[Afsluttet] Træning på vejen, i søgen på noget særligt. (Agerid + Dust)

Stefania sang sin sang færdig men hun så op på katten " hvad har du lyst til at snakke om? eller har du lyst til at snakke om tøj og andre pige ting" Stefania havde et smøget grin på hele ansigtet næsten et smil som katten kunne gøre vinden kom lige Stef så op på himlen solen var på vej ned.

Agerid så på Dust med et irriteret blik "jeg prøver at gøre som du siger. men jeg har ikke så meget styr på det jeg var næsten tomt fra blod i nat og jeg har næsten aldrig haft sværdet i hånden." Agerid tog sig til hoved og kørte hænderne ned langs hoved fra hår til hage og så på Dust med et mere afslappet udtryk "jeg er nok helt oppe og kør men jeg vil havde lært at kunne bruge Nasitak vist ikke den var magisk før jeg ved et tilfælde fik den til at smide en Taran i en blok af is. før det troet jeg bare at det var et normalt sværd som jeg bare skulle lære at bruge" .
Agerid tog et sving med sværdet og der gik en masse is ud fra den det virket næsten som om han var 1 med sværdet i det sving som om det var mening at han skulle være ydmyg når han håndteret sværdet

"Uhh pige ting, det kan vi da godt snakke om, hvis du fortæller en intim ting om dig selv engang imellem, så jeg ikke glemmer at høre efter!" sagde Cheshire drillende, mens han lagde sig på maven, med det samme smørrede smil som hende "Men vi kunne jo også få sørget for, at du får lidt mad i mavsen, du er jo så tynd at se på at man skulle tro, du ikke var vant til at spise så ofte! Nu ved jeg godt jeg snakker meget, men må jeg gerne spørge dig, om du er blevet ordentligt optrænet som vampyr?" imens han snakkede med hende, pillede Cheshire tænkende ved en tot af hendes hår, han gjorde det ikke så det gjorde ondt på hende, han var ikke typen der gjorde andre ondt.

"Det er derfor jeg er her, for at lære dig at styre sværdet, men indtil videre har jeg bedt dig om at prøve at kløve et træ, i stedet svang du med sværdet, jeg bad dig prøve at kløve klonerne jeg lavede og lave et bestemt angreb, i stedet koncentrerede du dig om en, og prøvede at fryse den ned i stedet for at iskløve den!" opsummerede han, for at sætte situationen lidt i relief, så det var til at forstå hvad Dust mente. Dust skulle lige til at sige noget igen, men da Agerid tog et sving med sværdet, og det responsede på ydmyghed ved at være et med ham, stoppede han sig selv i at sige noget, og så på Nasitak med et tænkende blik.
"Det sværd er jo beregnet til den gode side!" sagde han tænkende, og lagde hovedet lidt på skrå. Hans interesse for magiske sværd, blussede op i ham, da han havde lyst til at studere sværdet nærmere, nu hvor han vidste mere om det "Godt så knægt, vi gør det her på en anden måde! Først skal du lære at kæmpe med sværdet, som var det et normalt sværd, derefter når du kan finde ud af det, træner jeg dig i at bruge sværdets magiske evne! Men først må vi hellere få noget mad på dig, en sulten lærling lære dårligere, end en mæt lærling!"

Stef så op på katten med et smil mens den snakke om pige ting hun gik sådan lidt fornemt frem ad.
Katten spurte hende om hun havde blevet optrænet som en ordentligt vampyr. "nej det er jeg ikke ham som forvandlet mig døde lige efter af en taran og det var der jeg blev redte af Agerid som bare løb in og tog mig op og løb mens den spiste ham som lavet mig om. det er ca. 6 år siden" Stef gik med katten lidt længer "hvis du skulle vide noget om om at være en vampyr må du godt fortælle mig lidt af det så kan jeg se om jeg gider at være sådan"

Agerid stod udmattede og lytte til Dust med et tænkene blik *sværdet er til den gode side hvad skulle det mene Dust* Agerid så på Dust da han snakket om at lære ham at bruge sværdet normalt først det virket næsten som om Agerid ville få sig villige der. Agerids mave kuret da Dust snakket om mad "tro også vi skal spise lidt nu og så træne videre der efter.

