a job for the greater good(Veronika)

"Ja han er en sød knægt, det er bare lidt ærgerligt at han bor her, hvor det er svære for en som ham, at få venner! Da jeg mødte ham, hjalp jeg ham ved at skræmme røven ud af bukserne, på nogle ældre børn der mobbede ham, på grund af hans handikap, og lige siden har han set mig som hans ven, og jeg kommer engang imellem for at se, om han har det godt eller har brug for lidt hjælp!" sagde han tænkende, og tog en slurk af sin cola før han smilede til hende. Selvom Dust lignede lidt af en skurk, og hans tøjstil som regel plejede at matche dette look, så var dette første indtryk af ham ikke altid rigtigt, for når det kom til stykket var han faktisk god nok, for han gjorde gerne hvad han kunne, for at stoppe uretfærdighed og gøre noget godt, når han fik mulighed for det "Fortæl mig engang, hvad går du ellers og laver, udover selvfølgelig at passe på dødlinge, være sød mod børn, være en yderst nydelig ung dame, og så selvfølgelig gå ud og spise med en fremmede?"

Hun lyttede til det han fortalte angående drengen. Hun fik medlidenhed med ham, og syntes også at det var synd for drengen at han havde svært ved at få venner på grund af han ikke kunne talle/høre noget. Det var en af grundende til at hun ville være drengens ven, men også fordi at han virkede utrolig sød. Hun smilede forsigtigt tilbage til Dust da han smilede til hende, og hun tog selv en tår af sin cola. Veronika havde godt lagt mærke til, at Dust ikke så helt venlig ud, nok mere en smule farlig, men hun havde lært sig selv, ikke at dømme folk før hun lærte dem at kende. De kunne jo godt være helt anderledes end de udstrålede. Da Dust spurgte hvad hun lavede, bed hun sig kort i underlæben inden hun svarede ham. "Ikke det store. Hjælper dem som har brug for hjælp, hvis jeg kan ellers ikke rigtig noget." Svarede hun stille og så på ham. "Hvad med dig? Hvad laver du når du ikke sender de døde videre til efterlivet, eller hvad man nu skal kalde det?"

"For tiden spendere jeg en del tid på at rydde ud i åndeverdenen, der er mange tilbage blivende sjæle, siden den store reaper udvandring ved den tredje verdenskrig, men når det ikke er tilfældet, holder jeg godt øje med mit kære skytsvæsen, finder projekter i form af væsner, jeg gerne vil træne op, og så er jeg da ikke helt skæv for at finde, nogle gode steder der sælger godt junkfood!" sagde han roligt, og flyttede hænderne for at gøre plads, da kokken kom ud med deres mad, og placerede det foran dem. Dust havde sine manere når der var damer ved bordet, hvilket man nemt kunne se på ham, da han begyndte at spise sin mad med kniv og gaffel, mens han sad med ret ryg "Faktisk ser jeg et muligt projekt i dig, hvis altså du er interesseret! Jeg har en stor forsmag for sjældne racer, jeg er faktisk lidt en samler hvis man kan sige det sådan, og jeg ynder at træne dem jeg finder, for at give dem en bedre chance for at klare sig, og nå deres mål i livet! Så hvad siger du til, at jeg hjælper dig lidt på vej, med dine mål i livet?"

//bom bom tænker på om du har travlt? (:

//Sorry skal nok svare, har bare haft lidt stress og sådan på det sidste xD//

//åhh så venter jeg gerne, vil nødig stresse dig endnu mere (:

Hun lyttede til det han fortalte hende han lavede. "Hm lyder hyggeligt eller noget?" Sagde hun. Hun var ikke sikker på hvad hun ellers kunne sige lige nu til det han lige havde fortalt hende. Eller hin kom i tanke om noget. "Skytsvæsen? Så du er skytsengel eller hvad?" Hun var ikke helt sikker på hvad han var, men hvis han havde et skytsvæsen måtte han da være skytsengel eller noget, ikke?
Da kokken kom ud med maden til dem, så Veronika op på kokken, og smilede som tak, inden hun spiste lidt af sin mad, og så igen på Dust som så ud til at havde manere. Hun så ned på sin tallerken og tog noget mere at spise, men så op på Dust med et ryk, da han sagde han så et muligt projekt i hende. "Er projekt i mig?" spurgte hun en smule forvirret over det, da hun ikke helt var med på hvad han mente med det. Hun bed sig kort i læbe da han havde talt færdigt. Hun var ingen gang helt sikker på hvad hendes mål i livet var, men hun vil gerne lære at kunne klare sig selv bedre. "Træne på hvilken måde?" Spurgte hun. Hun var en smule interesseret i det lige nu, men skulle lige vide en smule mere før hun sagde ja eller nej til hans tilbud.

