Miami Metro News Reporting - Millicent.

"Charmerende.." Svarede han bare og slap hendes hånd med det samme hun slap hans. Ikke noget akavet der.
Han fandt en smøg frem fra en æske i lommen. Den var godt nok tiltrængt. Han vendte sig lidt væk og fik den tændt. Nu slappede han mere af. phhhheww.
Den øfriske' luft føltes godt imod ansigtet. Også selvom den var fyldt med støv.

"Det er okay, jeg har ikke andet end tid på hænderne egentlig. " Sagde han så og tog et hiv af den nytændte cigarette.
Han bevægede sig hen imod bilen og ville afsted imod Vegas. Der var noget han var kommet i tanke om at han skulle.
"DU ved... Jeg har en gammel ven i Vegas jeg vil finde... Hvad vil du der?" Småsnak. Der plejede altid at være selvskaber man kunne tage til i Vegas, Omen han aldrig blev inviteret mere så skulle det ikke være et problem at komme ind til nogen.

Hun blev siddende med benene ud af bilen, så hun kunne småsnakken imens han røg.
" Du kunne have røget inden for, min mor ville ikke have haft noget imod det" .
Hun måtte huske at han røg, når man ikke gjore det selv, var indlagte rygepauser ikke lige automatisk noget hun tænkte over.
" I vegas...min forlovede, husker du nok" sagde hun men denne gang smilede hun stort.
Hun vidste ikke om den var gennemskuet, men hvorfor indrømme det.Det var jo ikke et problem, og så ville hun undgå hele den pinlige historie om hvorfor hun i det hele taget blev holdt på Vlademirs borg agtige hjem, som hun var stukket af fra.
Hun fik et spekulativt udtryk.Hvilke humør mon han ville være i ,når hun kom tilbage.
Ville han have været bekymret? Havet savnet hende? Eller ville han være komplet gal og ønske at straffe hende? Hun kendte ikke helt reglerne for hendes ophold der, måske skulel de ære hendes forsvar? Hun vidste ikke bedre ellers havde hun naturligvis aldrig gjort hvad hun gjore!
Mon Vladimir ville godtage den? Ellers var hun i problemer!
" hvem er din ven?" Spurgte hun nysgerrigt.

"Jaa men det skaber bare et dårligt billede af mig hvis jeg ryger foran hende" for det gør det ikke at min aura skræmmer hende til at gå i seng. Svarede han, men tænkte kun det sidste.
Han tog et sidste hiv af smøgen og skodede den under sin fod. Før i tiden ville han gøre alt for at beskytte sin natur og skille sig ordenligt af med cigaretten, men nu? nevermind.

"Ahh ja, ham gutten du skal giftes med." Svarede han sarkastisk. Han troede ikke på det. Not one bit.
"En barndomsven. Han skulle efter sigende klare sig godt derover. Flere penge end jeg i hvert fald." Grinede han. Sandheden var at han ikke havde snakket med denne ven længe, men han var positiv at han var i live og havde det godt. Den før var ikke til at komme af med.

Han satte sig ind i bilen og satte i gang. Så var dte tid til at sætte farten op imod Vegas.

" Ja? Jamen jeg er da glad for du anstrenger dig for at gøre et godt indtryk på min mor, hun er typen der går meget op i pli og takt og tone, skal jeg sige dig " Millicent serverede sætningen med et glimt af morskab i øjnene. Det var jo alt i alt gået godt...Hendes mor troede hun var forlovet og arbejdede på et barn.Hendes' sviger søn ' havde både fast holdt at tage Millicent med sig, dernæst blevet truet med et kniv for så at tage til genmæle og skræmme hende ned under dynen! En fed første gang! Ord var bare overflødige lige i den her situation.
Hun skulede til Auriel, hvad var der med den aura af hans...den kunne både virke besnærende,hypnotiserende, give klarhed og .....ha, hvad lavede han egenlig der til sidst..? Han var jo skræmmende som bare pokker.

Tilbage til sikker grund ..." ja, han jeg skal giftes med" mumlede hun trodsigt, da hun synes at kunne høre en mild skepsis i hans stemme.." selv om det giver et forklarings problem overfor mig mor...,af en eller anden grund er jeg ret sikker på hun vil huske dig!" Sagde hun lidt tørt og refererede til hans ' læg kniven og seng med dig ting'.

