[Uafsluttet] En Lang Køretur Del 1(Makuro, Kuuma og Violet)

tid. tidlig aften
sted. et sted på new road
vejr. klar himmel og lettere lunt
omgivelser. tærer tæt på begge sider af vejen dog afbrudt af af kørsler og søer lige ved vejen

Selena nød vejret og den Kawasaki Ninja motorcykel hun have fundet  ved  en raste plads da hun var kørt ind på den for kigge alt igennem før rejsen. hvem der ejet den vidste hun ikke men nøglerne sad i og med lidt søgen fandt hun noget blodigt mortrocykeltøj så han måtte nok have været død. hun rev i gashåndtaget og suset af sted. hun smilede denne  herlighed med en top fart af 290 Kilometer i timen ville få hende til Las Vegas i løbet af ingen tid dog måtte hun lede efter benzin ved næste tank mulighed så hun.

LED lyset på hende her have ikke tabt sin skarphed og hun så mere af vejen end hun turet håbe på hun smilede. ved tanken om at 3 dages rejse ville det tage da vejen var forladt ingen biler eller andet ingen regler så hun kunne drøne afsted. hendes tanker Røg på Dinna og Kuuma og hun savnede dem sku lidt men hun vidste de forstod hendes trang til og komme afsted.
hun vidste at var  der nogle i nærheden ville de hører dette monster af hestekræfter drøne afsted.

hendes hører telefon spillede musik fra hendes barndom som hun nu var lykkelig over have ved ordne Dinna have sagt og de kørte i hovedet. hun sang stille med på You're Going Down.
hendes ene hånds forbening irriteret hende dog. af hvad hun tænkte måtte den skræmme folk og hendes hoved fløj med løgne om hånden. et blødt sving kom og hun drejet langsomt med i høj fart og farsatte lige ud. hun gav den mere gas og stalde mens et jubelskrig lød fra hende hun var fri. nu og var klar til verden kunne byde hende.

hun senkende farten og stoppede ved en forladt raste plads. hun sprang af Kawasaki motorcyklen og klappede den. da støtte benene var klappet ud satte hun sig op af den godt være det føltes langsomt for hende med den fart den kørte men hun elskede den måde den rystede på og de kræfter i motoren hun åbnet sin taske og hev en chokoladebar frem noget vand og en lille flaske vodka. hun have fundet tidligere på vejen. hun gnaskende det i sig og drak både vand og vodka. vodkaen gav hende minder om hendes hjemland og hendes mor.

hun hørte mange lyde i skoven og kunne ikke skælende dem helt i nu i denne verden lød alt anderledes men dog håndet der fred vidste hun. hun så op mod himlen og på en helt klar himmel med svagt rødt skær over hun smilede måske skulle hun overnatte her tænkte hun.

hun hev et billede op af Maria og så fordybet på det og glemte alt omkring sig.

Makuro sad på en gren og nød et stykke kød han havde stegt på det bål som stadig ulmede under ham. han hørte skrigene fra hans trofaste kammerat som kom flyvende imod ham og landede ved siden af ham. han to en sidst bid at kødet og smed resten i hovedet på fuglen som hurtig slugte det.

han hoppede ned fra grenen og smed en nyt stykke træ på bålet "det blive vist en kold nat gamle ven" han fandt en lille flaske frem fra inder lommen og to en slurk, det brandte gennem halsen.

den stille aften blev pludseligt afbrudt af en høj motor larm som kom susende imod ham, han vidste at der lå en vej tæt på men han havde ikke hørt eller set nogen på den længe. han så mod vejen, lyden blev lavere og til sidst stille. hans nysgerrighed lokkede ham hen mod den gamle rasteplads.

