What do u say u R? ~Athan

Amber trækker på skulderne og bed sig i læben. "Fordi jeg blev fanget af dem." Sagde hun stille, og så ned i jorden. Og fordi hun var til besvær. Hun fulgte stille med over til luen, og så på Eithan imens han tjekkede om der var nogle der nede, men var der åbenbart ikke, da han sagde de blev her natten over, og Amber nikkede stille. Hun begyndte at ryste, ikke fordi det var koldt, men fordi den adrenalin som havde været i hendes krop før, nu forsvandt, så hun nu kunne føle hvor utryg hun egentlig var.

Han lukker lugen og sætter sig til rette. "Vil du sidde ved siden af mig?" spørger han og rækker en hånd ud til hende. Han sender bølger at varme og nærvær hen til hende og smiler venligt. "Du må være udkørt." Eithan flasker et par gange med vingerne.

Hun ser på ham da han lukker lugen efter dem, og sukker stille. Hun nikker til det han siger, og går over til ham for at sætte sig ved siden af ham. Hun vælger at læne sig en smule op af ham, og stile lukke øjnene i. Hun følger sig mere tryg hos ham lige nu end noget andet sted. Måske fordi hun ved han intet ondt vil gøre hende.

Eithan lægger sine vinger om dem og varme dem om. Så nu funger de som en dyne. Han lader sig døse hen, men er stadig meget overvågne. Han tør ikke tage chancen igen. "Jeg beder til at de ikke prøver at finde os igen!" tænker han grumt og lægger også en arm om Amber.

Amer smiler stille da han lader sine vinger om dem som en dyne. Det føles vidunderligt, og det beroliger hende en smule mere, end hun i forvejen er. Hun kunne nok godt sove op af ham lige nu som de sad her, og hun smiler mere da han ligger en arm om hende. Hun sukker stille, og falder i søvn. Hun drømmer dog om det der skete tidligere, skønt det ikke var det aller værste som kunne være sket hende. Hun kunne været blevet en rigtig slave, og han ingen mulighed havde for at finde hende og hjælpe hende ud af det.

Eithan opdager hendes ubehag. "Rolig. Du er med mig. Ingen tør røre sig." hvisker han blidt og sætter hende på sit skød så hun kan hvile op af han brystkasse med hovedet på hans skulder. Han ender med at stirrer ud i luften og falde hen i sine egne tanker.

Hun blir mere rolig ved hans ord, og især da han sætter hende på hans skød så hun hviler op af ham. Hun putter sig mere ind til ham i søvne og er nu rolig igen. Hun har ikke længere den samme drøm, men en ny en som ikke er lige som den hun lige havde.

Eithan vågner med et sæt og ser op gennem lugen. Han måtte være faldet i søvn. Han ser ned i sine arme på Amber. Godt hun er stadig sikker. Han fjerne langsomt sine vinger. De er temmelig ømme efter at have været i den sammen position flere timer i træk. "Amber?" kalder han stille.

Hun har været rolig siden han satte hende på hans skød. Hun trækker vejret tungt og regelmæssigt, og røger på sig og kommer med en klagende lyd da hun høre sit navn blive sagt. Hun har lyst til at sove videre op af Eithan som nu da det er så beroligende for hende at ligge sådan.

Han klukker og rejser sig op med hende i armene. "Okay. Så gør vi det på den anden måde." Eithan åbner lugen med et lille bask fra vingerne og flyver afsted mod Ambers lejlighed. Han kryber gennem vinduet og passer på at den sovende person i sine arme intet kommer til. Han lægger hende på sengen og prøver at gør sig fri fra hendes greb.

Hun ligger sig mere ind mod ham, og smiler stille. Hun følger sig tryg hos ham, og vågner ikke helt da han rejser sig op, men griber blot fast i hans trøje per instinkt. Hun vågner ingen gang helt under flyveturen hjem til hende, men da han ligger hende i hendes seng, og vil gøre sig fri, griber hun i søvne fat i hans arm. "Mm ikk gå" mumler hun med en søvndrukken stemme. Hun vil ha han bliver hos hende af en eller anden grund.

Eithan ryster på hovedet med et smil. "Jeg skal altså lige ud og have lidt privat og så kommer jeg igen." siger han og gør sig fri. Han spurter ud på badeværelset. Gør sig færdig og går ind igen. "Vil du stadig bruge mig som en pude?" spørger han med et grin. Står nu kun i sine bukser og undertrøje.

Hun kom med en klagende lyd da han gjorde sig helt fri, men gjorde intet. Hun sukkede bare stille og blev liggende så langt hun var. Da han kom igen, nikkede hun stille som svar. "mm" mumlede hun og åbnede øjnene for at se på ham med et træt blik. "Hvis det okay?" spurgte hun stille, og så på ham.

