[Uafsluttet] En Lang Køretur Del 1(Makuro, Kuuma og Violet)

Selena smilede igen som en sindsyg der var i en lykkerus hun tog Makuro angreb på manden som et ja hun greb om sværdet og fløj hen hodiger end han kunne se det først stod 3 mænd ved den store robot med manden inden i men langsomt faldt de over i halve sammen med maskinen et brag lød da den faldt og da støvet lage sig stod Selena med blod og olie dryppende fra spissen af sværdet med en sindsyg øjne hun løb hen mod en gruppe som skød hun skar kulerne over med sværdet hun grinte stygt mens man så hende blodårer med et lilla farve komme frem men også nogle gule kom. hun grinte som en sindsyg og larm hørtes flere mænd kom løbende mod kampende fra skoven der var flere og den eneste ting man vidste hun var et blod bad ville starte.

mændene kom nu og flere med kamp dragter skud hørtes og lyden af lastbiler som holdte længere væk kom også. denne kamp ville tage minst 20 minutter kunne man nemt tænke selv med deres evner. Selena skreg og skar og kæmpede med dem. i en fart som selv kunne tage luften fra Makuro.

Makuro smilede ved synet af Selena slagte sig gennem mængden, han tog hurtigt sin jakke på og fandt sin bue frem. han vendte sig mod lyden af motorer og overvejede hvordan fanden de ville kunne nedlægge et fartøj.
han vendte sig igen mod mængden som nu havde deres opmærksomhed mod Selena, et lumsk smil bredte sig på læben over de uvidende sjæle som nu kiggede den anden vej. han rettede buen mod mængderne og begyndte at sende pile mod dem. han gik ud af busken mens han sendte lidt flere pile mod dem. han greb en af de knive han havde i siden og kastede den i hovedet på en militær mand som kom løbende imod ham fra siden, kniven ramte mellem øjnene så blodet løb ned af kinden på ham.
han sendte en pil i nakken på en af dem som skød efter Selena.

selena smilede over denne rus af blod flere mænd kom nu og efter fuldt af folk i kamp dragt hun smilede. hendes stemme lød til Makuro "er du klar til lidt sjov og ballede" inden han fik svaret kastede hun en kniv som skar lidt af håret af ham og en mand faldt over hans nakke knivede på manden som var faldet død over makuro sad perfekt i venstre øje. hun smilede og råbte "en fuld traffer" og forsatte med blodet. langsomt tyndet det ud i mængten af mænd som de kæmpede mod dem

Makuro skubbede manden væk fra sig og tog sig til hovedet, når ja hvad fanden "om jeg er!" han rejste sig og greb en pil og sigtede mod en af dem i kamp dragter. han smilede og sendte pilen flyvende af sted, den ramte manden i siden med et højt klonk, men i stedet for af falde af blev den siddende og en kort bib lyd bibbede hurtigt før den eksploderede i siden på ham og fik metal dele og blod fløj om ørerne på dem. han brudte ud i latte og greb nogle flere pile og skød efter de andre.
med et stort sus kom den store ravn til syne bag ham og landede på en af mændne og begyndte at rive ham i stykker, hvor efter den halv fløj hen til den næste og gento slagtningen.
motorlydene kom tættere og tættere på dem, Makuro kunne ikke helt høre på lyden hvad det var.

mændene skreg og løb væk. da selenas øjne blev sorte og hun skreg som et dyr. hun så på Makuro og gik roligt mod ham og greb ham i halsen. en stemme der ikke lød som hendes kom fra hendes mund.
"du æder min mad og du vover sårer mig men jeg agter ikke og lade dig leve de angreb på grund af dig ikke du tippede dem det var en fælle" hun stræmmede om halsen bevist på hans luftrør.

hendes hud begyndte og sprænge ved blodårne og man kunne se under huden at de små Nano robotter begyndte og lyse og grave sig ned i kødet. hun smilede glubsk til ham. galskab som kun få fanger den.

