[Afsluttet] En kvinde i nød? Ej det et paradoks XD (Diana Kaguya, Dust og Kuuma)

Han sad bare roligt og nød sin mad, imens han kærligt så på Diana, da han virkelig godt kunne lide hende, måske kunne han kalde dem venner? han vidste dog ikke med de frække blikke, men han var dog mere end parat til og hjælpe hende med noget med huset, eller andre ting, han spiste roligt videre, han kunne dog fornemme Diana's sind's ændring, via hende's krop's sprog, og han så forvirrede på hende med et venligt blik, på om han havde gået over hende's grænser ved og kysse hende's hånd, og han spurgte blidt.
''er du okay, Diana? er jeg gået for langt? jeg ville ikke gå over dine grænser, og du skal bare sige til, måske har jeg misforstået dine blikke? jeg kan rigtig godt lide dig Diana, og vil gerne være ærlig ved og sige, jamen jeg kunne godt tænke mig og komme tættere på hvis du forstår, men hvis det er for tidligt så bare sig til, okay?''
han lød flov, så vel som lidt trist, og han så på hende med undskyldende øjne, han ville gerne ligge med Diana, men hvis hun ikke ville, så ville han ikke gå over hende's grænser, så han så bare blidt og trist på Diana, mest for og spørge med øjnene om han som sagt var gået over hende's grænser, eller hvad han var, men han reagerede hurtigt da han hørte de 4 soldater, og han skævede til Diana, med et udtryk da sagde han var klar til og slås sammen med Diana, og han spiste op, og stillede sin tallerken fra sig.

Han vidste ikke hvordan de var kommet så tæt på, han gik dog ud fra de måtte være sneget eller hvad de var, han anede det virkelig ikke, han så dog Diana stille sin tallerken roligt fra sig, så hende's bestemte udtryk og han hørte hende, han nikkede og svarede.
''javel Diana, jeg dækker din højre side og giver dig ild dækning''
Han havde hørt det bestemte i hende's stemme, og hvis han var gået over stregen, mest med sig selv over for hende, så ville han gøre det godt igen, eventuel ved og tage en kugle for hende, men han så hende rejse sig op og han sprang op og stå, han havde set galskaben, men den skræmte ham ikke, han ville stå klar til og dække Diana, og han stormede afsted imod huset for hurtigt at trække i sit udstyr på under 3 minutter, han slog sit Stealth udstyr til, og stormede tilbage med sin M8A1 riffel i hånden med lyddæmper og sigte korn på, han nåede hurtigt tilbage, til at se de 14 soldater nu, og han så Diana stå helt alene, men han ville under ingen omstændigheder lade hende være alene så han stormede ud, dog lydløst, og kastede sig under en busk og tog sit Target finder sigte på, så han kunne se de 14 finder, og han trykkede dem ind i sit sigte, og han lavede en lav lyd, som kun Diana burde kunne høre, så hun vidste han var i position, både til og kunne skyde, så vel som storme ind og dække mede, da han var i fuldt panser, han måtte dog beundre hende da hun stod der i bikini og bare var helt uden frygt, men han var vred over de trudede Diana, sådan nogle amatør soldater svin, skulle slet ikke komme her og true Diana, en kvinde som han holdt af, ikke over deres frække spil, selv om det osse var en ting da fik ham til og holde af hende, men fordi hun var sin egen, ikke lagde skjul på det, og han kunne lide hende's personlighed, uanset hvordan hun måtte være, han mærkeden vreden i sig, en vrede han ikke havde mærket længe

så han lagde sin M8A1 riffel fra sig, og tog alt sit tøj af, for at gøre det eneste han følte han kunne gøre, åbne op for varulven i ham, og han mærkede smerten da han's muskler, sener, knogler, udvidet sig, han mærkede pelsen gro og han's tænder blive skarpere, stærkere, imens han prøvede og holde smerten ud, han åbnede så langsomt øjnene og han rejste sig op imens han knurrede af fjenden, han var stor, selv for en varulv at være var han stor, og han gik roligt ud så de kunne se ham, han skævede over til Diana, og hvis hun så ham i øjnene, ville hun se de blide kærlige gule øjne se på hende, klar til og beskytte hende, om hun ville have det eller ej, og han rejste sig op på to ben istedet for alle fire, for og tage fjenden i øjensyn, og han blottede sine tænder i en truende grimasser da han ikke brød sig om det han så, og han gik stille nærmere, på Diana, så han kunne dække hende, men dog på afstand og ude for hende's synsvinkel, og han stod klar til og se hvad da nu skulle se.

Hvis man i modsætning til soldaterne, kunne sanse aura og chakra eller som de fleste kaldte det energi, ville man fra det ene sekund til det andet kunne føle noget meget underligt. For hvad soldaterne ikke kunne sanse var, at pludselig var det som om Dianas chakra dækkede hele området fra søen bag hende, til skovgrænsen bag soldaterne og alt hvad der var mellem dem. Da Kuuma dukkede op i hans varulve form, vidste Diana hvad hans intentioner var, men disse intentioner kunne også komme i vejen, for det hun skulle til at gøre, og ende med at dræbe ham, eller udsætte ham for seriøs skade og smerte.

"Hold dig ude af kampen Ghost, dine intentioner er gode, men mit angreb er også farligt!" sagde hun med en stærk galskab der grænsede til psykopati, i hendes stemme. Hun brugte sågar hans cover navn, nu hvor der var fremmede til stede, ikke fordi hun regnede med overlevende, men mere fordi han havde sagt at han holdt sit navn tæt til sig "Jeg synes om dig, og hvis du synes godt om mig, så gør du som jeg siger! Og når nu jeg er ved det, hvis jeg får brug for dig må jeg så styre dig?" med hendes spørgsmål, mente hun selvfølgelig at styre ham som hun styrede sine marionet dukker, for lige nu var det den eneste måde han kunne have en mulighed for at hjælpe hende, uden at komme i vejen for hende samtidig.

Han stod og snerrede af soldaterne, imens han prøvede og finde ud af hvem han skulle angribe, men han stoppede dog lidt op og så sig omkring, kunne fornemme en aura af en art, en energi, og han skævede over til Diana, da han forenmmede det, han vidste ikke om han ville stå i vejen, og han blev usikker, da han's ide havde og ville hjælpe hende og han blev nu forvirrede, men han stod bare stille, ventede på om Diana ville bede ham angribe, eller om han skulle vente.

Han så over på hende og kom med en kærlig klynke lyd da hun bad ham blive ude af kampen, men han vidste hun osse gjorde det for han's sikkerhed, så istedet knurrede han blidt og kærligt til hende, som tegn på han forstod, og han var osse meget glad for at hun holdt han's navn tæt, det var han virkelig glad for, han lyttede dog til hende, da kom en blid kærlig knurre lyde, som tegn på han osse syntes om hende, så han ville gøre som hun sagde, og han så lidt forvirrede ud, styre ham? han så lidt på hende, og blinkede så med tillid, venlighed, ærlighed, glæde, omsorg, en smule lyst da han var let påvirket stadig, til hende, og han stillede sig som han havde set dukkerne gøre så hun kunne styre ham som hun lystede, som tegn på hun kunne tage kontrol med ham som hun ville, og han stod helt stiv som en dukke, ventede på hvad da ville ske.