"Nada." Han smutter tilbage i sengen og læner sig godt tilrette.hiver hende blidt hen til sig og sukker træt. Han burde nok kontakte nogle andre engle, men hvem? Han grubler lidt over det problem han sidder med. "De mænd fra i nat. Hvorfor ville de have en slave. De manglede da ikke noget." spørger Eithan Amber.

Hun smiler stille da han ligger sig ned ved siden af hende og hiver hende hen til sig blidt. Hun ligger stille hovedet på hans brystkasse og putter sig ind til ham og sukker stille. Hun ser op på ham da han taler, og trækker på skulderne. "Det ved jeg ikke, nogle personer kan bare godt lide magten over at ha en som slave de kan bruge som de vil." svarede hun tøvende. Hun kunne ikke præcis svare for mændene, hvorfor de ville have en slave.

Nikker og kører en hånd gennem hendes hår. Nynner en gammel melodi han kan husk fra da han var en flegdin*. Nogle kunne bare ikke værdsætte livet som de fik det. Der ville altid være nogle der ville forværre det. Enten for andre eller sig selv. "Hvis bare der var en måde." mumler han for sig selv.

Hun nyder hans hånd som stryger gennem hendes hår. Hun lytter stille til den melodi han nynner, og lukkede stille sine øjne. Hun gabte stille og var ved at falde i søvn, men hørte det han sagde. "En måde til hvad?" Mumlede hun stille tilbage.

Han ser ned på hende. "En måde at få Skytsengle til at reagere og beskytte deres mennesker og tale dem imod hvis de gør noget dumt. Ligesom jeg kom efter dig og da Ane og Aninkom og modsage deres mennesker." siger han roligt og nynner igen videre.

Hun åbner stille øjnene og ser op på ham. Hun lytter stille til det han siger, og nikker stille. "Tror ikke det kan lade sig gøre helt." sukkede hun. "Kender alle skytsengle deres person de skal beskytte?" Spurgte hun stille og så på ham. "Og hvad med dæmoner? De findes vel også når engle gør ikke? Har de en skytsengel?" vil hun gerne vide.

"Alle Skytsengle har en følelse hvor deres mennesker er." siger han da Dæmonspørgsmålet kommer stivner han. "Vi er på en måde i familie med Dæmoner. Lucifer, den anden ældste Ærkeengel, skabte dem. Så man kan sige at de er vores nevøer og niecer. Ergo ingen engel til dem." siger han med et skuldertræk og et pust.

Hun nikkede stille til det han fortalte hende, og bed sig i læben da hun mærkede han stivnede. "Undskyld" sagde hun med en lav stemme, men lyttede til det han fortalte hende. Hun var ikke sikker på hvad hun skulle sige til ham om det her, og bed sig i læben. "Ved du hvor mange racer der findes?" spurgte hun stille, og så spørgende på ham.

"Alt i alt? Et par halvtreds stykker. Plus tyve mindre racer." siger han og bevæger sin ryg for at finde et bedre hvilested til dem. Han sætter en pude derom og sukker lykkeligt. Hans ryg er nok noget af det mest sårbare han har.

Hun så på ham med store øjne. "Så mange forskellige racer? Det må da være umuligt at finde rundt i dem?" spurgte hun og så på ham. Hun lod ham finde en bedre måde at vile på og lod ham tage en pude under ryggen. Hun så stille på ham.

"Narh. Vi har vores måder." siger han.


//jeg er flad for ideer. Jeg er også nød til at smutte. Ferie så er væk syv dage. Hjemme næste fredag. Hav det godt//

Hun så på ham, og lagde hovedet på skrå. "Det må da alligevel være ret svært at finde ud af det? Med så mange racer? Jeg vil ikke en gang kunne finde rundt i halvt så mange racer nok." sagde hun stille, og så på ham. Hun satte sig op og så ned på ham stille. "Hvilke racer findes der bla. ud over engle, dæmoner, varulve, vampyre og mennesker?" spurgte hun nysgerrigt. Hun vil vide mere om alle de overnaturlige racer der var her i verden. Hun vil også gerne vide nogle af deres svagheder så hun måske kunne slippe fri fra dem, hvis de fangede hende, nogle af de her racer, og Eithan ikke lige kunne komme hende til undsætning hurtigt nok. "Hvilke svagheder har det så? Hun så stadig ned på ham, og lagde hovedet på skrå på en sød måde, og smilede til ham med et blidt næsten kærligt smil eller noget.


//Det er helt okay, burde også selv sove, skal ogs på ferie i morgen xD//