What do u say u R? ~Athan

Eithan griber lader sig falde gennem ruden og basker med vingerne. Vinden derfra er hård og kan vælte andre omkuld. Eithan ser hurtigt på Amber. "Er du okay?" spørger han og undersøger lænkerne for et svagt punkt. Han dækker dem begge til med vingerne og smiler til hende.

Da en rude splintres, ser Amber ned af for ikke at få glasskår i øjnene. Hun kigger op og ser Eithan og smiler stille. Hun ser ned da Eithan spørger om hun er okay, og kan ikke svare da de har sat tape for hendes mund, men hun nikker stille. Hun ser stille på ham og vil bide sig i læben hvis hun kunne. Hun stod helt nøgen foran ham, spændt fast op af en væg uden at ha mulighed for at dække sin krop til. Hendes ben var sprødt og spændt fast på den måde, og det samme med hendes arme. Hun havde ondt, men samtidig en smule liderlig, da hun tændte en smule på smerte. Hun vil dog ikke vise det, men var nok umuligt, hvis han så ned af hende, som hun ikke helt håbede på. Hun kunne selv mærke hun var våd der nede, og så vil andre tydeligt kunne se det.

Han får hende fri med et dirk han har i sin lomme og giver hende sin jakke. Han vender sig om med en voldsom og dyb snerren mod hendes overfaldsmænd. "Dårligt træk, unger!" Han ryster af vrede og holder sig foran Amber med fuldstændig udfoldet vinger der fyldte over halvdelen af rummet. "Jeg troede ikke at folk kunne synke så lavet. I vidste at jeg ville komme, ikke?"

Da hun endelig kom fri af kæderne var hendes ben tæt på at give efter under hende. Hun genvandt dog balancen, og stod nu, dog noget usikkert, på sine ben med hans jakke om sig. Hun rev selv tapen af sin mund i et hurtig ryk, trods det gjorde ondt. Hun bed sig nu i læben og så ned. Den ene af de mænd der var der smilede blot af Eithans vredesudbrud. Han trykkede på en knap, dog uden Eithan vil kunne se det. Dette resulterede i, Amber faldt sammen på gulvet da hun fik stød gennem sig. Hun stønnede.

"Amber!" brøler Eithan og holder hende ind til sig. "Hvad ville I have?" snerrer Eithan vredt. Han ville ønske at der var flere her. Hans brødre i det mindste, men ingen ville komme. Eithan ser hjælpeløst på Amber. "jeg ville gøre alt."

Amber så svagt op på Eithan da han holde om hende, og smilede svagt til ham. Mændene så derimod bare på det. "Hm tjo. Hvor mange penge er du villig til at gi os for hende, og er det nok, får du tøssen tilbage, og ikke, ja så er der noget andet du også kan give os i stedet." sagde den ene, og grinede ondskabsfuldt. Han vil vide hvor meget denne engel vil give dem for tøsen her.

"Jeg ejer intet end det jeg går og står i. Hvad er den anden løsning." Pissed off er en underdrivelse af hvad Eithan er. Hans lyse hår falder ned om hans skuldre. Hans øjne er som en voldsom storm. Vingerne falder ned omkring Amber for at skjule hende mod uvelkommende blikke.

De smilede stille, og så på Eithan noget tid, inden den ene svarede. "Vi har brug for noget sjov, så anskaf os en slave eller lad os bruge tøsen der som slave. Amber så nervøs ud ved det og slog blikket ned. Anede ikke hvad Eithan vil gøre nu, om han vil give dem en slave, eller lade dem bruge hende som en slave. Hun ønskede ingen af delene, men det var op til Eithan hvad han vil.

"Jeg er en SKYSENGEL. Alle har sådan en." siger han og gemmer Amber tættere ind til sin krop. Han åbner sit sind for at tage Ambers smerte. "Noget andet. Hvad som helst." Han ser bedende på dem. De kan torture ham bare de ikke sårer Amber.

"Alle?" Den ene mand hævede et øjenbryn. "Jeg har da ingen skytsengel?" sagde han, og så lige på Eithan. Amber klynker let, og ser op på Eithan. "Det er det eneste vi vil have, ellers får du ikke tøsen igen. Eller du kunne få lov at piske hende, og så får du hende når du har gjort det" sagde manden. Amber klynkede mere af det, men bed sig så i læben og sukkede. Hun havde lyst til at sige det var okay at de kunne gøre med hende hvad de vil, men så alligevel ikke. Hun vil bare gerne hjem lige nu.

"Jo. Du kan bare ikke se hende." Han løfter Amber op og bakker væk så han står med ryggen mod en mur. "Vareulv, Vampyr, mennesker og alle andre væsner som jer. Alle er forbundet med en Skytsengel." siger Eithan og følger deres bevægelser.