Selena kiggede dybt på billedet af den lille pige. hendes hoved rejste sig og så på himlen den var ved og være mørk hun gik hen til skov kanten og samlede en masse brænde sammen og smed det i en bunke på asfalten. hun greb 2 metal pæle og smed den ene på jorden.

hun lukkede øjne og begyndte og svinge hendes ben som fløj rundt i højere og højere fart. til sidst begyndte bladene om hende at flyve væk. et brag lød da hendes fød ramte den kolde asfalt og den stykker fløj rundt. hun greb om metal pælen og kylet den i jorden. hun gik rundt og samlede nogle stykkerne og smed dem i holdet igen for holde på pælen. hun gjorde dette igen med den anden pæl. så gik hun tilbage til tasken og greb om et stykke telt ligne stof og smed på pælene og satte to store sten ting til og holde enden af det. hun smilede til sig selv og sagde højt "så har du læ skatter" hun samlede lidt ting sammen for tage finden fra siderne så hun have nu en sove plads med et bål foran og læ fra sider og oven. da hendes lille lejer var lavet så hun op i siden oppe i nogle træer det var som om nogle var begyndt og holde øje med hende. hun rattet på sit sværd på hende ryg og gik hen mod morotrocyklen og trak den til og stå op af venstre side af hendes lille læ ting. bålet glødet dejligt og lunt.

hun rodet i tasken og hev nogle dåser med mad frem nogle chokoladebar og andre ting og lidt frugt og en smule brød var der også hun så op mod træerne hvem fanden holdt øje med hende nå hun begyndte og lave mad ved bålet. hun trak en pistol op fra tasken og lage den ved siden af sig en dejlig M9 med rødpunkt sigte og lyddæmper.

Makuro bevægede sig hurtigt gennem trærene, han kiggede tilbage til det nedstampede bål som nu kun sendte en let røg søjle op af, hmm det skal jo nok blive koldt smartass, han rettede blikkede mod der hvor moter larmen var kommet fra. "hmm gad vide hvem der kunne finde på at bevæge sig her ud" sagde han lavt til sig selv mens han elegant hoppede fra gren til gren. han stoppede et par træer fra rastepladsen for ikke at lave for meget larm.
han kiggede op og kunne lige akkurat kun skimte den sorte plet af Gildares, som havde fuld efter ham fra himlen.

Makuro kravlede let over i et træ som stod op af rastepladsen og satte sig i skyggen for at studere den eller dem som havde bevæget sig her ud. det første han så var motorcyklen som stadig dampede let at varme, hmm den har vist kørt længe tænkte han mens han spejdede efter ejeren. han fik øje på en pige som var igen med at sætte et telt op, hun havde allerede fået sat den ene pæl i asfalten. han skævede med åben mund da hun drejede sit ben rundt for at bruge det til at slå asfalt op, han undrede sig kort over hvilken skabning hun var indtil han kom i tanke om at han havde mødt nogle robot mennesker tilbage i tiden.
da hun pludselig kiggede op mod ham svingede han sig om på bagsiden af træet for ikke at blive set "pyyh, det var tæt på" hviskede han til sig selv mens han stille fik klynget sig op på grenen igen. han sukkede svagt da hun fiskede en pistol frem fra hendes taske, han rettede på hans bue for at sikre sig at han ville kunne beskytte sig hvis nu hun havde set ham. han betragtede hende lave mad, hmm tør kost tænkte han mens han fandt sin lommelærke frem og tog en slurk.
han hoppede over i et træ som stod lidt tættere og sørgede for at han var gemt i skyggerne.

// btw ked af at det første ikke helt var så specielt godt ^^ det er længe siden jeg sidst har emnet :)

Selena kiggede op da noget sprang det lød alt for tungt til og kunne være det men det var nye tider med nye dyr tænkte hun. hendes mad begyndte og dufte rundt i skoven. hun fjernet sin kappe og blottet det dyre sværd. kunsten i det og hun to det af og lage det ved siden af sig.