Diana så kort over på ham, da han stillede sig som en dukke, klar til at hun kunne styre ham, som en levende marionet dukke, hvis hun skulle få brug for det, og det virkede kun til at ophidse hendes galskab endnu mere, for da hun smilede så hun komplet sindssyg ud.
"Godt så!" sagde hun let mens hun drejede hovedet mod soldaterne, der stadig stod klar til at skyde "Let death take over, and take lifes!"

Kuuma burde nok kunne mærke det som den første, mens soldaterne først reagerede lidt senere, da deres lugtesans ikke var lige så god, som en varulvs lugtesans var. Men duften spredte sig alligevel, og det stod klart at den kom fra Diana. En stærkt forførende duft dannet af feromoner, der fungerede som kærligheds duft mellem væsner, og virkelig havde en stærk indvirkning på alle der stod omkring hende. Soldaterne begyndte at slække på deres våben, da denne duft gjorde dem liderlige over hende, og parrings lysten begyndte at blive stærkere i dem. Men de nåede ikke langt, før en af soldaterne pludselig begyndte at opføre sig mærkeligt.

Han begyndte at hoppe og danse, som om noget var kravlet op under hans tøj og kildede ham over det hele, og lige i det sekund hans våben blev peget mod en af de andre, blev det affyret, og soldaten blev dræbt på stedet. Dette skud var som et take off for hendes angreb, for pludselig begyndte hendes chakra der var spredt udover hele stedet, at samle sig om soldaterne og det kunne nu ses at det ikke var ren energi, men derimod tusindvis af små insekter der gik til angreb på soldaterne. De gik selvfølgelig i vild panik, da hendes feromoner stadig afledte deres opmærksomhed ved at gøre dem parrings liderlige, og insekterne angreb dem fra alle sider.

Dog var der en der i den vilde panik og forvirring, ville have det til at stoppe og derfor sigtede mod Diana, men han nåede ikke langt med dette, for en håndfuld insekter blokerede aftrækkeren. Bevidst om at insekterne ikke kunne holde den tricker for evigt, strakte Diana sin arm ud mod Kuuma. Ud fra hendes fingre, kom der en chakra tråd fra hver, som hægtede sig fast til Kuumas krops dele, så hun nu kunne bruge ham som en dukke. Hendes latter var isnende kold, og hun så mere sindssyg ud end en psykopat, da hun styrede Kuuma direkte mod fyren med våbnet, og fik Kuumas krop til at angribe soldaten, og bide hans strube over. Imens dette skete havde Dianas insekter taget sig af de andre soldater, ved at bide dem og for hvert bid blev en lille smule gift indført i deres kroppe. Denne lille smule blev til meget, når det kom fra så mange på en gang, og det havde dræbt dem på stedet.

Diana slap let Kuuma med sine tråde, mens insekterne stille samlede sig omkring hende, og lige så stille svandt ind efterhånden som de landede på hende. Til sidst var der ingen tilbage, og den chakra man havde kunnet mærke over hele området, var forsvundet med insekterne. Uden et ord gik Diana ned til søen, fortsatte ud i vandet og begyndte at vaske sig ren for feromoner.

det første Kuuma så var hende's blik, han blev dog ikke skræmt, selv om han så den vilde sindsyge så vel som galskab, men han så ind i hende's øjne med kærlige tillid's fulde blide øjne, han smilede dog roligt som en ulv kunne gøre det, imens han stod stille, og så det hele, hørte det hele, og han hylede til svar, til Diana, som et tegn på han ville adlyde Diana's kalden til død.

Han blev dog overrasket da han bemærkede duften, han blev dog stående hvor han var, han vidste hvor den dejlige forførende duft kom fra, og han måtte anstrenge sig lidt for ikke og gå over til Diana, tage hende ind i sine arme, bukke hende ned, og trænge ind i hende, men han blev hvor han var, da han's menneskelige del af ham, Kuuma delen, og ikke han's varulv, bad den blive tilbage, af respekt for Diana, da Kuuma ikke ville såre Diana's følelser, med den tillid hun vidste ham, og han stod stille, trods det stive ulve lem som let kunne spottes og ulven's let røde kinder, som var skjult af pelsen, men hvis man kiggede efter kunne man se det, dog så Kuuma hvordan det osse slækkede soldaterne, som osse var blevet liderlige, og Kuuma's ulv knurrede af dem, ville forsvare Diana, men han blev hvor han var stadig, ventede på hende skulle tage kontrol over ham, han undrede sig dog da en af soldaterne opførte sig underligt, han holdt dog fuldt focus så godt han kunne.

Han så soldaten hoppe og danse, Kuuma gloede muntert på dem, imens han kom med en lav tilfreds knurren da han hørte braget fra våbenet, tung caliber, en 358 caliber ville han gætte på, han sagde dog intet, blev hvor han var, ventende på Diana, dog nød han showet, mærkede aura'en da blev spredt, omkring soldaterne, han vidste dog det ikke var ren energi da han bemærkede insekterne, som angreb soldaterne som i forvejen var liderlige, og Kuuma knurrede tilfreds for sig selv, imens han roligt så sig omkring, med et glad blik.

Han så strakts manden, som ville skade Diana, og han snerrede vredt af manden, og han så ud til og ville løbe ind i skud linje, men stoppede op da han så insekterne blockere for han's aftrækker, og han mærkede Diana's chakra, og han tog imod den, som var det en gave fra Diana, og han lod hende styre ham, hende's latter generede ham ikke, derimod nød han den, imens han lod Diana styre ham, og han smagte blodet i sin mund fra manden's strube, og han overvejede og begynde og drikke, men han ventede dog, og så sig forsigtigt omkring, bevidst om hun stadig styrede ham, men han så alle var døde, hvordan vidste han ikke.

Han mærkede at Diana let slap ham, og han faldt sammen, mest fordi han var lidt træt og han skævede over imod Diana, og han mærkede alle sine indre følelser slås, han kunne lide Diana, meget, dog ikke på den måde, han var usikker, men en ting vidste at, at hvis nogen ville skade Diana, så skulle de bøde, imens han så på Diana, som stod i sin bikini, og han forvandlede sig roligt tilbage så han stod nøgen tilbage og han sukkede lettede, han så osse at insekterne var væk, men han undrede sig dog over Diana forsvandt ned til søen, og gik ud i vandet, og han vidste ikke om det var forkert at ham det han havde tænkt sig, og han ville godtage en afvisning, men han var nød til og forsøge, han havde savnet en han kunne stole på, holde af, som ikke var kvinden han følger, så han gik roligt ud til vandet, og så på Diana vaske sig.

