What do u say u R? ~Athan

Hun betragter ham stille, og da han bevæger sig ud mod køkkenet, rejser hun sig op, for at følge efter ham der ud. Et stille suk forlader hendes læber, og hun nikker stile. "Jo det ved jeg godt" sir hun og bider sig i læben. "Hvad leder du efter? Skemad, boler eller rugbrød?" Hun ser stadig stille på ham, og finder det frem han vil ha.

"Mad." siger han og hans mave knurrer næsten for at understrege det. "Hold kæft!" snerrer han til den og drikke noget vand han har hældt op. Han ser på hende. "Hvad er så din mening om at jeg flytter til byen? Følelse det som om jeg er overbeskyttende?"

Hun så på ham og sukkede stille. Fandt noget mad og rakte det til ham stille. Hun smilede over ham, at han bad sin mave holde kæft. Da han spørger hende om hun sys han er overbeskyttende, bider hun sig i læben. "En sule er du måske, men vil intet have imod du flytter til byen her, hvis det er det du gerne vil." Hun var ikke vant til at nogle vat overbeskyttende over for hende.

"Jeg beklager, men efter det i nat...." Han kan nægter at tænke tanken til ende. "Jeg kan bo i den anden ende af byen. Du ville ikke føle dig presset eller noget. Jeg ville komme to gange om ugen, men ikke det samme dag to gange i streg." siger han. "Jeg kan også flytte uden for byen og bo i en lille hytte. 30 kilometer fra her." Han ser på hende med tiakkende blik. "Mine søskende beklagede sig over at jeg spiste for meget mad, men hvad kan jeg sige. Jeg er en engel i voksealderen." siger han med et fjoget smil.

Hun så ned, og nikkede stille. Hun kunne godt forstå hans tankegang, at han vil flytte tættere på hende, efter det der skete med hende i nat, og det måtte selvfølelig ikke ske igen. "Det lyder vel som en okay plan" hun så stille op på ham, og da han nævnte han spiste så meget at hans søskende klagede over det, det fik hende til at smile bredt.

"Hvad med din familie?" Han ser på hende med munden fuld af mad. Han sluger det og river grådigt et nyt stykke af. Hans blik er mildt og nysgerrigt. Han læner sig op af køkkendisken med hofterne.

"Min familie? Hvad er der med den?" spurgte hun stille, ikke sikker på hvad han helt mente lige nu. Hun smilede stille af ham. Han havde da en okay appetit. "Hvad skal vi så lave i dag? Gider næsten ikke være inde hele dagen." sir hun, og ser på ham med et rolig blik.

"Hvordan er din familie?" spørger han og ser ud på vejret. Solen skulle skinne, men det skulle dog ikke blive så varmt som i går. "Vi kunne tage og i en skov. Eller jeg kunne flyve os op til min hytte?" Han ser på hende med et spørgende blik.

Hendes familie? "Den er vel okay min familie. Aner dog ikke helt hvor mine forældre er, da jeg ikke har kontakt med dem mere." sagde hun, og så stille på Eithan. Hun betragtede ham stille mens han talte, og hun tænkte lidt over hvad hu vil. Begge ting lød okay, men hun vil gerne hjem igen i dag. "Hm vil gerne se din hytte, men kan vi nå tilbage igen inden aften? for kan bedst lide at sove i min egen seng." sagde hun og betragtede hans reaktion.

"Klart." Han tager sin trøje på og stiger ud på brandtrappen. Vingerne spredes ud og han ser på hende. "Du burde nok tage en jakke på. Det er ikke så varmt derhjemme." siger han med et let smil. Tanken om at skulle vise hende hytten er lidt spændende.

Amber smiler af ham, og betragter ham tage trøjen på igen. Da han ude på brandtrappen spreder sine flotte hvide vinger ud, bliver Amber helt opslugt af dem næsten, selvom hun har set dem før. Hun nikkede til det han sagde, og fandt hurtig en jakke som hun tog på enden hun fulgte efter ham ud på brandtrappen. "Når, skal vi smutte så?" Spørger hun og ser lige på ham.