Makuro smilede til Selena da mændene stak af. Han blev overrasket da hun grab om ham og han fattede ikke hvad det skete.var hun pludselig gået fra venlig til fjendtlig? de ellers grønne øjne var helt sorte. hvad fanden fablede hun om!?
han kunne mærke han var nødt til at gøre noget snart! han var ved at løbe tør for luft og kunne mærke at hun ikke havde intention om at blive den søde pige hun havde været tidligere.

nu gjorde han noget han ellers ikke havde forventet at han ville ha vist hende. i en stor sky af sod og aske forvandlede han sig til dæmon form. hans hvide ulede hår bar nu endnu mere ulet, hav havde fået store klør på hænder og fødder, hans tænder var blevet spidse og han havde fået en stor hale!
han slyngede sin store hale rundt om brystet på hende og klemte sig fast mens han brugte sin umenneskelige styrke og klør til at tvinge hendes greb om han strube af. da han efter en del besvær havde fået klynget hendes greb af slap han hurtigt med sin hale og dumpede til jorden og forsvandt i skyggerne for øjnene af hende.
da han trådte ud af skyggeriget oppe i et af træerne et godt stykke væk der fra hev han efter vejret. for helvede det var tæt på! hvorfor fanden slog det klik for hende på den måde!

en blid håndene stemme kom bagfra "tihi så du vil læge" lyden af sværdets dryppende spis var som en lille på mindelse om hendes sindsyge der var der nu. hun udbrød et hyndelen latter op og stiret på ham. blå mærker over hele hendes krop stod der hun smilede til ham øjne var syge og hendes blodårer var selvlysende små rifter faldt der små gule klatter fra. de samme ting som flyd igennem hende.

(håber du kan huske de små nano robotter sagt IRL)

selena smilede blidt og sindsygt på samme tid og gik langsomt hen mod ham. hun greb ham i nakken og grylede ham ind i et træ. hende grin lød stykke "jeg slår dig ihjel jeg slår dig ihjel svin du stak mig"

hun begyndte og løbe mod ham og sprang op i luften med foden rattet mod hans ansigt fløj hun igennem luften.

Makuro havde godt regnet med han ikke ville gå længe før hun fandt ham, men det gik hurtigere han han forventede.
da han fløj gennem luften brugte han sine adrætte krop til at lande med benene mod træet. han så hende komme flyvende imod ham, inden han nåede at reagere blev Selena ramt af en kæmpe kraft fra siden so gjorde hun fløj ud på raste pladsen. Gildares var dukket op ud af skyggerne med full kraft på og brugte sig selv som rambuk for at ændre hendes kurs hvorefter han forsvandt i skyggerne igen.
Makuro hoppede efter Selena og landede ved siden af hende "jeg har sgu stikket dig!" og med de ord forsvandt han i skyggerne og dukkede op i en busk hvor han greb 3 kaste knive og gjorde klar til et angreb.

selena øjne forvandlede med et spjæt til hende grønne farve da hun vågnet og hørte nogle rode inde i buskende men inden hun kunne noget rejsete hun sig op og begyndte og kaste guld selvelyns bræk op.
skyggerende have ramt et vitalt del af Nano robotterne og hun skreg og kastede op. ordne "makuro hvor helvede er du" hun lød med hendes normale stemme igen "makuro hvor er svinene er du her" hun kastede op igen nu med blod vred sig og besvimede hendes hud var bleg og øjne grønne igen hun var på ingen måde en trussel igen.

hun lå bevistløs og forsvars løs på asfalten vinden blæse og det var koldt hvor hun var rundt om lå ligene med udstyr helt nyt. og mellem dem lå selena. omkring 40 lig lå der i alt med våben tasker og alt andet. selena's krop rystede og kramper

