[Uafsluttet] En Lang Køretur Del 1(Makuro, Kuuma og Violet)

Violet var først kun koncentreret om hvad Kuuma sagde og var bare med på planen og ligesom ham glædede hun sig til lidt kamp. men da Selena pudselig blev meget alvorlig og hele situationen bar evirked underlig så hun spørgene på Kuuma hun stod bag "nu kender jeg ikke de to der særlig godt eller sådanne situationer.. men hvad er det Selena fabler om" spurgte hun undrene og så lidt efter Selena som farrede rundt. der var tydeligvis noget helt galt og skrigene fra bunkeren virkede ikke rigtig på nogenmåde. hun lagde hovedet let på skrå og prøvede at regne situationen ud, men alt hun egentlig bare ville lige nu var at få sig en lille kamp, det virkede for spøgelses agtigt dettte her.

Kuuma grinte muntert, men han blev så småt dyster, og når Kuuma blev dyster, så vidste man at der virkelig var lort i den, og han skævedet stille rundt, lyttede til folk så vel som sine omgivelser, og han var usikker på om han skulle skyde imod alt da bevæget sig, udover Violet, Makuro og Selena, da han's voldelige side bød ham at skyde fra hoften som en gun maniac, men han's professionelle side valgte og tage et overblik, han undersøgte området, ingen tegn på kamp, dog en masse underlige pletter, og han snusedet kort ind og sagde roligt.
''ukendt slim, ikke rar, måske råden? ikke zombier, kan du dufte det, Lille ulv? det dufter forkert.. og bunker anlæg 23-B, skal ligge 85 kilometer mod nord, så dette er en falsk bunker da teknist set ikke eksistere, så vi er et sted da jordisk set ikke findes, hmm, og de lyde bryder jeg mig ikke så meget om''
han stod roligt foran Violet, så vel som foran den åbne port ind til bunkeren, som skulle være lukket, og han rettedet sin M8A1 kamp riffel imod den, sagde intet, skævedet om imod violet, nikkedet venligt, og han så der efter over på makuro og selena, nikkedet så til dem, for at vise han ville dække deres ryg.

dog mærkedet han hårene rejse sig på han's arme ved de lyde og dufte, han brød sig bestemt ikke om det, og han så unaturlig rolig ud, han plejer og være munter, takke være han's gale side, men når han's gale side selv er blevet dyster, så skulle man virkelig tage sig i agt.

Selena gik langsomt hen til manden ved billen og undersøgte ham og måbet mens hun gik hen mod de andre da hun stod over for lød hendes stemme helt skrækslagen "han har været død over en måned han viste ikke vi kom men han ønskede ikke nogle her så i stedet for rede sit liv skrev han det" hun nikkede mod de store bogstaver med VEND OM.

hun så på Kuuma og PÅ makuro hun greb inder lommen og træk en pistol frem og satte den op foran ansigtet og kiggede mod Kuuma "kan du se porten" hendes stemme lød meget tænksom. mens hun forsatte "den vejer en del og kan kun åbnes og lukkes indefra og vi laver ikke på noget før den er lukket hvad end så for helvede der er der inde er jeg ved og skide i bukserne over det" et skrig lød der inde fra og selena tænkte kun en ting fra Diana's blod rus som Kuuma oplevet at denne sindsyges skrig overgik Diana så meget hun virkede som et lille barn for han en serie morder. hun kiggede på slimet og på Kuuma "ved du hvad fanden det er for noget" hun satte sig på hug og greb ind under frakken og fiskede en pind frem og et glas med en underlig klar væske i. med pinden samlet hun lidt af slimet op og smed i flasken og rystet den så. nogle sekunder efter blev væsken sort hun så mere og mere bange ud.

hun rejste sig og så på alle "hvad fanden det så er så bliv ikke bidt eller få det der lort på jer forstået" hendes stemme lød nærmest som om hun lige have set manden med le'en. hun hævet hendes pistol og gik med rystende skridt mod bunkerens åbning skrigende lød som om de bød dem alle velkommen til et spil langt langt inde i denne bunker.

selena vente sig om og så på Makuro og sagde "slipper vi levende fra det her skal vi have en snak forstået" hun smilede blidt til ham og vente sig om og blev lig bleg. og lammet foran hende stod der flere beskeder dog skrevet med folks egene krops deles blod forlad os forsvind gør det ikke. det lignet et sindsygt selvmords senarie fra en dårlig skræk film dette var dog bare virkelighed.

