[Uafsluttet] En Lang Køretur Del 1(Makuro, Kuuma og Violet)

et støre smil løb over selena's læber "ja det luxsus" hun gabte høj og så mod Makuro med et smil før hun vinkede Violet hen og spurgte med et stort gab "det sent og Makuro køre der op af i mens vil du så ikke sove" hun så med store øjne på Violet og lyset afsløret Selena's øjne næsten var lig Violets krystal grønne øjne ud over de var langt mørkere selenas.

Selena så spøgerne på Violet og spurgte så undrene "i varulve er i stand til og lugte virkelig godt ikke?" hun rodet sig i håret som en træt tegner kun kunne "alså mener er det ikke træls nogle gange" hun smilede "jeg kunne komme på flere steder hvor jeg syns min lugte sans er mere end god nok" hun rejste sig og og begyndte og tage hendes tøj af for gå i seng da hun greb om blusen og løftede op blev en del ar tydelig på hendes krop lidt under den før alt blev afsløret et især et stort ar der lignet hun var blevet revet op inde fra kunne man se på spidsen ikke en gang blusen var kommet over navlen. hun skyndte sig og hive ned igen da hun kom i tanke om at Violet så på hende. hun greb en taske og hæv noget nat tøj frem hun smilede "undskyld mig 2 sekunder" hun vente sig om og gik ud på badeværelset hvor hun studeret sårene de var kommet fra kampen. hun hæv blusen ned og fandt de 2 bide sår fra Maria de lyste svagt rødt og stak blidt hun bed tænderne sammen på grund af smerten og træk nat blusen over og ventede med og gå ud.

( må man joine emne, hvis det er iorden? ved ikke om det er lukket eller åbent emne, men ville høre, og hvis jeg ikke kan, så sletter jeg min ting her igen ^^ )

//Well det er sådan set et åben emne ;) så jeg ser ikke noget stort problem i det hvis de andre er med på det :)

// yes, så skriver jeg lige et join svar når Violet har skrevet, så i har den samme rækkefølge, med Selena, Makuro og så Violet, bare hvor jeg er efter Violet >w<.

Makuro så tilbage på Selena "i kan bare sove" et lumsk smil bredte sig over hans læber "hvis altså i stoler på mig" roligt rettede han blikket ud af forruden og på den åbne port som ledte ud i mørket. så køre vi! han skiftede roligt til første gear og lagde ikke mærke til hvad det forgik bagi autocamperen. roligt accelererede de ud af porten og Makuro tændte for lygterne for at kunne se vejen. han kunne ikke lade være med at tænke på hvor hurtigt den her vogn kunne køre. roligt trillede de gennem byen ned mod skoven og de mørke veje mod militær posten.

//oki :)

Violet Nikkede stille til det Selena sagde, det vilel da være rart med lidt søvn og de to ville nok ikke gøre hende noget. hun satte sig ned på en af sengene og mærkede lidt på den bløde madras. hun så så på Selena igen og træk let på skuldrende "jeg er van til det, så jeg er van til det.. men nogle gange er det da ikke så ret hvis det nu lugter af lort eller noget i den stil" sagde hun med et lille smil og studerede alle Selenas bevægelser. hun så godt nogle af arene og lagde hovedet let på skrå.. gad vide om det var ar som hun havde fået på grund af hendes cyborg dele.. eller om det måske bare var fra kampe som den Makuro og hende havde haft tidligere. hun så lidt efter Selena da hun gik ud for at skifte, da hun alligevel ikke ville skifte foran hende. det forstod hun nu egentlig godt. hendes blik faldt igen hen på Makuro "hvad nu hvis vi ikke stoler på dig" sagde hun små flabet og smilte svagt drillenede, hvorefter hun stilte sine ting fra sig.

