An eye for an eye (Dust) 18+

"Jeg vil helt klart gøre mit bedste, for at tilfredsstille din smukke krop, hvis det betyder jeg kan få mere, af din herlige krop!" sagde han med en nydelse i stemmen, der gjorde det ret åbenlyst, at han nød at være sammen med en løvinde som hende. Han var nok en af de få, der havde en meget sær smag i kvinder, han kunne være tiltrukket af hvem som helst, hvis bare de var smukke, specielle, søde eller frække, og han så disse sider i den smukke løvinde, som han holdt op mod væggen. Dust opdagede godt hendes reaktion på, at han havde brudt hul på hendes hud, allerede før hun smed ham ned på sengen, hvilket han ikke rigtig lod sig mærke af, da han havde prøvet lidt af hvert. Han valgte at være mere påpasselig med at skade hende, så hun ikke lige pludselig, skulle ende med at få en mere farlig sindstilstand, så i stedet blottede han sin hals, da hun blottede sine tænder, og lod hende sætte tænderne i ham, så hun kunne ruske blidt i ham. Hun burde hurtigt kunne mærke, at han var lavet af lidt sejere kød, end hvad hun sikkert var vant til, lige som han kunne mærke på hendes dyriske krop, hvordan hun pressede sig imod ham, og begyndte at vugge op og ned, så hans lem der stadig var i hende, kunne nyde hendes varme indre imens.

Dust'es hænder, fulgte blidt den smukke løvinde krop, til de nåede hendes balder som han blidt strøg, mens hans hænder fulgte hendes hoftes blide bevægelser. Hans ene hånd fulgte hendes lår, og fandt vej ind mellem de smukke bagben, så han kunne lægge en finger ind mellem hendes skamlæber, og finde hendes klit, som han begyndte at massere, mens han vuggede sine hofter i takt med hendes, så der skete lidt mere nede i hendes underliv. Dust havde en del erfaring med menneskelignende kroppe, og hvordan de reagerede på de ting han gjorde ved Lamia, under deres sex akt, men hendes løvinde krop var lidt anderledes opbygget, og det gjorde ham mere nysgerrig, for så var der nemlig mere udfordring i at finde ud af, hvordan han skulle tilfredsstille hende. Han gjorde dog stadig sit bedste, for at finde ud af hvordan han skulle ramme lige de rigtige knapper, der kunne få Lamia til at få orgasner, da denne nydelse fra hendes side af, var noget han fandt meget vigtigt, da det måske kunne have indvirkning på, om hun ville give ham mere for fremtiden, hvis hun havde en god oplevelse med ham, allerede fra første gang hun spredte ben for ham.
En strøg tanke passerede hans sind, da han kom til at tænke på, at lige nu lå Lamia perfekt i stilling, til at Dust kunne bruge en kneppe teknik, de fleste nok forbandt med en kanin. Let flyttede han sin hånd fra hendes klit til hendes balle igen, stoppede Lamias vuggen med hofterne, ved at holde hendes mås fast lidt over hans krop, og med fødderne mod væggen, løftede han sin mås lidt fra sengen, så hans lem var helt i bund på hende. Så begyndte han at kneppe hende, i et kanin agtigt tempo, så hans lem fløj frem og tilbage i hendes underliv, og forhåbentligt ramte han et sted i hende, der kunne få hende helt op at ringe.

"Gør dit bedste!" 

Lamia nød i høj grad at være begæret i så høj en grad af Dust, men selvom hun var tilfreds med alle hans forskellige måde at tilfredsstille hende på indtil videre, så havde hun alligevel en form for svaghed, når det angik at være selskabelig blandt andre væsner. Fløjten som Dust havde skubbet bort tidligere havde en kraftig effekt på nærmest alle former for væsner, der fik dem til at hallucinere og langsomt drev dem til med galskab. Og selvom Lamia var ejermand og gladeligt brugte fløjten ofte, så var hun bestemt ikke immun overfor dens effekt. Hun havde blot udviklet en form for tilpasning, men hun havde stadigvæk etableret sig et noget ustabilt sind, der havde det med at gøre hende mistroisk, paranoid, utilregnelig og farlig. Derfor var det ikke altid med hendes god hensigt, at hun gik løs på folk på denne måde, men ofte skulle ikke meget til.