hun blev bleg og støttede sig op til porten. skrigene lød langt inde fra bunkeren igen som om tingene der inde ventede glad på dem. Selena så på de andre og og prøvede sige ordne "skal skal skal vi ikke bare" hun kastede op ved synet af disse lig de var så forrygte og klamme så selv Kuuma og violet kunne lugte denne lugt så slemt men for selena var det og se folk med deres egene ben i hænderne som de have skrevet disse beskeder med. hun kastede op igen og faldt for over

Makuro studerede de som selena lavede over ved manden, han havde aldrig været meget for kemi men han vidste hun undersøgte slimen for et eller andet. han kunne dømme på Selenas ansigt at hun ikke fandt noget som var særlig godt, ikke blive bidt og ikke røre slimen? roger that!

han gik roligt til porten, på trods af situationen var han dog rolig som altid. han havde aldrig frygtet døden eller at blive skadet, selv om det dog var et uhyggeligt sted. han begyndte at læse de ting der stod rundt om porten, "nogen mener virkelig at det er en dum idé" han smilede lumsk med tanken om at han nok allerede var på vej det inde. han blev dog afbrudt af Selena, hvad fanden mente hun? det lød alvorligt, men hun smilte? forvirret smilede han "jammen så håber jeg sgu vi slipper ud" han var blevet nysgerrig over hvad hun ville.

stanken generede som sådan ikke Makuro, han havde været mange forskelle stede med mange mærkelige lugte så han havde lært at ignorere dem som ikke var vigtige for overlevelse. han så smilende på Selena "vil du have vi vender rundt?" han så over på Kuuma og Violet "hvad siger i? skal vi ikke prøve at gå der ind?"
han vendte sig mod Selena idet hun var ved at vælte, han løb over og greb hende før hun ramte jorden "pas på" sagde han roligt

Violet lyttede til alles ord og var begyndt at blivr utålmodig. Hun var ikke bange for noget at dette, lugten irriterede hende kun og skrigende lokkede hende nærmere ind i bunkeren end de skræmte hende. Hun så på alt der var skrevet på væggene. Hun gik frem fra bag kuuma og gik helt tæt på de blod fylde vægge. . Et roligt smil formede på hendes læber.. hun så lidt på selena der vidst ikke var van til sådan en situation. Hun så så lidt på kuuma "fuck det her... jeg vil se hvad det er" hendes strmme var helt rolig. Violet var ligeglad med døden og var ikke bange. Hun var mere som en nysgerrig ulv. Med de ord gik hun videre ind i bunkeren ind i mørket

Kuuma stod roligt og lyttedet til Selena, han var begyndt og blive rolig, da han kunne fornemme Violet's frygtløse fornemmelse, og han var blevet rolig ved det, dog så han roligt på Selena imens hun snakkedet løst og han så roligt på Makuro, dog nikkedet han alvorligt da Selena sagde de ikke måtte blive bidt eller rørt af slimet.

han så roligt på Selena og svarede roligt.
''et militær eksperiment vil jeg gætte mig til, eller osse så er det et nyt form for monster, skal ikke kunne sige det''
han lød rolig og glad igen, som en nysgerrig munter vovse, dog så han muntert på Makuro og han nikkedet muntert til ham ved han's ord om nogen mente det var en skidt ide at gå der ind.

Kuuma havde hørt Violet sige hun ville se hvad det var, og med et grin sagde han.
''jeg vil med, lille ulv, nogen skal jo dække dig, hehe!''
han slentrede glad med violet, dog med sin M8A1 kamp riffel klar, gav et venligt klap på Makuro's skulder, og et trøstende kram til Selena, og han gik så roligt med Violet ind i bunkeren, dog med en galning's munterhed og en soldat's beslutsomhed, en farlig combo, og det var tydeligt, på den måde han gik på, tæt ved Violet, at han havde ment han ville dække hende.

Selena tørret sig om munden og smilede til Makuro "tak" hun rejste sig op og sikkeret sig hun have alt to sværd og hendes ben have hver 5 kaste knive ned af.

hun træk pistolen op foran hovedet og nikkede til Makuro "jeg går først" hvor efter hendes skygge forsvandt ind i mørket. lugten var forfærdlig og skrig over alt hun kunne se Kuuma og Violet igennem nat kiggerten og fulgte efter Kuuma hun sagde svagt da hun vidste de godt kunne høre hende "venner jeg drejer til højere her" hun nikket mod en dør der var lukket hun så på Makuro "følg du med dem jeg skal lige tjekke det her alene" hun åbnet den og en kæmpe trekant med et stød logo kom frem med en pil ned jep en god gammel generator her kunne hun være med.