Makuro hørte hende og totalt forvirret rejste han sig og luntede ud af busken, lige i det han nåede ud af busken strejfede en tanke ham. han forsvandt i en skyg af aske og var nu tilbage i menneske form, han havde blå mærker på halsen som roligt i en hurtig bevægelse fik skjult bag sin jakke. han havde sat kasteknivene tilbage på plads mens han gik over mod hende. "hvad fanden gik der af dig" spurgte han forvirret. "du gik totalt i spasme og var ved at slagte mig!" han så hende kaste op og hans forvirring blev forvandlet til en frygt, hvad pokker skete der nu!? han løb over til hende, han greb om hende og brugte sin styrke til at løfte hende op og bære hende over til teltet hvor han lagde hende oven på skindene. han drejede rund på hælen og tændte den næsten udbrændte bål. hvor efter han tog det skin han havde brugt som dyne og dækkede hende til. han satte sig ned vedsiden af hende og betragtede hende.

efter nogle timer vågnet selena med et spjæt og kastede op lige på makuro den selv lysende gule væske var blandet med en smule blod "undskyld" hun snøftet og så på ham "hvad skete der kan ikke huske andet end vi slås og så til jeg lå på asfalten og noget med en hale" hun så spøgerne på ham og begyndte og prøve rejse sig op mens hun hostede og faldt sammen igen. hendes stemme lød udmattet "er de væk alle sammen har du tjekket om de har noget har du" hun så på ham og et lille blåt mærke han ikke have fået dækket. i et lille næsten lydløst skrig rejste hun sig og rev ned i blusen og så mærkerne på ham "hvad fanden er der sket" spurgte hun forskrækket.

mere og mere så det ud til hun ikke kan huske noget. hun frøs og rystede. hun så på Makuro "tjek området jeg må have lidt hvile" hun peget ud mod ligne og ind i mellem skovende "der sikkert nu skaf hvad vi kan bruge og tag så en af de panseret biler de har taget med de har efterladt dem ved jeg" hun så på ham igen og nikkede mod tasken "der er et kort i tasken der skulle være en forladt by ikke langt herfra måske kan vi tage et hus der og er vi heldige virker det i nu" hun fprøvede og overbevise sig selv om hun kunne klare alt og rejste sig igen og faldt sammen igen "hvorfor fanden er jeg så udmattet" hun rystede og så på Makuro spøgerne om han ville tage med hende eller hvad han nu ville.

makuro fik et chok da hun vågnede han sad dybt i sin meditation. han kiggede på det gule snask og smilede "hmm det har været værre" han smilede. han så roligt på hende og sagde med en blid stemme "bliv nu liggende, du er udmattet, vi kan snakke om det senere"
han pegede op i luften "Gildares patrolere området, der er vist ikke flere"
han fik et chok da hun hev i hans trøje "uforberedt angreb" fik han så roligt som muligt sagt og smilede "men de er væk nu, få nu hvilet dig!"

han så rundt "god idé!" han kiggede rundt, det havde han faktisk ikke tænkt på. roligt rejste han sig og gik over mod ligene, han sparkede til en af dem og små grinte. han fandt nogle takser som han tog på ryggen og luskede ind i skoven, og rigtigt nok fandt han en panser vogn. en tanke strejfede ham, jeg tror jeg har en bedre idé. han åbnede bagsmækken og begyndte at gennemsøge den for brug bare ting. efter et par minutter tømte han taskerne bag i vognen og studerede tingene. hmm våben, det kan man vel altid bruge, hmm smertestillende? tøser tænkte han med et smil. hmm våben, mad og nogle piller, ikke meget for en eftersøgnings gruppe. han fyldte en taske med tingene og vandrede tilbage til Selena.

da han nåede lejeren kiggede han efter kortet hun havde fortalt om, rigtigt nok der var en efterladt by. "mand jeg burde ha skaffet mig et kort inden jeg forladte byen!" sagde han lavt til sig selv. han så over mod Selena som stadig lå på skindene. han gik over til hende og begyndte at pakke tingene sammen, telt, mad. han piftede, Gildares landede kort tid efter vedsiden af ham. roligt løftede han Selena op på rykken af ravnen og fastgjorde hende med se sele, så fortalte han Gildares at han skulle flyve mod byen og finde et sikkert sted mens han selv fandt vej der over. Gildares lettede med et set.