Han gik forsigtigt ud i vandet, langsomt og blidt, og han lagde sine ru hænder om hende's skulder, imens han blidt tog den ene hånd ned i vandet og hjalp hende med og vaske sig, imens han blidt lod sine hænder glide ned af hende's krop, dog ikke tæt på de private steder, og han sagde stille og kærligt.
''jeg ved ikke hvordan du har det med det, men jeg vil godtage hvis du afviser mig, da jeg vil respektere det lige så vel, men jeg er nød til og forsøge, du er så rar og venlig, trods du måske har nogle problemer, men det genere ikke mig, men jeg håber du ikke vil afvise mig, men jeg har svært ved og finde ord, du er så smuk, så sød, og jeg ved godt vi kun lige har mødtes men.. jeg ved ikke kan ikke finde ord, så vil lade min krop tale for mig''
han lød stille, blid, kærlig, venlig, glad, og rolig, han stillede sig blidt foran Diana, og lagde armene om hende, dog blidt så hun kunne trække sig ud hvis hun ville, og han tog hende så blidt ind i sin favn og lagde blidt sine læber imod hende's i et ikke krævende, dominerende, ubehaligt kys, bare et blidt, venligt, længstefuldt, omsorg's fuldt, kærligt, kys, imens han blidt holdt hende tæt ind til sig, dog løst så hun kunne trække sig væk, og slå ham hvis hun ville, og han ville godtage det, men han nussede hende bare blidt på skulderne imens, blidt ned af ryggen og tæt ved numsen, dog uden og røre, da han ikke ville krænke hende for meget hvis hun skulle afvise ham, imens han kyssede hende, og ventede på hende's reaktion.

Diana stivnede allerede da han kom nærmere. Hun vidste godt at hendes feromoner havde påvirket ham, og da hun vidste at han var varulv kunne det betyde, at han var stærkere påvirket af det, end mennesker var. Men han kom ikke hen og begyndte at gramse på hende, eller forsøgte at få hende klar til at han kunne parre sig med hende, derimod gjorde han noget andet som hun ikke havde regnet med. Situationen taget i betragtning, var det måske bare ikke det rigtige tidspunkt han havde valgt, til at sige disse ting efterfulgt af, at han gav hende et kys. Insekterne kravlede ud af hendes mund, som var det en gyser film, og skubbede ham væk fra hende nærmest med det samme han havde startet kysset, og insekterne tvang ham til at stille sig et par meter fra hende, så han kunne se at galskaben ikke havde aftaget sig fra hendes sind endnu.

Hun fortsatte med at vaske sig, uden at sige noget til ham, mens insekterne hele tiden holdt sig mellem dem, så han ikke kunne nærme sig imens. Efterhånden som duften af feromoner forsvandt fra hendes krop, blev hun lige så stille mere og mere sig selv, som om galskaben blev vasket væk sammen med feromonerne. Da hun var færdig med at vaske sig, løftede hun let sin arm mod insekterne som fløj hen til hende, landede på hendes arm, og kravlede op til hendes hoved hvor de kravlede ind, af øre, næse og mund indgangen til de var væk igen. Diana så på Kuuma med hendes smukke øjne, gik let hen til ham og nussede ham bag øret.

"Hvor er det sødt af dig, at du har det sådan med mig, og din krop har da vist lidt om, hvordan du har det med mig, hvilket jeg finder meget sødt!" sagde hun mildt mens hendes frie hånd, blidt strøg ham op og ned af hans stive skaft, og hun så ham dybt i øjnene "Men jeg vil ikke finde varme hos en, hvis hjerte er fanget af en anden kvinde! Og ja jeg ved det, jeg kan godt mærke på dig, og se på din pik at du er interesseret i mig, men jeg kan også mærke noget ved dig, der fortæller mig at du er forelsket i en anden!" hun slap let hans pik igen, smilede lidt til ham, og tog et skridt tilbage.
"Jeg synes du er meget sød, og jeg kan som sagt godt lide dig, men med min galskab ved jeg at det ikke kan ende godt, hvis jeg ligger med en fyr, som jeg ved føler for en anden kvinde!" sagde hun mildt.

Han havde bemærket hun stivnede, men han ville osse vise han havde gode hensigter, og han vidste han var stærkt påvirket af hende's feromoner, og han vidste han havde gjort noget hun ikke havde forventet, men han tog den dog med ro, da insekterne kom ud af hende's mund, og skubbede ham væk, og han accepterede det ved og lade dem skubbe ham væk, og han kunne osse mærke på hende galskaben ikke var væk, så han stod pænt og ventede, til hun var klar.

Han så blidt på hende vaske sig, imens han hele tiden mærkede sit hjerte som var splittet i sin kærlighed, fordi han elskede Vanillia, men han elskede osse Diana, og han håbet ikke han ville blive skubbet helt væk af dem, da han følte sig meget sårbar lige nu, som i meget sårbar, fordi han ikke kunne finde ro i sine følelser, fordi det blev med og kværne rundt i han's hoved, at Diana havde den ene halvdel af han's hjerte og Vanillia den anden halvdel, og han håbet han en dag kunne få samlet sit hjerte hos den han havde det bedst med, fordi han elskede Diana for hende's personlighed, så vel som hende i det hele taget, og han elskede Vanillia for den hun er, men han var bare i tvivl om han overhoved skulle elske nogen? da var en let sorg at se i han's øjne, fordi han følte at han altid mistede dem han elskede og hvis han mistede Diana eller Vanillia, så ville hele han's verden styrte sammen om ørene på ham, men da han mærkede insekterne kravle væk, og ind i Diana igen, da så han Diana kiggede på ham med hende's smukke øjne og han mærkede sit hjerte smelte og da kom et blidt suk fra ham, og da han så hende gå tæt på ham for og nusse ham bag øret, fandt han trøst i det, da det fik minderne, de sørgelige minder, væk og han puttede sig ind til hende for og finde trøst, intet seksuelt, bare en da har det meget dårligt som søger trøst.