hun gik langsomt ned af trapperne mens mørket nærmest slugte hende bagfra og luften blev mere og mere klæbrig på grund af fugten. måske var det ikke smart og gå alene men hvad fanden de andre ville ind hun ville ikke hun ville bare tænde lortet og lukke porten tankerne følg igennem hende de vendlige disse væsner men komplet sindsyge som om de har mistet deres sands for farer jo vist var det mere hverdag nu men dette var bare for stygt hun gik længere ned mens hun følgte nogle holdt øje med hende. hun talte ind i natkiggereten som have en indbygget microfon "Makuro Kuuma kan i hører mig skifter" støj på linjen hun ventede i spænding på svaret fra dem. men luften fik hendes leder til og stramme sig om huden på hende . stilhed

han så på kuuma "et eksperiment? det lyder faktisk ret muligt" han tænkte sig kort om om hvordan det kunne se ud hvis det var et monster eller eksperiment, han kunne ikke komme på særlig meget, det tætteste på noget som helst var en slim edderkop. et skummelt smil bredte sig, sjovt, tænkte han.

"så lidt" sagde han med st smil til Selena men hun var på vej ind. roligt trak han titanium katanaen og gik ind af porten som den sidste. da han kom ind så han roligt rundt, hans øjne var vandt til mørke så han kunne se med det samme. han så på Selena og nikkede roligt og så hende forsvinde ind af døren, hmm gad vide hvad der er der inde. nysgerrigt fulgte efter Kuuma og Violet som var gået i forvejen. han kiggede rundt, det så ikke ud som om der var nogen her i forhallen.

Violet så op på Kuuma soom jo var en del højere en hende og smilte roligt til ham. det var godt at se han alvors ro var blevet til den muntre mand hun elskede at kæmpe med. hun så lidt rundt i bunkeren og prøvede at regne ud hvad dette sted var for noget . igen så hun på kuuma og det morede hende lidt han dækkede hende.. han ville nok ikke have hun kom tilskade som sidst. hun rystede tankerne ud af hovedet og så studerene rundt. hun lod sin opmærkomhed falde på væggene hun kunne se i mørket og smilte lidt af alle beskederne. skete der ikke snart noget.. hun sænkede sin riffel lidt og stoppede stille op, hvorefter hun så efter Makuro og derefter op på Kuuma.

//tror ikke vi kan høre hendes transmition ;) som hun skrev der er støj på linjen

// ah opfattede jeg ikke lige retter det lige ^^

Kuuma havde hørt Makuro, gad dog ikke råbe til ham, desuden så havde de ting at undersøge og han var nysgerrig, så han gik lydløst hen af den tomme gang, imens stanken af slim, blod, og andre ting var i luften, han skævedet muntert tilbage til lille ulv, og han havde osse hørt Selena, dog igen svarede han ikke, han gik bare ned af gangen, foran Violet, som et slags skjold af medium panser og muskler, dog stoppedet han op da han's nat kikkert kom med en svag knirke lyd fra den, og han tog den op til ordet, hørte dog kun støj og brummedet bare, gemte den væk til senere brug, tog et fastere greb om sin M8A1 kamp riffel, og han så roligt på Violet, da hun sænkedet sin riffel og stoppedet lidt op, og han kiggedet rundt, spurgte så roligt.
''hvor er Makuro, fulgte han ikke med? og hvor er vi på vej hen?''
han så roligt på gangene, læste roligt op.
''kantine, våbenrum hmm lyder lovende, celler, laboratorium, læge afdeling, hmm Lille ulv, hvad syntes du lyder bedst at undersøge?''
han så roligt om et hjørne og grinte lavt, og han så roligt på Violet, da han ville have hun bestemte hvad de skulle undersøge, måske fandt de noget godt?

Selena kom ned for enden af trappen og tunelen delte sig nu op i 3 retninger hun drejet til højere og forsatte ned af gangen mens det det grønne skær fra nat kiggerten fik alt til og se mærkelig ud en klar tone lød sådan nu have hun kontant til til en hun nikket med hovedet og så det var Kuuma's hun kaldte hun viste han kunne høre hende men om hun kunne hører ham var en anden side hun kaldte "kuuma kuuma kom ind skifter" klar tone hun vidste han kunne høre hende. hun forsatte "hvis du kan høre mig så lydt jeg ved nemlig ikke om du kan komme igennem til mig" hun kiggede på højere hånd bingo et kæmpe kort over stedet hun greb sin gamle mobil og tog nogle billeder af kortet og begyndte så igen og lytte hun gik klart igennem "Kuuma hvis i gået lige ud ned mod kantinen og det så vend om og ved første dør til højere drejer i ind der" hun lytede og nikket hun gik klart igennem "der vil der være en tunnel med navnet 2-A det er control rummet der skal i være klar til og tænde når jeg starter strømmen igen okay je......" fanden hun døde inden hun ville sige rasten hun håbet på de andre også have hørt samtalen hun trykket på en knap ja Violet og Makuro have os hørt samtalen det var bare kun Kuuma som kunne svarer men fugten hør sløret signalerne for hende så hun ville ikke kunne hører hvis han prøvet.