selv gik makuro over til Motorcyklen og smilede stort, han to tasken på ryggen og hoppede op på motorcyklen. hehe det føltes som det var igår jeg sidst sad på sådan en her! han startede motoren og rollede ud af restepladsen.

selena vågnet uden for an byen med en kæmpe fulg hun skreg et skrig og sprang op og faldt sammen forbandet tingest nu ville lorten sikkert æde hende og intet kunne hun gøre. hun kravlede mod den store fugl og råbte og skreg for skræmme den væk. den så bare mærkeligt på hende. hun faldt bevistløs om igen nogle skiggelser skræmte ravnen væk og de flokkedes om selena deres lyde kom væsende de lugtede til hende og ud af mørket kom der flere forfuldt af skrig hun lå op af et hus uden at vide hvad der skete.

dog var de menneskeligne kroppe med skarpe tænder og store øjne der var kendt for æde mennesker meget opmærksom på hende og ventede på hendes ven men disse var ikke simple dumme ting de bar våben og med deres fart var de farlige Makuro vidste ikke hvad der var ham i vente. selena blev bundet hvor hun var og en gruppe på 8 bar hende ind i huset rasten lage sig på lur og ventede.

Makuro fræsede gennem skoven på den store motorcykel "hvor det det fedt!" fik han skreget mens han susede af sted. pludselig fik han øje på sin ravn flyve i ring over byen, Hvad fanden forgår der! hvad laver han? han havde fået besked på at blive ved hende! han fornemmede hurtigt at der var noget grolig galt.
han gassede op så han kørte endnu hurtigere, da han nærmede sig byen kunne han ikke se Selena nogen steder. han parkerede Kawasaki'en og hoppede af, han luskede af sted som den skyggedæmon han var, efter at have søgt et kort stykke tid så han et hus som han bedømte ville være det bedste sted at gemme sig. han bevægede sig over mod huset og mærkede en ubehagelig følelse, noget var virkelig galt.

selena vågnet liggende på gulvet og med et shok prøvede hun og skrige men have bind for munden grunden til frygten var en af hendes slags eller mere sagt måske 5 styk nano soldater stod ved hende hver med deres evner den ene var hendes ærke rival Tina hende hænder greb om hende og hun smilede koldt til hende en spyt klat ramte hende i ansigtet. den ene så ud af vinduet. og smilede "nå der din ven" han skreg og frem fra skyggerne sprang de bevæbnede kannibal mennesker fra deres skjul og mod makuro i en stor fart. han satte sig på hug for an selena og vappede hende en slusing. "nå kæling fortæl mig alt du ved om Maria"

alt i mens skævede selena mod vinduet forhelvede de slagter ham tænkte hun skræmt hun var så svag så....

hun kunne høre deres skrig men ingen ting fra Makuro. huset han var på vej over mod var en fælde de have lagt og han vidste intet. hun vred sig Tina smilede med hends lange lilla hår "jeg går ned og leger lidt med din kæreste han er jo tros alt en sød fyr" hun hæv hendes sværd frem og beyngte og tænde ild til hendes hænder den var blå med grønt og sort og røde flammer da hun kom ned i døren smilede hun og skreg til Makuro "svin kom og leg med os alle"

selena begyndte og græde ved tanken han var ingen ting for Tina ville han os vide.