"Hmm det er da næsten synd, sådan en sød og mild stemme, ufrivilligt forvandlet til en vampyr, og så er der ikke engang nogen til at lære dig, hvordan du så skal klare dig i dit nye liv!" sagde han tænkende, og prikkede hende så drillende på næsen, før han så hende i øjnene ved at placere, sit hoved foran hendes igen, så hans store grønne katte øjne fyldte det hele "Nu har jeg jo lært lidt af Dust, han har studeret mange ting og vampyre er en af dem, så jeg kan godt lære dig en ting eller 2, men hvis du virkelig vil blive god, så det Dust du skal spørge han ved alt hvad du behøver at vide! Men har du lært at jage din mad, eller lever du af ham Agerids blod og små dyr?"

"Så starter vi med maden!" sagde han roligt, og løftede hånden blot for at rette den mod et punkt lidt fra ham. Sandet begyndte at løfte sig, og danne et bålsted med sidepladser, og da Dust knyttede hånden sammen, hærdede sandet så det var så solidt som sten "Gå ud og skaf noget brænde, så finder jeg et dyr vi kan tilberede og spise imens!" han vendte sig om, og begyndte at gå ud i skoven.

Stefania gik lidt stille og rolig frem ad mens katten snakket om at lære at blive en rigtig vampyr.
"det kunne jeg godt tænke at lære hvis du bare lære mig lidt så kan jeg finde ud af om jeg vil lære mere af Dust" mens hun sagde det så hun spørgene på katten

[color:e7f5=ff3333]"okay jeg gå ud efter brænde" Agerid tog sværdet om i skeden han havde på ryggen. Agerid gik ud mellem træerne få at finde brænde han fandt noget småt noget som kunne bruges til at tænde op han fandt et træ som ville kunne bruges til brænde han tog sværdet frem mens han tænkte det skal kløves og det er letter vist jeg fryser det ned.
Agerid tog et sving mens han var helt rolig i hoved der kom en lille stykke af træet som bliv til is og bliv kløvet midt over han hakket det i mindre stykker og begyndte at tage nogen af dem med tilbage så gik han igen få at hente mere gik der hen og tog mere og var på vej tilbage.

"Jamen lille skat lad os da begynde med jagt, du kan ikke leve af rotter, små dyr og din vens blod, så nu skal du fange et stort dyr og spise af det!" sagde katten glad, og så sig omkring, blot for at spotte en hjort der græssede i en lysning et stykke fra dem, som han pegede ud for hende "Kan du se hjorten? Normalt er det bedste blod for en vampyr, det blod du kan få fra menneskelignende væsner, men du kan overleve på blod fra større dyr som hjorten der, så lad mig se om du kan fange den og spise af den! Men husk at når hjertet stopper med at pumpe, så skal du stoppe med at spise, ellers spiser du dødt blod og det er skadeligt for dig!" han svævede ned fra hendes hoved, smilede til hende, og lod så hende om at vise, om hun kunne fange dyret og spise af det.

Imens gik Dust gennem skoven, og fandt flokken til den hjort som Stefania og Cheshire havde fundet, og det viste sig at den hjort var kommet ret langt væk fra flokken. Dust fik hurtigt udpeget sig den hjort i flokken, der var mest kød på, og derfor var den bedste at spise, det var en ret ung hjort så kødet måtte være godt mørt endnu. Langsomt trak Dust en af sine daggerts, og som med et blink med øjnene, forsvandt han ud i den blå luft da han brugte skyggevandring, blot for at dukke op ved den udvalgte hjort, med daggerten stukket op i dens strube, så den døde på stedet af det. Kroppen faldt til jorden, samtidig med at Dust teak daggerten ud, han lod den bløde færdig før han samlede dyret op, og tog den med tilbage til den plads han havde lavet, der begyndte han at skære den op, og alt det han ikke kunne bruge, blev smidt væk og transporteret væk fra lejren af hans sand, så de efterladte rester kunne lokke dyrene derhen i stedet for hen til lejren, da det var nemmere at tage det Dust havde fjernet, end det han sad med.