hun gik længere ned i mørket hvor og en person sad og græd selena gik langsomt hen mod personen som rejste sig med et spjæt og skreg ikke et skrig som det de have hørt men som man skulle de og løb lige mod ham han manglet den ene arm og hans kindtænder var vokset en mærkelig retning han var beddækket af det slim. han faret i mod hende med gabet helt åben selena gjorde det eneste hun tænkte og hævet hendes pistol tog sigte og sendte 4 skud lige i mod ham manden faldt foran hendes ben. satans hun prøvet tage kontakt ja klar tone "Kuuma Kuuma er..." fanden lyden forsvandt hun prøvet igen da tonen kom "Violet i skal........ øne jer der er............... i bygningen de er.................. jeg skal nok...................bare kom.............. NU!" klar tonen kom satans de måtte få halen mellem bene


_________________________________

når der står .............. i tale beskeder er det fordi tonen forsvinder fra det i høre så i for kun de bider der står der : )

Makuro fulgte roligt efter Kuuma og Violet ned gennem gangen da han hørte noget knasen på den øresnegl fra natkikkerten som han have efterladt i autocamperen. han var ikke klar over hvad det var, men noget måtte blokere signalet. han så rundt med sine dæmon øjne som fik det ligne at det var dag på den måde som tingene lyste op på. han fik øje på et bord det stod lags væggen, han vendte sig væk fra Kuuma og Violet og gik over til bordet. han kiggede på det gamle mahogni bord og fik øje på en ældre M9 og et stykke papir. han tog papiret og og læste det inde i hovedet. hmm eksperimenter? ser ud som om Kuuma havde ret! han rettede blikket ud i lokalet igen og skulle til at råbe det til Kuuma, men han opdagede at de ikke var i rummet længere. han stak papiret i baglommen og gik over mod den gang han de havde haft retning mod. han gik ned af gangen og kom til en liste over ting og nogle pile som pegede hvor hen han skulle gå. hmm kantine, våbenrum, celler, laboratorium, læge afdeling. "jeg tror jeg tager..." han blev afbrudt af lyden af Selena i øresneglen, hun lød stresset. sagde hun mod kantinen? han kiggede op på skiltet "okay, kantinen det er!" han gik rundt om hjørnet mod kantinen.

Violet så lidt tænkene på Kuume, hvorefter hun så begyndte at smile "våbenrummet.." mere nåede hun ikke at sige før hun hørte Selena, som snakkede til Kuuma. hun lagde hovedet tænkene på skrå og derefter så små utålmodigt rundt. hun fik det pludselig lidt skidt i kroppen og blev lidt kvalm. ikke igen.. det havde hun pålevet den sidste tid, dog var det ikke noget hun havde tid til at gøre noget ved. hun hørte så Selena igen som denne gang snakkede til hende, men meddelelsen var lidt underligt. hun så på Kuuma igen med et undrende blik "det gav ikke mening.. men tror der er noget og hun vil have vi skal skynder os eller nnoget.. jeg ved det ikke" hendes stemme var rolig, men man kunne godt se hun ikke var helt sikker på hhvad der egentlig var blevet sagt til hende. hun prøvede sp selv af få fat i Selena for at få der gentaget, men der var intet signal.


//sorry svaret først kommer nu, men har haft nogle lidt hårde dage psykisk

Kuuma så Violet's tænkende udtryk, og han ventedet roligt så vel som så hende's begyndede smil, og han grinte bredt, dog så han osse tænkende ud, imens han lyttede, og han så lige så undrende på Violet, men han begyndte og se bekymret ud da hun så ud til og have det lidt skidt, og han lagde blidt sin hånd på hende's kind, spurgte blidt.
''er du okay, lille ulv?''
han strøg hende kort over kinden, imens han så sig omkring og han sagde dog roligt til hende da han hørte hende så vel som så det undrende blik.
''vi skal åbenbart imod kantinen og finde et eller anden, en 2-A tunnel sådan noget, til noget kontrol punkt, aner det ikke, skal vi gøre det, eller lade det vente, og tjekke området ud, for værdi?''
Kuuma lød rolig, imens han blidt så på Violet, og han så dog roligt til da Violet prøvedet og få fat i Selena, dog uden held, og han så forvirredet på hende.