Makuro var næsten nået helt hen til huset idet et kor at skrig kom flyvende imod ham, han så op og så 9 væsner komme flyvende i mod ham med frådende tænder. i chok lavede han et baglæns rul for at undgå dem i rullet greb han sin bue og var klar til at skyde idet han kom på benene. han rejste sig hurtigt med tanken om hvem fanden de var og hvor Selena var. han greb en pil og sendte den i mod gruppen som hurtigt splittede sig for at undgå den, hmm der er hurtige! han greb 3 pile og sendte dem i mod dem, samtidig hoppede han med adræt styrke mod højrer og sendte en pil mod en af de undvigende fjender, den ramte ham i brystet og han faldt til jorden med et bumb.
Makuro så ud af øjenkrogen og undveg hurtigt en kastekniv som kom flyvende gennem luften, som en del af hans undvigelse sendte han en pil mod den busk hvor kniven var kommet fra, og hurtigt efter lød et kort skrig. han var sikker på han måtte skifte teknik, det gik alt for langsomt! han greb en pil og skød mod gruppen de undveg alle igen, men ud af skygen bag dem dukkede Gildares op og greb to af dem med klørende og lettede direkte op i luften. med smil sendte Makuro pile mod de resterende og sørgede for at sende pilene i forskellige retninger så de var umulige at undvige. han ramte en i struben som fladt om med et hvæs, og en i maven som med et højt skrig faldt til jorden. han sendte en pil mod en af dem som lige akkurat undveg den, men et kort bib lyd kom og væsnet blev omringet af en eksplosion.
Makuro kiggede på den sidste og grinede lavt for sig selv, han gjorde klar til at skyde men lige pludselig lød en mærkelig lyd oppe fra både ham og fjenden kiggede op og så 2 skikkelser komme nærmere. med en skrigende lyd faldt de 2 som Gildares havde taget med op ned i hovedet på den anden, hvilket resulterede i et kæmpe brag og blodet stod til alle sider. "wow! fy for satan" grinede Makuro.

han skulle til at gå op mod huset idet et ukendt skikkelse dukkede op i døren. hvem fanden var nu det!? han skævede til den aggressive pige som stod i døren.

Tina ladet en flamme i hånden og kylet den mod makuro's hus han var på vej i mod og huset fungerede som en flamme kaster bag ham hun grinte "leder du efter din kæreste" hendes sværd stod med blå flammer og hendes lange lilla hår stod bag hende. hende øjne var sorte på samme måde som Selena's var under angrebet men dog med en lille rød streg i.

hun grinet mod ham "syns de var sværer så se her" hun klappede i hænderne og 2 mænd landet ved siden af hende med præcis samme farver øjne. hun smilede "du har 2 valg enten lader du mig dræbe dig det går stærkt ellers lader du mig lege med dig hva vælger du" hånden i hendes stemme var ikke til og tage fejl af den ene af mændene udbrød "og dude din skyggedæmon hjælper dig ikke mod 2 af din egen slags vælg" selena hørte alt og begydnte og spæjtte som en sindsyg tårne løb ned af hende de 4 andre begyndte og væde om hvor længe Makuro ville holde.

