lidt omtanke og næsten en daglig dovenskab til deres madstatus have de mad til omkring 4 måneder bare i det ene kølerum. Selena greb træt ud efter nogle poser på en hylde og hæv posen ned. Den have en farve strålende overflade med en glad sol der skinnet over en mark med grønne planter. En solsikke smilede til hende fra posens højere side og med stor rød skrift stod der. [every day its a nice day] Selena greb den og en flaske med en underlig sort/brun væske i som hun genkendte med det samme på grund af de små luftbobler i toppen. Hun gik ud og lukkede døren efter sig hun kiggede på det smadrede bor og rystede på hovedet utroligt at forstille sig der var gået så lidt tid siden de var endt i bunkeren og til de gik hinanden på.
Selena gik tilbage til Clara og åbnede posen og duften var ikke til og tage fejl af. En dejlig duft af BBQ kom frem Selena stak hånden i posen og fiskede 3 Chips op hun guffede i sig hvor efter hun åbnede flasken. Et pift kom fra den og kort efter ramte smagen af Cola hendes tunge og hun nød den savnet smag.
Selena drak lidt og spiste lidt af Chipsende før hun stillede det foran Clara så hun også kunne få lidt af det hvis hun lystede. Selena stak hænderne i lommen og mærket noget i den. Hun have helt glemt alt om den det lille USB STIK med en back up af hele systemet. Selena drejet rundt og løb med hurtige skridt mod computer rummet. Og smækkede døren i og låste den. Hvorfor have hun ikke tænkt på det noget før. Systemet var Aktiveret af Evan efter som Evan have fortalt flere af hans Dele var kommet herfra måtte nogle af Delende have aktiveret systemet og på en måde ført til selv ødelæggelsen eller sådan men Evan have været skyld i noget om det så var godt eller skidt vidste hun ikke. Hun stillede sig i rummet og forsøgte og tænke hvad have systemet sagt hvad have der sket siden det gik ud. Selena tændte computeren og kiggede på skærmen noget måtte være gemt der på en hemmelig åbning til en rapport eller andet noget der kunne fortælle noget brugbart. Selena kiggede længe end til noget fanget hendes opmærksomhed og hun smilet stort mens hun langsomt regnet systemet ud der skulle skjule rapporten. Flere af de forskelige symboler have en næsten utydelig skygge men ved at åbne de forskelige programmer på samme tid blev skyggerne mere og mere tydelig. Efter hun have åbnet alle programmerne med skyggerne kom tekstens med ordne [Frirum] frem. Selena stillede sig op og sagde med en Klar stemme Sikkerheds rapport.
Der var et lang stykke med stilhed. Hvor efter en mekanisk stemme lød. ”Totalt aflukket alle programmer mulig uden påvirkning udefra mulig” Selena smilede og sagde med en fast stemme. ”Start Logis Ai” noget tid gik før et langsomt Hologram dannede sig af en kvindelig figur det gik langt langsommere end første gang men dette skyldes sikkerheds systemet var oppe på fuld kræft intet andet kunne komme i gennem end det Selena bad om og kun et program kunne køre ad gangen det vil sige kølerene i bunkerne ikke kørte nu på data kræft men mekaniske systemer som ikke var påvirket af computerne.

efter nogle minutter stod den samme kvinde foran Selena og Selena begyndte og tale til Ai.
”du skal fortælle mig alt du kan om hvad der sker lige nu Logis og hvad der er sket og der efter gå i slumrer tilstand bare stol på mig” kvinden smilede til Selena da hun ikke blev opløst. Selena have lukket muligheden for Ai til og have styr på bassen men til gengæld kunne forklare om alt og give hende oplysninger hun kunne bruge.
Selena have nemlig regnet det hele ud nu. Nogle have plantet en virus i Computer systemet der blev aktiveret når programmet blev aktiveret det var så og sige en slags selvmords program der var tilføjet efter Ai var blevet tilført. Da man have tilført en Ai ville den aldrig ødelægge sig selv da det var imod dens natur men den kunne godt åbne for en selvmords fil der var tilføjet og det var det som var sket. Da systemet startet og opdaget Evan have det troet alt var i alarmberedskab og startet virussen. Bassen var nemlig ikke bare forladt den var sat i stærk karantæne noget var gået Galt. Manden ude i ørkenen var den sidste den overlevende ham der have slukket alt ned og taget sit eget liv. Det var manden der have dømt bassen og dens hemmeligheder til glemslens straf. Noget var så farligt i basen at en mand have taget sit eget liv i frygt for føre det videre. Før han forlod bassen have han aflukket alt i bassen flygtet igennem skaterne igennem den bunker de levede i nu. Da døren kun kunne låses indefra have han gemt den. Efter han have aflukket alt installeret han virussen i computeren og lukkede den ned. Da de have åbnet computeren og aktiveret virussen have de åbnet en anden Ai som var programmeret til og holde basen lukket og slagtede den gamle Ai i forsøget på og opretholde dens opgave. Den nye Ai var programmeret til og holde bassen totalt aflukket og dræbe mulige væsner som kunne åbne den. Det vil sige at hvis den forsøgte dræbe nogle af de andre kunne de smittes mens dem den ikke prøvet dræbe ikke kunne være smittebære af en eller anden grund.
alt dette forklaret den originale Ai til Selena før hun kiggede på Selena med venlige øjne og spurgte med en venlig stemme. ”ønsker de oplysninger om Projekt Adam” Selena nikkede og med en høj stemme lød det ”ja tak”
Ai kvinden kløet sig på hagen og begyndte og snakke med en rolig stemme da hun flyttede hånden.