Han så blidt på Diana da hun snakkede, og han lyttede blidt for at svare hende kærligt og stille.
''ved jeg godt, og jeg håber ikke jeg har krænket dig, men jeg er bare splittet lige nu, og tja jeg finder trøst i dit nærvær, bare at du er i nærheden af mig, Diana''
han's svar havde været stille, sårbart, dog kærligt, med en let accent af kærlighed, forude sorg og forvirrering, men han knurrede dog lavt da han godt kunne lide hun strøg han's stive lem og han lagde blidt sin hånd på hende's bryst under bikini toppen, kort, og nussede blidt, da han hørte hende's ord, da svarede han blidt, ikke for og fornærme hende, såre hende, eller noget, men for og sige sandheden.
''det forstår jeg godt, men problemet er bare, at det kun er det halve af mit hjerte da er fanget af en anden kvinde, som sagt, så jeg spittet, og jeg føler mig sårbar lige nu, til jeg finder ud af det hele, da jeg har været alene længe, men jeg forstår dig godt, men vil bare have du skal vide at jamen, du har den anden halvdel af mit hjerte, og jeg vil ikke lyde som et svin da vil misbruge kvinder, jeg forsøger bare og finde ud af mine følelser.. jeg elsker dig Diana, for din personlighed, bare dig, og selv om du måske virker lidt gal, jamen det genere mig ikke, overhoved, jeg elsker dig, men jeg elsker osse Vanillia.. jeg er så splittet, og alt jeg søger lige nu er trøst, et sted og være så jeg kan finde ro og samle mig selv, og tja det ikke for og krænke dig at jeg tænder på dig, jeg kan bare rigtig godt lide dig, og så mærker du forkert, ikke for og lyde grov, men jeg er forelsket i en anden ja, men kun med det halve af mit hjerte og du har den anden halvdel''
Han lød fuldt ud blottet for følelser, ærlighed, sorg, glæde, forvirrering og kærlighed mærkede hun slap han's pik, og han fjernede sin hånd fra hende's bryst, han smilede blidt tilbage med et kærligt smil, og han lyttede til hende og han nikkede forstående og han svarede stille og kærligt.
''du osse meget sød og jeg kan osse godt lide dig, jeg forstår godt hvad du mener, men tja, jeg føler noget for en anden kvinde, men jeg er usikker, jeg føler osse kærlighed til dig, og alt jeg lige nu nok vil bede om er, at jeg må være hos dig, så jeg kan få samlet mig selv, så jeg ikke ender ude i ødemarken hvor jeg er sårbar lige nu, og vi skal nok få det til og fungere, og ved ikke, når jeg er klar, jamen så vil jeg nok åbne mig, når jeg forstår mine følelser, men imellemtiden ønsker jeg bare og være hos dig så jeg kan finde ro i min splittede sjæl, så jeg kan samle noget af den, og jeg skal nok hjælpe til i huset, med rengøring, hente mad, og tja de ting da nu skal gøres, forude at klare de ting med de handlende som du gør, men jeg håber bare ikke du sender mig væk, det vil jeg ikke kunne bære, og ved ikke hvad jeg ellers skal sige, jeg har sagt hvad jeg føler, uden og skjule noget''
han bukkede sig blidt frem og gav hende et meget kort knus og meget kort kys på læberne, inden han trak sig tilbage så hun ikke kunne nå og reagere på det, han så hende blidt ind i øjnene med sine glade, let triste, dog mildt kærlighede øjne, og han gik roligt over til bredden for og tage tøj på, men han tog sit håndklæde imens han tørrede sig, så han kærligt på Diana med sine venlige gule øjne.

Diana nød faktisk at han tog på hendes bryst, da hun strøg om hans stive lem, men underligt nok ærgede det hende ikke at han slap hende igen, da hun slap hans lem. Hun dannede ikke følelser på samme måde, eller lige så hurtigt som ham, og egentlig havde meningen med det hun sagde, ikke været at give ham den forståelse at hun ville komme sammen med ham, men mere det at hun ikke ville knalde med en, der muligvis bare ville ende med at tænke på en anden undervejs. Hun foretrak at dem hun var sammen med, dedikerede alt deres opmærksomhed til hende under agten, fordi hun hadet at fungere som en slags erstatning, for andre væsner. Hun var trossalt allerede skabt som erstatning for mennesker, og siden hun havde flygtet fra Occulta, havde hun ikke ladet nogen som helst give hende den følelse igen.

Mens hun lyttede til hans hjertes udgydelser, betragtede hun ham med hendes glimtende smukke, lyserøde øjne, og et mildt smil der kunne smelte hjerter på stribe. Diana var skam noget helt for sig selv, en ukuelig personlighed der bare havde været uheldig, og oplevet meget lort i sit liv, men intet af dette påvirkede hende, hun holdt hovedet såvel som humøret højt, og intet skulle få lov til at knække hende, medmindre de ville have med hende at bestille. Mens han gik op på bredden, stod Diana pludselig og mumlede for sig selv, hun stod og gentog navnet på den anden kvinde han havde nævnt, igen og igen, da det navn sagde hende et eller andet. Med et vendte hun sig om mod ham, mens hun små grinede lidt af ham, ikke på en ond måde, men på hendes sædvanlige milde lidt smittende måde.
"Siger du at du er blevet forelsket, i ´dæmon sandet fra mørkets` skytsvæsen?" sagde hun og kunne ikke lade være med at grine mere "Vovse du har godt nok ikke nogen ide om, hvad du har rodet dig ud i! Du har forelsket dig i henholdsvis en psykopat, med kroppen fuld af insekter, dukke forældre, og følgesvende i form af dyr der kan dræbe dig hvis du ikke er årvågen, og en dragekvinde der har en anmon der kun er kendt for sine psykopatiske dræberlyst, 600 års erfaring inden for drab, kamp og kaos, og evner stærkt egnet til kamp og teknisk snilde, som hendes skytsengel!" Diana kom let op til ham, og strøg ham i nakken mens hun smilede til ham.

"Jeg kender Vanillias skytsengel, og selvom jeg ikke kender hende, eller ved hvad hun vil gøre i denne situation, så ved at du får det nemmere hos mig, end du gør hvis du prøver hos hende!" sagde hun mildt, før hun med chakra tråde der kom fra hendes fingre, samlede tingene sammen i kurven og fik den op i sin hånd, lige før lyden af bioraptors kunne høres ikke så langt fra dem. Solen var alligevel på vej ned, og de bioraptors der var dukket op var indtil videre nogle af dem, der ikke var så gamle. De var blevet tiltrukket af lugten af død, og kom nu for at spise soldaternes døde kroppe, og Diana smilede blot før hun gik hen til en af børnene, der gik hende til hoften. Hun nussede den blidt på hovedet, så den lavede en nydende lyd, som fik hende til at grine kærligt af den, før hun gik videre mod hendes hule. Det virkede måske ikke som om hun reagerede helt på hans hjertens udskarelser, men det var noget hun havde gjort bevidst, for ikke at træde i det, såre ham, eller gøre ham mere ked af det.

"Mød mig oppe ved hulen om 10 minutter vovse, jeg skal lige klæde om!" sagde hun mildt til ham, og smilede før hun forsvandt ind i skoven, på hendes vej mod hulen. Da hun kom op til sin hule, vågnede King og Ace ved hendes ankomst. Hun nussede blidt om dem, før de rejste sig op og de kunne se på hende hun skulle til at klæde om, og da de ikke kunne sanse varulven i hulen, valgte de at stille sig imellem hende og hulens indgang, så ingen kunne smug kigge på hende når hun var nøgen.
"I 2 skøre dyr, i er da også så dejlige!" sagde hun med en glad latter, mens hun smed bikinien for at tage noget undertøj på, og hendes sædvanlige tøj. Diana gik som regel i dette tøj, da det var nemmere at bevæge sig i under kamp, og flugt men hun havde skam også tøj til hvis hun ville gøre sig pæn for nogen, eller skulle til noget hvor hun ville gøre sig mere smuk, men kun en gang havde hun båret en kjole for at gøre sig smuk for en anden, og flere gange havde hun båret kjole, for at distrahere andre.