"Hm så må jeg jo prøve at tage at jagte en af de hjorte og tage blod sagde Stef med et smil. Hvor hendes tændener som virkelige var ude hun var slugten og den hjort så god ud.
Hun gik i knæ og listede hen mod den og da hun var tæt på den så hun en af de andre død med en kniv i halsen og Dust være der den hjort hun var efter så hen på Dust og bliv bange.
Stef så det som en mulige og hoppe efter den. Den faldt omkring og hun satte tænderne i den.
Stef begyndte at suge blod fra den, hun drak en del af det. hun drak men da hun hørte at hjerte stoppet med at slå stoppe hun med at drikke.
"skal vi gå tilbage og følge efter Dust var Cheshire

Agerid kom hen til træet, han havde lavet klar til at komme på bål. han var skulle bare tage det tilbage da der var et eller andet som bid ham i nakken
"av forhelelvte" Agerid slog sig i nakken få at se om han kunne slå det dyr som havde bit ham i nakken. han så på handen men der var ingen blod på den hvilket virket mærkeligt for det gøre ondt i nakke på ham.
Agerid fik fat på brændet og tog det sidste op men han havde ondt i nakken han gik hen til lejeren med brændet han lage det. Agerid så at sandet tog noget af kødet væk som vist ikke var så godt at spise.
Agerid tog sig til nakken igen det virket som om der var en mærke der hvor noget havde bidt ham.

Cheshire så på mens Stefania nærmede sig hjorten, og da hun fangede den og begyndte at spise af den, svævede han nærmere for at høre dens hjerte, så han kunne holde øje med, om hun gjorde det han bad hende om. Da han så hende stoppe med at spise, samtidig med at hjertet stoppede med at banke, svævede han hen og lagde sig på hendes hoved igen, let som en fjer, og han begyndte at lege med en tot af hendes hår, imens han snakkede med hende "Dygtig vampyr, nu har du en ide om hvordan du skal jage, men husk nu du skal spise noget menneskelignende en gang imellem, det er sundt for den fine krop du går rundt i!" sagde han glad, og prikkede hende på næsen "Ja gå tilbage til de andre, bare gå efter lugten af sand, Dust forvandler ofte sine omgivelser til sand, det giver ham hjemmebane fordel, og han foretrækker sand omgivelser!"

"Hvad er der med din nakke?" spurgte Dust roligt, og så op fra dyret for at se på Agerid, da Dust havde lagt mærke til, at han tog sig til nakken hvilket han ikke gjorde før "Er du blevet bidt af noget?" efter et par tidsrejser, havde Dust erfaret at det med årerne var blevet mere farligt, at blive bidt af selv små insekter i denne tid, end det havde været for blot 2000 år siden, så man måtte passe på med hvad der skete. Imens de snakkede tændte han op i bålet, så det kunne få lov til at komme godt i gang, mens han gjorde kødet færdigt, han tog også en lille pose frem hvori han havde nogle beholdere, fyldt op med forskellige krydderier. Kødet blev spiddet med pinde, hvorefter han brugte krydderierne på det, og satte pindene fast i sandet, så kødet hang over bålet og langsomt men sikkert blev stegt, han var endda smart nok til at bruge sin sand evne, til at dreje pindene, så Dust kunne bare sætte sig ned og slappe af imens.

Stefania så på fra den døde Hjort men blod rundt om hendes mund. hun begyndte at gå efter lugten af sand og lidt blod i den lugt.
det var sværdet at finde lugten frem det lugte så kraftig af blod fra den hjort  som stærdig var rundt om hendes mund.
hun gik hurtig da hun hørte Dust og Agerid snakke.

Agerid så på Dust mens han holdt sig på nakken "jeg tro måske der er et insekt som ha bidt mig i nakke men ramte ikke noget da jeg slå der"
Agerid gik hen til bålet og satte sig tog håret lidt til side så mærket bliv til at se.
Mærket var en cirkel men en diameter på Ca.2 cm, men en masse små prikker.
Mærket noget som lignet et brændemærke rundt om det som om det var noget som brændet op bag ham det var ikke så stor.
Det var let at se at de brændemærke var noget magisk ved.

"Din lille grissebasse, du skal da tørre dig om munden når du har spist, ellers kan folk ikke se hvor smuk du er, de fleste bliver jo skræmt når en smuk lille dame, kommer gående med blod i hele masken!" sagde Cheshire mildt, og tørrede hende rundt om mundvigen, med en serviet han trak frem af den blå luft "Husk nu, at blodet fra menneskelignende væsner, er det bedste du kan finde, dine smagsløg definere hvilken race du bedst kan lide, men du skal også passe på dig selv når du er ude at jage i byerne, ellers kan det ske at du efter et måltid, enten skal slås eller løbe for livet, fordi nogen opdagede dig og vil straffe dig! Så hold dine sanser vågen, og pas nu på dig selv!"