Hun gad ikke spænde sin sikkerhedssele, ikke lige nu...måske var hun en smule rasteløs, hun så på bilens dimser på displayet, hvad det helt sikkert ikke hed på en bil, og imens hun inspiserede det efter et stik til hendes usb med musik, småsludrede hun videre..
" Penge? Er det sådan du opgøre om nogen har klaret sig godt ? ...intessant Auriel, man kan da ellers udstå mange strabadsser,kæmpe og vinde mange kampe, gøre en forskel i nogens liv , befri en fange eller standse en ulykke....hvad ved jeg, uden at få en rød øre for det, smile og have et lyst sind og et godt hjerte...det er da at klare sig godt.....men du måske lidt materiel anlagt?" Puffede hun lidt til ham mentalt.

"Hun vil nok kunne huske mig, men jeg tror bestemt ikke at hun har noget imod du gifter dig med en anden " smilede han bare. De var jo ikke ligefrem bedste venner. Hvis han havde været Maria ville han også håbe hans datter fandt nogen der ikke var et 'monster' indvændigt.

"Spænd nu sellen. Hvis det Cognac jeg fik for os til at køre galt kan du blive smidt ud af bilen med en vægt på flere tons. Dette ville smadre min rude og de er ellers svære at finde! " skællede han med et drilsk tonefald. Han smilede tilfredst med bemærkningen. Selvfølgelig ville ruden ikke være det første han tænkte på, men det behøvede hun jo ikke vide noget om. Også ville det bestemt også være træls at have et stort hul foran når man skulle sove og holde varmen om natten.

"Tja, det man ikke har tilstræber man... I mit tilfælde materielle goder" Svarede han roligt og trommede en random rytme på rattet.

" Næste gang prøver vi med du har en blomst med " jokede hun og smilede.
Hun var nu ret sikker på at hendes mor ville elske Auriel, hvis han ikke skræmte hende til døde, og hun ellers ikke ville efter ham med en kniv...så var der da noget at arbejde videre med.

" Det mener du ikke? Skal jeg virkelig det?" Surmulede hun en smule, men spændte den , som han bad om.
" Ja...det skulle da nødig komme en ridse i...ruden" himlede hun så op og rullede med øjnene, " Måske skal jeg bare drikke for os begge fremover..jaa det var da en god ide, så er du nemlig i fin stand til at køre " uh..altsår, mænd!

" gør man det? Jeg kan da ellers komme i tanker om meget jeg ikke har , som jeg ikke tilstræber....eller ...ihvertfald noget" hun havde ikke lige gennemtænkt at med det postulat kunne samtalen godt dreje over på ..ting..hun måske lige havde planer om at sidde i en bil og samtale jovialt med Auriel omkring, så hun skyndte sig videre..." penge i sig selv i kæmpe mængder, er helt ligegyldigt....tryghed tæller...og ja, det kan penge til en hvis grad give, men ellers...."

"Du drikker bare, men jeg vil også have noget at sove på ! Jeeez kvinde du drikker som en svamp." Himlede han tilbage og satte farten op da de kom ud på åben vej. Han spekulerede lidt over om der lå nogle steder de kunne holde ind og få benzin på vejen. Han havde et par dunke bagved, men det var ikke nok til en uges kørsel. Not at all.

"Sådan er vi så forskellige. Jeg har så meget tryghed jeg skal bruge, men til gengæld har jeg en penge.. Ikke mange anyways, men det er vel til at skaffe i Vegas... Jeg er alligevel ved at løbe tør for smøger" Beklagede han sig og sukkede. Han blev meget irritabel uden at få røget i længere tid. Så blev han også træt og umedgørelig.
"Forresten håber jeg at du fik en kjole med.. Der er mange selvskaber i London. Jeg er sikker på ham Vladimir kan få dig med til nogen eh?" kom han til at tænke på. Der var altid noget at lave i Vegas. Byen der aldrig sov.

" Noget at sove på? Hvad nu hvis jeg ånder på dig, efter et par flasker?" Smilede hun og slog klik med tungen. ja...hun drak nok mere end gennemsnittet,men hey....i lange perioder levede hun alene...tiden skulle gå med noget, og så var der naturligvis hele selv medicineringen, så stemmen holdte sin mund...det krævede også lidt.Men....hun gik nu ikke rundt og var beruset, og hun kunne faktisk ikke drikke så meget, uden at hendes krop kunne mærke det.