”projekt Adam er et forsøg på optimering af gener. Som du nok ved er Nova Technica et firma som forsøgte at udvikle nye teknologier ud fra gamle kendte ikke afprøvet teorier med stor succes rate. Dog de sidste år begyndte de også med og lege med tanken om at forbedre generne i levende væsner alt fra planter til Dæmoner dyr og andre væsner” hun holdt en pause og forsatte. ” Nova Technica have hørt historierne om de første sandheder. Stenene der indeholdte viden om alle gamle arter nu hververne og fremtidige arter” hun holdte igen en pause og kiggede med et trist ansigt på Selena. ”de brugte Millioner af dollars på at finde den sten der skulle være her i verden og efter 10 års søgen fandt de den og begyndte og lave analyser men for første gang kom resultaterne ikke med højfart de gamle tekniker forstod ikke den kompliceret struktur i sproget og scanninger af stenen viste den var umulig at knække i mindre stykker for forstå dens kræfter. Som tiden gik blev der taget flere og flere sikkerheds programmer af for gøre arbejdet nemmere for forskerne og ingen af de historier om sindssyge symptomer holde stik” hun kiggede trist på Selena og gik lidt rundt i rummet. ”de valgte og slå BSP fra brain shield program et program der forhindret hjerne påvirkning. Programmet slugte for meget af den mulige data jeg kunne levere og jeg sagde jeg ikke var tryk ved det og jeg have ret. I løbet af få timer begyndte mærkelig ting og ske men jeg eller de andre tænkte ikke over det. Over 4 uger have der gået fra et mord blandt de 14.000 ansatte om måneden til og være 31. pluslig begyndte det og eksplodere. Omkring 5 uger efter døds talende steg. Kun en overlevet nemlig ham i fandt i ørkenen han installeret fjendtlig Ai der stærkere end mig og prøver dræbe mig når jeg følger min programmering der ud over styre stenen alle væsnerne og holder den anden Ai i konstant skakt han er ved og være ret træt af dem fordi de finder nye veje og” hun flimmeret lidt og Selena så på skæremen den anden Ai var begyndt og prøve angribe forsvaret og selena smilede til den Venlige Ai som have startet kontakt til Evan Selenas stemme lød til hende. ”løb mens du kan gem dig i din programmering som før så kan den fjendtlige Ai ikke finde dig vægende her er umulige for den og se igennem jeg giver dig 30 sekunder med garanti og der efter regner jeg med og kunne holde 30 sekunder mere måske slukker jeg muren ned for lære den anden Ai og kende. Løb i det digitale spor” den venlig Ai smilet og forsvandt hun have forstået beskeden og Selena løb hen til computeren og begyndte og lappe holderne i forsvaret. Hun fik i alt holdt den anden Ai væk omkring 1 minut og 43 sekunder som gjorde den venlig Ai var i total sikkerhed nu hun have ikke mistet noget af sin data og ville kunne stadig give viden til Evan eller andre i basen senere. Selena krypteret nogle Data hun satte til at Uploade så den anden Ai ikke kunne aflæse dem hun smilede og vende sig om. Hun så en mandelig krop med et vredt ansigt. Den skulle til og svine hende til og håne hende var tydeligt men Selena løftede USB’en og begyndte og tale til manden. ”som du ser, har jeg lige uploadet en masse Data til en satelit via dine kontakt systemer du ikke have lukket da du have for travlt med og smadrer mit forsvar for dræbe den anden Ai jeg har uploadet alt om dig og bassen til nogle venner din eneste måde at forblive i forglemmelsen på er og lade os leve og der med holde denne bunker i sikkerhed forstået jeg ved nu om dit program og ved du programeret til ingen data må slippe fri og din eneste mulighed nu for følge dit program er og lade mig leve forstået farvel” Selena slukkede computeren og så smilene ud i rummet. Hun kom ud til Clara hun have været der inde nogle timer og kiggede på Clara med et smil der sagde hun ikke skulle spøger ind til hvad selena have lavet.

alt i mens dette skete have Bones fuldt efter Evan og Phil til en trappe der gik ned til en tunnel han kiggede på Evan og Phil. Pluslig lød Evan’s radio og brumme. Bones kiggede med et voldsomt blik og skreg ”EVAN DIN RADIO VIRKER SKØN DIG OG KONTAKT CLARA OG SELENA” bones vidste at Evan have sin Teori med Ai’en men han vidste også Evan var tvunget til og advarer Clara om væsnerne. Der var stille der hvor de var Bones mærket sulten men han vidste også at de bare skulle igennem tunnelen og efter det skulle de op af nogle trapper igennem en sikkerheds dør og så ville de være i en anden tunnel som de ville lukke af og stå bag Plasma generatoren i deres egen bunker. Phil have nemlig fundet et kort der viste vejen.

Selena have i mellemtiden fået forklaret Clara alt om Ai’en og om de ting der var sket i basen og hvad de andre var op i mod.

Clara undersøgte hurtigt Jack, han lod ikke til at være syg, men han virkede alligevel underlig. "Nej jeg tror ikke der er noget galt, jeg tror jeg vævede for meget Chakra ind i melodien, så det vækkede ham men han er stadig bedøvet, kan du mærke om det har påvirket dig?" Spurte Clara og tog imod flasken, hun viste ikke hvad det var, men det duftede meget sødt. Hun lukkede Jacks øjne igen, men to fingre inden hun og en slurk af det. I næste øjeblik var hun lige ved at blive kvalt. Hun kunne tydeligt mærke at der var kulsyre i, men det var meget skarpere end noget hun havde smagt og alt, alt for sødt.
"Hvad helvede er det?" Sagde Clara og kiggede på varedeklarationen, siden titlen på den flaske ikke gav mening for hende.
"Har du nogen anelse om hvor meget sukker der er i den her?" Spurte Clara med hævede øjenbryn. Det er et mirakel at vi ikke spontant kaster op af alt dette." Hun satte flasken fra sig på bordet og tog en håndfuld chips i stedet. Dette var i det mindste en snack hun kendte. Hun satte sig på gulvet med ryggen imod sofaen hvor Jack lå, og ønskede at hun kunne fordybe sig i en bog eller en film.
Pludselig tog Selena sig til lommen og spurtede ud af lokalet. "Selena!" Råbte Clara efter hende. Hun skulle til at løbe efter og var kommet på benene inden hun fik kigget sig over skulderen, over på Jack. Hun kunne ikke efterlade ham alene, når han var i koma, på denne måde. Hun brød sig ikke om at Selena var alene lige nu, men hun kunne ikke slæbe Jack - eller kunne hun?
 
Evan så stadig på Bones, som om han forventede et modargument fra dæmonen. Phil var den eneste der ikke havde sagt noget, og han lod heller ikke til at ville deltage i denne diskussion. Evan fulgtes med de andre i hurtig gang ned igennem gangende og ned af nogle trapper. Ved hjælp at Jacks fantastiske evner som spejder havde de udarbejdet en rute de kunne følge for, at finde de andre. Evans radioen skiftede tone fra en høj tone til en brummen, og Evan reagerede omgående. Han så på Bones og sagde. 
"For at være mere nøjagtig, så har radioen virket hele tiden, den har bare været blokeret." Sagde Evan som om han ikke forstod at Bones var fuldstændig klar over det faktum. Evan to masken over næse og mund, da radioen var bygget ind i masken og begyndte at tale i den med stemme der nu lød metallisk og dæmpet.
"Clara?, Selena?, Jack?" Spurte han og gentog dette indtil han oprettede kontakt med nogen. Han holdt ikke op med at gå eller se opmærksom ud, men forsatte. Der var ingen grund til at stoppe, medmindre signalet blev dårligt.
 