Halen piskede tilfreds da Dust lod sig nedlægge frivilligt, og tænderne forblev i skulderen lidt endnu. En kort tænkepause opstod tilsyneladende, da Lamia pludselig opdagede, at Dust ikke var så nem at tygge i alligevel. Hun tøvede dog ikke længe, men fortsatte knurren sine bid, som fortsatte henover skulderen og op mod halsen, og som pludselig tiltog i styrke af ren refleks, da hendes krop pludselig spændte af nydelse, hvilket lod til at skyldes de kolde fingre, som atter havde fundet vej. Hun bemærkede godt, at Dust ikke lod til at være helt tilfreds med den idé og hurtigt fandt på noget andet, for pludselig blev hendes vuggen afbrudt af et par fast hænder placeret på hendes plyssede bagdel. Lamia strittede ikke imod, men borede derimod både bag- og forpoternes kløer fast ned i sengen, så hun ikke ville rykke sig fra de hurtige og faste bevægelser fra Dust. Det var dog en tand for anstrengende i længden, og med et sidste hurtigt ryk, fik hun alligevel flået sig fri, og snurrede dem begge to rundt, så i stedet for Dust, så bumpede Lamia ned på ryggen under ham, med hænderne hængende op foran sig som en kælen killing og et grin på hendes ansigt, der ellers var dækkede af tonsvis af røde lokker. Hun greb hurtigt fat om nakken på Dust og hev hans ansigt tættere på, inden hun begyndte at kysse ham ivrigt op af halsen, imens hendes krop skælvende pressede sig imod hans. Det var tydeligt, at Dust gjorde det rigtige, og det kunne ikke varer længe, inden at noget ville ske.

Da hun tyggede videre i hans skulder, strøg han hende blidt over ryggen før han lagde hænderne på hendes plyssede hofter, for at lade hende vide at han nød denne dyriske vildskab, men også for at lade hende vide at hun ikke var i fare, det var bare ham. Nu vidste han at hun kunne være ustabil, så måske han skulle prøve at lære denne ustabile side af hendes sind, at han var noget hun godt kunne lide, så den ustabile side af hende, ikke følte sig så truet, når hun var sammen med ham. Men dette måtte blive senere, for hans yndige løvinde så ud til at reagere på, at han styrede hendes vuggen, og kneppede hende i et heftigt tempo.

Han hørte hun tog styringen, da hendes klør slap sengen igen, og han fulgte derfor med da hun vendte dem om, så hun landede på ryggen og igen var i hans magt. Han smilede mens han slikkede sig om læben, samtidig med at hun lå under ham, og grinede lidt, han mærkede potterne mod sin nakke, og var nød til at følge med ned til det smukke ansigt, med de røde lokker. Han kunne mærke hun skælvede og pressede sig mod ham, han strakte hals så hun kunne kysse videre, og når nu hun virkede til at være tæt på, måtte han hellere få hende hele vejen op på en orgasme. Han ville have hun var tilfreds, så han begyndte at kneppe hende i dybbe hug, med et godt tempo, mens hans hale legede lystigt med hendes, og han vendte hovedet så han kunne snuppe hende i et kys, og snave med hende. En hånd blev strøget gennem hendes røde lokker, mens han holdt sin krop ind til hendes, så han kunne nyde den rare følelse, af hendes varme pels mod hans hud.

Den dyriske knurren forsvandt ganske langsomt over i noget der kunne lyde som en dyb, kærlig og vedvarende spinden, da Dust fortsat blev ved med at stryge hende med hårene og lod kroppen få sin vilje. Det var som om, at instinktet i hende døde lidt ud, da "byttet" tilsyneladende ikke havde tænkt sig at kæmpe imod - desuden var Dusts hud alligevel så kold og hård, så mange nok ville snydes til at tro, at han faktisk var død! I stedet pressede hun blot læberne imod hans kolde hud, så hun kortvarig ville kunne få vejret igen, selvom det var svært midt i akten.

