[Uafsluttet] Wait what? Am I dreaming or? (Phoenix, Selena og Demian)

Blod med et højt indhold af det underlige slim drev ned fra den spanske mand, som hang med manglende underkrop på det mørklilla træ med smukke lysende blade. Det hele virkede så absurd, når det hele omkring dem var så smukt. Der var ingen rigtigt tegn på overhovedet nogen andre væsner her, og slet ikke et væsen, som ville kunne have haft gjort det. Der var kun planter og masser af større rødder på jorden rundt omkring dem i den åbning, som de var kommet ind i. Men de alle kunne nok alligevel føle, at der var noget her! Som mere eller mindre virkede som om det var overalt omkring dem. Skoven lugtede bare af skov, som den hele tiden havde gjort med de mange duftende blomster, og blodet var stadigvæk usynligt, bundet af slimet.
Igen sprang lugten af blod omkring dem, og som nogle af dem især Phoenix ville mærke, at hun havde nu flere steder på sin krop masser af støvbloddråber overalt sig, som om der havde været en ballon, som havde sprunget over hende og spredt alt de mange blod støbdråber omkring sig.
Mange i kroppen ville sikkert blive enormt distraheret af blodlugten og blodet, som havde kommet oven fra. Rødderne omkring deres fødder begyndte så stille at bevæge sig, hvis bevægelser ikke kunne høres igennem larmen. Den ene videnskabsmand faldt ned med et skrig, hvor han af lårtykke rødder dækket af slim blev trukket ud af åbningen, og hvor alle andre i kroppen mærkede selv, hvordan de ellers stille rødder på jorden i åbningen alle viste sig til at være forrædere og greb i alle deres ben, arme og hvad de ellers kunne få fat i.
Der var ingen tvivl om, at det væsen, som end styrede rødder vidste, hvad våben var, da især hos videnskabsmændene men også hos de mange ændre, blev våbene taget og flået ud af hænderne på dem.
Hvis nogen var heldige i deres panik og kamp imod rødderne fik set bagud og hørt den klikkende lyd, så ville de se et mytisk væsen rejse sig, som hurtigt ville skjule sig blandt skovens beskyttelse, hvis nogen sigtede på den.

Der var en grund til, at skoven her blev kaldt for the forbidden forest, især da man mente, at dette dyr, som de nu blev angrebet af, var en skovvogter, som ville bevare denne skov ved at dræbe alle indtrængende.
Værre fjende kunne de nok ikke have haft mødt, da dette væsen er mere end bare en underlig plante, den er yderst snu.
På dens rødder var der få stedet med bobler ligesom tangplanter, hvor blod eller anden væske kunne udløses for at lokke væsner. Beastcalleren fandt sig selv i den situation, at han blev ofre nummer 2 for dens super tricks. Bagfra blev han stukket igennem ryggen af dette væsens hænder, hvor rødder brød ud i hele hans krop og spredte dette slim, som de havde mødt tidligere, og den brugte ham nu som en dukke og et cover imod de andres skydevåben, mens dens rødder som snildt kunne være op til 50 meter lange snorede og kæmpede stadigvæk videre imod dem alle, hvor den især prøvede at afskaffe deres våben, bageefter knuse legemer og kropper og glemme livet ud af dem.