Tilbage ved Clara og Jack hørte Clara en stemme komme fra sin lomme. Hun stak hånden ned og tog telefonen, der også havde radio, op.
"Evan?" spurte hun ind i den, hun var sikker på at det var ham hun havde hørt.
"Clara? Det er dig?" Spurte Evans stemme, der lød som om han gik.
"Evan, hvor er du?" Spurte hun, med begge hænder om telefonen, og med let skinger stemme.
"Det er uvæsentligt, jeg er sammen med Phil og Bones, vi er på vej tilbage. Er i, i stand til at kæmpe?" Spurte han.
"Nej, Jack er bevidstløs… Jeg forklar senere" Indskød hun. "… og Selena er - Ustabil." Afsluttede hun.
"Så må i barrikadere jer. Der er et panik rum, rum nummer 246. Gå der ind og lås jer inde til vi kommer, hurtigt der er væsner på vej imod jer." Lød det fra Evan.
"Men…" Begyndte Clara, men hun blev afbrudt af Evan.
"NU CLARA!" Sagde han, med en meget høj, men alligevel fuldstændig rolig stemmeføring. Evan afbrød kontakten og hendes telefon knitrede.
"Når man tænker på hvor umulig du bliver, når man giver dig ordre, Evan." Sagde hun nyttesløst til den tomme telefon. Hun så sig om efter noget hun kunne bruge til at få Jack transporteret, inden hun så at sofaen han lå på havde hjul. Hun smilede for sig selv, inden hun låste alle fire hjul op og skuppede Jack foran sig. I forbifarten tog hun sin taske. Hun var lige ved at ramle ind i Selena der var på vej tilbage.
"Selena! Skynd dig vi må ind i rum 246, Evan har lige kontaktet mig, vi er i fare." Sagde hun uden at forklare yderligere.
 
Evan drejede på knappen og afbrød kontakten til Clara. Han havde forsøgt, at give hende de oplysninger hun havde brug for, så kort og præcist som han kunne, men det skøre pigebarn skulle altid afbryde og småsnakke.

"De er ikke blevet angrebet endnu." Sagde Evan, "Vi må skynde os." De tre drejede om et hjørne og så ned af en gang. Evan stansede øjeblikkeligt op. Tre af de zombie-aktie væsner stod og spærrede gangen, ti meter nede af vejen. De vente sig, med blod og slim løbende ud af gabet. De havde alle sammen de lange naturlige klinger højt hævede. Evan hævede øjeblikkeligt sit skydevåben, da de tre vederstyggeligheder kom stormene imod dem. Jack var den første til at få et skud af. Han ramte den ene med et enkelt skud fra den semisniper riffel han havde med sig. Den gik øjeblikkeligt i gulvet med en hæslig lyd. Evan bekymrede sig ikke om finesse, men rettede skydevåbnet imod den næste mens han holdt det store våben i en arm. Han affyrede en salve af skyd der flænsede et andet af væsnerne i stykker. Den sidste var overladt til Bones.

Bones Frøs og stod afventende på gangen. Efter Jack og Evan have åbnet ild blev gangen stille. Bones begyndte langsom at hører en lyd der greb om sig det lød nærmest som et hjerteslag GUNG GUNG GUNG GUNG. Gangen begyndte genlyde af lyden og først var det svært for Bones og forstå hvor lyden kom fra da de var helt alane men snart kom svaret. Et kæmpe brøl kom fra et af væsnerne der Rejste sig på Benene og et vesende brøl kom fra det hoved der manglede halvdelen. En Blanding af Spyt slim krops væsker og blod fløj lidt ud fra det smadrede hoved. Den ben begyndte og lave lyde som om knogler brækkede inden i og den sænkede sig på alle 4 og klørende blev mere frem ad rettet. De 2 andre Væsner begyndte rejse sig mens Klørende brød op Igennem Gulvet og flere Væsner begyndte og kravle frem. Bones Øjne spillede op da Væsnet faret Frem med en Voldsomfart. Bones som have hænderne Fri trak Sværdet og Ledende sig frem og Fløj Mellem Jack og Evan med højfart mod Væsnet. Lyden af 2 Skarpe Klinger lød i gangen Mens Bones Råbte Til Jack og Evan
”se og Få lettede Jeres fede røv Væk og det ikke til og Diskutere find en anden vej tilbage den her er lukket”
som svar faldt nogle Plader ned i det Område der var Mellem Bones og Evan og Jack med et brag lande et underligt Tyk udsende Væsen for an Evan og Jack det Åbnede Munden og Lugten af Stærk råddenskab og Syrer begyndte og Blande sig Bones Kunne intet gøre Pluslig lød et Brag og over Hovedet På Bones stod en forsvars Kanon der var kommet ud af luftet. Computeren have Vuderet at Evan have været i farer. Flere Væsner Begyndte og komme op af huldet og Slå ud Efter Evan og Jack Bones Skreg igen.
”så løb forhelvede de væsner flår dig i stykker og Bassen vil forsøge og Beskytte jer” med de Ord Forsvandt Bones Bag flere 100 Væsner der begyndte og komme frem lyden af ham der kæmpede Blev ved i flere Minutter nok omkring 10-15 Minutter mens Væsnerne Brøllede der efter Blev der Stille fra hans side. Flere Væsner have Kommet til i gangen og de have revet Forsvars Kanonen ned. en Pluslig Ild Kugle Kom inde Fra Bunken af Væsner temperaturen Steg voldsomt og ilden faret frem Sammen med Lugten af det Kød der brænde. Flammen der fløj Bag væsnerne Var blå så Temperaturen var voldsom.