Både madras og lagen fløj afsted i rummet, da begge parter fik vendt sig om. Lamias kløer var gode at klatre med, men det betød desværre også, at de holdt temmelig godt fast i alt andet som kom i nærheden. Hun nød i høj grad berøringen af den kolde hud. Lige fra små sitrende stød, når hendes hale mødte hans, eller når deres læber rørte hinanden. Kold mod varm. Hun lukkede øjnene i og overgav sig til sine følende sanser for en stund. Nød de dybe bevægelser fra hans side af, imens en kildrende fornemmelse bredte sig i hele kroppen på hende. Hendes læber fik dog sværere og sværere ved at forblive presset mod Dusts, da hendes vejrtrækning blev hurtigere og tungere. Halen piskede ivrigt, og bagpoterne skrabede imod lagenet så lange flænsende lyde deltog i deres akt. Hun fjernede sig pludselig helt fra Dusts læber og smed nydede hovedet tilbage i et lavt, men yderst veltilfreds brøl/klynken, imens hendes hænder borede sig i hans hår, da hendes krop ikke kunne holde det mere og Dust burde ikke være i tvivl om, at det havde virket med hans plan om at få hendes orgasme frem.


"D-Det var… slet ikke værst!"

Leende og forpustet rettede hun nakken op igen, og stirrede på Dust med sine intense grønne øjne, imens en svedråber forsvandt ned imellem hendes pelsede kavalergang.

Dust kunne høre på hendes vejrtrækning, hvordan hun kom tættere på hans mål, og derfor havde svære ved at holde deres kysseri, og da hun til sidst slap kysset for at smide hovedet tilbage, smilede han ved den umiskendelige lyd af nydelse der kom fra hende. Da hun snakkede og rettede sit blik tilbage mod ham, lagde han sig i hvad der virkede som, en lidt mere afslappende stilling for ham, og fortsatte i et mere roligt tempo, mens han kyssede hende kærligt på halsen. Det tog ham ikke lang tid, før der kom et lille ryk fra ham, og han skubbede sig helt ind i hende, da han selv fik en orgasme, som han havde holdt hen før, for at kunne holde til hun kom.
"Nej det har du ret i, det var slet ikke værst! Jeg nød i den grad at tilfredsstille dig, min kære løvinde!" sagde han med en tilfredshed i stemmen der indikerede, at han var tilfredsstillet for nu, men helt sikkert havde fået appetit for at prøve mere sammen med hende "Jeg håber da, at jeg ikke er den eneste af os to, der gerne vil gentage denne herlige succes?" han så ind i de intense øjne, med sit eget mystiske blik, mens han faktisk nød bare at ligge her, over hendes varme løvinde krop, og stadig med sig selv inden i hende, selvom han ikke kunne mere lige nu.

Selvom det efterhånden allerede havde været en temmelig udmattende omgang lagengymnastik, så forhindrede det bestemt ikke Lamia i at nyde resten af den - specielt fordi hun fornemmede, at Dust stadigvæk manglede at gøre sig færdig. Hendes krop fik langsomt snoet sig om hans, men ikke på en nær så ophidset måde som før, men mere som en slags hjælp og støtte til ham. Et smil og en stille brummen voksede, som de små kys forplantede sig på hendes varme hals. Da Dust skubbede sig helt ind, kunne hun ikke helt dy sig for at afgive et lille tilfreds suk, imens kløerne korte strakte sig imod hans hud. 

"Og jeg nød bestemt den måde, som du valgte at tilfredsstille mig på, mørke kriger."

Hun havde endnu ikke fået taget et ordentligt kig på soveværelset, men det lignede sikkert et mindre mordforsøg. Derfor glædede det hende lidt at høre, at Dust ikke lod til at være skræmt på trods af, hvad hun havde udsat for ham den sidste… halve time? Time? Hun havde ingen tidsfornemmelse, men det fik blot smilet til at vokse en tand ekstra. Det var rart med en, som man kunne glemme tiden med.

"Du skal være mere end velkommen end anden gang. Jeg skal nok være klar."

Hun lo blidt, og gengældte blikket. Hun var ikke i tvivl om, at Dust måske ikke så hende på samme måde, som hun så ham, men han forstod at bruge alle de andre sanser som en ren mester. På trods af, at Dust stadigvæk befandt sig over hende, så strakte løvekroppen sig en enkelt gang. Hun følte sig skam temmelig godt tilpas her, så hun så gerne muligheder for en god nats søvn når den tid kom.

Et smil dannede sig på hans læber, over at hun var klar på at gentage denne akt en anden gang, for det var noget han i særdeleshed havde nyt. Det var måske en kombination af den nydelse, hendes frække måde at være på i sengen, hendes evner i sengen, og det faktum at hun havde en anden kropsform end han var vant til, men som han havde nyt meget af, der havde gjort at han havde lagt så meget arbejde i, at tilfredsstille hende. Han kyssede hende blidt på munden, mens han trak sit færdige lem ud af hende, så han kunne ligge sig til rette ved siden af hende.