//Kuuma tænker dette så er efter de har mødtes så? så de kender hinanden hvis du altså joiner? altså kuuma og Violet du ved ^^//

udstyr: en sin sædvanlige M8A1 med lyddæmper og red dot sight, to Tac45 heavy caliber pistoler, og to kamp knive i rustfrit stål.

tøj: sine sædvanlige militære læder støvler med hvide sokker, sine ørken kamuflage kamp bukser med hvide underbukser, sin ørken kamuflage kamp jakke med en stram hvid Tshirt inde under, sin skelet elefant hue og en hjelm.

rustning: sin tunge skud sikre vest, og sit medium body armor, til at beskytte de vigtige dele af kroppen, forude har han fuld mobilisering, så vel som god beskyttelse, forude en hjelm med gennemsigtigt skud sikkert glas.

Kuuma havde siddet og ventet, på at nogle raiders skulle komme kørende, i hvad vidste han ikke, men måske noget lastbil, det plejet og ligne dem, dog sad han, tålmodigt, og ventede, som han var blevet trænet til, og han tog en slurk af sin vand dunk, og satte den på plads igen, for at holde øje, og han hørte et køretøj i natten, og han så roligt imod lyset, slog sit Stealth til, og gjorde sig klar til at hoppe ned, og han ventede roligt, imens køretøjet, en.. autocamper? nå pyt, han så den nærme sig, og da den sku til og køre under ham, sprang han ned, trak sin kamp dolk i hoppet, og hamredet den ned i taget, så han kunne stå fast, og han så rundt, så over på en lem i taget, støttedet sig til kniven, og åbnedet den for at flå sin kamp dolk fri og støtte sig til åbningen, og han satte sin kamp dolk i hylstret, og trak begge sine Tac45 heavy caliber pistoler, og sprang ned, og gjorde klar til at skyde på alt og alle med en truende knurren fra struben, da han bemærkede velkendte duften, en skyggedæmon, Violet og Selena, woot?, han skævedet rundt, så Violet sidde på en seng, så vel som kunne dufte at Selena var ude på bade værelset, og han så skyggedæmonen sidde foran rettet, og han sænkedet sine pistoler, og sagde så roligt, imens han så på Violet med sine venlige gule øjne.
''øhm, davs, lille ulv, HEY SELENA!, og hey skyggedæmon, øhm, håber ikke jeg forskrækkedet jer, øhhh, kommer jeg ubelejligt?''
han lød forvirredet, imens han stod stille, tog note over situationen i sit hoved og sagde så roligt.
''det her er ikke en raider lastbil så meget kan jeg se, fuck, forkert køretøj, øhhhh, nå pyt, det kan vente''
han gik over og satte sig, dog uden at vide om han var velkommen eller ej, satte sig ved et bord, og så venligt på Violet.
''har du det godt, Lille ulv? og hvad med dig Selena? og dig, skyggedæmon jeg ikke har navnet på endnu?''
han lød nu munter, ægte munter, imens han sad ned.

// ja det er det, Violet, og han er glad for at se Violet, så vel som Selena, han er dog en bitte smule mistroisk over for Makuro han ikke kender navnet på, men det bliver nok cool :3

Selena råbte "hvem fanden er det jeg hører 2 sekunder" hun greb om første hjælps kassen da hendes t-shirt uden ærmer viste hendes arm fra hende's hendes forvandling som næsten have kostet Makuro livet ved deres første møde i nogle bevægelser smed hun forbening om og gik så ud. hun smilede stort ved synet af Kuuma og løbe hen for give ham et kram "hvad fanden laver du her din grimme køter" hendes grønne øjne smilede stort ved synet af ham hun stod lidt op og spurgte så "hvad med Diana" hun var bange for høre det værste. dog vidste hun Kuuma nok have gode nyheder med hende.

hendes sværd lå på sengen og et svagt blåt lys kom fra det hun så mod Makuro og skreg mens hun sprang hen og greb den Katana der stod op af hans sæde "hvor fandt du den her" hendes stemme var måbende nærmest forbavset hun stræk det ud og smilede stort og heneds stemme lød

"jep farfar man kender altid dit håndværk" hun gik hen med sværdet i hendes højere hånd og smilede til Kuuma "prøv og se min Farfars hånd arbejde" hun gik hen til køle skabet og greb en vandmelon som hun sparket op i luften på vejen ned ramte hun den med sværdet i flere slag hun fløj der 3 stykker vandmelon mod de andre mens hun greb sit eget og gumlede sit eget i sig med et smil på og se hvad de andre gjorde.