alt i mens de andre have problemer stod Selena foran døren til rum 246 mens hun kiggede på Clara og Jack der lå på sofaen. Hendes Øjne Ændret sig i deres Udtryk og en brølende lyd Kom fra Luftet Selena Trak en af hendes Pistoler og skød på Dørens Kontrol Panel og en kæmpe Glas dør Bankede Ned Mellem Clara og jack og adskilte dem fra Selena. Et Kæmpe Bum lød da et Væsnernes Hoved og Krop Ramte Glas døren foran Clara og lyden af rygraden der blev Revet af Led var tydelig. Væsnet rejste sig og Brølede Mod Clara og Jack og hævede et af de store kløer den have. I det den skulle til og slå Mod Glasset Sprang den hoved Og Clara kunne måske Skæmte Mellem Slimet at Selena have fået fat i en Shotgun. Den velkendte lyd når man smider Patronen ud af en shotgun i et ryk lød højt i rummet og som svar kom flere knurende lyde Selena Faret hen til de store Tasker og greb hånden ned i den og trak en Kanyle med et låg for nålen. Hvis Clara Kiggede på Selena ville hun kunne se en rødlig væske med små luft bobler i Kanylens glas hylster. Selena Smadret den Ned i armen og indholdet forsvandt Ind i blodårende på den 9 Halet kvinde.
Selenas Blod årer blev mere tydelig og Hendes Popiler udvidet sig voldsomt. Hendes Mund begyndte Mildt og fråde og kroppen Krampede. Mens hun haltede Mod hendes Sværd. Et væsen faldt Igen Ned foran døren og et brag Afsløret en anden dør var blevet væltet ned og væsnerne begyndte og Komme frem. Slimet på Glas døren var faldet ned og Clara ville have mulighed for Se Selena og de fremmede zombiligene væsner.
Selena stoppede op da hun greb om sværdet og Hendes Krop så ud til og have Optaget indholdet fra Kanylen. Hendes Øjne var helt Sorte mens hun Kiggede på Glas døren intet vidt intet grøn i dem bare en sort farve i hele øjet. Hun hævet Shotgun’en i en hånd og tog sigte På et af væsnerne og Affyret. Hendes Arm fløj ikke tilbage men blodårende blev synlig i rykket som om noget udvidet i dem og gjorde det muligt at holde Geværet på den måde. Væsnet brølede men blev Afbrudt da Halvdelen af hovedet fløj af sammen med en Klo der spiddet et andet væsen i hovedet så det faldt ned på jorden Livløst. Det andet væsen der have Mistet sin klo Vaklede tilbage endnu et skud landet på væsnet denne gang I maven og dens Tarme Landet på jorden og skabningen brølede af vrede flere Væsner kom ind i rummet og begyndte og Gøre det Umuligt for folkene Bag Glas døren at kunne se noget. Det eneste der kunne Hørers var væsnernes Brølen. Et af væsnerne stillede sig foran Glas døren og have ikke opdaget Clara og Jack. Pluslig fløj en hånd med en Lang is blå Lysende røg rundt om sig igennem Væsnet Så Clara ville have Mulighed for se den igennem Glasdøren. Som om det ikke var Nok med hånden fløj en klinge igennem Hovedet på væsnet mens Kuglen var ved og Samle sig og blive et syn Clara kendte. Selena ræv hendes arm til siden da Kuglen pluslig blev Klar og skar væsnet over og Smadret hendes Kugle ind i et andet væsen og en Mindre Trykbølge Lød mod Glasset som et Bum. Selena Slag Kuglen og væsnet fløj tilbage nok omkring en meter mens Kuglen sad i maven før Kuglen begyndte og Vride sig og forsvandt ind i væsnet hvor efter Væsnet Eksploderet og Indsmurte Den bagerste væg i blod og indvolde. Sværdet i hovedet på Væsnet blev vredet til den anden side og fløj derefter over og Kløvet 2 Hoveder da det fløj ud fra det væsen det sad i. Selena stod Synlig foran Glasdøren de Sorte Øjne Kiggede på Clara med et tomt udtryk.

Evan så hvordan flere væsner tumlede frem alle mulige steder fra. Flere af dem var begyndt at vælde frem fra ventilations skakten. Evan virkede dog ikke som om han ville forsvare sig imod de nyindkommende monstre. Han drejede derimod hovedet I alle mulige retninger imens han mumlede noget lavmælt og uforståeligt. Han lagde også mærke til at Bones gik til angreb men da han lige nu manglede et nærkamps våben, foruden sin arm, var han ikke på nippet til at deltage.
Da Bones råbte til dem, svarede Evan I sit normale neutrale tonefald, men med et hint af noget irritation.
"Bones, for hver gang du siger 1 ord har jeg lavet 7,39 forskellige udregninger for hvordan vi slipper væk herfra. Så tro mig når jeg siger at jeg arbejder på sagen…" Evan afbrød sig selv for at tømme to skud i hovedet på et væsen der i dette øjeblik sprang på ham. Det faldt til jorden og blev liggende. "… Det ville være rart hvis du ville… Vent her er det!" Evan havde endnu engang afbrudt sig selv midt i en sætning, et hint af begejstring var at spore i hans stemme. Evan sprang to meter tilbage hen ad gangen, i modsat retning af den vej Bones havde løbet.
Evan tog en dyb indånding før han endnu en gang overchargede sin potentia coil for mere kraft, til sine læmmer. Han var ikke sikker på hvor mange gange han kunne gøre dette igen før han ville gå flad, men han havde ikke brug for det ret længe denne gang. Han trak sin arm tilbage og smadrede den igennem den hvide væg plade. Pladen var lavet af noget super kompakt syntetisk materiale og var normalt ikke bare sådan at slå igennem, men Evan havde registreret en svaghed i materialet lige her. Han trak armen tilbage og trak dermed pladen helt af. Ifølge hans beregninger var pladerne nemmere at flå af fra den anden side, hvilket ville give den en mulighed for at komme væk. Evan havde dog planlagt noget andet. Hvis dette sted havde tænkt sig at så dem ihjel med  overlegen teknologi, så ville han bruge overlegen teknologi til at overleve. Han måtte et bestemt sted hen, for at kunne få sin plan til at virke.
Han registrerede at den ene AI var begynd at forsvare dem… eller rettere kun Evan. Evan var ikke sikker på hvorvidt der var mere end en AI eller om det var den samme AI der modarbejdede sig selv. "Beklager Logis, men du er oppe imod den mest effektive computer nogensinde… mig!"
"Hvor skal du hen Evan." Sagde Phil der var løbet ned bag ham imens han arbejdede. Han affyrede stadig imod væsnerne nede ved Bones, der var på vej op imod dem.
"Du hørte hvad dæmonen sagde." Sagde Evan. "Vi må videre, Clara og dem har brug for os. Bagefter må vi finde en måde at udradere væsnerne på."
"Men hvad med Bones?" Spurte Phil.
Evan kiggede bare på Phil. Man kunne ikke se hans ansigt på grund af masken, så hans blik blev bare til en tom stirren.
"Hvad med ham? Efter hvad jeg har set, hans personlige kræfter og mangler taget i betragtning, har bones 67,44 % chance for at slippe væk hvis han tænker hurtigt. Vores indgriben vil hæve hans chancer med 2,02 % baseret på vores nuværende position. Jeg har flere sandsynlighedsberegninger, men jeg har kun tid til at nævne 4,6 % af dem, så kom nu." Derefter dukkede Evan sig og løb ind i hullet bag væg panelet. Væsnerne kunne bryde ind i ventilations skakterne, men de ville ikke være i stand til at komme ind bag væggene, med mindre de gik ind via et allerede eksisterende hul. Derimod var det en smal sag at fjerne et væg panel indefra på grund af stedets konstruktion, så Evan og Phil kunne komme ud hvor som helst I basen. Det eneste problem var orienteringen, men Evans øje hjalp på det punkt.