"Ja jeg er 50 procent skytsengel, og det viser sig på nogle forskellige måder, foreksempel ved at jeg har et skytsvæsen! Hun er en dejlig kvinde, og hun har bragt meget mening til mit liv, når nu hun er sådan et unikt og stærkt væsen!" fortalte han, og virkede til at være glad for at snakke om hans skytsvæsen, selvom han ikke lige frem afslørede alt for meget om hende, når nu de sad i det offentlige rum "Faktisk kan jeg huske, at dengang før jeg mødte hende, der var jeg urolig over, om jeg overhoved kunne få et skytsvæsen, og hvis jeg kunne få et skytsvæsen, var jeg urolig over om hvorvidt det ville være et svagt væsen, eller et eller andet komplet forskruet tosse væsen! Ser du en skytsengel, ved ikke hvem deres skytsvæsen er, før skytsenglen har mødt sit skytsvæsen, først da knytter de deres bånd, og er forbundet for altid! Det sker sågar, at nogle skytsengle aldrig møder deres skytsvæsen, og dør uden at kende sit væsen, mens andre kan være så heldige at møde deres skytsvæsen, i en tidlig alder og kender dem derfor i langt længere tid!"

Han gav et roligt smil fra sig, og spiste videre af sin mad, mens han lyttede til hvad hun ellers spurgte ind til. Han kunne godt lide hendes ungdommelige nysgerrighed, det var ikke noget han så hver eneste dag, så han syntes det var herligt at snakke med en, som havde den slags nysgerrighed.
"Ja med projekt, mener jeg at hvis jeg begynder at oplære dig, så har jeg noget praktisk at gå i gang med, en rigtig levende person, som jeg skal videre give lærdom til, så jeg er med til at forme fremtiden! Jeg ser det som et projekt, fordi alle væsner skal oplæres på forskellige måder, og jeg synes det er spændene at finde ud af, hvordan jeg skal træne hver enkelte af dem, for at de kan få mest muligt ud af det, som jeg nu kan tilbyde!" han tog en tår af sin drikkevare, og smilede lidt til hende "Altså træningen det er noget vi udvikler sammen, jeg har nogle basale øvelser, som jeg træner alle mine lærlinge i, men når først det er passeret, så bliver træningen målrettet og fokuseret på, hvad type evner du har og hvad du egner dig bedst til!"

"Så du er halv skytsengel? Hvad er din anden halvdel så hvis det er noget man må spørge om?" spurgte hun og så på ham. Hun havde godt lagt mærke til, at han havde virket glad for at snakke om sit skytsvæsen, men hun var ikke sikker på om hun skulle spørge ind om det. "Må jeg spørge hvordan di skytsvæsen er? Er hun meget særk eller noget i den stil, eller hvad?" Han behøvede ikke at svare på det hvis han ikke ville, men hun var en smule nysgerrig om det. Hun lyttede til det han fortalte om skytsengle, med at nogle ikke fandt deres skytsvæsen, og nogle i en tidlig alder. Lød faktisk spændende på sin vis.

Da hun havde spurgt ham om det hele, lyttede hun til hans svar. Hun nikkede til det han fortalte hende, med at han trænede folk på forskellige måder og sådan. Hun vil gerne kunne lære at klare sig selv bedre end hun i forvejen kunne da det lige nu var let nok bare at bortføre hende og sælge hende som slave og sådanne ting. Hun nikkede til det han sagde med at han først havde nogle basale øvelser, og så der efter passede de træningen til sådan så den var målrettet hende. Det lød okay nok i hendes øre.