Han havde bemærket hun havde nydt det korte øjeblik han havde taget på hende's bryst, og han kunne godt forstå hun ikke ville have sex med ham, og han ville acceptere det, men tja måske en dag når han selv følte sig mere klar, kunne de dele hinanden, men han så blidt på hende imens han tænkte, og man kunne nemt se venligheden, så vel som at han var trøstet lidt, dog var sorgen osse lidt nem og se, fordi han var splittet i sig selv lige nu.

Han vidste hun havde lyttet til ham, og det var han rigtig glad for, og han lagde roligt sit håndklæde fra sig, og begyndte og tage tøj på, han så blidt ind i hende's smukke øjne, og han mærkede stille sommerfugle i maven, og han så bare kærligt på hende, imens han ventede, han så hende dog mumle noget, han hørte dog ikke hvad, han stod bare roligt, han hørte hende dog grine af et eller andet, og han tog det roligt imens han hørte hende, han tænkte lidt over det, og svarede hende simpelt og ærligt.
''jooo jeg ved godt hvad jeg har rodet mig ud i, og jeg fortryder det ikke, jeg ved godt du har de dukke forældre, dine bioraptors der kan dræbe mig og så må de gøre det fordi det ændre ikke mine følelser for dig, og kroppen fuld af insekter, men det genere ikke mig, Diana, jeg elsker dig for den du er, og sån, og du bestemmer selv hvordan du vil tage imod det, jeg vil respektere det, og tja jeg elsker osse hende, men som jeg forstår det tror jeg, siger du så at de har været sammen i 600 år? ikke på den måde, men tjah, så har jeg nok ingen chance, måske har jeg allerede mistet Vanillia? tja måske var det forkert at forelske mig i hende, og det er skæbnen's måde og straffe mig på, men såå..''
han lød sød, kærligheds fuld, så vel som blid og mild, da han sagde de ting om Diana, som var sandheden i han's øjne, men han lød dog trist ved sætningerne om Vanillia og kunne godt ligne en da føler han har mistet nogen som han aldrig havde, dog så han blidt på Diana med sine venlige kærlige øjne.

Han så roligt på hende og lyttede blidt til hende, han spurgte så stille efter noget tid.
''så du siger jeg godt må blive hos dig, og.. vi måske finder ud af noget?''
han lød glad, trøstet, og rolig, tryg, og kærlig, imens han roligt så hende samle tingene i kurven, han bemærkede dog lydende, men han tog den med ro, mest fordi han stolede på Diana og det nok skulle gå, og han gik blidt over til hende imens han så bioraptorne, som måtte være unge, og han så Diana smile og få over til en af ungerne, han gik ikke nærmere, stod bare lidt væk, imens han så på, han hørte den nydende lyd, imens han roligt så hende begynde og gå over imod hulen, og han fulgte roligt med, og han vidste hun lyttede, dog ikke reagerede på det, og han tog det pænt, men han var jo ikke dum, men for og vise det var okay så gik han over ved siden af hende, og gav hende et kort blidt kys på kinden og trådte så et skridt væk, og sendte hende et mildt venligt blik.

Han hørte hende og han svarede drillende, dog kærligt.
''det helt iorden jeg venter, Diana, men det lyder fristende at snige sig ind på dig hehe''
han lød mild og kærlig, drillende osse, da han ikke mente det alvorligt at snige sig ind på hende, men han gav hende et blidt strøg over kinden med fingeren før hun forsvandt ind i skoven, og han beregnede stille sin fart og begyndte og gå, så da ville gå ca 10 minutter før han var fremme, og vidste dog ikke hvad da skete, men efter 10 minutter's gå tid, da kom han der over, for roligt at se dyrene stå i vejen, og han stillede sig roligt med ryggen imod hulen, op af en væg, så han ikke kunne se ind, han så bare blidt over landskabet, med en bitte smule ro i sjælen, så vel som trøst, og han kiggede bare ud over landskabet.

Pludselig begyndte der at komme uro i skoven. Solens sidste stråler nåede lige at male himlen rød, før de forsvandt og uroen, i form af bioraptorerne der lavede deres lyde kunne høres. Selvom Kuuma måske ikke kunne forstå hvad de sagde, burde han som varulv vide at disse lyde, ikke kom af at dyrene var på jagt, men at de advarede hinanden om noget, men om det var farligt, godt, dårligt, eller hvad det ellers kunne være, kunne kun en der forstod lydende vide. Da Diana allerede havde fået sit tøj på, behøvede King og Ace ikke dække hende mere, og de kom også ud af hulen, for at kommunikere med sine artsfælder. De virkede til komplet at ignorere Kuuma, i deres iver efter at vide hvad der foregik, og da Diana hørte hvad King og Ace fik af vide, kom hun væltende ud af hulen med noget af et smil på læben.

"Kan det virkelig passe? Kommer han tilbage til skoven her, efter alt den tid?" spurgte hun med en undrende glæde, ikke så meget til hverken Kuuma, King eller Ace, men mere et spørgsmål til hende selv, da det var langt tid siden at han sidst havde været her. Men efter at have lyttet lidt til bioraptorerne ude i skoven, virkede hun ikke til at være i tvivl mere. Hun smilede pludselig til Kuuma, da hun bemærkede at han var kommet frem til hulen, og lagde hovedet på skrå.

"Det ser ud til, at du kommer til at møde Vanillias skytsengel, åh ja og forøvrigt de har ikke været sammen i 600 år, jeg sagde at han havde 600 års erfaring med kamp, krig og kaos din skøre vovse!" sagde hun glad, før hun straks så sig omkring udover landskabet. Hun skiftedes mellem at se op på himlen, og ned mod skovens tætte træer, som om han kunne komme fra hvor som helst.