Clara skubbede sofaen forbi Selena og videre ned af gange til de nåede lokale 246. Hurtigt skubbede hun sin makeshift hospitals seng ind i sikkerheds rummet og tog et hurtigt kig rundt for at se stedet. Der var alt hvad man skulle bruge for at overleve et par dage herinde, men der var også meget trængt hvis man var mere end 4-5 stykker. Dette sted var tydeligvis ment til forskere, hvis deres eksperimenter slog fejl. Det lod ikke til at man spildte ressourcer på at forsvare forsøgspersoner heromkring. Der var både mad og drikke, et medicin skab og noget der umiskendeligt var et våbenskab.
Clara vente sig imod Selena der stadig ikke var kommet inden for. Hun var stadig ved at spekulere over hvordan hun skulle få styr på dæmon kvinden uden at tage kraften fra hende. Hun hørte skuddet før hun så hvad Selena skød på og glasdøren faldt ned imellem dem.
"Årh nej, ikke nu igen." Sagde Clara, udmærket klar over at glasset var lydtæt. Hun så modløst til imens Selena slagtede de monstre der dukkede op I gangen sammen med dem. Alt Selena havde behøvet var at gå ind i lokalet sammen med dem, og hun ville slet ikke have behøvet at slås med dem.
Da kampen var overstået gloede Clara igennem den tilsmurte rude, på det der lignede Selena, men som var koldt og uden følelser. Dette var ikke Selena, men var det så hendes indre dæmon, eller noget tredje. Med to skridt var Selena helt henne ved ruden og så ind i Selenas tomme øjne. Hun førte hånden op til det kontrol panel der var på hendes side. Hun åbnede ikke døren, men trykkede på samtale knappen. Selena havde jo skudt den anden side, men måske virkede kommunikationen alligevel, eller også sendte den til nogle andre højtalere på den anden side.

"Så - Hvem har jeg den fornøjelse at tale med, hvis det ikke er Selena?" spurte Clara, stadig med hånden på knappen så de kunne tale sammen.

Det Sorte i øjne på Selena Kravlede nærmest til siden og Selena’s øjne kom til syne. Selena smilede til Clara og kiggede rundt i rummet og fandt et stykke papir og en kugle pind og begyndte og skrive da hun klaskede den op på Glasdøren på sedlen stod der *jeg er Selena jeg har Indsprøjtet noget særlig avanceret teknologi kan forklare dig om det Senere* Selena Smilede til Clara Bag Selena rejste et af Væsnerne sig lydløst og flere kravlede ned fra Vægen. Et ar dem begyndte løbe mens det hævede Kloen for stikke den i Selena. Selena hørte Skridtende og sprang til siden hvor efter Kloen landet på døren og fløj igennem den tykke glasdør så Kloen landet ved siden af Claras hoved Væsnet sad fast og nu kunne Clara hører brølende. Selena Faret frem mod Væsnet med hævet sværd og Lyden af Klingen der gennemboret Kraniet og kød massen der blev brudt kunne tydeligs Høres bag glas døren da glasset nu var brudt. Flere af væsnerne begyndte og Brøle Selena faret hen og greb Shotgunen og Løb hen mod et af Væsnerne og Plantede den i munden på skabningen der kom med Nogle opkast lyde og trykkede af. Hovedet fløj ud i alle retninger og væsnet krop faldt til jorden. Flere af Væsnerne kom frem og det ville ikke tage mange Minutter før rummet ville være fyldt nok til og presse Selena væk og der med gøre hendes Kamp teknik mere vanskelig da hun behøvede en hvis form for bævelighed. Selena blev ved med og Kæmpe og Slagte væsnerne på strippe lyden var tydelig for Clara da glasdøren ikke længere var tæt og stanken fra Væsnerne var tydelig. Kloen sad stadig i glasdøren. Selena begyndte og indse rummet ville blive fyldt op og at hvis de blev der ville hun blive føde først og der efter Clara der ville simpel hen blive for mange til og kunne kæmpe og hun ville ikke Risikere der blev sprængstof da det ville smadrer døren og fungere som granat splinter på Clara og Jack.

Selena Sprang hen til Glas døren og Svang sværdet mod Glasset så det knustes og kiggede på Clara med store Øjne mens hun med et meget Bestemt Tone faldt nærmest beordret Clara men hun kiggede i rummet.
”Clara tag alt i det lille Medicinskab bryd Låsen på Våben skabet med den Økse der” Selena peget bag hylden med dåse mad der hang en brandøkse hun begynde med og snakke videre før Clara kunne svarer.
”grib den første Riffel der Falder dig ind og Smid Jack over skulderen der er en taske der nede ved siden af våbenskabets Højere side” hun peget på en sports taske og forsatte. ”fyld den op med mad Medicin lidt Magasiner smid den over den ene skulder Jack over den anden så for jeg jer hen til Døren Luft Skatten når i inde prøv og Kontakte Evan og slut jer til dem og det ikke til skændes om forstået!” før Clara kunne sige noget Drejet Selena rundt med Sværd Klingen så den var få Centimeter fra Claras næse og en lyd af kød der blev skåret over lød og lyden af blod stænk Selena vende sig om og stod indsmurt i blod. Hun kiggede Lidt på Clara før hun Faret lidt ud og begyndte og klargøre området rundt om døren. Det var tydelig hun vidste hvordan man kunne holde et område ren for fjender.

et eller andet sted i Bassen kom en mystisk grå Røg frem og en form dannede sig langsomt en ung fyr med hvidt hår dannede sig med lettere forbrændt hvid tøj på Bones kiggede ud i området han var dukkede op i. midt i kampens hede have et af væsnerne Hævet Splinten ud af en af hans Brænd Granater og bones have smidt Vesten og teleporteret sig et andet sted hen dog vidste han ikke helt andet end det var i nærheden. Dan have da i det mindste radioen med sig. Han trykkede Knappen ind og lyden af skrattende støg lød fra hans radio ”Evan kom ind er du der Evan det bones Kom ind” Bones ventede i håbet om at Evan snart ville svarer ham da dette ville måske give ham mulighed for finde ud af hvor han skulle gå hen for slutte sig til de 2 igen. en lyd lød om hjørnet og Bones stod klar med sværdet i hånden til og hukke det monster der ville Komme frem. Da et velkendt blåt Aflangt hoved kom frem Balder Selena’s Raptor have på en eller andet måde Sniget sig ud fra Bunkeren og var gået på Opdagelse. Han smilede så i det mindste er han ikke i farer tænkte han mens han afventede det Mulige svar fra Evan begyndte han og gå. Han kom til en gang med døre og åbnede den ene af dørende den førte ind til et Laboratorium der var hvidt klædt pænt og en tænd Computer skærm plus 100vis af Papier med underlig tegninger og Raporter Bones Samlede en af dem op og begyndte og læse og forstod nu langsomt hvad der have skabt alt denne Uhyrlighed.
han kiggede Rundt om i Laboratoriet for se om der var noget brugbart en M9 med et halvt fyldt Magasin en vest og en hjelm men ellers ikke andet han fandt en Snak automat og smilede mens han mumlede forsig selv ”hvorfor ikke” han tog tilløb og smadret glasset med et spark og greb nogle Chokolade Kugler og guffede dem i sig mens han afventede svaret Fra Evan og de andre