hun sad og nød varmen fra bålet stilheden var nærmest mystisk stille hun begyndte og nyde en lille sang. hun så op mod træet som have rykket sig da hun så op. hun rejste sig og gik lidt rundt. uden våben. hendes fine lange hår faldt pænt ned over skulderene og gik ned til røven hun lignet en gudinde sådan som hun stod i måne lyset. hun stillede sig ude og begyndte og stille sig op som om hun skulle til og slå nogle for an hende. langsomt begyndte hun og bevæg sig for over på en mens hun slog og sparket under sine slag hun trænet det kunne man se. efter dette gik hun hen til bålet igen og hæv en skål frem og høste noget op fra den gryde med en dyb ske.

en herlig duft af suppe kom frem og gik op mod træerne

Makuro som stadig sad i skyggerne smilede da han så sværdet, han havde altid været fascineret af sværd kampens kunst og han havde selv øvet sig på det gennem tiden, men et sværd som det hun havde havde han aldrig set magen til. han så stille til og studerede hende da hun trænede.
Duften af suppe gennemborede han næse "måske ikke så tør kost som jeg troede" hviskede han smilende.
han tænkte sig kort om og greb fat i grenen han sad på og brugte den til at svinge sig stille ned i et buskas under ham, hvor han studerede nærmere og overvejede om hun ville være en trussel. han kravlede ud af busken og rejste sig roligt op og gik roligt hen mod pigen "ser lækkert ud" smilede han roligt.

//btw hvis du har tænkt dig at bruge min baggrunds historie, så har jeg planer om at ændre lidt i den her i løbet af aften og imorgen ;)

selena så hen mod den skikkelse der kom ud fra skoven hun rejste sig med et sæt og hæv sværdet frem des blå skær skidnet i natten "hvem er du" hendes øjne udstrålet hun var kamp klar. hendes lange hår fløj til venstre side suppens duft gav dette en underlig fornemmelse tænkte hun. hun så kort på den person som var kommet ud fra buskenede langsomt med sværdet hævet foran ansigtet gik hun hen mod ham for i jagt tage ham. et smil løb over hendes læber han så faktisk lidt sød ud. vinden greb håret fra hendes øjne og nogle dybe grønne øjne så lige på personen.

et skridt nærmere og hun standsede. hendes stemme lød igen "hvem er du og hvad vil du her" hendes værd var sænket som i en forhandling. hun så længe på personen vinden greb i træerne og stjerne himlen var på vej hun så igen på ham og så op og ned han så sød nok ud men hun vidste hun måtte dræbe ham først hvis han nu var ude på noget.

Makuro lod sin venstre hånd glide om på ryggen for at gribe hans elver bue, han var klar til at angribe hvis det blev nødvendigt men tøvede, hans rolige blå øjne skiftede til hårde og kamp klar. han vidste han ville kunne sende pile mod hende hurtigere end man ville kunne nå at blinke, så sværdet generede ham ikke.nu hvor sværdes klingens var parat til at kløve ham i stykker kunne han stadig ikke sætte ord på sværdet. hmm tror sgu det er et samurei sværd, smedet på den gamle måde. han lod blikket glide op og ned af sværdet og så derefter pigen som også var parat til at angribe.

Han så ind i hendes grønne øjne og smilede roligt da hun sænkede sværdet en smule, og han lod sin venstre hånd falde ned langs siden idet han roligt svarede "rolig nu, navnet er Makuro" han så roligt rundt for at sikre sig at han ikke havde misset nogen som kunne tage ham uforberedt. han så roligt op i himlen og betragtede de still stjerner som roligt ulmede frem på natte himlen, han kunne ikke se hans følger men han vidste han var der. hmm jeg trænger til et bad, den spøjse tanke bragte stille smil på hans løber og han så roligt tilbage på pigen som stadig så anspændt ud.