Selena løb langs gangene med skrigene lige bag hende hun drejet til højere og ned af en gang 2 bib lød og hun var igennem hendes stemme brød mellem skrigene og lød
"kan i hør......... se og komme væk de er............ " pause pis hun tabte dem skrigene runget bag ved hende hun så mod væggen strømforsyngposstarter drejet mod tunnelen pilen viste.

et bib lød hun var igennem til en dog ikke sikker på hvem hun begyndte og viske meget anspændt i hendes tone læge og håbet de forstod det hun sagde
"i ....... dreje til ven....... for kantinen...... jeg genter........ i må ikke gå ned i kanti.........." skrigene kunne hun høre ville virke som stærk baggrund larm. de sorte siloteer hun kunne ud fra revnen som var hendes forfølger løb forbi hende med en jubel skrigen der runget igennem tundlerne hun var skrækslagen over hvad disse væsner var eller hvad de var ved og blive til.

2 bib hun var igennem til alle igen hun talte anspænt mens hun gik over mod døren og åbnet den. det larmet voldsomt men ingen kom hun gik ind og lukket den shit vi skulle længere ned hun begyndte og tale meget anspændt da her var beder dækning og de ´kunne få noget mere.

"hør efter alle sammme.... i skal ned til skiltet ved kantinen der skal i dreje...... skiltet til høj.... med 2-A tunelen. der vil der så være flere punkter i skal...... sikkerhedcent......." der begyndte og komme knas på linjen "i skal vente til den rød...... lyser og tænde nå.......... den bliver...... grøn for...." døde pis os hun hævet pistolen og gik ned af trapperne hun kunne høre skrigende fra alle over niveorne i det her lort hun viste dog ikke om de også kunne høre dem

da Makuro løb om hjørnet lød en skratten over hans øresnegl, det var svært at høre men det havde dog snært af Selenas stemme. hvad snakkede hun om!? han kunne finde hoved og hale i det hun sagde. mens han løb lagde han ikke mærke til nogle slim klatter som lå spredt ud over gulvet han løb på. hans forsøg på at få nogen mening ud af selenas transmition blev brudt af han trådte på en blød undergrund og han væltede forover. han to fra med hænderne som like akkurat ikke landede i deres egen slimklat. han kom hurtigt på benene og kiggede ned på sin sko som roligt boblede. et tøvende blik bredte sig på hans ansigt idet han tog sine sko af og fortsatte med at løbe ned af gangen.

mens han løb ned af gangen og forsøgte at undgå slim lød en ny transmition i hans øre, til venstre ned af gang 2A? "lyder simpelt!" mumlede han for sig selv mens han nåede enden af gangen og nåede kantinen.

Violet så lidt på Kuuma og nikkede blot med et roligt smil "er helt okay" sagde hun bare. det var ikke så vigtigt med den kvalme. hun skulle nok klare den. hun hørte så igen Selena og så lidt tænksomt på Kuuma, hvorefter hun så lidt omkring efter Makuro. hun gned sig lidt i panden og sukked lettere irritabelt. kvalmen gjorde det svært for hende at tænke klar og det dårlige signal gjorde beskederne irriterende at hære op. hun så så lidt på kortet igen og derefter på Kuuma "vi må komme afsted.. det lyder som om der er problemer.." sagde hun med en rolig stemme og begyndte at gå mod kantinen. de måtte ikke gå ind i kantinen, det havde hun opfattet også var der noget med nogle lys. hun håbede lidt på Kuuma havde haft mere held med at forstå beskeden bedre. hun havde sin riffel klar, hvis der nu skulle ske noget "tror du Makuro har hørt Selena og ved hvad han skal?" spurgte hun så og så rligt på Kuuma

// vil bare sige at min karakter er blevet ændret lidt, så det kan være jeg spiller på noget, mest for at afprøve min nye spil stil xP