"Måske kan vi bytte en kanin, for nogle smøger, når vi kommer til lidt en by med mulighed for handel?" Det skulle der nok være mulighed for, hun havde godt nok aldrig selv byttet kød for det, men det gjore mange andre, vidste hun.Rusmidler af enhver slags var eftertragtet.

Hun så på Auriel, var han sarkastisk eller hvad? " jo...en sort og en rød...men...ja, nu må vi se" sagde hun en smule mørkere i blikket.
Hun ville da gerne til et selvskab, men ærlig talt var hun ikke klar over om det lige lå i kortene, men hun ville ind og se spillestederne,inden hun overgav sig til Vladimir....og bare ingen genkendte hende, af hans mænd...så skulle det nok gå, og der ville hun så få en mulighed for at tage en pæn kjole på.
" Går du selv til mange selvskaber? "

"Det... Det ville faktisk være rart at bytte en kanin... Du vil ikke se mig når jeg har nikotinsymptomer virkelig!" Grinede han, men mente det. Han gjorde de frygteligste ting når han løb tør for cigaretter. Fandens til dårlig vane, men tiden skulle jo gå på noget ikke?

"Tja... jeg bliver faktisk næsten aldrig inviteret, men kommer altid ind... En hobbe af mine... " Han smilede for sig selv. Han vidste ikke bedre end at vilde en masse fornemme folk ind at han var en af dem, og hun ville elske at hapse nogle diamanter af deres fingre, men hans englesind forbød ham det hver gang han prøvede.
"jeg elsker selvskaber ! SPecielt dem med kaviar og champagne" Han smilede skævt til hende og flashede etpar af sine hjørnetænder.

"Skulle vi have noget at drikke eller hvad, alt den snak om alkohol frister..." Mumlede han utåmodigt og vidste at det nok ikke var smart at køre og drikke, men som sagt var der ingen andre på vejene.

Det var en dejlig følelse at være i stand til at kunne tilbage betale ham , bare en smule...
Jaja han sagde at han ikke havde andet at fortage sig alligevel, men han drønede jo rundt med hende fra herodes til pilatus og nu til Miami igen.
Hun trak lidt i det lange skørt og vippede med fødderne, stadig med de brune støvler på.
" Jamen..så er det en plan...næste by?" Slog hun fast og tænkt lidt på hvor hurtigt ting kunne ændre sig.

" oh....crasher a feste uden invitation, det er da en smule sassy adfærd" lo hun .
" kaviar og champagne...altsår Auriel...du har vist en flirt kørende med de der lidt finere ting,dem kan du godt lide, ser det ud til ?"
Hun prøvede at forstille ham....iklædt skjorte og fint tøj, stå og se en smule arrogant ud i et hjørne, som om han var bedre end resten.Men i hans øjne, skinnede humoren og de kvikke ville bemærke den.Foran ham, lå den stribe af piger og kvinder der var faldet for ham og hans indsmigrende aura.Åh gud....til en fest ville han være den absolutte hovedattraktion, hun kunne bare fornemme det.

Efter den visualisering, syntes hun med et at det var den bedste ide længe, at drikke noget alkohol...også selv om Auriel kørte.Så måtte han bare ikke få ret meget.
" Jo! Vi skal da have noget....en smagsprøve til dig....og resten af flasken taver jeg mig kærligt af" drillede hun og spændte sig løs, for at ændre stilling, så hun kunne fiske cognacen frem fra posen på bagsædet.
" Glas eller af flasken?" Spurgte hun og satte sig pænt igen.
Havde de holdt stille, havde hun selv fortrukket glas til den slags hér, men ...nu var de i bevægelse...så hvorfor ikke bare flasken? Hun formodede ikke han...fejlede ..noget?

"Hvad kan jeg sige? Det klæder mig med jakke og slips" Drillede han og slog hovedte lidt tilbage med et køligt smil.
Den piger havde virkelig nogle seriøse alkohol problemer... men alle havde vel en eller anden form for dæmon, og alkohol var ikke den værste man kunne have.
"Flasken er fin til mig... Jeg regner ikke med at drikke af samme flaske vil give mig pest eller kolera?" Han løftede et øjenbryn og betragtede hende anklagende, men fik så øje på hendes u-spændte sikkerhedssele og skyndte sig at formane.