Selena så makuro og kiggede hun gik med tunge skridt mod ham og før han kunne se sig om stod hun bag ham med sværdet hævet og smed det i skeden og en blid og venlig hvisken lød i hans ører "var det så dig der var i træet". Selena stod bag ham og fniste som den lille søde pige hun var. hun greb ham på skulderen og spurgte ham med en blid kvinde ryst "vil du have lidt suppe dit fjols" fjols var sagt med en kærlig undertone.

hun drejet om hans venstre side og begyndte og gå mod hendes telt ting og bålet. hun satte sig på huk for finde en skål til ham og satte den og rodet mere frem kom lidt chokolade og andre ting frem hun så over på ham da hun have fundet chokolade brød noget luftrøret kød frem og sagde "det er ikke meget jeg kan tilbyde dig men kom og få et måltid med mig" hendes ansigt lå i nogle folder som var svære læse men man kunne tyde at hun intet ondt have i sinde.

Makuro blev overasket over det pludselige angreb men det rørte ham som sådan ikke, han drejede roligt hovedet og hviskede tilbage ”det kunne godt tænkes” med et smil på læben lagde han den korte pil han havde i sin højre hånd tilbage på sin skjulte plads i siden. han havde nemlig nået at trække pilen inden hun var nået hen til ham, og havde gjort klar til at kunne stikke hende hvis det blev nødvendigt.
Et smil bredte sig på han læber da hun fnisede, det var længe siden han sidst havde hør fnisen, eller for den sags skyld snakket med nogen som ikke var ude på at flå ham levende. Han svarede roligt ”det er længe siden jeg har spist suppe” og gik over mod hende og satte sig ved bålet. Den ellers lune aften var med månens frembrud gået hen og blive kold.
Hans altid rolige ansigt blev brudt af et smil ”så skulle du se det jeg normalt får af spise”
Et ravne skrig brød den eller stille aften, Makuro rejste sig roligt op får at få bedre oversigt over den store himmel, efter at have lokaliseret sin trofaste følge.

selena's smil røbet hun forstod ham hun nippede til den stærk krydret søde suppe med nudler og sagde "det sværdt og finde god mad i denne verden" hun så op mod natte himlen og så så på makuro "mit navn er forasten Selena" hun smilede til ham spiste lidt af suppen sammen med kødet. hun rakte ham noget kød hun have skåret af "det sjælendt også at møde mennesker som ikke ønsker en død" hun kiggede længe og undersøgte ham kunne man se han så nu sød nok ud.

et smil røg og løberne "nå var længe hold øje med mig oppe i træet" hun grinet højt og rodet i tasken og lage en masse tæpper ud så der ikke kun nu var en sove pose men en lille seng hun grinte "hvis det bliver så koldt kan du sove her" hun hæv 2 store skind op "dyner" hun smilet stort til Makuro man kunne hører hun ikke vidste faren ved dette og ikke var vand til den nye verdens orden. men dog så hun alvorligt på ham "du ikke vand til god pleje" spurgte hun spøgerne. alt mens hun smed flere grene på bålet

Makuro tog en mundfuld suppe, han ignorerede at den var varm men slugte det bare ”i den grad! Men problemet er om man kan spise det man finder” han smilede roligt. ”godaften Selena” grinede han mens han to en bid af kødet, umm bedre end det han havde fået de sidste par dage! ”her ude i skoven er der mange ikke særlig venlige væsner! Men jeg fortrækker nu skovens mørke, jeg har aldrig været et byvæsen” han kløede sig i nakken mens han undrede sig over hvor fanden hans fugl var henne.

”vil du virkelig vide det?” grinede han og fortsatte ”interessant måde at sætte telt op på” han tøvede. Wow længe siden han havde sovet med en decideret dyne! Han smilede ”altså normalt ville jeg sove i et træ, så vi kan vel godt blive enige om at jeg ikke er vand til god pleje” han tog en mundfuld suppe mere og kiggede rundt på rastepladsen.
Han fik øje på den store ravn og så den lande på den selv samme gren som han havde siddet på før, han kunne se den havde husket hans ting.