Dust rejste sig op og gik hen til Agerid, for at se nærmere på det bid han var blevet udsat for, Dust havde et erfarent øje når det kom til bid og skader, fra naturens rige dyreliv, og efter alt den radioaktivitet var det utroligt han stadig kunne finde ud af det. Efter en nærmere studeringer af bidet, vidste Dust hvad han havde med at gøre, og det var i det mindste noget, der var til at håndtere hvis han var hurtig, så han trådte lidt væk fra Agerid, og stampede hårdt i jorden så det næsten rystede kort under dem, og en trykbølge førte sand ud i en ring, med Dust som center for ringen. Der gik ikke lang tid, før noget af sandet kom tilbage igen, gennemblødt men det holdt fast i en ilde, der genstridigt prøvede at komme fri, selvom det ikke lykkedes den.
"Stå stille og kig ned i jorden, når jeg sætter ilden over bidet, vil den begynde at æde det forgiftede blod, og jeg fjerner den først når den er død af at spise det!" sagde han roligt, og tog ilden blot for at sætte dens mund over bidet, så den sugede sig fast og begyndte at spise lystigt, af det uforventede måltid "Bare træk vejret dybt og slap helt af, den skal have lov til at æde så meget den kan, og jo mere dit hjerte pumper jo mere gift bliver pumpet rundt i din krop, inden ilden får spist det!" efter en 4-5 minutter, begyndte ilden at blive lidt slap i det, og til sidst gav den en lille døds lyd fra sig i form af et lille skrig, før den slapt hang fast i Agerids hud. Dust trak en daggert og gled den hen over Agerids hud, så ilden blev skubbet af og faldt til jorden, han satte daggerten i hylsteret igen, og tog en lille bøtte frem som indeholdte noget urter salve, som han smurte på bidet "Salven hjælper med at rense såret, så nu skal du bare lade det være, selv hvis det begynder at kradse!"

"jeg skal nok holde mine sanser vågene og passe på mig selv" sagde hun mens hun tog et tørklæde op af lommen og tørret sig om munden for at få blodet væk fra munden
"skulle vi tilbage til de andre nu eller skal vi snakke om noget andet som du mener jeg skal vide om vampyrer" sagde hun mens de gik videre hen mod Dust og Agerid

Agerid havde ondt i nakken hvor han var bleven bidt men han lød Dust se på det for han skulle nok vide noget mere om det end Agerid gøre selv om
Agerid ved en del om bid men han kunne ikke se hvad bid han havde i nakken selv.
Det kunne også være han ville død inden han kunne nå at finde ud af hvilket bid han havde.
Fået jorden begyndte at ruste Agerid tænkte på hvad det mon skulle til for.
Mens han tænkte hørte han en stemme ligene sige noget utydelig til ham men den virket bekendt.
Han fik fat på nogen af tinge noget med flere våben Agerid, så på Dust som bare stod med en ilde som sandet kom med og han virket ikke til at havde hørt det.
Agerid var ved at tro det måske bare vær noget han hørte på grund af bidet. det lyd bare som noget han havde hørt i en drøm en gang den nat han fik Nasitak.
Stemmen snakket noget om en kræft han skulle havde arvet fra sin far som Agerid bare ikke viste hvem var alt han viste var det var en sort elver og det var en magisk race.
Det gøre lidt ondt da ilden sad på hans nakke og drak blod og gift fra det bid Agerid havde
Agerid så på Dust men et spørgerne blik mens tænkte han skulle spørger om Dust viste noget om Sort elver der kom salven på såret og det virket kolig og beroligene.
Agerid så på Dust "Dust ved du noget om sortelver jeg ved jeg er ½ sortelver men ved ikke noget som helt om dem andet end det siges at de er magisker"
Agerid så ind i bålet og på kødet som var ved at havde et brun ydrer

"Det kræver en gid sjat træning at blive en god vampyr, men udover at hjælpe med den slags, kan jeg ikke lige komme i tanker om, hvad vi skulle snakke om ellers, så lad os bare tage tilbage til de andre, og se hvad de går og laver!" sagde Cheshire glad, og lagde sig til rette på hendes hoved, så han kunne se op på himlen mellem trækronerne blade.