Kuuma så kærligt på Violet og smiledet blidt til hende, han nikkedet blidt og sagde roligt.
''okay, lille ulv, men har det ikke så godt heller''
han blinkede kort for at få et blackout og vidste ikke hvad da skete, men Violet ville se han's øjne blev tomme og han faldt om med et brag for at ligge stille, helt væk, imens da kom kramper i ham, og hvis Violet kiggede efter, ville hun se at han's tøj revnede da musklerne blev større og tøjet osse blev for småt da han's højde blev større til 204 cm, imens musklerne hele tiden blev større, og da kom et lavt smerte klynk fra ham da han efter nogle sekunder åbnedet øjnene, han så forvirrede op på Violet med smerte i de fleste af sine led, og med et grynt rejste han sig op, for at se at tøjet stort set var ødelagt, så vel som han's øjne var helt tomme og forvirrede, før de blev venlige igen med sit sædvanlige udtryk, han så stille på Violet og spurgte med en lidt dybere stemme end før.
''er du okay, lille ulv, og hvorfor har jeg så ondt? og hvorfor lyder jeg så underlig?..''
han lød som en da havde ondt, og han kom med besvær på benene for at se ned på Violet fra sin nye højde, og han så osse på sit udstyr som ikke passede ham, og med et suk tog han det af, for at undersøge det, han kunne ikke huske hvad slags rustning det var, han samledet dog sin M8A1 kamp riffel op, og tog sin taske, og stod så i sit for småt og ødelagte tøj, sagde stille da han havde hørt Selena dog.
''vi er nød til at finde The Armory, for nyt udstyr til mig.. hvis du vil med? og tja det tror jeg osse da gør lille ulv, men først må vi skaffe noget til mig, hvis da er noget der inde.. hmm?''
han så hende begynde at gå imod kantinen, skyndte sig over til hende, gav hende et kys på kinden og sagde.
''vent her i 10 minutter, jeg er hurtig, okay?''
med disse ord løb han som om fanden var i hælende på ham, og på kort tid, kom han til The Armory, og gik der ind for at undersøge, han's øjne faldt hurtigt på et bekendt våben, en Lsw Smith Triple, og han gik så over til et stort skab, for at åbne det, og se på den rustning med tilsvarende tøj ( vist på billedet ) som han af ukendte årsager kendte, måtte være lampe ånden's ønske, og han sukkedet lidt, over sine ømme led, og han tog så rustningen på, for at spænde den fast med deres læderram så den passede, tage sin rygsæk på så den dog blev gemt af ammunitions tasken til Lsw Smith triplen, som han tog i sin ene hånd, og efter 6 minutter, luntede han roligt afsted så de tunge tramp kunne høres, og efter yderligere 2, han havde ikke slået sit visir til så han's ansigt var synligt, men han kom roligt luntende med det store 25 kilo tunge våben i hånden, og så efter Violet hvis hun stadig stod og ventede, sagde ud i det blå hvis hun var der.
''så er jeg her lille ulv.. ved ikke hvorfor, men tja det føltes rigtigt, at bære det her.. selv om det er underligt, men skal vi gå?''
han vidste ikke om hun var der, men var dog klar til at gå afsted imod kantinen hvis hun ikke var der, og var hun der, var han klar til at følge med hende, trods sit nye udstyr.

hun gik målrettet med pistolen rattet foran sig mens hun sigtet drejet til højere da gangen delte sig og kom til en dør med et stort strøm skilt på hun åbnet den og lukkede den og sikret sig den var låst. hendes skridt lød tunge igennem det mørke lokale og svede droppede af hende. lyset var ringe fra telefonen hun have taget med men dog fint nok.

et støre kontrol panel kom frem foran lyset og hun begyndte og dreje på en stor knap skarpt til højere læste så på skriften og gik over mod 2 store sorte kasser hæv et håndtag ned og trykket på en stor rød knap ved siden af. hun holde den inde mens hun talte langsomt inde i sig selv til 10 så slap hun og gik tilbage. læste igen og drejet nøglen som sad i.

først ingen ting hun blev irriteret og prøvede igen men lykkedes ikke da hun så en lampe blinke. hun smilede og trykkede på en grøn knap ved siden af og nu skete der noget.

hun vidste de andre var meget langt oppe og derfor ikke kunne mærke de rystelser fra generoetren som startet men det kunne hun også i den grad. gulvet begyde og gynge under hende og hun have sværd ved og stå fast så lød et rungene brag som var så højt det skabte en hyle tone for hende og hendes syn blev sløret lidt da hun kom til sig selv igen var der kun en svag lyd fra genarretoeren som kørte nu langsomt kom lyset frem og lamperne tænde sig selv så. langsomt kunne man os hører lyden fra ventlasionen dunke og den friske natte luft komme ind hun nød det.

et lille bip fik hende til verden fuld kontakt til de andres headset fedt tænkte hun og begyndte og tjekke dem alle jep helt klart ville hun gå igennem ved dem hun begyndte og snakke

"Kuuma violet Makuro det Selena her jeg går klart igennem nu hør efter hvad jeg siger" hun fandt en mappe frem hun have fundet og begyndte og bladrer og læste forklare hvad der stod

"vi er i et forsøgs anlæg og det et stempel som hemmeligt noget er gået galt de tingester vi kan hør er alle sammen de mennesker som har været her de er udviklet sig til" hendes stemme blev skræk slagen og hun talte lavt "fuck der nogle her inde der" et brag lød igennem mikrofonen da hun blev angrebet bagfra et skrig brød igennem fra disse tingester og hun skreg i frygt og vildskab hørte man tydeligt. et brag lød da hun sparket tingesten væk og skreg ned i mikrofonen uden og tage hensyn til den stærke forbindelse som ville få hendes stemme til og løde som en megafon for de andre