//jeg håber ikke det gør noget, at jeg lige skruer tiden lidt frem, til en mere nutidig situation, så kan vi også få lidt mere ind i emnet, end vores frække ting :b

Der var nu gået en del tid, siden den første gang Dust havde mødt Lamia, og meget var sket på den tid. Dust lignede stadig sig selv, men havde nu mistet sin sand evne i bytte for sin grim reaper evner, det sted Dust for så længe siden havde tilbudt Lamia som et sted hun kunne bo, var blevet ændret meget, da han havde bygget flere rum med egyptisk indretning, såsom det luksus bad han havde lovet hende, soveværelset var lavet om til en stue, et nyt soveværelse var bygget op, efter Dust'es bedste evne, og indretningen var i det hele taget lavet om, så Lamia kunne føle sig hjemme når hun var der. Selv biblioteket var blevet opgraderet med nutidig læsning, så hun altid kunne hygge sig med nogle bøger, hvis hun ville vide mere om nutidens verden. Sidst men ikke mindst, var der tilføjet et ekstra rum , til den person som Lamia havde spurgt måtte bo der, så han også havde et sted at bo.
Dust havde ikke været forbi i et par uger, men lige i dag havde han haft lyst til at komme på besøg, hvilket han ofte gjorde når han havde brug for at koble af, og være sammen med en kvinde, hvis selskab han nød både når det galt samtaler og i sengen. Lyden af vinger indikerede at han dukkede op i den nye stue, og i et kort øjeblik var der den velkendte kulde som kunne findes omkring ham, før den fortrængte sig samtidig med at han udåndede, en kølig ånde der kunne ses på samme måde, som når et varmt væsen udåndede i koldt vejr.

"Lamia er du hjemme?" spurgte han roligt, mens han satte sin le fra sig, som var hans nuværende våben, bestående af de 7 våben, man ellers før i tiden kunne se ham gå med.

Lamia havde i høj grad nydt de ekstreme metoder, som Dust havde benyttet sig af i ønsket om at forkæle og tilfredsstille hende. Det meste af hulen havde hun fået lov at indrette helt efter eget ønske, hvilket havde resulteret i, at hun nu følte sig hjemme for første gang i over 30 år. Dust havde selvfølgelig sine pligter, hvilket hun var forstående omkring, og det var da heller ikke unormalt, at hun forsvandt et par dage, men for det meste foretrak hun at blive i hulen. Der var massere af mad, læsestof og selskab selskab nu og da. Hvad mere kunne man bede om, andet end en gåtur nu og da?

Da Dust ankom i stuen var Lamia ikke nogen steder at se, men det var Nero til gengæld. Det, som altid, alvorlige blik rettede sig straks mod Dust, og væk fra den bog, som han sad med i sofaen. Det var ikke unormalt at se ham gå klædt i mere moderne tøj, men han foretrak tydeligvis det mere traditionelle. 

"Du er her."

Konstaterede mutanten blot, før han vendte tilbage til bogen igen. Lamia havde skyndt sig at forklare Dust, da Nero var flyttet ind, at han altså altid havde været en anelse mut og hans sprog stadigvæk var underudviklet. Hun forsøgte at træne det med ham dagligt, men for det meste kommunikerede de på deres eget ældgamle sprog, hvis noget virkelig skulle snakkes igennem.

"Jeg er herude, Mørke Kriger!"

Lød et muntert kald ude fra badeværelset. Hvis Dust bevægede sig derud ville han finde Lamia i sin menneskelige form, fuldstændig begravet i et tykt lag skum i badekarret. Ved siden af badekarret stod et lille bord med et glas vin og et frugtfad, og i hænderne over skummet holdt hun et lille magasin. Hvis han altså trådte derud ville hun vende sine blå øjen imod ham, og smilende byde ham velkommen hjem.