Makuro styrede roligt køretøjet ned mod skoven, han sad roligt i sine egne tanker og tænkte på turen på Selena motorcykel. han drejede roligt hoved for at kigge over på Violet "Det er bare arvelig" svarede han lige så flabet og rettet hurtigt blikket mod vejen.
da de nåede kanten af skoven satte Makuro farten lidt op, hvis der kommet et dyr så skal det nok få det overstået hurtigt tænkte han for sig selv mens et lumsk smil bredte sig på hans læber. men han smil blev hurtigt knust da der lød et ordentligt brag fra taget, Hvad fanden!? ramte jeg et dyr? "hvad pokker var det?" råbte han hen Violet. han hørte loft lemmen blive åbnet, hvem fanden er det? da en mandestemme pludselig gjorde Makuro klar til at gribe katanaen som stod vedsiden af ham for at kunne beskytte sig selv, men besynderligt nok lød stemmen rolig og det lød som om personen kendte Selena og Violet. han drejede hovedet så han både kunne holde et øje på vejen og et øje på den fremmede "hvem pokker er du?" han tøvede han så glæden i violets ansigt og slappede lidt mere af, han drejede hovedet tilbage på vejen for at sørge for at de ikke skulle køre galt.

Han fik et chok da Selena pludselig dukkede op ved siden af ham og hapsede han katana "hey! det er min" råbte han forvirret efter hende "jeg fandt den i et hemmeligt rum under kælderen i et af husende, det lå i en aflåst sort boks" sagde han tøvende "hvorfor?" han vendte igen hovedet væk fra vejen "sagde du farfar?" han så overrasket på hende.
han nåede lige at gribe vandmelonen med den hånd han havde liggende på gearet før den ville ramme ham. "tak" sagde han roligt og holdte styr på hvor de var på kortet.

Violet hørte lyden på taget og havde sat sig op igen. hendes øre var opmærksomme og hun var klar som en vagthund. da hun så Kuuma kom til sygne smilte hun blot roligt og satte sig mere afslappende på sengen. en hun kendte.. hun hørte hans stemme og det varmede en smule at høre den velkendte stemme, hvilket var mærkeligt for hende at opleve. hun skulle til at svare på Kuumas spørgsmål om hvordan det gik hende, men hun nåede ikke at sige noget før Selena kom frem og råbte op. hun tavs så igen og forholdte sig helt stille under Selenas lille opvisning.. hun greb vandmalonen, med lethed og studerede den en smule. den pige havde for meget krudt. det var svært at følge med i alt det hun lavede. dog kommenterede hun det ikke og tog bare en lille bid af vandmalonen og så lidt hen på Kuuma med et roligt blik. han vidste vel nok godt hvorfor hun var stille.. han kendte hende bedre en nogle andre i dette rum.

Kuuma hørte Selena og han besvarede venligt hende's kram, og han så venligt over på Violet, smiledet blidt til hende, og nikkedet en kærlig hilsen til hende, og han vendte sig om imod skyggedæmonen og svarede ham roligt.
''jeg er mig, hehe!''
Han lød totalt munter og glad, imens han satte sig ned, for at gå over og sætte sig ved siden af Violet, dog ikke helt op af hende, men dog ved siden af hende, og han svarede venligt Selena på hende's spørgsmål.
''jeg var på jagt efter Raiders, og så troet jeg faktisk i var raiders, men kan jeg så se i ikke er, og min Alpha har det fint, hun er der hjemme og sån, slapper af, hva med dig? og er dog grim, men en god vovse!''
og han så venligt på Violet.
''og hvad med dig, Lille ulv? har du det godt?''
han smiledet blidt til Violet og Selena, og dog så han roligt over på skyggedæmonen, dog sagde han intet, nikkedet dog venligt, imens han havde bemærket Violet's små tavse måde at være på, da Selena osse havde stoppet hende, og han rørte hende blidt på hånden, ikke noget imtimt, eller noget, bare som en god ven da ville trøste en, og dog så han roligt på Selena da hun faredet rundt og snakkedet om sværd og farfar og han klukkedet muntert, kommenteredet det dog ikke, han så der efter roligt på Violet.
''hvor er i på vej hen, Lille ulv, hvis det ikke er noget privat?''
han så blidt på hende imens hun var stille, og han smiledet dog bare, og han holdt roligt øje med Selena og skyggedæmonen.