"nye tider kræver nye tider" hun smilede og så op hvor hun fik øge på ravnen "er det din" spurgte hun underne hun lage sig under skindet mens hun så Makuro guffe suppen i sig som et meget sulten dyr. hun smilede ved det nævnte om hans normale sove plads i træerne "ja problemet med det vi finder er om vi kan spise det". vinden fløj igennem luften og den kolde luft blev afvæbnet af det store telt og siderne så kun varmen fra bålet kom ind.

hun smilede stort til Makuro "ja vil da gerne vide hvor længe du holdt øje med mig" hun så noget med et drillende smil "og vil os gerne hvide hvorfor du trak pilen da du hvidste du aldrig kunne ramme mig med min fart mere et håb end entlig forstand" hun smilede dillerne til ham hun så ud mod skovende venligsindet skrig kom der fra ikke uhyggelige men dog mærkelig i hendes øjne hun så spøgerende på Makuro mens hun skar noget kød af til ham og begyndte på sin chokolade bar. hun løftede den op og nikkede "har du prøvet sådan noget her" hun spiste den på ingen tid selv og lagede sig tilbage på den lille seng af skin og tæpper og blade hun have lavet og så på Makuro som sad op af bålet hun ventede på hans svar.

Makuro smilede stort ved spørgsmålet om ravnen og svarede roligt "det kan man godt sige" han tørrede sig om munden og studerede Selena ligge under skindet.
Han så overraskede på hende, tænk at hun havde lagt mærke til at han havde haft en pil "jeg er en dæmon kære ven, jeg kunne ha nået mange ting" Han smilede og fortsatte "plus en pil kan også bruges som stikke våben" han drejede hovedet og så på den store fugl som sad og rensede sine kulsorte fjer "og min ven her var også i nærheden" han grinede let ved tanken om måden fuglen ville kunne rive væsner i stykker på.

han så på hende med et skævt smil "chokolade får jeg sgu sjældent, det er kun hvis jeg bevæger mig ind til byen" han gnaskede baren i sig uden at sige mere.
hans han sad og stirede roligt ind i flammerne.

selena så overrasket på ham "dæmon!" hun stiret måbende "men du virker så menneskelig så sød og rar" hun smilede til ham mens hun lå ned og så på ham. hendes stemme lød alvorligt "makuro du så mig lave det hold i asfalten det var ikke styrke men fart" hun smilede og forklaret ham "forstår du jo mere jeg svinger benet jo mere engregi kommer der gør jeg det i en høj nok fart er jeg i stand til og lave disse skader" hun aet det ene af holderne.

"du ligner nu et menneske" hendes stemme lød blød hun så ham gladeligt guffe chokoladebaren i sig "men sover du her eller forsætter du" hendes stemme lød entlig mere opghjertelig venlig end nysekrig

Makuro smilede "Tja, dæmoner er ikke altid som historierne lyder" han blinkede smigret.
"aha, se det forklare også din løbe hastighed" han smilede roligt.

han tænkte sig kort om før han roligt svarede "ja det er da klart jeg er i menneske form, det kan hurtigt ændre sig" han smilede kækt og gnaskede chokoladebaren i sig, den dejlige smag af chokolade fyldte hans mund, det var alt for langt tid siden!
"altså jeg er som sådan ikke på vej nogen steder hen, så jeg tror jeg bliver" roligt gik han hen til sengen og satte sig roligt ved siden af Selena.

Selena så på ham meget forundret "ja du må undskylde men jeg ikke fra denne tid" hun smilede og forsatte med en blid stemme "sidst jeg så verden var i 2014" hun så bedrøvet ned i pælsen som lå over hende. hun rejste satte sig op og tog blusen af så hun lå i hendes t-shirt. hendes højere hånd var forbundet. hun så på Markuro min fart er stor.

hun lagede sig under tæppet og så på ham "du velkommen til og sove her hvis det er" hun smilede til ham jeg har meget og lære om denne verden" hun så blidt på ham "men har du så slet ikke ondt i sinde"

hun så dybt på ham

Makuro så dybt ind i de grønne øjne og svarede bare "når" og først efter en kort pause gik det op for ham hvad det var hun lige havde fortalt ham, han så forundret på hende "vent! hvad?" hvad fablede tøsen om? det gav jo ingen mening, kunne robot menneskerne slukkes? Han så forivret på hende.

han smilede "jeg bukker og takker" han bøjede hovedet forover i en fornem gestus med et grin på læben. han smilede roligt "jeg ser ingen grund til at have noget ondt i sinde, du har allerede fodret mig" et kort fnis kom brød ud fra ham før han fortsatte "og jeg har ikke noget at bruge penge eller værdier til da jeg alligevel bor herude. men jeg må dog sige det er en fascinerende katana du har dig, og en fed motorcykkel" han smilede roligt.