"Ja det er jeg! Du er så skarp som altid gamle ven!" sagde han roligt. Dust havde vendet sig til Nero, og han kunne godt lide at lave lidt sjov med ham, når han kom med sine korte men skarpsindige observationer, men det var ikke noget han gjorde for at være ond, det var mere for at Nero kunne mærke på den ellers følelsesforladte Dust, at han var vant til at Nero var her, og ikke havde noget imod ham. Ved lyden af Lamias stemme, gik han mod badeværelset, mens han tog sin long coat af og smed den i en stol, før han trådte ind af døren, og mødte de blå øjne med hans egne rubinrøde pupiller. Med deres forhold, var dette vel ikke en unormal situation, de havde trossalt brugt en seng på at blive hinanden bekendt.
Med rolige skridt, gik Dust hen ved siden af hende, og placerede sig i hovedhøjde med hende, så han kunne se dybt ind i de blå øjne, mens han strøg en hånd gennem hendes hår. Dust havde nogle særlige kendetegn, der angav at han følte velbehag, og Lamia måtte have opdaget, at et af kendetegnene var den vane han havde fået, med at stryge en hånd gennem hendes hår, hver gang han kom her hjem, og så hende igen, for her i hendes selskab, kunne han slappe af, og nyde samværet med den kære sphinx, hvis øjne han så ind i.

"Jeg undskylder at jeg ikke har været hjemme, de seneste par ugers tid, jeg har haft lidt travlt med arbejdet, og mine små kaotiske planer! Hvordan går du og har det, min kære rubin?" spurgte han roligt, mens han strøg sin hånd henover hendes kind, ned af hendes hals, hvorefter han skiftede til en pegefinger, der gled op af hendes underkæbe, og stoppede på hendes hage. Han kunne godt finde på at smide tøjet, og hoppe ned i vandet til hende, det ville være rart at slappe af i det varme vand, mens han kunne mærke den bløde følelse, af hendes nøgne krop mod hans, og bare hygge sig med at snakke med hende, men han valgte at lade vær, medmindre hun selv inviterede ham.

Mutantens ansigt var stadigvæk rettet mod bogen, men hans blik fløj hurtigt tilbage mod Dust igen, da Dust kommenterede på Nero's sætning. Han hævede et øjenbryn, og så et øjeblik undrende ud, men så nikkede han langsomt for sig selv og samtidig med, at han lod til at falde til ro igen. Nero havde stadigvæk problemer med ord, så det var ikke altid, at han forstod, hvad folk mente før lidt tid efter. Desuden gik sarkasme og ironi lige over hovedet på ham, næsten hver gang.

Da Dust valgte at stryge hende over håret, lukkede Lamias øjne sig en anelse, som et tydeligt tegn på, at hun nød den kærlige berøring. Hun vidste udmærket, at det var en af hans mange vaner, men hun havde bestemt intet imod den. Hun lod desuden hans finger kører videre, imens hun svarede ham.

"Jeg forstår skam. Det er mig stadigvæk en stor glæde, at du har fået erhverv indenfor dødens område, hvilket blot betyder, at vi har mere tilfælles!… Jeg har dog ikke fået lavet det helt store, udover at undervise Nero, og jeg keder mig fælt!"

Hun klappede magasinet sammen, og lagde det på bordet ved siden af, inden hun tog koppen med vin. Hendes øjne gled kort over Dust's mørke skikkelse, og hun lagde grinene benene over kors, hvorefter hun tog en slurk af glasset.

"Du må gerne gøre mig selskab i badet, Kriger… men ført lidt mere vin!"

Hun drillede ham. Han ville tydeligvis gerne i og slappe af, men hun ønskede at holde ham hen lidt endnu. Med et uskyldigt blik rakte hun koppen op i hans retning.

"Jeg er selv tilfreds med mit erhverv, det giver mig rige muligheder, for at jeg kan udforske nye ting, og så er det blot en velkommen bonus, at det bringer mig tættere på dig, min kære rubin! Desuden giver det mig mulighed for at besøge min familie, nu hvor jeg har overleveret dem til efterlivet, og det viser sig at efterlivet er en rig kilde på viden!" sagde han roligt, og strøg kort hendes kind, før han gav hende et kys og rejste sig op. Det smil der dannede sig på læben, da hun tilbød ham at slappe af i badet med hende, men han skulle skaffe hende vin først, indikerede at han havde savnet hendes drillerier, men også at han ville nyde at kunne slappe af i hendes selskab. Ikke alle havde den effekt på ham, hun var en af de få, der kunne sidde nøgen i hans skød, og alligevel få ham til at slappe af, i stedet for at tænke på et forekommende knald, med en smuk kvinde.