"Yep jeg er halv skytsengel, den del arvede jeg fra min mor! Min anden halvdel er skyggedæmon, og den side arvede jeg fra min far af, lige som jeg fra mine forældre af, arvede 2 daggerts, der specielt har tilhørt hver af mine forældres slægter! Den slags er sjældne den dag i dag, det er ikke alle slægter der har vedligeholdt traditionen med, at videregive deres familie daggert til deres efterkommere!" sagde han roligt, og tog de 2 daggerts frem for at lægge dem på bordet. Skytsengle daggerten ville nok være den eneste hun kunne røre ved, da skyggedæmon daggerten, straks ville afvise hende, fordi hun ikke var en skyggedæmon. Men hvis hun rørte ved skytsengle daggerten, ville hun nok kunne mærke, hvilken stærk magi den indeholdte, og den styrke der strømmede ud af den, men som stadig var holdt væk fra hende, fordi denne slags daggerts der gik i arv, kun accepterede nogen der var blodsbeslægtet med den familie den tilhørte.
"Mit skytsvæsen er en meget stærk kvinde! Hun er af racen dragonianer, hvilket er en meget sjældent set race nu om dage, men hun har også været meget uheldig i sit liv, hun er nemlig blevet udsat for en forbandelse der gør, at hun er fanget i menneske form! Hun kan dog til tider bryde ud af denne form, og når det sker, er hun noget af det smukkeste væsen jeg nogensinde har set! Selv i menneskeform, er hun stærk og selvstændig, og lige fra den dag vi mødtes hvor vi knyttede vores bånd, der har hun været den eneste, der har været istand til, at vække mit ellers sten kolde hjerte! Så hun er en fantastisk kvinde, og for mig er det en ære, at jeg er blevet født til, at være hendes beskytter!" Man kunne tydeligvis høre på Dust, at hans skytsvæsen betød meget for ham, for alene det at tale om hende, fik hans engle aura til at gå i gang, og pålægge en dejligt behagelig stemning i lokalet, der nærmest gav en følelse af indre glæde og ro. Veronika ville kunne mærke denne aura, men blev nok kun påvirket af den hvis hun tillod det, da hun trods alt også var en skytsengel, og derfor kunne være komplet immun overfor andre engles aura, hvis det var det hun ønskede at være.

"Mine basale trænings teknikker, dem som vi skal starte med, er i bund og grund til at kalibrere din brug af din chakra, for når du har lært disse teknikker, vil du være i stand til at bruge din chakra, meget mere effektivt og økonomisk, og det kan faktisk være meget brugbart, da effektiv og økonomisk forbrug af din chakra, kan være med til at redde dit liv i en farlig situation! Jeg forestiller mig så, at vi lære din evne bedre at kende bagefter, for en evne er allerbedst, når dens ejer ved lige præcis, hvad den kan bruges til! Hvis du så er interesseret, så kan vi når vi er godt bekendt med din evne, begynde at træne kampteknikker, der egner sig bedst muligt sammen med din evne, således at du rigtig kan blive god til, foreksempel at forsvare dit kommende skytsvæsen, eller potentielle væsner, der godt kunne bruge dine evner!" sagde han med et let smil på læben, mens han så hende i øjnene. Han spiste noget mere af hans mad, mens han afventede hendes respons på den plan for hendes træning, som han havde fremlagt for hende. Hun var trossalt den der skulle optrænes, så hun skulle også være opdateret og med på, hvad der skulle komme til at foregå.

Så hans mor havde også været en skytsengel, eller bare en engel? "Var hun bare en almindelig engel, eller også en skytsengel som dig?" spurgte hun nysgerrigt. Dust var meget hyggelig at snakke med syntes hun. Hun nikkede da han fortalte hans anden side var en skyggedæmon. "Troede ikke de racer kunne enes?" spurgte hun forsigtigt, men man kunne stadig høre hendes nysgerrighed i hendes stemme. Hun lyttede til det han fortalte om at han havde arvet to daggerts, en fra hver af sine forældre, og hun så på dem da han lagde dem på bordet. De så interassante ud syntes hun lidt. Tøvende rakte hun en hånd frem men standsede op, ikke sikker på om hunn måtte røre ved dem overhoved. Hun havde dog lyst til at prøve, for at se hvordan de var, om de var anderledes at røre ved end andre daggerter. Hun prøvede at røre ved hans skyggedæmonsdaggert først, da hun ikke vidste hvad der var hvad, men fik et stød da hun prøvede, og fjernede hurtigt hånden fra den. Det havde egentlig ikke gjort så ondt, men hun havde mere bare fået et chok over at den havde gjort det. Hun så op på ham forsigtigt for at se hvordan hans ansigtsudtryk var lige nu.
Da han begyndte at snakke om sit skytsvæsen igen lyttede hun opmærksomt til det da det lød spændende. Hun mindes ikke lige at ha hørt om den race før, men det var nok klart når det var en sjælen race nu jo. Hun nikkede på de rette tidspunketer mens Dust fortalte om sit skytsvæsen, som lød meget speciel, men det var ærgeligt at hun havde været så uheldig gennem sit liv som hun havde været. Hun kunne tydelig se og mærke at han virkelig elskede at snakke om sit skytsvæsen, og hun lod hans aura påvirke hende, bare en lille smule.