Efter han havde ordnet Agerids bid, gik Dust roligt hen til bålet igen, og stampede i jorden så 3 solide sand stolper kom op af jorden, som kunne bruges til at sidde på, han satte sig ned ved pindene der holdt kødet over bålets ild, og vendte kødet så det fik en mere jævn varme. Han så op på Agerid med et tænkende blik da han spurgte til sortelver racen, kiggede sig kort over skulderen da han kunne sanse, at Stephania og Cheshire var på vej hen imod dem, og så så frem for sig igen med det samme tænkende blik, da han tænkte over de ting han vidste om nutidens sortelvere.
"Så vidt jeg husker, er der ikke så meget magisk over vores dimensions sortelvere, de er gode til krig og kamp, da det er deres foretrukne situation, og så har de et eller andet med viden, jeg ved ikke rigtig hvad der lige sker for dem der!" sagde han han roligt "Det er i hvert fald det overordnede omkring dem!"

Stefania begyndte at nynne et eller andet mens de gik hen mod lejren mens hun glæde sig til at se Agerid igen og se om han skulle havde lært noget som han ville kunne bruge. hendes smile bedte sig så det var hele hoved som smile men hun tænkte på Agerid.

Agerid virket lidt interesseret i hvad Dust sagde om sortelver men lidt skuffet over at Dust ikke vist alt om dem Agerid skulle lige til at klø sig i nakken da han hørte en stemme i sit hoved som sagde tag Nasitak i din hånd nu Agerid tog hånden til Nasitak men da han fik fat i den begyndte hånden og sværdet at flimre og det kom en vind fra alle fire verdens hjørner også forsvandt sværdet.
Agerid rejste sig i shock og viste ikke helt hvad han skulle gøre sværdet var væk og han viste ikke hvad han skulle gøre han så forivret rundt og så på Dust med store øjne som man kunne se fortvivlelse i "hvad skal jeg nu gøre" man kunne høre panikken i hans stemme


//håber den er god nok ellers skriv så jeg kan lave om på den//

Dust så roligt op på Agerid, da hans sværd forsvandt fra hans ryg, og han forstod egentlig godt Agerids shock reaktion, da Dust rimelig hurtigt havde opdaget, at Agerid ikke havde nogen erfaring med magiske våben. Han fjernede kødet fra ilden da det var færdigt, før han tog en bid af et af stykkerne, rejste sig op og gik hen til Agerid, som fik en tallerken med et stykke kød på stukket i hænderne, og det passede lige med at Cheshire kom tilbage, sammen med en nynne Stephania. Dust lavede et nik med hovedet til Cheshire, mens han gik om bag Agerid, hvilket fik Cheshire til at komme hen til Dust.
"Knægtens sværd forsvandt ud i den blå luft, og jeg ved at du bør vide lidt om, hvordan man kan opspore ting, der er forsvundet på magisk vis!" sagde Dust roligt til Cheshire, der nikkede tænkende, mens han svævede nærmere Agerids ryk, for at se på det sted sværdet havde siddet, for blot få øjeblikke siden "Agerid skete der noget anderledes, som der ellers ikke plejer at ske, lige op til sværdets forsvinden?" spurgte Dust roligt, og gik rundt om ham så de stod ansigt til ansigt.

Agerid så forivret på Dust mens han snakke om noget usædvanlig Agerid var ikke helt sikker han havde lidt for meget panik i hoved hans eneste våben og og arv fra hans adaptiv far det eneste han kunne huske var det bid han havde fået af det insekted bid og så havde han trænet med våbens magi men eller ikke andet han kan huske "uhm jeg kan ikke huske andet end det insekted bid og træning som jeg ikke gør normalt"
Agerid så rundt omkring og var ikke sikker på hvad han skulle gøre

Stefania kom tilbage lige til at nå at se Agerid sværd forsvinde men det menende hende om noget men hun kunne bare ikke huske hvor det var hun havde set det før

der gik noget tid så hørte den stemme i hoved som begyndte at snakke om et eller andet men Agerid kunne ikke fatte noget det var meget utydelige

//Jeg ved ikke hvad emnet her rigtig skal føre til, da jeg ikke helt kan huske så meget af det, og det havde vist ikke særlig stor betydning for nogen af os. Jeg mener at huske, at emnet bare leder til, at Dust træner Agerid lidt, mens Dust ledte efter noget i dette område, og det var vist det.

Så du kan bare skrive afsluttet i teksten og flytte det.

//sikkert lad og bare gøre det sorry der gik noget tid har haft eksamner på hoved//