Han tog imod hendes kop og satte den på bordet, før han hentede en af de gode vin flasker, som han åbnede så den kunne få lov at ånde. På vejen greb han noget at drikke til Nero, som han satte ved siden af mutanten på vej tilbage til Lamia. Da han kom ud på badeværelset igen, skænkede han vin op i hendes kop, tog en slurk til sig selv, og rakte hende så koppen, før han tog sin trøje af, da han ønskede at komme ned til hende, snarest muligt.
"Jeg tænkte på at blive her lidt, mit job kræver ikke min opmærksomhed særligt meget lige i øjeblikket, og jeg kunne godt bruge lidt tid, sammen med en ligesindet som dig, der kan bringe lidt ro, over mit ellers kaotiske sindelag!" sagde han roligt, mens han smed bukserne. Hans krop var stadig mager og lig bleg, men alligevel var der noget over hans kropsbygning, der indikerede at han havde fået en ny kost, der bestod af hans nu foretrukne mad nemlig junkfood. Det var ikke fordi han så ud til at være blevet tungere eller noget, men alligevel virkede det som om, at det havde været sundt for ham, at han spiste mere end han gjorde før i tiden og det havde en god effekt på ham "Hvad siger du til at jeg laver noget lækkert til os i aften? Jeg kunne lave lige hvad dit hjerte begære?" tilføjede han med et smil på læben, før han smed det sidste af sit tøj, og afventede at hun gjorde plads til, at han kunne sætte sig bag hende, så hun kunne sidde op af ham.

"Det glæder mig, at du får genset din familie. Så længe, at du lover mig at være forsigtig, når du udforske de dødes verden, så kan jeg ikke være andet end glad på dine vegne, Mørke Kriger. Bare hold dig lidt fra de fortabte sjæle. De ældste er som regel de værste."

Allerede fra sin tid med Osiris havde hun et godt kendskab til efterlivet. Både hvad der skete, hvis man klarede den dertil, hvilket selvfølgelig var grunden bag mumierne, men også hvad der skete, hvis man ikke klarede den. Dette var grunden til, at Osiris havde straffet hende, som han gjorde. Hun havde tilbragt adskillige 1000 år uden at komme nogen vegne. Uden krop og uden en sammensat bevisthed. Derfor huskede hun kun brudstykke, men det var mere end rigeligt. Dust ville muligvis bemærke, at selvom hun gengældte kysset, så var hendes tanker et andet sted for en stund. Hvis han spurgte ind til det, ville hun blot feje det bort med et smil.

Nero takkede for drinken, og da Dust vendte tilbage til badeværelset, så ville han høre, at døren bag ham stille blev lukket. Nero sad stadigvæk henne i sofaen, men hans kræfter tillod ham både at gro og forlænge dele fra sin egen krop. Som armen, for eksempel. Derfor ville man kunne den svage lyd af rislende sand, da han trak den til sig igen. Lamia takkede for vinen, og tog endnu en slurk, imens hun lystigt kastede et blik over den blege krop ved siden af hende. Selv var hun stadigvæk meget bleg, men det lod til, at det var hendes fysiske umulig at få ændret hud- eller hårfarven. Hun satte sig op i badekarret og rykkede en anelse længere frem, imens hendes albue hvilede på et knæ.

"En ligesindet? Kære Kriger, du ved jo godt, at jeg aldrig vil kunne nå samme potentiale som du og dit erhverv… ikke igen i hvert fald."

Hun sukkede indeni. Det lod til, at hans tilstedeværelse for en gangs skyld ikke kun bragte lykke og lystighed, men også minder frem. Det var ellers længe siden, at hun havde haft det sådan. Et tegn, måske? Hvis Dust satte sig i karret ville hun rykke sig tilbage, så hun sad lænet op af hans overkrop, med hovedet ved hans skulderblad. Hun stirrede tænksomt på koppen, inden hun drejede ansigtet let, og grinende tilføjede aftenens menu.

"Helstegt pattegris? Det er så længe siden, at jeg har smagt noget lignende."

"De dødes verden, er efterhånden blevet som et sekundært hjem for mig! Himlen er mit fristed, helvede er en afspejling af denne verdens kaos, og purgatori er som et sted, fuld af alle de væsner der er ude efter mig! Og så er der de forskellige mellem plan, jeg finder det spændene at udforske deres afkroge! Men jeg skal nok holde øje, selv med mine tågede øjne!" sagde han roligt, og gik hen til hende for at sætte sig ned i vandet, med hende mellem benene, armene om hende, og hænderne på hendes mave. Han strøg sin kind mod hendes, og slikkede hende så drillende på kinden bag efter.
"Du smager da ellers af potentiale, og du ved hvordan man beroliger et kaos væsen, så hvorfor skulle du ikke have noget potentiale?" spurgte han drillende, og kyssede hende så på kinden.