selena stivende ved Makuro ord om hendes farfar fuck hun have talt over sig men hun kunne nok godt stole på dem nu hun vendte sig om og greb skeden til sværdet og smid den er ned i og satte sig i passager sædet ved siden af Makuro og begyndte og fortælle "i har hørt om familien Tuhkan"

hun træk luften dybt ned i lungerne og kigget ud i mørket det var begyndt og regne mildt ned hendes grønne øjne spejlet sig i ruden "også kendt som de sidste samuraier" hun kiggede mod Makuro og Kuuma hun vidste begge drak og var på bar så hvis de ikke have hørt om verdens ældste slægt som hun have selv på de mest afsides bar hvor hun have været var der noget galt hun forsatte "ser i Tuhkan var min plage far" stilheden faldt over hende hun forsatte

"han lærte mig alt om de gamle samurai krigers kunstner og trænet mig siden jeg var 5 til 14-15 år gammel før mig have 100 mænd mødt op og han afviste dem alle" hun smilede til Kuuma han var lidt af en krigs elsker og måtte have hørt om ham men også at Tuhkan aldrig ville træne en kvinde med mindre hun kunne tæske selv hendes lære mester.

hun forsatte "min mor's søster blev gift med Tuhkan og min søster Maria er et barn af denne familie" stilheden faldt over autocampere'en hun tænkte om de mon ville tro hun løj eller om de ville springe på hende på grund af dusøren på hendes sværd. de var jo mere værd end de nyeste våben til dato og selv Kuuma måtte vide hendes sværd var det rygterne gik om perfekte sværd. hvem brød mon tavsheden først regnen slog langsomt mod roden hun var stille og greb sin mobil og smed et par hører telefoner i det ene øre og satte noget musik i.

hun så på sværdet ved siden af Makuro og ventede på alle deres handling. disse oplysninger ændret alt.

Makuro så roligt ud på vejen mens han lyttede til Selenas historie, han forstod det ikke til at starte med men som stilhede gled hen forstod han, hun var teknisk set en nedstamning af den sidste samurais familie. roligt drejede han hovedet og så ned på katananen som skinnede i skæret fra lampen i autocamperen "siger du at min katana er lavet af den sidste samurai? jeg kan godt se den er lavet på den rigtige måde, jeg har nemlig altid været fascineret af samuraiernes kampkunst" han så interesseret på hende og fortsatte "det forklare også hvorfor jeg ikke kunne bedømme hvad dit svær var lavet af, jeg har tænkt meget over det" han smilede roligt til hende og vendte så hovedet mod veje. det ville ikke vare så længe før de nåede militær posten så de kunne armere køretøjet og rejse mod Las vegas!

Violet så lidt hen mod Selena og Makuro, hvorefter hun så på Kuuma der satte sig ved hendes side. et smilte roligt til ham og træk let på skuldrene "jeg har det fint.. jeg prøver at være social som du kan se" hun nikkede mod de to væsner der nu sad sammen foran. hun så på Kuuma igen og træk sine ben op til sig igen. hun lyttede lidt til Selenas historie og tænkte lidt over det der blev sagt. hun havde hørt lidt om det før, men det havde aldrig fanget hende, da hun ikke havde kunne sidde stille i lang nok tid til det fangede hendes interesse. hun så lidt på sine knæ og tænkte over Kuumas spørgsmål "vi er på vej til las vegas.. ved ikke om du må vide andet.. jeg ved ikke andet.. jeg er bare blevet samlet op på vejen.. tror selena kan forklare dig det bedre, men hver varsom med dine ord.." forklarede hun lavmælt og lagde sig ned på ryggen, hvorefter hun langsomt lukkede øjnene.