Han løftede et øjenbryn. "Hende? Sir du jeg har en kvindelig skytsengel?" Han så lige på Eithan, og gik over mod ham som han barkede op mod en mur med Amber i armene. "Du skal ikke tro du kan slippe uden noget, engel" sagde han med en let hånlig stemme.

Eithan knurrer. "Dræb mig og du ville føle en Ærkeengels vrede." Han holder Amber tættere ind til sig. "Jeg finder en vej ud af det her." hvisker han ind i hendes øre. "Og ja. En kvindelig beskytter. Det er ikke unormalt at man har det modsatte køn som beskytter." Eithan ser sig om og så op. Vinduet er ødelagt og hans vinger ville blive beskadiget, men det kunne virke.

De grinede af hans knurren, men lyttede til det han sagde. En ærkeengels vrede? De var ikke sikker på de vil mærke det. Amber bed sig i læben og nikkede kort da han lovede nok at finde dem en udvej. Manden hørte på det engelen sagde med en kvindelig beskytter. "Hvorfor kan ikke alle se sin beskytter så?" spurgte han og troede ikke helt englen.

"Du er nød til at tro. Tro og have tillid til din beskytte dig." siger Eithan. Han strækker sine vinger ud og spænder musklerne. Bare de to mænd ikke gjorde noget. "Ikke frygter Ærkeengle?" siger han nysgerrigt. "Det burde man nok også."

Han grinede kort af det og rystede på hovedet stille. "Jeg tror ikk på det, før jeg har mødt min beskytter." sagde han. Han troede ikke en som ham kunne ha en beskytter. Han rystede igen på hovedet da Eithan sagde de burde frygte ærkeengle. Amber sagde intet og blev bare hvor hun var, da hun følte sig tryg hos ham i hans arme.

"Fint. Ane, Ani?" To kvinder træder frem. "Mød jeres engle." Eithan har ikke slækket sit greb om Amber. De to kvinder træder hen. "Det var meget dumt, min ven. Vores mandelig kollega er favoriseret af de fire ældste Ærkeengle." siger den ældste kvinde og stryger sit menneske kind.

Manden ser lige på de to kvinder der kommer frem, og ryster på hovedet, og banker bagud. Nægter at tro på det her. "Hvordan ved vi det ikke bare er to tilfældige engle?" Spørger han, og ser på Eithan, og ser så på kvinden som aer hans kind. Et smil kommer frem på hans læber. Han kunne bruge denne engel måske, som sin slave, lige meget om hun var hans skytsengel. Amber kravlede tættere ind til sin egen skytsengel Eithan.

"Vi kender alt til jer. Alen." Hun ser på sin egen. "Og Dennis." Hun ser på den anden. "Vi kan ikke blive jeres slaver." svarer den anden kvinde. Eithan begynder at gå mod døren med Amber i armene. Hans vinger folder sig tæt ind til kroppen.

Han så lige på hende da hun sagde hans navn, og fnyste hånligt. "Hvem som helst kan finde ud af hvad vi hedder." sagde han og så på hende. Han lagde hovedet på skrå og så lige på hende som sagde de ikke kunne blive deres slaver, og han grinede af det. "Det kan i hvis jeg sir det" sagde han.
Amber så bare stille til, og sagde ikke en lyd da Eithan var på vej mod døren med hende.

Eithan smutter gennem døren og ud på gaden. "Du giver ikke slip." mumler og gør sig klar til at sætte af. Ane ryster på hovedet. "Eithan kan smutte af sted og sige det. Vi kan efterlade jer her. Forsvarsløse mod alle jeres fjender." siger Ani.

Amber holdte fast om Eithan da han vil gøre sig klar til at sætte af. Hun vil ikke slippe ham for neget som helst, da hun var bange for at falde.
Mændene så på dem, og sukkede så opgivende. Selvom de gerne vil ha en slave, så vil de ikke risikere at stå over for alle deres fjender alene. Det er en for stor risiko at løbe nok, så de vælger ikke at gøre dem til slaver, og lader Eithan og Amber smutte. For nu.

Eithan sætter af og flyver gennem natten. Det blide nattevind er ikke kold. Han ser på Amber og holder hende tæt ind til sig. Han ser en høj bygning og lander. Et blødt thump lyder og Eithan er nød til at løbe lidt for at få farten af.

Amber lukker øjnene i, og kan mærke luften som suser forbi dem. Hun ved dog ikke helt om hun kan lide den fornemmelse eller ikke. Hun åbner forsigtig øjnene, og ser rundt. De er højt oppe lige nu, og hun er bange for at falde. Heldigvis lander han på et tag lidt efter. Hun ser op på ham stille. "Undskyld" mumler hun og ser ned igen. Hun er ikke sikker på hvorfor hun undskylder, hun gør det bare.

Eithan ser på hende med et undrende blik. "Hvorfor?" Eithan fører hende hen til en luge og åbner den. Kikker hurtigt ned og tjekker at der ingen er. "Vi bliver her natten over." siger han og hjælper hende ned.