De lod Clara sig ikke sige to gange. Medicinskabet var ikke så vigtigt siden hun allerede havde alle de ting der med nogen rimelighed ville være i det skab. Hendes survival træning havde  lært hende at forberede sig, men aldrig tage mere end man kunne bære. Våbenskabet ville derimod med sikkerhed indeholde noget der var mere kraftigt end en gauss-pistol.
I næste øjeblik havde Clara's hybridform taget hendes plads. Hun havde brug for den ekstra styrke og smidighed ulven kunne give hende, selvom hendes dømmekraft blev forringet. I stedet for at smadre våbenskabet til ukendelighed, hvilket sikkert også ville have smadret våbnene inden i, trak hun et nøglebundt op af lommen. Disse nøgler lignede ikke nogle andre i verdenen, med deres hvide strømlignede udseende og meget korte spidser, men Clara gik ud fra ideen var den samme. Hun var nødt til at prøve et par stykker, eftersom der ikke var nogen måde at kende den rigtige fra de forkerte. Efter den fjerde nøgle summede skabet og svingede op hvorefter fire rifler rullede ud, klar til at blive brugt. De var alle fire i samme strømlignede hvide farve, med neon-blå features som resten af dette sted havde. Skabet holdt ekstra magasiner og der hang et bælte med granater. Clara tog en riffel, et par magasiner og bæltet med granater, som hun hurtigt kastede over skulderen. Derefter tog hun fat i Jack og løftede ham, med nået besvær. Clara ville ikke være i stand til at affyre riflen imens hun bar på Jack, så hun lod den hænge fra stroppen og brugte pistolen.
Der var nu så mange væsner at det var umuligt at flygte ud igennem sikkerheds rummets dør. Givet at det var et sikkerheds rum, var der kun en dør ind og ud. Hun var på nippet til at gøre brug af en eller flere granater, da hun så noget grufuldt. En af panelerne i siden af rummet var begyndt at løsne sig. Det så nærmest ud som om det der skubbede pladen ud, havde løsgjort den på en eller anden måde. Hun skulle lige til at råbe på Selena, men hun havde travlt i døråbningen.
Hun rettede i stedet pistolen imod stedet hvor pladen var ved at falde af og var lige ved at skyde da hun så… Evan?
Pladen ramte gulvet med et brag og et velkendt maske- og hætteklædt ansigt kom til syne. Han havde et af sine mange powertools i hånden og havde tilsyneladende fjernet pladen indefra. Hvordan I alverden han var kommet ind bag væggene havde hun ingen ide om. Bag ham dukkede Phil. Han nikkede kort til hende inden han begyndte at snipe de monstre der ikke var nået helt hen til Selena.
"Clara denne vej." Sagde han.  Han talte lavmældt som om han ikke ville have at monstrene skulle høre ham, selvom dette kunne være fuldstændig lige meget.
"Evan..?" Clara var stadig forbløffet over hvordan Evan havde fundet dem igennem systemet.
"Kom nu!" Sagde han, lidt højere men stadig lavmældt. "Vi må væk, kom in bag mig." Han rakte armen ud og Jack fra hende med venstre arm, imens han holdt det store skydevåben oppe med sin højre. Han sigtede ud imod kampen, men skød ikke. Han ville nok sikre sig  at ingen monstre slap forbi Selena.
Hurtigt og smidigt smuttede Clara ind imellem Phil og Evan ind bag væg panelerne. Her var smalt, meget smalt. Her var bredt nok til at Evan og de andre kunne gå igennem, men monstrene ville have problemer med at gå denne vej, da de ville blive sænket af plads manglen. De ultra stærke væg paneler ville forhindre dem I at blive angrebet ude fra, selv hvis de blev hørt. Alt i at var dette sted ret genialt.
"Selena kom… Denne vej!" Råbte Phil til Selena. Evan havde samlet pladen op og stod parat til at fast gøre den igen, men de kunne ikke efterlade Selena her.

Der hørtes en skratten fra Evans radio. Evan svarede. 
"Ja? Bones, du over levede." Sagde Evan konstaterende som om Bones var vent helskindet tilbage fra en eksamen, frem for noget livstruende. 
"Hør, find Lokale 443, kan du det? Bring så mange væsner med du kan, jeg har en plan." Kun Evan viste at lokale 443 var en sportshal og træning sal, dette så han ikke nogen grund til at fortælle de andre om.

Selena kiggede op og nikkede på phil hun drejet sig men fik øje på taskerne med alt det vigtige udstyr i. Hun vidste at når de forlod bassen ville de dø ude i ørken uden det udstyr. hun kiggede skiftende på taskerne og væsnerne der langsomt flød ind i rummet. Hendes øjne blev fanget af nogle Granater i beskyttelses rummet med en flamme i en trekant og hun smilede til Phil og nikkede. Hun faret forbi men valgte ikke gribe hans hånd men løbe ind i rummet og greb om granaterne der var i bæltede og løsnede dem så når hun bevæget sig ville de flyve over alt i rummet og håbet på det bedste. Hun flyttede rullebordet tilbage mod vægen og smed sværdet i skeden og lage sig på rulle bordet så hun kunne skubbe med fødende. Med et kraftigt skub fløj Selena liggende på rollebordet ud i lokalet mens hun med armende og ben sparket væsnerne så de væltede mens bordet fløj mod Taskerne og Granaterne fløj ud over alt i Lokalerne og alt det Kaos ville muligvis lamme alle andre end Evan der måske have mulighed for se Granaterne. Da Selena nærmet sig taskerne vippede hun så hun selv faldt af bordet men sparket det så det faldt på siden og nærmest dannede et dække skud og trykbølger hvilkede ikke gav mening hvis man ikke kunne se Granaterne. Mens hun var i luften Skreg hun af hendes Lunger fulde Kræft.
”luk lågen NUUUUUU!” 3-6 sekunder efter Landet Selena på jorden og fløj mod taskerne hun satte hendes haler op så hun landet blødt og hendes ben frem så bordet ikke ville kvase hende og sigtede på en af Garanterne og skød en salve så Nogle Af skuden fløj forbi og klingede som metal. Hun affyret yderlig 3 skud hvor af 2 ramte og lyden af Gas der blev frigivet og antændte hørtes svagt hvor efter det blev efter fuldt af en kæmpe Flamme der antændte de andre Granater Selena bukkede Hovedet og lage sig ned og flammen stod over hende som et varmt tæppe der ikke kunne nå hende og hun vidste resten af Rummet var sat i flammer at alt der var der ude ville blive brændt væk og langsomt mellem duften af ild begyndte duften af brændt kød og melde sig. Flammen døde ud efter omkring 20 sekunder hvor rummet var blevet forvandlet til et kapels brænde ovn. Ilden have brugt meget af ilten i rummet og Selena blev en smule svimmel men langsomt som ilten kom tilbage begyndte hun og se mere klar og rejste sig.