Kuuma lyttedet roligt til Selena, imens han så ud til og tænke lidt over det, han kiggedet roligt på Violet, da hun trak let på skulderne så vel som smiledet roligt til ham, dog nikkedet han blidt og svarede hende venligt.
''det er godt, lille Ulv, god tanke at holde fast i, okay?''
han gav hende's arm et blidt klem, imens han lyttede interreseret med i Selena's fortælling, imens han nikkedet her og der, da han husker lidt af det, og han så blidt på Violet igen, og smiledet blidt, for at vise det var okay, og han sad roligt og lyttede, imens han fulgte med i Selena's og Makuro's samtale, og da de havde kørt i noget tid, og han så venligt på Violet, da hun snakkedet og han nikkedet blidt, svarede hende roligt.
''det er okay nok med mig, Las Vegas lyder cool, og tja det er helt iorden, jeg følger bare med, hvem ved, måske får i brug for en ekstre gun men? hehehe, og jeg spørg Selena når det er, og skal jeg nok''
han så blidt på Violet, og strøg hende venligt over panden, imens han så hende lægge sig ned på ryggen for at lukke øjnene langsomt, og han rejste sig roligt op, gik op foran selv om han dukkedet sig let, imens han spurgte.
''hvor er vi på vej hen, altså ved Las Vegas?''
han lød venlig og nysgerrig, så vel som rolig.

Selena så på Kuuma "alså først vi på vej mod en gammel milelitærplads der ligger i skovende de er forladte gamle anlæg fra 3 verdenskrig de garanteret fyldt med ting vi kan bruge" hendes stemme tøvede før hun forsatte "jeg bliver nok desvære nød til og tage fra jer du ved hvorfor Kuuma dust" Hun smilede stort og hæv kortet frem og nikkede mod noget som var vist som et slagterig "forstår du Kuuma de små byer blev bygget af rig mænd og de have private militær anlæg"

"vil skyde på dette anlæg har haft omkring 500 mænd klar i døgnet og kunne have 3000 mænd i alt" hun begyndte og forklare "alså Las vegas er nok en måneds kørelse dag vi skal finde benzin og andre ting derfor må vi gøre dette til vores hjem og den må amrers og have våben masser for vi overlever"

"håber du forstår dette"

Makuro fulgte ikke med hvad det forgik bag ham, dog nød han at have lidt selvskab oppe foran i autocamperen. sådan som han kørte gennem skoven kunne han indimellem se nattens fredfyldte dyr springe for deres liv for ikke at blive ramt. han kunne ikke lade vær med at grine lidt af dyrene. selv om han godt vidste det var synd for dem.
han kiggede ned på kortet og han kunne se at ifølge kortet var der ikke så langt tilbage. han så roligt på Selena "så tror jeg snart vi er det" han smilede roligt.
og rigtigt nok blev skovens mørke brudt af den så velkendte måne som lyste den åbne vej op for dem. længere fremme kunne man se store militær facilitet.

Violet havde godt mærket det lille klem på sin arm og det var egentlig meget rart at Kuuma gjorde de ting han nu gjorde. det fik hende til at føle sig mere tilpas i situationen. mån hun kunne kalde ham for sin ven nu? med den tryghed hun havde til ham kunne man vel godt kalde ham for en form for ven. hun mærkede igen det lille strøg over panden og det fik et lille smil frem på hendes læber. dog sagde hun intet som svar. hun mærkede godt han rejste sig op fra sengen. dog blev hun selv liggene og lyttede blot til deres samtale, imens hun lå og slappede af med de lukkede øjne. imens hørte hun Kuumas stemme inde i hovedet som en påmindelse om det var godt hun socialeiserede sig.