"Hey hey hey unge dame ! Husk selen ! " Lød det og han fæstnede øjnene på vejen igen. Ikke foruden at stjæle et glimt af hendes smil, der rev ham med og han måtte selv smile en smule. Det var vidst umuligt at holde sig kølig i nærheden af Millicent ? Umuligt for ham måske. Han sukkede svagt og smilede bare dumt for sig selv uden at opdage det, og han havde ikk een gang fået noget at drikke endnu.

Det var ikke lige det hun behøvede fra ham, at han forsatte med at plante små billeder af sig selv i hendes sind.
Små uimodståelige billeder af ham i festelig lag, omgivet af dejlighed på alle måder.
" Det kan du jo sagtens sidde her og påstå " forsøgte hun at få ham væk fra sådanne tanker, en smule upassende var de jo nok.Så hun sig mere end lykkelig over Auriel ikke kunne læse hendes tanker...eller se hendes mentale pics.

Det var da altid noget at de fine smagsløg ikke krævede glas, det gjore det helt sikkert nemmere under kørslen og også en smule mindre formelt.Men hun ville nu ikke lade ham køre langt , nær først han havde fået noget at drikke, det ville være uklogt.
Millicent himmlede med øjene " Om jeg fejler noge? Ikke andet en dårlige maner" slog hun fast.
Det med stemmen i hendes sind, var ikke smitsomt....eller...ja, det regnede hun da ikke med..og andre sygdomme havde hun ikke været i
Tæt nok på nogen til at kunne rede sig.Så hun satte flasken til sine læber og drak...inden hun rakte den til ham.
" ren..som nyfalden sne, helt igennem" sagde hun så højtidigt at man næsten kunne høre et drenge kor bryde ud i søndagssang.

Den idyl blev så drastisk ændret, da hun med et fnys fik spændt sin sele..." Ja ja ..hvis du fortrækker mig ...fastspændt ? " sagde hun og et lille smil lå på lur i mundvigen.

"Påstå ja, men jeg er sikker på du ville være enig" Drillede han og tog imod falsken hun lige havde drukket af. Han tvivlede nu på at hun var ren som nyfalden sne, men i det mindste ville han ikke fange et eller andet underligt fra hende... troede han da ikke? Men når alle andre farlige sygdomme pralede af, så kunne han ikke se hvordan en anden farlig sygdom ikke skulle gøre det. "Dårlige manere smitter... Du har allerede givet mig dem" Svarede han og tog en slurk af flasken for at give den til hende igen.

"Sweetheart, hvis jeg skulle vælge imellem at skrabe dig af ruden og havde dig fastspændt må jeg vælge det sidste... Du kan ikke mene at du insistere på at køre uden sele med en chauffør du fylder med alkohol!" Udbrød han og satte farten op da de nærmede sig noget der en gang havde været en motorvej, men nu lå den øde og mange store huller var i vejen.

" Måske...? Any chance vi så kunne stoppe et æble i munden på dig?" Smilede hun sukkerknasende til ham , og så på han modtog flasken.
Noget til var til debat, andet igen var bare facts....ud over hendes hang til alkohol, var Millicent fuldstændig ren, på alle leder og kanter, så den kamp skulle han nok ikke kaste sig ud i, vel ?
Som var det noget værdifuldt han havde snupper fra hende , oplyste hun som en servicemeddelse.." du har taget mine dårlige maner? Ej....det kommer til at koste dig SÅ meget senere- jeg skal bare lige udtænke en pris" drillede hun.

" Så det er problemet? At jeg vælger at sidde uden sele, selv om jeg ved du vil drikke ? " Millicent rystede misbilligende på hovedet, for sjovt..og spurgte så istedet.." Jeg går ikke ud fra du ser et problem i at du vælger at drikke , imens du har ansvaret for dig selv og en passager? Og i samme øjeblik beslutter at sætte farten op?" Det var da et held at hun ikke var sart, men måske en smule skødesløs....ellers ville hun nok have anfægtet det
Men Auriel virkede til at have kontrol- med bilen, og som sagt ville hun ikke lade ham køre længe...selv om vejen lå øde.