//Skal vi ikke bare sige, at rækkefølgen herfra er Dust, Kuuma, Diana? ^^

// det fint med mig :3 men kan den ikke være Dust, 1, Diana, 2, og Kuuma, 3? owo? //

Dust kunne høre, hvordan bioraptorerne reagerede på hans nærvær, for selvom han var lavet af sand, kunne de sikkert mærke den velkendte følelse af ondskab, der udfaldte fra ham og som de nok kunne huske fra første gang, han lagde sin vej forbi denne skov. Den gang var han kommet op og slås, med en hel horde af bioraptors og kampen havde først stoppet, da Diana nåede frem og så, hvor meget skade han havde forvoldt. Men efter det der var sket bagefter, hvilket var en længere historie men som i sidste ende, havde resulteret i at Diana og Dust var kommet på god fod med hinanden, var han en velkommen gæst blandt denne skovs mægtige jægere. De havde sågar hjulpet ham, under en mission der resulterede i at han kom i kontakt med lederen af Calvarinos klanen, selveste Vladimir Calvarinos.
Men som sagt var Dust lige nu i sin sandform, og han bevægede sig gennem luften som en slags uhyggeligt målrettet sandstorm, og hvis man kiggede godt efter, ville man opdage at 2 kæmpe store sværd, svævede gennem luften sammen med sandet. Dust kunne på lang afstand se, at Diana allerede var kommet ud af sin hule, sammen med King og Ace men der stod også en fremmede sammen med dem.
Som det så ud for alle andre, begyndte sandet at samle sig på det flade stykke udenfor Dianas hule, og langsomt blev et menneskelignende væsen dannet, foran King og Ace. Våbnene der var lige så lange, som Dust var høj sad over kryds på hans ryg, og nu hvor mørket havde fået sit greb i skoven virkede han kun mere uhyggelig, i hans sorte løse tøj, sorte long coat og hans blodrøde øjne. En kraftig ondskab var fæstnet til ham, sammen med en underlig aura der føltes til dels dæmon agtig, men også engle agtig. 2 vidt forskellige aura typer, der var nærmest umulige at blande, hvis man kendet til sin engle, og dæmonologi.
Dust så roligt på King og Ace med hans følelses forladte øjne, og smilede et tomt smil før han gik hen til dem.
"Hva så i 2 store psykopater, har i opført jer ordentligt siden sidst?" spurgte han roligt, mens han klappede dem begge på halsen. Derefter vendte han sin opmærksomhed mod Diana, med sit smil på læben hvor ingen følelser kunne spores, selv ikke den mindste, som om han ikke var andet end en tom skald indeni "Kom så her lille dame, du ved godt jeg kommer efter dig, hvis du ikke hilser ordentligt på mig!" sagde han roligt, på en drillende måde.

//Så det du foreslår er, at jeg skal svare nu? ^^

// Ja diana det er det hehe :3 //

//OK ^^

Diana betragtede sandet samle sig foran King og Ace, og selv de 2 store bioraptore stod helt stille, mens det skete. De virkede straks glade ved hans nærvær, og nussede sig ind mod hans hænder, da han strøg dem på halsen, som var de 2 artige hunde der var glade for, at se deres herre igen, og så snart Dust snakkede til hende, grinede Diana glad og hoppede på ham som en adræt vildkat. Hun gav ham et ordentligt kram, mens hun hoppede rundt om ham, så han blev trukket rundt i en ring, før hun stoppede hvor hun startede, slap ham lidt, og så på ham.
"Hallo tror du ikke jeg ville hilse ordentligt på dig, når nu du ikke har været på besøg i alt den tid?" spurgte hun glad, mens hun lagde hovedet på skrå af ham "Sagde jeg i øvrigt ikke til dig, at du skulle besøge mig snart, sidste gang du var her? Du har bare at have en god forklaring, ellers ligger King og Ace sig på dig!" sagde hun så med en grinagtig efterligning, af en bestemt skolelære der snakkede til en uartig elev.

King og Ace reagerede selvfølgelig straks, da hun sagde deres navne, ved at komme helt hen til dem, og stille sig tæt op af Dust. Dog var det mere for at få hans opmærksomhed, da de godt kunne lide hans nussen. Selv Diana kunne ikke engang forstå det, men på en eller anden måde havde han et godt tag på dem, og han var den eneste anden end hende der vidste hvordan de kunne lide at blive nusset, og hvor henne de kunne lide det. Da hun så endelig slap ham igen, smilede hun glad mens hun puffede sine bioraptors lidt væk, og så over på Kuuma, og derefter tilbage på Dust.

"Du fortalte mig engang, at du havde fundet en varulv du syntes om, som havde et voldeligt kamp potentiale!" sagde hun tænkende mens hun smilede, på en måde der fik hendes ansigt til at lyse op, som det kun kunne når nogen hun virkelig holdt af, var i nærheden af hende "Ser du nu har jeg fundet en varulv, som er villig til at kæmpe sammen med mig, og ham skal du altså opføre dig pænt mod, ellers bliver jeg en mokke! Og det ved du godt, ikke er ret når jeg bliver det!" hun grinede glad, før hun vinkede Kuuma hen til sig, da hun vidste at det alligevel ikke nyttede hende noget, at prøve at trække Dust med sig, da han sikkert bare ville tage hende under armen som en håndtaske, lige som han gjorde sidst.
"Ham skal du altså hilse på, for det har jeg altså bestemt mig for!" sagde hun glad.

// yes :D //

Kuuma stod roligt lænet op af væggen, da han fornemmede en underlig aura, som en slags ondskab, og han skævede til Diana som bare så glad ud, så han tog sig ikke synderligt meget af det, mest for og være høflig, men da han så sandet begynde og samle sig, da skævede han usikkert til Diana, som bare så monster glad ud, så han slappede af, trods han militære instinter bød ham og være på vagt, men han stolede på Diana, så han tog den med ro, imens han så manden komme frem, og han mindede ham om en eller anden, og Kuuma ransagede sin hjerne, men han trak på skulderne, og tog den med ro da hun sprang rundt omkring mande og så glad ud, og hun snakkede løst, men han tog den bare med ro, imens han roligt ventede på hvad da skulle ske, så han stod bare i sin lidt stive militære ting, for og vise respekt, men han valgte dog og læne sig tilbage og se på, ventende på Diana's ordre eller andre ting.

Han så King og Ace reagere straks og det tog han som et godt tegn, og ikke et tegn til han skulle hente sin riffel, så han så bare roligt til, han så roligt på Diana imens han skævede til manden forude at holde øje med bioraptorne, og han havde et spørgende kærligt blik til Diana, dog tog han den med ro, for og virke ikke truende, som en slags ulve ting, og da han så Diana skubbe bioraptorne væk, da tog han den stadig med ro, og han bemærkede Diana's blik, og i det korte øjeblik deres øjne mødtes, smilede han bare med et kærligt venligt og mildt blik, forude let kærlighede's agtigt.

Han lyttede roligt til Diana snakke og da kom en glad knurre lyd fra ham, mest for ikke og lyde ubehalig eller noget, han kunne bare godt lide når Diana var i godt humør, og han så hun så tænkende ud imens hun smilede, og han nød hende's smil, glade udtryk osv, imens han roligt stod og så kærligt på Diana, og han så hende vinke ham over til sig da hun havde sagt hun havde fundet en varulv da var villig til og kæmpe med hende, og det var han skam osse, han holdt meget af hende, og i han's mere sårbare tid, jamen så ville han holde sig til Diana, osse fordi han hele tiden følte større kærlighed for hende, som erstattede tabet af Vanillia som han følte, dog var han stadig let splittet, dog var han osse trøstet, men han gik dog over til hende, som en lydig dreng, trods sine 192 cm's højde og 160 kilo kræftige muskeløse krop, så adlød han hende uden og stille spørgsmål, og han stod tæt på hende's venstre side i sin fulde højre, han gav Diana et venligt smil forude en glad knurrende lyd, og han nikkede høfligt til den fremmede mand.