Dust der ellers havde levet meget af sit liv alene, uden rigtig kontakt med nogen, eller et sundt forhold til et menneskelignende væsen, havde alligevel udviklet en sær egenskab til, at skabe forhold med andre væsner, på trods af race og fortid, som kunne give begge parter noget godt. Hans forhold til Lamia, var måske lidt specielt fordi de kunne virke så åbne med hinanden, men deres forhold til hinanden, var alligevel et godt eksempel på, hvilken forbindelse han kunne skabe med andre, bare ved at være den mørke kriger, som han egentlig var.
"Hvis det er så længe siden, du har fået noget ordentligt helstegt pattegris, hvad siger du så til, at vi laver sådan en til vores aftensmad?" spurgte han mildt. Han strøg hende blidt op af maven, førte en finger op mellem hendes bryster, og videre op under hendes hage, mens han kyssede hende kærligt på hałsen. Han fandt det behageligt, at sidde i det varme vand, mens han kunne nyde sin kære rubins bløde, nøgne krop mod hans, og siden han godt kunne lide at forkælde Lamia, kunne han ikke lade vær, med at kysse på hende en gang imellem, mens han nussede hendes krop.

"Helvede. Det sted, som de fleste dødelige væsner frygter fra fødsel til død, på grund af noget så simpelt som uvidenhed! Måske bør du bruge din nyvundende viden til at informere disse sølle sjæle om, hvilke rædsler der venter dem ... I hvert fald lige inden du slæber den med derned!"

Lo hun højt, da deres ansigter tonede op foran hende. Deres forskrækkede og bedende ansigter, som tryglede en om at skåne. Som om hver og en var unik. Dog virkede Helvede nu ikke til at være noget at frygte. Denne verdens kaos var bestemt rodet og voldsom, men sammenlignet med dødens intethed, som vanviddet til at vride sig en, så foretrak hun klart noget at mærke. Hun smilede efter hans kys, og stoppede sin latter, inden hun roligt tilføjede.

"Jeg smager sikkert af meget andet end potentiale, selvom jeg er enig om, at jeg bestemt ejer det. Bare ikke når det gælder kontrollen af de døde. Og Dust, min kriger, vi er jo begge kaos væsner af natur."

Den eneste større forskel der måske var mellem Dust og Lamia var, at hun i høj grad nød at mænge sig i selskab. Det var ikke altid, at hun kunne finde ud af at opføre sig korrekt, men blot tilstedeværelsen var noget hun i høj grad higede efter dagligt. Det havde måske noget at gøre med, at selskab ofte havde betydet forkælelse for hende, men senere var det også blevet en form for livsbekræftende måde at holde styr på, om hun dagdrømte eller ej. Hendes største frygt var, at hun en dag ville vågne fra sin slumren og indse, at de sidste 30 år slet ikke var sket - at hun stadigvæk var død.

"Mhmm, det lyder vidunderligt."

Hun brummede tilfreds, og strakte som ventet halsen en anelse, så Dust kunne få plads til at placerer alle de kys han orkede. Hun var stadigvæk i menneskelig form, for en gangs skyld, hvilket nok gjorde det en del nemmere for Dust at undgå pels i munden. I den tid de havde været sammen ville Dust formentlig have opdaget, at Lamia sjælendt bar en form længe. Derfor var det aldrig til at sige, hvad det endte med, når de var intime. Det adgang dog i høj grad af hendes humør og hans ønsker for den aften.

"Dust? Har du egentlig altid forkælet dine kvinder så godt?"

Spurgte hun pludselig. Selvom deres forlod var åbent og næsten kun baseret på det seksuelle, så talte eller tænkte hun sjælendt om det, at Dust potentielt havde haft mange partnere.