Over alt lå de døde kroppe og hun smilede varmen have fået alle hovederne til og eksplodere som hun have håbet og alle kroppene låg livløse. Selena greb 3 tasker og løb mod skakten og bankede på den 3 gange og hendes stemme Pustede ”er i okay” hun smed taskerne og løb tilbage efter de sidste Store tasker og smed dem ved de andre. der efter faret hun ud til mad kammeret og greb alt den dåse mad og pulver de kunne bærer i en taske og løb tilbage og sprang op af skakten og smilede til Clara da hun greb den tomme Kanyle og stak i armen og suget noget ud af kroppen men det var ikke blod det Sorte i hendes Øjne forsvandt og endte i Kanylen og hun smilede til Clara ”Nano parasiter de øger ens kamp styrke” hun greb en af taskerne og begyndte og Kravle frem af Skaterne.

bones ventede på svaret fra evan det kom flere minutter efter evan have udsendt det og han smilede til Evan han trykkede Knappen ind og talte til Evan. ”Evan jeg aner ikke hvor jeg er det et slags laboratorie men der en masse papir omkring et Projekt med Navn Life Bomb og jeg tror det har noget med disse væsner og gøre” han afventede lidt men da der var noget der forsinket Signalet forsatte han med et vist ubehag i kroppen da han læste højt fra de papir han have fundet.
Rapporten beskrev hvordan væsnerne fungeret at alle væsnerne faktisk kørte på en hjerne og derfor kunne de mangle hovedet da de bølger Evan have snakket om var en forbindelse mellem dem. så skød du et halvhoved af sendte de andre kroppe bare de Data til den rasterende hjerne som sendte dem til kroppen. Rapporten beskrev også hvordan der var fundet nye hjerne mængder i rygrad og flere andre steder i kroppen men dette var på gamle væsner der have været forvandlet længe rapporten beskrev også kilden som en mystisk Sten med Mystiske overflade teknologi de have forsøgt og undersøge for skabe en evig energi kilde. Han sprang noget over da store dele af rapporten ikke var relevant og begyndte med en skræmt stemme.
” det er 4 måneder sider vi fik denne mystiske sten ind i bassen og vi har mistet Kontakt med den lille bunker A-4G hvor den står. Antallet af selvmord er steget støt og folk beretter om de ser syner og har Marit der ud over er det forskeligt alt efter hvor stærk en psyke man har før man bliver påvirket af stenen men det vil blive set i ens adfærd til sidst hvor efter det vil fører til selvmord dog de eneste der ikke bliver påvirket og bliver i stand til og tænke klart er Clonemates” bones holdt en pause og forsatte.
”6 måneder siden stenen er kommet. Vi har mistet kontakt med flere dele af A-2G B4-G K9-W og har tabt hele 26A-Z og store dele a hvoed bunkerne for M3-F. der berettet om sindssyge væsner og de nærmer sig vores bunker. De udsendte soldater til A4-4G bunkeren kom aldrig hjem men berattede om mærkelig væsner og at jo længere de kom ind jo støre blev væsnerne samtid med der var blod og døde kroppe over alt i bunkeren nogle timer efter mistede vi kontakten” pause før han forsatte

”vores forsvars systemer kan ikke håndtere dette og derfor har vores forsker udviklede en AI virus der kan tage Kontrol over systemet og flytte væsnerne og de smittede eller dræbe den. det eneste den ikke er sat til og dræbe er vores projekter der ud over mener vi det er en virus der luftbroen” Bones ventede lidt han læste videre i papierne før han trykkede på knappen igen.

”9 måneder efter stenen er kommet ind jeg er den sidste overlevende og har søgt tilflugt her i sektor G8-2A for kunne ned skrive hvad der skete. Væsnerne overmandet hele bassen og min forskning har vist at der ikke tale om en virus men elektriske ind pulser som på virker hjernen så det ligner en virus Vores AI vi indplantede i systemet tror der med at alle er smittet selv om vi ikke er det og nægter lukke os ud selv om det er den eneste medicin faktisk er og komme væk fra denne mystiske stråling jeg” Bones tøvede og fortalte så Evan hvordan papiret så ud ”jeg ikke i stand til og læse resten af papiret fordi det overfyldt med gammelt blod. Men det underskrevet af Jones W Adams hvis det navn siger dig noget”

De mærkede alle sammen chockbølgen fra de granater, selvom Evan havde nået at lukke lågen. Væggen var massiv, men alligevel ikke massiv nok, til at skærme dem helt. Clara mindede sig selv om at hun måtte checke de andre for indre blødninger, næste gang hun fik chancen. Men hun var ikke helt vildt bekymret. Tre af dem var varulve, og derfor meget mere modstandsdygtige. Evan var… Evan og var muligvis slet ikke påvirket.
"Evan du må lede os til lokale 443, men hvad skal vi der?" Spurte Clara, højlydt, for det ringede stadig fro hendes øre.
"Den er udstyret med grav-plates." Var det eneste svar hun fik ud af ham, hvilket ikke gav nogen mening for hende. Hun nåede lige at gribe kanylen, men var ret tæt på at stikke sig på den.
"Ad… hvad i alverden skal jeg med den?" Spurte Clara.
Evan begyndte at bevæge sig hurtigt ned langs indersiden af væggen og videre ned af nogle af de indre gange. Han lod ikke til at tage sig af om han larmede eller ej og tog sig ikke af Claras udbrud. Han lod i stedet til at tale til bones igennem den radio han havde i sin maske.
"Bones… lokale 443, så mange væsner du kan. Men husk hvor du fandt det laboratorium. Hvis de tingester fungere som individuelle synapser, så er løsningen I sig selv ret enkel, men jeg har brug for en rho-transmitter. Men som jeg sagde før, så findes rho stråling ikke. Man kan ikke lave det ved hjælp af maskiner, så jeg har brug for at vide hvordan de gør. Dette kan være et enormt gennembrud, Men først skal vi ha lammet fjenden, så vi har tid til at arbejde." Han talte hurtigt og meget tydeligt, men med et tonefald der overhoved ikke afslørede nogen form for stress. Han kunne lige så godt ha siddet til et middags selskab.
Gruppen dejede flere gange, men Evan lod til at vide hvor de skulle hen. Pludselig stoppede han ud for en væg der lignede alle de andre.
"Lokale 443 er på den anden side af denne væg. Jeg kan ikke se nogle væsner på den anden side, men det er vigtigt at så snart vi har åbnet døren til lokalet, at vi får så mange derind, og så mange af os ud af det som vi kan. Jeg har også brug for en estimeret tid på 9 minutter og 34 sekunder til at få fuld kontrol over rummets systemer. Vi skal på en eller anden måde holde lav profil så længe." Sagde han. "Jeg regner med at bones er 4 minutter og 7 sekunder væk, givet hans normale løbe tempo, når han bliver jagtet af ukendte væsner, men vi har brug for mere tid end det."
"Evan gider du forklare hvad du har tænkt dig?" Sagde Clara, hun lød irriteret som om Evan virkelig gik hende på nerverne lige nu.
"Jo men det vil tage 2 minutter og 21 sekunder, hvilket er tid vi ikke har." Sagde han, afværgende. "Men baseret på mine indsamlede data, vejer et væsen i gennemsnit 54,332 kg og lader til at kunne løfte 342,668 kg med relativt besvær. Dette er data man kan bruge imod dem, og det er hvad jeg har tænkt mig."