Dust kunne da ikke lade vær, med at smile tomt over Dianas glæde, ved hans tilbagekomst og det virkede til at han var vant til hende, for han fulgte hende da hun krammede ham og hoppede rundt om ham, han lyttede roligt til hvad hun sagde, mens han nussede King og Ace da de kom hen til dem og virkede kældne. Der var noget dyrisk over ham, hver gang nogle andre dyr nærmede sig ham, som om han havde en dyrisk side, der kun reagerede ved nærværet af andre dyr, men som gjorde at han virkede mere på bøljelængde med dem, og derfor nemmere at acceptere for dyrene. Han nåede lige at klappe dem på halsen, før Diana skubbede dem væk, og prejede Kuuma hen til dem, og straks blev de blodrøde øjne rettet mod denne varulv.
Hans aura var ikke til at tage fejl af, dette var skam en varulv, men langt fra af samme statur som den varulv, Dust havde mødt i sin tid der gik under navnet Bloodknight. Denne varulv virkede ikke til at have fundet sig en special evne, da Dust ikke kunne mærke nogen evne aura præge hans varulve aura, men at dømme ud fra udseende og påklædning konkluderede Dust, at han måtte være våbenfør, og måske af militær oprindelse. Dust virkede ikke som sådan truende, mens han studerede Kuuma, men den ondskab der hang over ham var som hæftet fast til ham, som om han var så fuld af det, at det omgav ham lige som en aura.
"Præsenter dig selv soldat!" sagde han bestemt som en general, bare for at se om hans antagelse var rigtig.

Diana kunne godt se på Kuuma, at han stadig udviste sine kærlige sider overfor hende, og det var måske også en god ting om Kuuma vidste det eller ej, for hun kendte Dust godt nok til at vide, at han ikke troede på hjerteudgydelser, så at stå at fortælle om hvor meget man elskede Diana, ville være som at prøve at stoppe et pistol skud med en småkage. Hun havde set hvordan Dust var når det kom til følelser, og hun havde personligt erfaret at man skulle vinde hans tillid, ikke hans hjerte alt andet, ville være som at skyde sig selv i foden.

Diana smilede mildt til Kuuma, da han kom hen til hende på hendes ordrer, og hun håbede at den måde Kuuma virkede på overfor hende, kun var en hjælp for ham hvad angik at vinde Dust´es tillid, for Kuumas forgænger endte faktisk med at blive dræbt, alene fordi Dust ikke brød sig om ham. Diana fandt så også senere ud af, at denne forgænger var fra Occultas videnskabs laboratorium, og at Dust derfor havde alt god grund til at være paranoid over denne fyr. Men Diana havde nu en god følelse omkring Kuuma, han virkede så sød og kær overfor hende, at hun godt kunne finde på at give ham en chance. Men hvad man ikke kunne se på hendes glade smil, var dog at en ting cirkulerede i hendes hoved.
*Hvordan mon Dust reagere, hvis han finder ud af det med Vanillia?*

Kuuma havde opdaget de blodrøde på ham, og han holdt skarpt øje med manden, som han stadig prøvede og huske, men han stod bare tæt ved siden af Diana's venstre side, imens han så ind i de blod røde øjne uden frygt, dog bare nysgerrighed, og han skævede til Diana om han skulle præsentere sig selv, men han tænkte det ville hun nok have så han svarede formelt som en soldat, og lød som en da har gjort det tit.
''Korporal Ghost, Eks Occulta Stealth Combat unit, 21 SCU regiment, Veteran soldat''
Han lød rolig og fast, som en professionel soldat, men han så dog på Diana, for og se om han gjorde det godt, osse for og vise at det var hende da bestemte i han's øjne, men han så på hende med sine milde kærlige øjne, dog stod han let ret, imens han afventede eventuelle ordre fra Diana, mest fordi han ikke vidste hvem denne mand var, men han havde en mistanke, han sagde dog ingenting, så han stod bare roligt og ventede.

Kuuma så glad ud over hende's milde smil og han knurrede kærligt til hende, imens han roligt stod let ret med let spredte ben og hænderne om på ryggen, som en professionel soldat, og han stod kærligt tæt ved Diana, imens han bare roligt holdt hænderne på ryggen, og så hende i øjnene med sine blide kærlige øjne, dog så han osse på den fremmede mand med nysgerrige frugtløse øjne, han vidste dog ikke hvad da skulle ske, men han ventede roligt på ordre fra Diana, og så roligt i jorden og så på Diana igen, mest fordi han var usikker, men han smilede dog bare kærligt til hende imens han's øjne udstrålede glæde, venlighed, så vel som en let skjult kærlighed.

Hans øjne var opmærksomme på Kuuma, da han præsenterede sig selv som korporal, og eks soldat fra Occulta. Dette så ikke ud til at behage Dust synderligt, for den sidste der havde prøvet at interegere med Diana, var aktiv laboratorie rotte fra samme by, og han stadig meldt sporløst forsvundet, efter Dust var færdig med ham. Denne misbehag Dust havde ved at vide, at Kuuma kom fra Occultas militær om han var eks soldat eller ej, kunne tydeligvis ses da Dust rettede på sine øjenbryn så han fik et vredt ansigts udtryk, og ondskaben kunne mærkes i luften mere tydeligt nu, end man kunne mærke den før. Hans øjne blev rettet mod Diana, og der var noget sigende over hans øjne, og det var ikke lige just noget rart.
"Du har fundet endnu en fra byen af?" spurgte han roligt, mens han prøvede at beherske sig selv "Kan du ikke huske, hvad der skete sidste gang, du fandt en opkobling fra den fucking militær lorte by? Det kan godt være at din varulv her i det mindste er ærlig omkring hvor han kommer fra, i modsætning til professor fuld af lort, men det ændre ikke på at alle lyver!"
Dust så igen op på Kuuma, mens han løftede sin venstre hånd så håndfladen pegede opad. Han fokuserede stærkt på sin håndflade, uden at slippe Kuuma med blikket, og langsomt blev noget sand samlet i en kugle over hans hånd, indtil et øje blev dannet. Med et vendte øjet sin pupil mod Kuuma, og så direkte på ham.
"Jeg har kun et spørgsmål, og dit svar gør udfaldet!" sagde han roligt "I min hånd har jeg dannet et tredje øje, hvor hele min aura sanser evne er fokuseret, så det fungere som en løgnedetektor, så svar ærligt for vores alles skyld! Hvad er dine intentioner med Diana?"