"hvad helvede i så laver så gå ikke ind i kantinen forstået den er fuld af de her stataner den er" bib bib bib fuck hun gik ikke igennem hun så over mod tingesten som hun rejste sig på sine bagben mens slimmen lød ned af den og den veste af hende hun trak sværdet og holde det foran sig. den menneskeligne skiggelse foran hende skreg og løb mod hende.

hun sprang til siden og svinget sværdet og kløvet hovedet af den i et slag den faldt for over og lå død. hun smilede men kun kort da en dunkende smerte ramte hendes højere armen og hun så forfærdet på den hun var blevet strejfet og revet op slimet løb ned fra hendes meget lille revne et bib brød hende ud af smerten.

"tilbage selena her det var en af de sataner men jeg er okay" hendes stemme lød anspændt mens hun talte rev hun noget tøj af og bandt om reven for skjule den hvis hun skulle møde de andre hun talte igen "godt jeg vil gerne have den af jer som ikke er kommet for langt ind slutter sig til mig" hun håbet sådan på det var Makuro der var noget som gjorde hende utryg ved violet "slut her fra" hun åbnede døren og begynde og gå ud i mørket af gangen

Makuro kiggede på metal skiltet som hang til højre for den dobbelt dør som stod på vid gab og læste roligt højt for sig selv "Kantine" han gloede ind i den mørke kantine og tænkte sig om, sagde hun ikke noget med at vi på ingen måde måtte gå der ind? roligt stak han hovedet ind af dobbeltdøren og så sig omkring. hvad var det der var så farligt her inde? med den tanke studerede han hver en stol og hvert et bord, alt så ud som en kantine normalt ville.
tøvende vendte han sig om og så ned af en kort gang til venstre for kantine, med et forvirret blik stirede han på skiltet som tydeligt viste "B-2"
forvirret så han ned af gangen til højre som fortsatte langt ned og så ud til at dreje, han så på et skilt som hængte ved siden af den første dør på venstre "B-3" han tænkte sig om, B numre! det giver ingen mening! jeg er sikker på hun sagde A-2! tøvende så han sig omkring, kunne det være der var 2 kantiner? det måtte jo betyde han var i den stik modsatte ende af den kantine hvor de skulle mødes!
tøvende og irriteret kiggede han ned af den gang som ledte til højere og væk fra kantinen "så går jeg den vej!" han begyndte at luske der ned af idet Selenas stemme dukkede op i hans øresnegl. det gav mening med det stykke papir han havde fundet!
roligt trykkede han på øresneglen og hørte det korte bib, han vidste at det var Selenas linje han nu var på "Vidste du at der er 2 kantiner?" sagde han med en forvirret men dog glad for at hun var okay stemme. han fortsatte "ved ikke hvor du er men jeg går vist på en B gang!"
han luskede roligt videre forbi alle dørende som roligt talte op B-4, B-5, B-6... indtil han nåede til der hvor gangen drejede B-12 læste han på døren inden han roligt drejede om hjørnet.

Violet fik et chok over det der skete med Kuuma og med et meget forvirret og undrene blik så hun på hans forvandling.. hun rystede let på hovedet og så lidt efter ham og nikkede bare til at han ville komme tilbage om 10 minutter. hun lænede sig lidt op af en væk, da hun var alene.. hun kastede op ligeforan sig selv. hun måtte have det ud, så det passede hende finr Kuuma ikke var der lige der. hun så ham så komme tilbage i sin nye opgradering og smilte skævt til ham "det passer godt.. men kom nu ulve ven.. vi har travlt" sagde hun og tog hans hånd, hvorefter hun hurtigt skyndte sig videre imens hun trak ham med sig. da de var nåede frem til der Selena havde sagt de skulle gå hen, hørte hun linjen blev klar. hun lyttede til Selenas stemme og nikkede så stille til alt der blev sagt. okay så dette var et forsøgs anlæg med noget der vel så kunne minde om mutanter.. dem var de jo van til, men det slim fik hende til at tænke over måske ikke var normale mutanter. hun skar ansigt da hun hørte skriget der virkelig var høj i hendes stærke øre og det fik hende til at rive øresneglen ud "arg!" knurrede hun irriteret og så lidt på Kuuma med et tænksomt blik, hvorefter hun tog øresneglen i igen i tide til at hun igen kunne høre Selena snakke. en skulle mødes med hende. igen så hun på Kuuma.. han ville nok kunne beskytte den pige meget godt "Kuuma måske skulle du hjælpe hende? jeg kan sagtens klare mig selv" sagde hun roligt med et roligt smil. hun så lidt rundt omkring og så lidt på døren til Kantinen. de mptte ikke gå derind fordi der var mange af de monstre. det lokkede lidt.. så kunne hun få lidt kamp, men det ville måske ikke være helt godt. hun rystede så stille på hovedet og så på Kuuma igen "find Selena.." sagde hun så roligt.