Da han begyndte at tale om hans træningsteknikker, lyttede hun meget godt efter da hun ville vide hvordan han havde tænkt sig at træne hende. "Hvordan lære man at kalibrere sin brug af chakre?" spurghte hun, da hun ikke rigtig forstod det helt endnu. Hun nikkede til resten han sagde. Hun ville virkelig godt lære kamptekniker så hun kunne forsvare sig selv, men det lød som om hun først skulle ha styr på alt det andet først, og hun vidste ikke hvor lang tid det ville tage at lære. Hun havde imens han talte spist alt sin mad, og havde nu kun sin cola tilbage som hun tog en tår af en gang imellem. "Det lydder som en okay plan" sagde hun stille til ham.

"Mange racer har udviklet sig i meget forskellige retninger, og denne udvikling har gjort, at der nu findes konkrete udgreninger, fra de originale racer! Nu om dage er det almindeligt kendt, at forældrene til et rent væsen, er af samme race som barnet, mens forældrene til en blandingsrace repræsentere hver halvdel af barnet! Dette er blot en fancy måde at sige, at min mor er en skytsengel, lige som mange af hendes forfædre før hende!" sagde han roligt, med et mildt smil på hans læber. Dust havde altid været dybsindig når det kom til stykket, men det var også forståeligt når man tænkte på, at Dust havde brugt mange år på at studere og blive klogere "Åhh ja dæmon racerne og engleracerne, har normalt et indbyrdes had, og blandings racer så som mig, er normalt anset for at være vederstyggelighed er, men mine forældre de var ligeglad med hvad andre mente, de elskede hinanden meget højt, og fik derfor mig og min kære søster! Desværre kostede deres kærlighed, både dem og min søster livet, og det satte selvfølgelig startskuddet, for den nu landskendte Dæmonsandet Fra Mørket!" med en enkelt gestus, indikerede han at det var ham selv i høje person, der var denne eftersøgte forbryder som han nævnte ved kalde navn.

"Det der var så min skyggedæmon daggert, der gav lidt igen! Disse familie daggerts, er indprægmenteret med slægts magi, og de acceptere kun arvinger af dens tidligere ejer, men de kan dog røres af andre under bestemte forhold! Ser du dæmon slægts magi, er meget lumskt og bider fra sig, hvis en ikke dæmon rør ved dem, så en dæmon der ikke er i min familie, kan sagtens røre den men ikke håndtere den, og hvor andre racer som dig mærker hvad du mærkede, når i prøver at røre den, så forestil dig hvad der sker, hvis en engel prøver at røre den, for så bider den virkelig fra sig! Så er der engle slægts magi, den er mere varm og kærlig overfor andre racer, dog lige som engle brænder sig på en dæmon daggert, så brænder dæmoner nallerne på engle daggerts! Så du kan godt se nærmere på engle daggerten, hvis du gerne vil! Men vær forsigtig med den, hun er måske et blidt væsen, men hun bider stadig, hvis du prøver at tøjle hende!" fortalte han med et varmt smil, mens han skubbede engledaggerten frem mod hende, så hun kunne se på dens udsmykning. Hendes spørgsmål omkring hvordan man kallibrerede sin chakra, var ham egentlig forståeligt nok, det var ikke mange der overhoved vidste, hvordan man brugte chakra ordentligt, og sågar endnu færre der vidste hvordan man kallibrerede sit chakra forbrug, for at då mest muligt ud af det.
"Hvordan kallibreringen kommer til at foregå, skal jeg nok lære dig alt om, når vi kommer til det, ellers vil du sikkert undre dig for meget over det, hvis jeg forklarede dig det nu, og for meget tænkning kan fjerne fokus fra målet!" han havde efterhånden selv fået sat sin mad til livs, og sad nu og nød resten af hans egen drikkevare, sammen med Veronika "Jeg tænkte på om du havde lyst til, at vi fortsatte vores samtale, oppe ovenpå? Jeg har lejet nogle lokaler her i etablissementet, og eftersom mit job er gjort for nu, er du mit fokus punkt for det næste stykke tid!"