Clara fnøs arrigt, hvorfor valgte Evan lige at skulle være kryptisk nu.

Selena Stoppede lidt og lyttede til Evan og Claras snak før hun smed tasken af i Skakten og vende om og kravlede tilbage til rummet. Ingen væsner var blevet tiltrukket af larmen så Selena sprang ned og kastede de sidste tasker op. Der var helt stille så Selena besluttede sig for at gøre det hun følte var det bedste og gøre nu. Hun kiggede op i skatten og råbte til Evan
”Evan de her skal vi have med os det for meget guld til og lade gå” Selena vidste det var nødvendig for deres overlevelse at de fik så mange forsyninger med dem de var nu på flugt ikke kun fra en base fuldt af syge væsner men også en gruppe Galninge der ville jage dem til verdens ende og en mindre hær af varulve de ville ikke kunne tage ret langt uden efterlade sig spor og måske var svaret når de kom ud faktisk og blive i området end til varulvene valgte og forsætte i troen om de var forsvundet ud i ørkenen til fods. Selena løb rundt i bunkeren og fiskede alt hvad hun kunne finde af brugbar værdig ned i en lille skulder taske hun have. Hun rande nok rundt i nogle minutter før hun kom tilbage til skakten og sprang op. De grønne øjne smilede til Gruppen der alle have taget taskerne på skulderene Selena kigget på Clara og før hun kunne nå og fyre en eneste kommentar af om Selena brugte Nano våben eller at hun have sprunget ned i et område med store farer for blive lavet til frokost
”Clare vi bliver nød til og overleve før du kan tage dig den luksus af tænke på mit helbred” med disse ord faret Selena forbi Clara jack og phill og Evan med en fart der viste hun var vant til denne slags områder.
Selena stoppede pluslig op og kiggede over Mod Evans Radio der var begyndt og komme med lyd fra sig først en talen der efter skud og lyden af fodtrin der forsvandt før signalet røg.

da Evan var færdig med de første ord Nikkede Bones og tryggede Ind ”bekræftet Evan” han kiggede videre i manualerne før han kiggede om i lokalet og smilte bag et væltede skrive bord var der en rygsæk Bones stormet hen og greb den og vente den på hovedet en masse forskelige ting af ikke synderlig brugbarværdig røg ud af den. dog samlede han en lommelygte noget tyg gummi et Magasin til en eller anden form for pistol med 4 skud i nogle hovedpines piller og så 2 små papæsker og en USB Pind. Han vende sig om og greb om mappen Med Papir og smed den i tasken han kiggede Lokalet igennem og fandt 3 andre Mapper der virket Fristene og som brugbar senere i deres forsøg på og forstå disse væsner. En Pluslig lyd kom bag ham og han gjorde det eneste han kunne han sprang til siden og gemte sig bag et bord. Lyden af en tung vejrtrækning var tydelig Ja den var mere end tydelig den var ubehalig tæt på. Bones løftede langsomt hovedet op fra bordet og så et af de væsner. Han snak bag ved og sne sig langsomt ud af glasdøren og om hjørnet og forsatte langs vægen før han var kommet væk efter han have sneget sig nogle minutter begyndte han og gå normalt løb var ikke en mulighed der var mulig med væsner så tæt på.
han forsatte og da gangen drejet til venstre stoppede han op og hans ansigt begyndte og vride sig i en foragtelig grimasse ”skønt” fnøs han surt og trykkede ind på Radioen for give Evan de dårlige Nyheder.
”Evan kom ind skifter” nogle underlig lyde lød og han vidste der var noget der forsinket signalet Bones kiggede bag på radioen og Flået låget op Selena have lært ham at nyere Radioer have for det meste indbygget hardiske der kunne kobles til kameraer som var på soldaters dragter og bingo der sad hardiske i disse radioer Bones trykkede ind på Radioen og gentog langsomt og tydeligt til Evan så han ikke kunne misforstå det.
”Evan jeg er ikke i stand til og forsætte af den direkte” bones holde en pause mens han forsøgte og tænke tingende igennem en udsultet krop ikke andet end et par skridt holdt et kort han smilede og greb det mens han kiggede på det hurtigt blev hans smil dog til en grimasse ”Skønt” mumlede han før han trykkede Knappen ned igen ”Evan jeg ikke i stand til og komme hen så hurtigt som først antaget ja jeg ved ikke hvordan jeg skal beskrive grunden andet end at det ligner væsnerne har bygget en mur af kød og halve kroppe og” et brøl lød fra en af kroppene der sprang frem men blev stoppet nogle meter foran bones på grund den var lænket til kødet bones tryggede ind og forsatte ”Evan folk har prøvet den her vej før og det vidste væsnerne derfor afskærmet de den min eneste mulighed for komme hen til jer er og dreje ned af min venstre gang og forsætte en etages ned og derfra komme til et Lokale 476 der skulle være en elevator derfra kan jeg Kravle op hvis i kan møde mig der vil det være en hjælp” han tænde sit kamera og nogle bip lød ”Evan jeg har tændt et Kamera på min hjelm har i noget som helst som kan bruges som skærm så brug det billederne viser et kort jeg fandt der vil vise hvor jeg er rundt regnet tager rejsen 2-4 timer hvis alt går som det skal” i det han sagde det lød et brøl bag ham og han sprang til siden Et væsen fløj forbi ham med en klo ind i kødmuren og skrigende fra muren lød da den blev spiddet Bones kiggede febrilsk rundt før han så en pistol han faret hen og greb den og sigtede på væsnet og affyret 5 skud før klik lydene lød 4 ramte væsnet i hovedet der vaklede lidt rundt før det faldt til jorden med et hårdt bump. Bones trykkede på hans radio men Signalet var væk vidoen af kortet have taget det sidste signal og noget blokkeret det her nede. Bones begyndte og gå mod trapperne der kunne føre ham ned.

Selena kiggede med gro på Evan det var tydeligt hun have på fornærmelsen at Evan vil forsætte hans oprindelig plan og ikke tage mod Lokale 476 Selena krummede ryg som et Katte ligne dyr og pluslig drejet hun ned af en skakt der var modsat den retning der førte til Lokale 443