Han samler hende op. "Du skal bare holde fast." siger han med et grin, bukker sammen i benene og spænder sine benmuskler. "Sig til hvis du får det dårligt okay?" spørger han med en alvorlig stemme og sætter af. Han flakser med sine vinger og de flyver over den opvågnen by. Eithan griner. Han elsker at mærke vinden under sine vinger. Han ser ned på Amber.

Automatisk ligger hun armene om hans hals da han samler hende op, for ikke at falde. Hun nikker til det med hun skal sige hvis hun får det dårligt. "Skal jeg nok gøre" lovede hun. Da han sætte af, krammer hun sig mere ind mod ham, bange for at falde, men hun stoler på han har hende. I starten følger hun sig utryg, men stille begynder hun at slappe af, og nyder udsigten en smule. Hun ser op på Eithan og smiler blidt til ham.

Han lander udenfor en lille by langt nordpå. Sætter hende ned og gemmer sine vinger. Byens bygninger er lavet af træ og folk er klædt varmtpå. Skoven omkring byen er smuk. Fyr og gran blandet sammen. Ved indgangen til byen står deres skilt. 'Velkommen til North Dale' Han begynder at gå gennem byen og folk ser på os.

Dybere inde i skoven ligger en solid bjælkehytte. Lidt fra hytten ligger toilettet og længere væk ligger der en stor brændestabel. Han åbner døren og de bliver mødt sten herlig duft af mad og varmen fra pejsen. Det største rum har køkkenet og stuen. Køkkenet er ikke ret stort, men det er også Eithan der boede her indtil nu. Stuen består af et par stole og en sofa. Over i et hjørne står der en bogreol. Pejsen er overfor sofaen. Ved siden af køkkenet er deres dør der fører ind til Eithans soveværelse. Han ser sig om og så på hende. "Det er ikke meget, men det er et hjem." siger han og smider sin jakke.

Da han endelig lander i en lille by, og han sætter hende ned, vakler hun en sule på sine ben. hun ser sig roligt om da hun igen har fundet balancen. Husene er lavede af træ bemærker hun, ikke et syn hun er vant til. Da Eithan begynder at gå gennem byen, følger Amber hurtigt efter ham. Ser på de folk som stirre på dem. Hun følger sig en smule overvåget her.

Forsigtigt og nysgerrigt betragter hun hans hytte, og følger efter ham ind i den da han åbner døren. Hun kan dufte mad, men hvem mon som er her? "Bor her andre end dig her?" spurgte hun forsigtigt, og så på Eithan. Hun kigger stille rundt i det hyggelige hjem han har, og ser på ham da han taler. "Ja det er et hjem, og det er et utrolig hyggeligt hjem." sagde hun og så igen på ham. Hun smider selv sin jakke so han også gør, da det er for varmt at have den på her inden for.


//Undskyld jeg ikk har svaret før, har været en smule død for krea, så ja, men håber du stadig er frisk på at emne?//

Han ryster på hovedet. Han går gennem stuen og ud i køkkenet. "Vi Skytsengle bor ikke i grupper. Vi er for sårbare sådan, men vi holder dog kontakt med hinanden." Han peger hen på en stor tavle fyldt med billeder af mænd og kvinder. Der står tal under dem. "Jeg prøver at holde styr på mange af dem jeg blev trænet med. Indtil videre går det godt." mumler han.

Han vender sig mod hende. "Kunne du tænke dig noget? Mad, drikke?" spørger han venligt. Hans hoved tipper sig let på skrå. Det lang hår glider også til siden. Han hører en banken på døren. Hans hoved pisker i det retning.

"Åben så den dør!" lyder en vred mandestemme. "Ikke igen." mumler den unge engel. Han ser på Amber med et let smil. Rækker en hånd ud. Hans øjne skinner roligt.