Kuuma havde set at Lille Ulv havde fået et chok over at se ham så vel som hende's forvirring og hende's undren, og han trak bare på skulderne, da han var kommet tilbage, havde han duftet brækket og så forvirrede på Lille Ulv dog havde han ikke meget tid til og spørge, da han så hende smile til ham og snakke til ham, han ville ikke spilde tiden med ord, så han nikkedet bare og fulgte med Lille Ulv, og han fulgte roligt og tæt med hende, med et fast blidt greb om hende's hånd, og han havde hørt det samme som Lille Ulv, men slukkedet for den da det gik skævt, men han så spørgende på Lille Ulv, og han havde set Lille Ulv skære ansigt ved skriget, han havde ikke hørt det da han havde slukket den, og han hørte hende's arg men sagde intet, så dog bekymret på hende med et blidt smil, og han lagde roligt hovedet på skrå da Lille Ulv bad ham hjælpe nogen, dog så han nysgerrigt på hende da hun sagde hun kunne klare sig selv, og han strøg hende kærligt over kinden med sin pansrede hånd, men så ud til ikke og ville forlade hende's side, og han så hende skæve til kantinen, han rystedet på hovedet og sagde med mekanisk stemme på grund af hjelmen, men varmen i han's stemme var umulig at undgå og høre.
''kom med mig, lille ulv, vil ikke efterlade dig ude af syne, tror gerne du kan klare dig selv, men ville ikke kunne koncentere mig om mit arbejde, hvis jeg ikke kunne vide om du var okay, Lille ulv''
han så roligt på hende med en blid varme i sin stemme, og han afventede roligt hende, selv om hun sagde find Selena, så han ud til og holde fast ved at han ville være hos Lille ulv, medmindre hun fulgte med ham hvor han lettere kunne passe på hende, men det var osse tydeligt han ikke undervurderede hende's evner som kriger, men bare var en bekymret han ulv.

Selena gik ud af den mørke gang og kom til en trappe der førte op. hun gik op af den mens armen skar dybt såret blødte og blodet dryppet ned fra hendes hånd hendes arm skar og hun holde kun pistolen i en hånd hvad end det var for en gift var den ikke naturlig. så ville hendes nano robotter have dræbt den med det samme. hun skar et ansigt da hun kom op af trappen hun hørte fodtrin og så forskrækket ud i mørket. hun må have gået 20 minutter op af den trappe og have sygeligt ondt i armen blodet dryppet men var også begyndt og slime lidt hun ræv noget af hendes bukser af og bandt det rundt for skjule det. og trak hendes jakke over som hun have bundet rundt om livet.

hun kiggede ud og mærkede nogle øjne som hun mærket hun kendte det var som om makuro kunne skæmte hende i et kort sekund skreg hun ud i det intet sidene mørke "Makruo!" hendes stemme var overfyldt af lykke pluslig slog hende at hvis det ikke var ham så var hun færdig hendes ene arm var lam næsten synet var sløret og hun have det som om hun skulle kaste op virkelig slemt. sveden droppede ned på panden og hun have det som om hun blev kogt inde fra
hun så på armen heldigvis kunne de ikke se såret tænkte hun.

hun gik langsomt mod lyden af fodtrin da lyset i gangen kom et stort brag jep Makuro hun ville til og råbe da hun så noget bag ham i stedet hævet hun pistolen og skød 5 skud der fløj forbi ham og ramte en lampe hun var begyndt og se syner pluslig var den væk hun vidste ikke hvad der var ved og ske hun skreg "makuro den var der og så!!!" mere fik hun ikke sagt før hun faldt på knæ og kastet op uden nano slimet bare rent blod hun så skregslagen på det. hvad helvede det så var så kunne det få bugt med hendes robotter hun rejste sig eller forsøgte da hun gik 2 skridt frem faldt hun for over og begyndte og skrige smerten fra armen var ulidelig og jakken var rød af blod hun kastet op igen og så mod Makuro og ville sige noget før alt blev sort.

i hendes hoved hørte hun dog alt uden om sig men hun var lammet. hun lå og hæv efter luft. og kunne høre og se alt der var og ikke var men var totalt lammet hun prøvede og skrige men musklerne adlød hende ikke. det enste kroppen gjorde var og holde sig i live ikke lade noget andet end det mest nødvendige var i gang hun var bleg og sveden faldt ned fra hende.

hun begyndte og blive usikker på om Makuro også var ægte eller om det også var noget hun have set.