Kuuma havde lagt mærke til Violet's små afslappedet holdning, at hun måske syntes det var rart han var der for og gøre tingene kompliceret, dog havde han osse lagt mærke til hun var blevet liggende og hun havde osse set ud til og ligne en da kunne trænge til søvn, dog stod han roligt og så på Selena og Makuro, lyttede til Selena imens Makuro kørte bilen, dog nikkedet han roligt og sagde.
''så håber jeg ikke nogen af general Zolner's drenge er der, for så bliver jeg nød til og smække dem en hvis de prøver og hente dusøren på mig, ya know? og en månedets kørsel? hmm brug for mig under turen, til sikkerhed?''
han lød venlig og høflig, let spørgende, og han nikkedet til Makuro da han sagde han trodet de snart var der, og han gik tilbage, satte sig på en bænk, og begyndte roligt at tjekke sit udstyr igennem, så vel som gøre noget sprægstof klar, det var tydeligt han ikke var professionel men han så dog osse ud til at vide hvad han lavedet.

Selena kiggede da Makuro kørte gennem den åbene port og flere køretøjer stod uberørt hun så på Kuuma og spurgte ham så med en stemme som ikke var helt tryg

"Kuuma meget mangler jeg og vide om denne verden men er det ikke lidt mystisk"
hun nikkede mod køretøjerne som stod uberørt på række og forsatte "jeg ved ikke meget om det men dette er ikke et normalt syn" hun kiggede mod Violet og hendes stemme lød meget høflig
"hvor mange skud kan du skyde hvis der kommer problemer" hun greb om hendes sværd og en hendes rygsæk og gik ud mod badeværlset og så på de andre og gav en ordrer

"Makuro Kuuma og violet jeg kan ikke li dette jeg går ud og skifter til min kamp rustning og ingen åbner døren før jeg er tilbage sluk mortoren og lyset" hun lød alvorligt og greb ned i tasken og kastede 3 nat kiggerter mod dem "fra en gammel bekendt" hun lukkede døren og begyndte og tage nattøjet af for skifte.

Makuro så på den port de kørte ind af, den var tilsyneladende beregnet til at kunne tage en hel masse tæsk før den ville lægge sig. han kunne mærke at der var noget galt da de kørte ind af proten og så så de mange køretøjer. det var noget som ikke passede sammen.

han fulgte med i samtalen bag i, mens han parkedede autocamperen og slukkede motoren og lod lyset være tændt på det lange lys så pladsen foran facilitetet blev lyst op og de tomme køretøjer så endnu mere spøgelses artige ud.
nogle og 1000 skud per minut tænkte han for sig selv inden kuuma svarede, han havde godt styr på våben efterhånden.

han slukkede roligt lyst om Selena havde beordret, han greb natkikkerten og så spørgende på Selena med et fjoget grin "jeg er en skyggedæmon snuske, jeg er vandt til mørke" han lagde kikkerten i forruden og rejste sig og satte hans katana ned i sin skede og fandt sin bue som han havde lagt i et skab.

Violet reagerede på deres samtale og så lidt hen mod de tre, imens hun satte sig roligt op. hun tænkte lidt over Selenas spørgsmål.. svarede dog ikke, hun ville helst spare så meget på sine patroner som muligt. hun rejste sig så op og greb kikkerten.. hun så lidt tid på den, hvorefter hun så på Kuuma med et skævt smil "så kommer vi til at kæmpe sammen igen kære ulve ven" sagde hun med et tilfreds smil på læben. hun håbede på den måde der ville ske noget, for hun ville gerne kæmpe lidt.. få lidt blod på hænderen. hun tog sin riffel og sikrede sig hun havde skud i, hvorefter hun tog den lille æaske op fra sin taske som hun havde ldt flere patroner i. hun tjekkede hun havde sinn dolk i sin støvle og sikrede sig hun var helt klar. hun gik så hen til Kuuma og så ham ind i øjnene "vi kan gøre ligesom sidst.. min evne kan være nyttig.." sagde hun roligt og så lidt hen mod Makuro, hvorefter hun så hen mod badeværelset som Selena var inde i.