Makuro sprang til siden for at undgå flyvende dele, han tumlede rund men kom hurtigt på benene igen,han rødmede, kæreste? hvad snakker hun om?
"hvad fanden er det for et valg?" Makuro rev trøjen af og viste de mange ar og hellige tegn som hans krop var toturet med "tror i selv at jeg er bange for skyggedæmoner!? nano-mennesker!?" han brød ud i latter, ikke den normale onde latter han ville bruge, men hans indre dæmon latter. han begyndte at løbe i mod de 3 fjender uden at tøve sendte han en stak pile af sted. den onde latter fortsatte inde i hovedet på ham, han vidste at hans indre dæmon var kommet frem i ham. han så dem undvige hans pile, men grinte stadig. han stoppede pludselig med at grine, og han trådte som ind i en dør og forsvandt i sin egen skygge. Langt over dem dukkede en sort aske sky op, og ud af den aske sky, faldt pile som om det var syreregn. de 2 fjender undveg den sorte regn, men det var næsten umuligt den ene dæmon blev ramt i lægen og faldt på ryggen og kunne kun se til mens han blev gennem boret af pile. ud af skygen kom så Makuro ridende på sin ravn. de styrtede mod jorden, da de var ved at være ved jorden hoppede Makuro af og landede ved siden af den anden skyggedæmon, og ravnen forsvandt i en røgsky. han greb en pil og gennemborede hurtigt skulderen på dæmone, knækkede pilen af så han ikke ville kunne tage den ud og hoppede så derefter lidt væk og så til mens dæmonen skreg af smerte. Makuro brudte ud i latter "jeg er blevet torteret af engle! som om jeg skulle frygte min egen slags!" den sårede skyggedæmon løb med fuld kraft mod makuro, og var parat til at rive hovedet af ham når han nåede ham. Makuro greb en kniv og kastede mod dæmonen og som han havde regnet med undveg dæmonen den. dæmonen var nu inde for rækkevide af Makuro men dog ude af balance på grund af undveg manøvren. makuro greb en pil os skød den på klods hold gennem hjertet på dæmon som i sin fulde længde løb direkte ind i Makuro, sammen faldt de til jorden men et brag.

Tina begyndte og bryde ud i latter og bag Makuro kunne man se hvorfor den ene skygge demon som var gennem buret med pile opløstes for samle sig igen. han smilede stolt til Makuro "ja når du lige krysser os med dem så kan vi ikke dø ved hjælp af gammel metoder" han smilede skummelt til makuro og gik hen til ham og greb ham i halsen "gæk høje satan jeg flår dig ihjel jeg..." et skrig lød og fra huset hvor Tinna var kommet ud fra var der et kæmpe hold i den øverste del af taget en mand fløj ind i dæmonen som ikke gav slip på Makuro som fløj med de 2.

selena's sindsyge stemme lød "så lad mig være forhelvede lad mig" lyden blev over døvet da Selena's sværd mødtes med Tinas og en syngene metal lyd gik igennem knogler på alle 3 andre Nano mænd hoppede ud med hver deres våben og faret mod Makuro. mens Selena kæmpede med Tinna de fløj rundt på tagenede og flere stend sprang. sværdet mødtes i store lys glimt begge fra deres Nano robotters bust. den ene af de to sprang op for hjælpe Tina men med et hug fløj hans hovede af og landet med den blodige side ned på hovedet af Makuro. Selenas sindsyge skrig lød "dø forhelvede din luder"

Makuro tumlede rundt og kunne ikke helt følge med, men han var sikker på at han var nødt til at komme på benene. efter han var kommet på benene kunne han se Selena og den anden kæmpe oppe på taget. Makuro vendte sig så mod de 2 fjender han nu havde fået sig. hurtigt gennem gik han sine chancer og gloede på de 2 som nu selv var kommet på benene. Makuro kiggede rundt og kunne ikke se sin bue nogen steder og panikkede kort før han bestemt skiftede til dæmonform i en sky af aske og sod. han trak en blodig kniv som han havde i en lomme gemt på sine bukser. hmm han havde vist skåret sig selv, idiot... han så på de 2 som nu kom løbende imod ham, bevæbnet med den blodige kniv satte han i løb mod dem og slap sit indre dyr ud. da de 3 var inde for rækkevide af hinanden lod makuro sig falde så han rullede mellem dem, hvorefter han fik fodfæste og hoppede målrettet op på ryggen af nano-dæmonen og stak den blodige kniv rasende ned i nakken på ham hvorefter han drejede den og splittede nakke op til han nåede kraniets start, så vippede han kniven opad og trykkede til så den s spids kom ud af panden på dæmone, alt dette i løbet af kort tid. derefter hoppede han af dæmone og trak kniven ud idet han satte af fra ham så han livløst fløj mod jorden. rasende skreg Makuro "genopliv fra den dit svin!"
han skiftede hurtigt retning mod nanobotten som bare havde set til mens dæmon var blevet brutalt slagtet.