//jeg går ud fra det er en katana eftersom det er det foretrukken våben for en samurai ;)

hun så på Makuro og grinte højt "hvad tror du jeg er" hun kiggede på ham og læste det i hans øjne hun så vredt og trist på ham "jeg er ikke en cyborg eller robot menneske" hendes smil forvandlet sig til en trist mundvie som begyndte og ryste nervøst hun skulle til og græde kunne man se.

hun begyndte og fælde tårer da hun fortalte om hendes far den sidste samurai sværds smed fra den gamle verden hun kom fra. og hun følte Makuro suget alt til sig så stod tiden stille og hun så på ham.

"jeg er et våben" hun så på Makuro og begyndte og fjerne hendes forbening "se hvad de gjorte ved en normal pige" hendes hånd kom frem og dunkede det var et sært syn som at se tråde i forskelige farver med forskelige farver væsker flydenede igennem med meget små mekaniske dele som var blandet mellem hendes kød. hun forbandt sig igen sådan ser jeg ud under huden. hun så på ham

"jeg startet som menneske og er menneske med nano robotter i mig i stort antal" hun så på ham dybt. hun blevret med læbeen "men godnat" hun lagde sig med dynen over sig hun vidste Makuro ville se han have såret hende dybt med dette spøgerne ansigt og hun små græd med ryggen til ham

Makuro bed sig selv i læben, han lyttede og forsøgte at forstå hvad hun mente og sagde, stile og roligt gik det op for ham hvem hun enligt var. han fik en dårlig sag i munden da hun vendte ryggen til ham. Se det er derfor vi holder os væk fra byer! du er en dæmon for helvede, du kan ikke lade vær med at såre dem omkring dig! Den indre samtale han havde med sig selv gjorde ham dårligt tilpas.
trist to han buen og pile holderen af ryggen og lagde det ved siden af sig. han tog derefter hans tunge vide hætte trøje af, den var fyldt med grej og knive, han smed den ved siden af buen så han stadig ville kunne nå den hvis nogen angreb. Da han tog trøjen af blottede han de utallige mange ar og engelske symboler som dækkede hans krop, han hadede at have bar overkrop men han vidste det ville blive varmt. han kiggede ned af sin krop og de indre billeder fra hans fortid begyndte at komme op på nethinden.

han lagde sig ned på sengen og trak skindet op over brystet så det dækkede de fleste ar. han kiggede op mod himlen, med en trist knækken stemme begyndte han at snakke "da jeg belv født belv jeg efterladt af mine forældre, jeg har aldrig set eller hørt nogen af dem" han holdte en kort pause mens hans egen sorg ulmede frem "jeg voksede op som et dyr uden nogen form for kærlighed og omsorg" nogle flere billeder af de engle som overfladt ham dukkede op "værst af alt, blev jeg fanget i krigen mellem engle og dæmoner, fanget og torturet. markeret for livet" han lukkede øjestenene og genlevede kort den tid i fangeskab og tortur.

selena faldt i søvn nogle timer vågnet hun og puffeede meget stille til makuro og holdt ham fra munden før han kunne sige noget hun paget ud i skoven en mørk skikkelse gik rundt der ude bålet var gået ud og væsnet have ingen mulighed for se dem hun greb langsomt og lydløs om sværdet og forventede han gjorte det samme med hans bue.

hun så strengt på ham hendes stemme var næsten uhørlig "du bare stille forstået" frem kom flere menneskeligne skikkelser de have noget der lignet skyde våben de søgte efter det men det var nemt og se de ikke kunne se selena greb om makuro inden da han lige fik fat i buen og lydløst fik hun ham ud og løb op af et træ og kastet ham af på en green hvor hun lå på hug i det samme de landet i træet tændte de lugter og man så lyset bevæge sig rundt der nede folk i militær udstyr som gjorte milicent pinligt forældet gik rundt.