"Uden helt at vide, hvad der konkret skaber denne frygt, går jeg som regel ud fra, at det er en blanding af frygt for det ukendte, og en frygt for det folket tror hvad helvede er! At informere verden om, hvad der i virkeligheden befinder sig på den anden side, ville højest sandsynligt ikke være godt for verden, da det instinktivt ville få dem til at frygte stedet mere, fordi de ved hvad der venter dem, den dag det er deres tur! Jeg tror ærligt talt, det er sundere for den enkelte person, selv at finde ud af hvad der sker på den anden side, på den måde kan de håndtere det på deres egen måde, når det endelig er tid til det, i stedet for at de prøver at håndtere det mens de lever, så de glemmer at leve!" sagde han roligt, mens han tænksomt nussede hende, op af hendes mave. Dust selv var også af den holdning, at denne verden var fuld af kaos og ulykkeligheder, mens helvede var meget lignende, fuld af kaos og ulykkeligheder, men han kunne tydeligt se at der var nogle stærke forskelle, blandt andet værende det faktum, at helvede handlede om at hver sjæl, konstant ville opleve dens eget personlige værste liv og smerter, fra det øjeblik de kom i helvede, og videre ud i alt evighed, mens man her på jorden, i det mindste kunne slippe væk fra de slemme ting, hvis bare man vidste hvordan man skulle gøre det.

"Som du er et bevis på lige nu, og jeg engang var et bevis på, før jeg fik min grim reaper evner, så behøver man ikke kontrol over de døde, for at have et godt potentiale!" svarede han med et af hans tomme smil på læben. I den tid Lamia og Dust havde haft deres forhold til hinanden, havde han godt opfattet at hun higede efter en hvis form for tilstedeværelse, på daglig basis, og at hun godt kunne lide forkælelse, så derfor sørgede han bevidst for, at komme her så tit så muligt, for at forkælde Lamia, og så selvfølgelig for at være sammen med hende, da han nød at forkælde hende, og de ting de kunne finde på at lave sammen "Og ja, det er en af de ting der gør, at jeg er så tiltrukket af dig! Jeg nyder at være sammen med et ligesindet kaos væsen, og i endnu højere grad et ligesindet kaos væsen, jeg kan være mig selv i nærheden af, og som virker til at nyde mig, lige så meget som jeg nyder hende!"
Hun vidste sikkert godt hvad han mente, med den sidste del af hans sætning, at de nød hinandens selskab, både i og uden for sengen, men han kunne ikke lade være med at understrege det, ved at lægge sine hænder på hendes bryster, knuge hende blidt ind til sig, og nappe hende tirrende i øret. Nu hvor Dust var kommet i badet med hende, og hun efterhånden havde fået ham til at slappe af, blot ved at sidde her og holde ham ved selskab, var han kommet i et godt humør, eller så godt som det nu kunne blive for en som Dust, og det gjorde han godt kunne finde på at drille lidt, om det var for at lede til noget eller ej.

"Hvis det lyder så vidunderligt, så er det helstegt pattegris til aftensmad!" sagde han mildt, og kyssede videre på hendes nu strakte hals. Dust nød både hendes menneske form, og hendes sphinx form, så derfor havde han intet imod hendes vane for, at skifte mellem hvilken form hun var i. Og det samme angik når de var intime, han blev tændt både af hendes menneskeform, og hendes mere dyriske form, så for ham var det blot 2 forskellige aspekter af deres sexliv, som han nød lige meget hver sin måde. Hendes næste spørgsmål, fik ham til at afslutte sit sidste kys, på hendes hals, for at se på hende med et tænkende blik i hans blinde øjne. Dette var første gang, hun havde spurgt ham, om henholdsvis ham i forbindelse med andre piger, og han havde ærligt talt ikke tænkt på andre partnere, når han kom her.
"For at være ærlig, er der kun en anden partner, som jeg kan finde på at forkælde, og det er mit skytsvæsen!" sagde han med en tænkende mine, da han lige skulle gennemgå, hvad han havde lavet med sine partnere "Jeg må indrømme, at siden vi 2 mødtes, har jeg hovedsageligt kun været fokuseret på dig, og mit skytsvæsen, der har været en enkelt partner hist og her, men det er som regel engangs knald, og ingen af dem får den samme forkælelse, som du og mit skytsvæsen! Og jeg må indrømme, du og mit skytsvæsen har en særlig plads hos mig, i er de kvinder i mit liv, jeg holder allermest af, jeg tænker ofte på jer 2, og det er nok derfor jeg forkæler dig så meget!" han lagde en hånd på hendes mave, og strøg den anden gennem hendes hår, da han tænkte hun måske holdt af ham, og han gerne ville lade hende vide, at hun virkelig var noget særligt for ham.