//jeg vil hoppe i seng ;) hehe godtnat

selena skreg mens hun slåsede med Tina og sparket og slog med sværdet og så ned mod Makuro og skreg "pas på bag fra." den ende af dem som have tilsluttede sig kampen var ikke mindre end under en centimeter med en gigantisk økse som lignet noget fra helvede. den anden af dem var begyndt og slutte sig til i kampen mod Selena dog ikke med et sværd men med en kæmpe form for kølle med pigge. dæmonen som lå uden hovedes krop begyndte og boble og smelte for samle sig igen som før da han genoplive de sig. selena sprang ned og sparket manden bag Makuro væk.

"makuro hvad er det man brænder op i i helvede" hun smilede mod det flammende hus og peget på dæmonen "hold ham så for jeg renseriet startet" hun begyndte og råbe til pigen med det lange lilla hår "hey din klamme luder jeg fryser lidt" som svar skreg Tina "så skal jeg nok give dig varmen kæling" man kunne se hun var ved og lade en ny flamme kaster op. nu håbede Selena bare makuro have fattede den.

Makuro kastede sig forover idet Selena kom flyvende forbi ham.
han så mod Selena med et forvirret blik, ild? han så over mod det brændende hus, skal vi brænde lortet? fair enough.
Makuro rettede blikket væk fra nano gutten og kiggede på den boblende dæmon. han satte i løb mod den og kort efter da han nåede ham greb han dæmonen med halen og vendte sig og løb mod det brændende hus. ham brugte styrken i hans hale til at klynge ham ind i ilden.
han så derefter straks mod den dæmon som han selv lige havde slagtet, så du kan faktisk godt genoplive fra det? pff. han løb hen og greb ham i en af siderne af den opsprættede nakke og kylede ham ind i ilden. Makuro så mod Selena "hvem fanden er de her!?"

selena hørte ikke Makuro men slåsset videre med Tina men efter de så hvad Makuro gjorde skreg den ene og de flygtede ud af vejen og ud i mørket. selena faldt tungt til jorden me det brag mærkene på hendes hænder viste hun have været meget stramt bundet. "dem det er samme type soldater som mig de skal vi sige fjerner sporerne vi laver når vi løber" hun rejste sig op og vaklede "er du okay"

hun peget mod et nyrer hus end de andre vi sover i det "de selvforsynde med vand og EL ved jeg" hun vaklede over af der "husk tjek alt for brugbar ting" hun betyngede og gå mere normalt. sparket døren ind til huset. "kommer du Makuro de kommer ikke igen tro mig"

Makuro så efter de løbende fjender, bange for ild? det havde været godt af vide fra start. "ja vi må nok hellere slette vores spor" han så tøvende og så ned på hans blødende højre ben, hmm "ja jeg har der fint" han smilede roligt. han forvandlede til tilbage til menneskeform.
han haltede hen til Selenas taske som han havde brugt til at transportere de ting han have fundet tidligere, han tog den på ryggen og humpede roligt efter Selena "hvem var de?" sagde han idet han var kommet op til huset "kender du dem?"
han gik ind i huset bag ved Selena, det var i utrolig god stand selv om byen var forladt.

hun smed sig i sofaen og så ret alvorligt på Makuro "om jeg kender dem os i den grad de har jagtet mig siden jeg flygtede" hun skævede til hans ben "især hende tæven med det lilla hår kan jeg ikke fordrage" hun rejste sig og gik mod minibaren som var helt fyldt og greb en flaske polsk vodka og kastede mod Makuro "tror du 97% er nok til og ranse såret" et smil løb på hendes læber "kender jeg disse huse så har de lyn fryserrum det vil sige vi har masser af mad på frust i kælderen" hun gik ned af en trappe.

lyset begyndte og tænde ved stemmerne af sig selv og afsløret et hus der var helt nyt og som mest af alt lignet der var støvet og intet andet galt.