Kuuma stod roligt og så rundt i området med et trænet militær blik, ingen vagter, uberørte køretøjer, han knurredet lavt, da han ikke ville spilde tiden på ord, men han's knurren burde være nok til at fortælle dem, at da var noget mega galt, og han gik roligt om bagi, tog sin M8A1 kamp riffel frem, og afsikredet den, som en da har gjort det tusinde gange, og han så muntert på Violet, og da han hørte hende, svarede han blidt.
''har du ret i, lille ulv, er du frisk på en jagt?''
han lød glad og munter, og han så roligt over på Selena og Makuro, og han hørte Selena, svarede hende roligt.
''det er ikke normalt, ingen vagter, uberørte køretøjer, ingen tegn på aktivitet, dette er ikke en bemandet militær post, eller osse så har de deserteret, men hva hvad? eller er de her stadig, men, men hvor er de?''
han lød rolig, trods situationen, lød han næsten glad osse, og han hørte dog Violet afsikre sin riffel, og han skævedet om imod hende med et muntert blik i øjnene, og han's øjne havde en varm glød af venlighed da han så hende i øjnene da de mødtes, og han svarede blidt.
''det er fint med mig, ja det kan den, lad os se hvem af os da dræber flest! mig og lille ulv, eller Selena og Makuro, er i friske? hehe!''
han lød glad, som om de skulle lege en leg og skyde ænder, en af han's gale sider, dog var han's øjne varme når han så på Violet, og han så dog på Selena's tilbud om natkikkert og han tog muntert imod et par, og kastedet et over til Violet, selv om de takke være deres lugte sans, hørelse, og gode syn, faktisk ikke behøvedet dem, men man vidste aldrig, og han stod roligt og ventede, med mega munterhed i sin krop's holdning, og da han syntes alle så klar ud, slog han sit visir ned med et næsten lydløst klik, åbnedet døren, hævedet sin riffel, da soldaten tog over, og han gik forsigtigt ud, imens han sigtedet rundt, skævedet ind og sagde blidt.
''jeg har mere panser end dig, lille ulv, så jeg tager føringen, så jeg tager de første kugler, okay? du siger til når du bruger din evne, og så nakker vi dem, hmm?''
han lød glad og tillid's fuld, og han nikkedet venligt ind til Selena og Makuro.

selena trådte ud fra badeværlset og gik ud og stod ved siden af Kuuma hun gispet ved synet af noget på væggen og løftede hånden mod noget på en af dørene de ikke kunne have set inden fra campere'en et lig der var delt i to have skrevet på en af bilerne VEND OM! med store bogstaver hun så på Kuuma "hvad fanden er der sket" som et svar lød der 2 skrig efter fuldt af en hylden som skar sig ind i hendes knogler. hun gik frem for an Kuuma og hævet hendes sværd hendes dragt var nu ganske synlig for dem. en lang sort kappe dækkede over en let læder rustning med kaste knive og et pistol hylster i den ene ende. en lød kom fra selena's fødder og hun kiggede ned

"Kuuma se det her tror sku det en slags slim" et skrig brød natten selena kiggede over mod bunker porten som skulle være lukket men den stod på hvidt gab og der var flere skud holder i hun så på Violet "hvad fanden er her sket" det var slet ikke vanskelig og se hun faktisk var trænet til dette. hun greb sit sværd og løb hen mod porten. og vinkede de andre ind mens hun læste på den og kiggede ned på et stykke papir "hvad fanden er det her" hun så mere og mere forviret på sædlen og så portens nummer "de stemmer ikke det her er ikke bunker anlæg B-23"
hun blev mere og mere hvid og så tilbage på de andre og så på bunkeren denne bunker fantes ikke.

selena løb tilbage og så på Kuuma og Violet og begyndte og fortælle dette ikke var hvad de troede det var det var noget ildt dybere. nogle mærkelig skrig kom fra bunkeren langt langt inde fra den måtte være stor bunkeren tænkte hun månen stod højt på himlen og luften var lidt klam

Makuro som stod bag Selena stirede på skriften, hvem fanden vidste de skulle komme? det gav ingen mening. hans tanker blev afbrudt og han så op mod bunkeren.

han satte i løb efter Selena uden helt at forstå hvad der forgik, men alt han vidste var at han ville få lov til at slagte lidt. han trak sin katana og gjorde klar til angreb men blev forbavset de Selena løb tilbage imod dem.