Demian så Phoenix kom hen til ham og det passede ham også bedst. hun var den eneste han havde i sinde at beskytte med sit liv, så han ville helst havde hende tæt på sig. roligt tog han hendes hånd og klemte den blidt da hun ikek ligefrem så ud til at være glad for situationen. det var der nok ingen af dem der var. dog lod han hende gå hen til Selena og snakke.
han rettede sig op da selena trådte frem og fortalte om sin plan. fin plan.. ikke en plan Demian normalt ville gå med til, men han var sikker på det var det Phoenix nok gik med til. han havde aldrig beskyttet nogen eller reddet nogen udover Phoenix. ikke fordi han ikke havde haft chancen, det lå bare ikke til hans natur at hjælpe andre. den stærkeste overlever, længere var den ikke. dog holdte han sin mund og nikkede blot. han gik hen til Phoenix og tog hendes hånd "du vover på at dø smukke ulv... lige meget hvad vi møder eller hvad der sker" sagde han roligt, hvorefter han trykkede læberne mod hendes. han slap det med et roligt smil "kom så" han placerede et let kys på hendes pande, hvorefter han gik med de andre, dog da han havde sikret sig at Phoenix fulgte med. han var det for hende.. længere var den ikke. han gik op på siden af videnskabmændene på den plads Selena havde sagt han skulle stå og var klar til at trække sit sværd.
han havde stadig fornemmelsen af at blive overvåget som Phoenix og ham havde snakket om tidligere. der var nogen.. eller noget. hvad det præcis var var han ikke sikker på, men det skulle nok skabe dem alle store problemer. han stoppede bredt op da en af videnskabmændene blev revet ud af gruppen af rødder, som med de samme begyndte at gå efter alle de andre. han havde blikket på jorden og bevægede hele tiden fødderne for at undgå rødderne. en rod fik dog fat i hans ankel og med en hurig evægelse træk han sit sværd og hakkede rodden over. han hørte en underlig klikkende lyd og i det han så sog over skulderen så en det kæmpe store væsen rejse sig. så det var det de var oppe imod. han så mod Selena, hvad var så hendes plan nu?.. det rolige blik i hans øjne var der dog stadig. nu handlede det om at den stærkeste overlevede og de havde bare at være de stærkeste. han svang sit sværd mod rødderne for at undgå dem, men opdagede hurtigt de gik efter våben også.
han fik så øje på at slange manden blev revet afsted af rødderne og derefter blev gennem hulet af rødderne der strittede ud af hans krop. han gik et lille skridt tilbage, med et studerende blik på væsnet. det måtte have at svagt punkt. de skulle bare finde det "nogen idéer folkens?" sagde han med en rungende dog stadig rolig stemme. han frygtede ikke væsnet.. det farlige og yderst uhyggelige væsen ville være en fair modstander at dø imod, hvis det kom til det. et roligt smil tegnede sig igen på hans læber, imens han fortast undgik rødderne.

Phoenix nikkede til det forslag Selena kom med og syntes faktisk det var en okay plan… den kunne ikke blive meget bedre med mindre en militær enhed pludselig dalede ned fra himlen og beskyttede dem, men det var jo kun i fantasier sådan noget ville ske..
Phoenix kiggede op da Demian snakkede til hende og tog hendes hånd. Phoenix smilede og skulle lige til at svare ham, men blev en smule overrasket over at han kyssede hende. Hun stod som lammet i et kort øjeblik inden hun smilede til ham og klemte hans hånd, inden han gik over på sin plads. Hun smuttede stille hen på sin egen plads og trak sine pistoler, så hun var forberedt på det meste af det der kunne ske.

Phoenix kiggede rundt og fik igen færden af blod stærkt omkring hende. ”Hvad fanden?!” hun så ned af sig selv. Der var pletter af det underlige blod over alt på hende. ”Hvad sker her?” mumlede Phoenix for sig selv og rørte ved blod massen. ”Der er altså noget meget galt her.”
Og Phoenix fik da også bekræftet hendes mistanke om at der var noget galt, da den første videnskabs mand faldt ned i et hul der pludselig opstod. Phoenix så rundt og fik øje på Jakob som blev spiddet af rødderne.
Hun skulle lige til at skyde mod rødderne da de greb fadt i hendes pistoler og blev flået væk. Phoenix hørte godt de klikkende lyde, men hun ville ikke se hen i mod dem, da hun havde travlt nok med at overleve. ”Undgå at blive fanget!” små råbte Phoenix en smule spydig hen i mod Demian. Hun smilede til ham, men da en eller flere af rødderne gik efter hendes gevær, som var fast gjort på hendes ryg, forandredes hendes ansigt.
Phoenix kæmpede for at komme fri fra den rem der holdte hendes våben, men lige meget hvad, kunne hun ikke komme fri. Da planten hev hårdt i hendes våben, knækkede remmen og Phoenix faldt forover og undgik med nød og næppe, at falde ned i en af de åbninger som var opstået.
”Okay, den var ny…” mumlede Phoenix forvirret og prøvede at komme op at stå, så hun ikke ville være så nem at få fadt i.
Phoenix satte i løb hen over nogle af rødderne og… jah, stoppede midt i et spring, da en af rødderne havde fået fadt i hendes ankel. Hun landede hårdt på jorden og bandede svagt. ”Selena? Demian? En plan for, at komme fri?” Phoenix begyndte at sparke mod rødderne, men det resulterede bare i at den strammede grebet om hendes ankel.