Hun lukkede kort øjnene i og lænede nakken bagud.Hun forstillede sig Et bal, en stor sal med festklædte mennesker.
Hun forstillede sig selv, dressed ud i en Grøn kjole, af tynde fine stoffer, og med små sten der funklede ved al form for bevægelse, så de mindede om duggen på et grønt blad en forårs morgen.håret var i små krøller og semi fæstnet med hårnåle....hun så ud over den store flok, der dansede lancier. Med søgende øjne, finkæmmede hun den festklædte masse til hun fandt hvad hun søgte....ham...Auriel!

Hun slog forvirret øjnene op og så sig omkring.Pokkers...hun var driftet væk, ind i en komplet åndsvag dagdrøm.
Hun håbede ikke han havde sagt eller gjort noget vigtigt imens? Med varme i kinderne og en irritation rettet mod sig selv , rettede hun sig mod Auriel....det var rimelig meget urimligt, selv uden smokingen fra dagdrømmen, så han ligedan ud...lige ...argh...det måtte fandme være den aura af hans der gjore hende 'underlig'.
Hun lavede en viftende gestus, om at få flasken over mod sig og spurgte ham så stille.." kan man skrue ned for den? ...auraen?"

"Ey, lad os ikke gøre ét problem til to vel? Om jeg drikker eller ej så skal du stadig have sele på når du køre med mig" fastslog han bestemt. Han stilte flasken ved siden af sig imellem dem og undrede sig over at der ikke kom en rap replik fra hende, men da han fæstnede øjnene på hende lå hun afslappet tilbage i noget der lignede en drømmende tilstand. Han kunne ikke lade vær at finde det underholdene at hun kunne halvsove med en person der havde drukket bag rettet, men så igen, han havde ikke drukket meget.

Han rettede blikket imod vejen igen, men holdt det der ikke længe da hans ravgyldne øjne igen søgte over på det sovende ansigt ved siden af. Et af de gyldne hårlokker var sneget sig væk fra de andre og var landet ned over hendes ansigt.
Helt automatisk lænede han sig frem og strøg det om bag hendes øre igen. Det gik pludselig op for ham hvor tæt han kom på og rettede sig hurtigt om igen. En glødene fornemmelse i sin venstre hånd, men osse i kinderne fornemmede han.

Han undlod at kigge på hende da hun bad om flasken og rakte den bare, stadig en smule pinligt berørt.
"Auraen...? Ikke i længere tid mere end den er nu nej.... Genere den dig ?" Svarede han og kørte en hånd igennem det brune hår.

Et lille søvndrukkent smil lurede i mundvigen og hun strakte sig lidt.
For millicent var det en meget atypisk situation.A have følgeskab, på denne måde.
Sm lille, da hun boede hjemme og begge forældre stadig var i hendes liv, havde hun været social, sprudlende af liv og et naturligt omdrejningspunkt i småfolkendes leg, da hendes fantasi altid bar legen sjove steder hen.Men så blev livet fuld af alvor, og hun blev tvunget til at vokse op.
Men legebarnet forsvandt aldrig, det blev i hendes sind....der var bare lidt længere mellem det kom ud og lege...og hun passede sig selv....gik på jagt og tog sig af sin mor.
Millicent rakte ud efter flasken og tog med det samme en god slurk, og tørede sine læber, emd håndryggen...." naaa, ikke lige frem generende...men måske lidt distraherrende.."
Hun satte sig lidt skråt , så meget selen nu tillod, så hun bedre kunne se på Auriel- selvom han skulle holde øje med vejen.
Hun var både forsigtig, men meget nysgerrig også , da hun prøvede st lokke lidt ud af ham..
" Hvad er der med den aura anyway, Auriel....den er meget ...ja jeg ved ikke...all over the place? Som en tiger? Legesyg og dragende det ene øjeblik....og tens og...ja nærmest farlig et andet? Eller er det bare mig??"

"Ah, den distraherende del er mig selv og ikke auraen" Han blinkede drillende til hende. Distraherende havde han ikke hørt før, mere skræmmende eller storslået.

Han havde aldrig været meget indenfor at komme ind på hvem han var. Nu mere end aldrig. Før var det ikke noget specielt nu var det skam. Hun skulle ikke vide alle de ting han havde snublet over og hvad det havde været skyld i. Hun ville finde det frastødene det var han sikker på. Nettop denne holdning var grunden til at kun en anden person på jorden kendte hans hemmelighed, og den person havde han ikke set meget meget længe.