Makuro var faldet i søvn på tros af han sjældent sov om natten.
overrasket vågnede han ude af stand til at sige noget, han opdagede hurtigt at han blev holdt for munden og så panikken rundt og fik øje på Selena, som pegede mod noget der puslede i skoven. han havde allerede grebet om en lille kniv som han havde siddende i sine bukser, han så hende gribe sit sværd og han opfangede hurtigt at han burde gøre det samme. han skulle til at gribe sin bue, men nåede ikke at få fat på den inden han susede gennem luften og endte i et træ. han knugede den lille kniv i hånden idet lygterne blev tændt.

lyset dansede rundt og en kegle ramte der hvor hans trøje lå og der hvor hans bue havde ligget, hvor fanden var den blevet af? han opfangede hurtigt hvem der havde den idet den sorte fugl lydløst dukkede op fra skyggerne. han greb stille buen og pile holderen som lå på ryggen af fuglen.
han studerede militær mændene og så spørgende på Selena og så ned på mændene. mon det var ham eller hende de var efter, andet virkede usandsynligt helt her ude i skoven, men han havde ikke haft noget af gøre med militæret.

han så rundt og beregnede hurtigt hvilke muligheder han havde og skulle til at angribe, men stansede brat og kiggede på Selena, mon de skulle slagtes eller lade være?

hun nikkede ned mod skoven frem kom der flere omkring 35 mænd sammen med en mand i en form for dragt med skydevåben på armene det var en kampdragt nye forsøg på at viderudvikle af nye former for soldater. hun så bestemt på Makuro og nikkede til den højere side yderlig 10 mænd kom frem hun viskede til ham "det mig de ude efter" hun så tænksom på dem og kiggede rundt og hendes stemmelød "tror du vi kan klare dem" afventede på forslag.

mændene var kommet hen til der hvor de sov de gemsøgte tingende hvor de have sovet den ene af mændene begyndte og rode i selenas rygsæg. og hæv billedet op hun have kigget på. hendes øjne begyndte og ændre farve til en mørk lysnede rød og hendes blod årer blev mere makeret.

hun så på Makuro "hvad siger du kamp eller flugt" hun afventede ham

Makuro så tøvende på da der kom flere ud af skoven, wow de mener det vist seriøst! han skævede til hende og hviskede tilbage "hvad fanden har du lavet" et skummelt smil brud frem på hans læber "om vi kan? ved ikke med dig men jeg er klar til at prøve" han kiggede rundt og studerede mændenes position.

han kiggede ned på sin jakke som stadig lå på jorden, han vidste at den var fyldt med våben kan ville kunne bruge. han kiggede over på hans fugl for at se om den havde forstået hans plan. han kiggede over på Selena "syntes det ville være synd at efterlade det kværn" han smilede og fortsatte "det første jeg skal have gjort er at få fat på min jakke så jeg kan få mine våben!" han vendte blikket ned mod jakken som stadig lå urørt det hvor han havde efterladt den. han kiggede rundt på de mange mænd som undersøgte stedet efter spor.

Gildares forsvandt lydløst bag dem, og Makuro hoppede ud over kanten og landede på fuglen som kom flyvende under grenen, fuglen rettede sig lige op i luften så de ikke ville blive set. de forsvandt i mørket og ud af ingen ting dukkede Makuro op ved sin jakke han stak manden som stod med ryggen til han jakke i nakken. manden faldt slapt sammen ned i hænderne på Makuro som forsvandt i skyggerne med sin jakke under armen.
han dukkede op under den gren de havde siddet på før, han lagde den slappe mand i buskaset og smilede til Selena