Selena gik med hævet Gevær i mens de to ulve snakket på siden og bones i mitten af mændene de gik i noget tid og Selena’s frygt steg i takt med slimet blev tydeligere i lugten jo længere de gik Bones var mere end utryg ved det hans øjne var udspilet og han kiggede mere end desperat rundt for finde noget der kunne bekræfte hans Teori om at skoven var mere end fjendsk.
En lyd kom fra bones højere side en af videnskabsmændene forsvandt ned i jorden med et skrig og et hul kom på hans højere side.

Uden tanke for egen sikkerhed sprang bones med manden ned. Bones landet i en underjordiskgang men han kunne ikke se for støvet der var kommet op i luften og lugten fra slimet overdøvet mandens duft. Han hørte kampen oven på men han ville beskytte manden og han viste at Selena ville være mere end skuffet hvis han ikke fandt manden for de skulle være sikker på han ikke var død.
Bones valgte og gå til højere i de underjordiske gange.
Han gik og kiggede mens lugten af slimet blev stærkere øjne var udvidet lyset var svagt og pupillerne var udvidet på grund af det manglende lys.

oppe på overfladen var der kamp Selena så røderende fløj rundt om hende og forsøgte og fange hende. Hun bandet inde i sig selv og kiggede tilbage på en rod der varet ind i et træ og ikke kunne komme ud igen.
i det hun vendte sig om fløj en rod op foran hende og hendes hoved ramte frontalt ind i det og Selena’s blik blev sløret mens hun faldt.
En syg smerte ramte hende da hendes krop ramte jorden i et smertefuldt slag. Som en bold fløj Selenea op og ned mens hun faldt lidt til højere før hun lå stille.
en Pivende lyd var i hendes ører og blikket helt sammen filteret.
En af rødderne kom dansende langs jorden som en slange og rejste sig foran hende som om den ville hukke sig ned i hende.
en velkendt stemme lød og Selena’s blik blev klart med Phoenix hun kiggede bag sig og så det Kaos hun ikke have set før og så Best calleren og Phoenix ligge og drejet hovedet roden fløj mod hende men hendes arm løsnet en røggranat og tænkte hun måtte helet være med hende hun drejede til siden.
Roden ramte Granaten og ræv noget af bunden i stykker og en Utæt lyd kom fra den og Selena smilet af roden altid et fjols tænkte hun og drejet rundt og hævet Granaten som en pistol.

Roden fløj mod hende Selena have hendes finger i Rø granatens lille sikring og som hun tænkte ræv Roden Granaten ud af hunden på hende og Afsikret den selv.
overtrygget ville formentlig få Granaten til og springe sin bund af og få den farlige forsvor til og lande på roden og føre et smerte i den roden ville brænde op i noget der lignet et syrer helvede men der opførte sig som ild indtil roden var kappet over.
Selena have hendes Pistoler i siden men var nok ikke det bedste og trække lige nu.
I stedet så hun på Phoenix og hendes øjne faldt på roden.

Hendes hånd faldt på hendes sværd og skridt for skridt løb hun nærmest lydløst forbi rødderne mens hun sprang og hoppet for undgå dem. Begge hendes hænder faldt om hendes sværd mens hun sprang over Phoenix og lod hendes Klinge falde over roden og kløvet den over.
roden var Phoenix var nu fri fra roden men den var strammet stadig så det ud til.
Selena løsnet hendes overlevelses Kniv og kastet den til Phoenix ”skær dig selv fri.”
Selena begyndte og gå langsomt mod som om hun ventet mod væsnet med sværdet i hånden ikke fjendtligt hun andet ikke om Væsnet ville angribe hende men væsnet kontroleret skoven og dermed måtte den have noget forbindelses til skoven en ånd eller vogter måske hun strøg sværdet i skeden og begyndte og mærke en smerte i skulderen og kiggede ned hendes rustning var krævet op og blodet dryppede langsomt fra den og frygten begyndte og ramme hende mens hun gik mod rødderne ville væsnet blive opstemt af blodet eller blive forvirrede over hendes adfærd.

pluslig lød hendes stemme da hun kom i tanke om den spansk talende mand og Selena råbte til væsnet i håbet om den ville kunne forstå hende eller den ville svarer på en måde i det mindste.
”hvad er du og hvad vil du med os” Selena’s blik var lidt sløret og en underlig følelse i kroppen som om at alt fløj rundt for hendes blik.