"Tja, jeg ved ikke hvad jeg skal svare... Det er min energi og del af min evne... Jeg ved ikke hvordan jeg bedre forklare det. Alle personer har deres egen aura... Nogen stærkere end andre. Jeg vil da mene at din aura ikke er så utydelig heller" Svarede han og vidste at det virkede absurt at en normal person havde den aura.

Millicent formede et 'o' med læberne og holdte et smil indebords.." så det er det, der kan man bare se. Jeg kan dog ikke helt se hvad dit formål skulle være med at distraherre mig!" Vendte hun den om, som var det noget han gjorde helt bevidst .
" Det er alligevel en smule vildt." Mumlede hun og lavede en lille trutmund, imens hun så lidt ud af ruden.Hun havde i hvert fald aldrig mødte nogen der havde en aura der bare mindede om hans, det var jo overvældende ...han var overvældende.
" Min aura? Nej...den er helt usynligt...det er min personality der shiner" gav hun tilbage og smilede til ham, som var hun uden enhver bekymring.
" der er ikke så langt til den næstenlille by.Lad os holde en pause der, så bytter jeg lidt dødt dyr til nogle smøger til dig.Hvilke mærke fortrækker du egenlig? -og så tænkte jeg om du måske ikke skulle hvile lidt....det er ret længe du sidder bag det ret der!'"

"Du har ret , en smule vildt" Gentog han fraværende og kløede sig på halsen. Han nikkede lidt, men kiggede hurtigt på hende da hun sagde noget om hendes aura.
"Måske har du ret.... Din personlighed sure does shine... Men auraen er der altså... Jeg tror jeg kan lugte den det freaker mig lidt ud" Grinede han oprigtigt og synes det lød fantastisk med en pause og nye smøger.

"Lyder godt. Den er osse allerede hen på eftermiddagen" Sagde han overrasket og rystede på hovedet, så skulle de osse til at tænke på mad. Men klokken ville nok være 18 inden de var i byen, så kunne de spise billigt der og spare på det Millicent havde fanget.

" Men...jeg forstår ikke.." Hun holdte dog inde, og formåede at bremse sig selv.Enten var hun ualmindelig uvidende når det kom til folk og væsners aura, ellers var der noget hun overså hér , noget ham helst ikke ville ud med.Millicent ville ikke snage, ikke nu da...men respekterede hans beslutning, omend hendes nysgerrighed havde det som det blev kildet i siden- og under tærerne, hele tiden.
Overrasket så hun godt nok ud, sa Auriel drejede snakken om hendes aura et lille nøk.
Hun sniffede diskret- eller så diskret det lod sig gøre , når hun sad fastspændt som en rullepølse ved siden af ham, under hendes arme..ej,hun lugtede da ikke , gjorde hun?
" Arh....hold nu op....jeg lugter altsår ikke....jeg var lige i bad inden vi kørte" lød det tøvende.
Var der noget hun godt nok ikke lige gad, var det at sidde next to Mr. handsome og lugte af sved eller snavs.Dét var bare hendes forfængelighed for nært...trods alt.
Hun sniffede en ekstra gang...bare for at være sikker, hun kunne altsår kun dufte sin sæbe og shampoo, og den kunne ikke freake nogen ud da.
" Du svarede ikke...hvilke smøger skal jeg forsøge få fat på, hvilke mærke er dit fortrukne? Jeg har engang set de yndigeste smøger...i lille og lyserød....blå og grøn..måske det var noget?" Drillede hun og lagde det ene ben over det andet.Der var visse fordele ved at være passager, en af dem at man kunne sidde i forskellige stillinger, efter lyst.
De var de mest feminine smøger, og faktisk meget søde at skue...men naturligvis stadig lige så meget usunde som alle de andre typer.

Han var godt klar over at alt dette var svært at forstå. Selve hans eksistens var svær at forstå, osse for ham selv der bare var startet ud som et almindeligt menneske, men han havde ikke tænkt sig at uddybe. Så skulle han forklare for meget.

Han smågrinede lidt da hun begyndte at lugte til sig selv. Havde han ikke tydeligt sagt aura og ikke kropslugt? Hun var i sandhed underholdene på et plan han ikke forstod. Havde han ikke vidst bedre havde han troet at han næsten var begyndt at særligegøre hendes selskab, eller vidste han nu osse bedre? Han rystede på hovedet. Han havde levet så længe nu, hvordan kunne han tænke sådan har efter 2 dage?
"Nej nej ikke på den måde" Grinede han. "Jeg mener at du dufter. En duft der bare hænger over dig. Du ved ... Den er sådan sød... Miner mig om honning. Du dufter af Honning, men er det bare mig?" vrøvlede han og små glimt af lang mørkebrunt hår og gyldne øjne blev ved at vende tilbage i hans erindring.

"Lyserøde ? Jo hvorfor ikke? Men hvis de ikke lige har dem så se om de har nogle Whatson" Smilte han stadig frem for sig.

Millicent blev helt lettet.Som regel vidste alle andre det, hvis den var gal med svedkirtlerne, før en selv...så det var da rimeligt rart at det ikke var der den haltede.
Lidt vantro så hun på ham..." Du kan dufte min sæbe...og min shampoo? " hun følte sig lidt...bar.
Det var bare det...i den her tid var der så meget forkælelse hun og andre måtte opgive.
Sådan noget som gode ansigtscreamer var det kun de velhavende der kunne skaffe, men en lille last havde hun undt sig selv at beholde.Hendes shampoo og body sæbe....med honning.
Både fordi den have en mild duft, men også forde dens plejende egenskab faktisk var enorm, så hun behøvede ikke bruge penge på balsam, selv om håret var så tykt og langt, og cream til kroppen var heller ikke nødvendigt, huden holdte sig pæn og sund.
" Whatson..." Gentog hun, og forsøgte at huske navnet...kunne hun finde de farvede ville hun bytte sig til nogen...bare et par stykker, for sjov.
" Der...se...byen!" Hun pegede i venstre retning...og ganske rigtigt, den troende frem foran dem...heldigt, ik ?

"Ja undskyld det lyder lidt underligt, det er ikke fordi jeg sidder og sniffer dig, duften er bare meget... velkendt... tror jeg, jeg er ikke helt sikker" Grinede han og drejede uden om et stort hul i vejen.
Han kunne ikke helt huske alle ting fra hans tidlige liv. Men en gang imellem skinnede små ting igennem. En duft, en følelse, et ansigt, hvad som helst. Hvad han til gengæld kunne huske tydeligt var den nat han fandt ringen.

Og ganske rigtigt. Foran dem ude i venstre side lå en by. mest ruiner og træhytter der var bygget op, men det lignede at være et mere velfungerende samfund end hvad han tit så i større byer. "Okay jeg drejer ind her så" Svarede han og satte farten ned så han kunne skifte bane og trille ind i byen for at standse ved siden af vejen.

"Hvor tror du vi skal ind? " Sagde han til sidst og spændte sin sele af.

Millicents øjne var ikke til hyggesludder nu , istedet lå de 'spredt 'ud over området, så langt hun kunne se.
Hendes instinkter var trådt ind og hun var ved at finkæmme området for eventuelle fjendtlige eksistenser, men alt så fredeligt ud... På overfladen, anyway.

Hun spændte sig fri og svang først hendes rygsæk over skulderen og så sine pile.
Selve den store bue havde hun det bedst ved at holde i hånden, siden dette var helt nyt terrain.
Hun nikkede i en retning, hvorefter skrald lå og flød og man kunne fornemme skyer af røg, som hun formodede starte fra skorstene.
" den vej der" ledte hun Auriel og begyndte at gå .
" Det er ikke for at disse dig engledreng, men hvis jeg skal handle tror jeg at mine chancer er bedre alene... Din aura kan skræmme dem væk.... Mændene anyway, og det er hos dem jeg får de bedste priser " sagde hun og sendte ham et drillende smil.

Han sendte en grimasse hendes vej. Var hans aura virkelig SÅ slem??
"Pffft... Gør som du vil, bare pas på du ikke for dig selv slået ihjel ikke?" gav han igen og kiggede sig omkring. Hvad skulle han lave imens? Måske skulle han finde noget mad til dem..

De nåede byen, som synes meget øde. Kun få mennesker der skræmte skyndte sig ind ved synet af bilen var at se. "Her virker meget gæstfrit huh?" Lød det så snart han var ude af bilen og med et klik forseglede den sig bag ham.
"Hvor har du tænkt dig at finde nogen at handle med?" Sagde han til sidst og hev en af sine sidste smøger frem for at tænde den med en diskret håndbevægelse for at undgå at hun så det.
Han fortsatte nogle skridt ind i byen og begravede hænderne i sine lommer.