Diana drejede straks hovedet mod ham, da han sagde at han var tidligere soldat, for militær styrkerne i byen Occulta. Dette behagede hende særdeles ikke, og hendes før så milde glade ansigt, havde ændret sig til et bestemt ansigts udtryk. King og Ace reagerede selvfølgelig med det samme, på følelsen af ondskab der blev forstærket i luften, og det fik dem til at trække lidt væk fra Dust, som om de begyndte at blive bange for ham. Diana trådte lidt væk fra Kuuma, mens hun så på ham og hun virkede ikke glad for, at han ikke havde fortalt hende dette, for hvad der måske for ham kunne virke som ubetydeligt, var nu blevet til noget af større betydelse.

Da Dust gjorde hans ting med det tredje øje, virkede hun til at have oplevet det før, for hun holdt sit blik på Kuuma. Hun syntes det havde været dejligt den dag de havde haft sammen indtil videre, men efter sine tidligere oplevelser kunne han lige så godt have løjet overfor hende, og nu hvor han vidste hvor hun boede mente hun at det var yderst vigtigt, at høre hvad hans svar var på Dust´es spørgsmål, og se hvordan han reagerede på svaret, for hvis Kuuma var den han virkelig havde givet sig ud for at være overfor hende, ville Dust straks vide det når han svarede ærligt, men hvis det hele bare havde været løgn, måtte hun selvom det måske ville såre hende, sørge for at han ikke forlod denne skov i live.

"Vær sød at svare ærligt, jeg ved godt det virker lidt hårdt, men vi er nød til at være sikre!" sagde hun stille, og man kunne godt mærke på hende, at hun ønskede at han ikke var kommet her på ordrer, men af egen fri vilje.

Kuuma var fuldt ud opmærksom på den fremmede mand, han vidste det ikke behagedet ham, men det behagede heller ikke Kuuma at han havde været soldat, og han stod lidt og huskede alle de gange han havde modsat sig ordre, og han var blevet straffet med sult, tæv, pisk, det var mange ting, men Kuuma holdt op med og tænke da han bemærkede manden's aura af ondskab, dog så det ikke ud til og skræmme Kuuma, Han så dog manden's øjne kigge på Diana, og han vidste ikke om hun var i fare så han spændte sine kræftige muskler, klar til og forsvare Diana, men han holdt sig dog tilbage, indtil Diana gav ham ordre ellers, han undrede sig dog over hvad de snakkede om med endnu en? men han sagde intet, ventede bare, som han havde lært, som en soldat.

Kuuma mødtes manden's blik uden frygt, eller noget, da var kun en let sorg i han's øjne fordi at Diana havde rykket sig væk, og han vidste det ikke behagede hende, og da kom en lille tåre i han's øje, den første i lang tid, men han blev stående, i samme stilling, selv om at Diana havde rykket sig væk, blev han stående, men han vidste ikke om Diana ville bede ham forsvinde eller hvad hun ville, hvis hun bad ham forsvinde, så ville han ende det hele, men han ville vente og se hvad da skete, han nægtede og miste Diana, men han hørte dog manden snakke til ham, og han så manden dybt i øjnene med sine gule lidt blanke øjne af tåre, fordi han ikke havde sagt han var eks soldat fra Occultra, og han hadet sig selv, men han ville ikke huske sin tid, dog åbnede han op for ting da Diana bad ham svare ærligt, og da var kun ærlighed i han's stemme, selv om han vidste han måske skulle dø selv om han svarede ærligt, så ville han lade Diana dræbe ham, men han svarede ærligt.
''hun er min alpha, og jeg elsker hende, jeg ved det var forkert af mig ikke og sige jeg var fra Occulta, men jeg ville ikke huske min tid der, men når man som 14 året, er udsultet, har smerter, er bange, og den slags, man er desperat, fordi man har en pige som man vil beskytte, og når så militæret tilbyder en medicin støtte, løn, hjælp mad, så tog jeg med modvilje imod det, fordi jeg vidste hvad for nogle svin de var, men jeg nægtede og lade hende jeg skulle beskytte sulte, men det gik galt, jeg kunne ikke gøre som dem, mishandle de væsner da var i denne verden, men jeg nægtede og bakke ud, på grund af pigen, og med tiden begyndte de og straffe mig, jo mere jeg nægtede, jo hårdere straffe''
Han tog sin trøje af og vendte sin ryg til, blottede de utallige slag fra piske så vel som brænde mærker og andre ting ,som ikke kom fra kamp, og han vendte sig om igen og vidste sine håndled hvor da tegn på håndjern, og andre ting, han tog sin trøje på igen og stod ret og fortalte videre.
''jeg nægtede og gøre de modbydlige ting de gjorde, og jeg har beskyttet nogle i min tid, og jeg ved jeg har mishaget min Alpha, Diana, men jeg ville ikke mindes om min fortid, men jeg kan se det var dumt af mig, men jeg har modtaget mange straffe, for og beskytte, men da min patrulje gik galt, og jeg blev den jeg er idag, da flygtede jeg fra Occulta, dræbe så mange soldater jeg kunne på vejen ud, for og give andre væsner en større chance, jeg brugte de evner de gav mig, til og kunne beskytte, men jeg mistede osse mit liv's første kærlighed, til døden, en død jeg gav hende, fordi hun ville være sig selv, og længe gik jeg i min egen ensomhed, fuld af sorg og had til mig selv, imens jeg vandrede om i ødemarken, sloges med alt fjendeligt, i håb om og få en hurtig eller smertefuld død, jeg var ligeglad, indtil jeg tog et job, hvor jeg mødte Vanillia, som jeg forelskede mig i, men jeg ved osse at det aldrig ville gå, fordi hun har en skytsengel''
Han så manden dybt i øjnene og sagde et enkel ord.
''dust''
han så alvorlig ud, men dog ikke vred på Dust, som han huskede fra Occulta nu, men han svarede videre, og da har ikke været nogen tegn på løgn, kun den 100% rene ærlighed.
''så mødte jeg Diana, og min indre ulv blev i tvivl omkring Vanillia, fordi jeg forelskede mig i Diana, min alpha, og mine følelser er ægte, og jeg ved jeg skal dø, hvis Diana vil det, så lader jeg mig dræbe, men jeg nægter og forlade hende, jeg elsker, jeg har fundet ro efter mange år's had og sorg imod mig selv, har jeg fundet fred, så skal jeg dø her og nu, er Diana's valg, og ikke dit Dust, men jeg vil undskylde jeg ikke sagde hvor jeg kom fra, da jeg hader mig selv for det, men hvis Diana beder mig forsvinde, så vil jeg finde mig et sted og dø, hvis jeg får lov og blive hos Diana, min alpha Diana, så vil jeg kunne finde ro i min mishandlede sjæl, jeg er den jeg er, jeg er den soldat Occulta skabte, men jeg er osse den frihed som ulve har, og jeg har valgt og blive hos Diana, men da intet da kan ændre på det, kun døden, og jeg vil åbne min arme for døden hvis det er Diana's valg, men jeg vil osse elske hende til det sidste, hun minder om hende jeg mistede, og ved det lyder forkert måske, men jeg elsker Diana for den hun er, hende's personlighed, den måde hun er på, og det ændre sig ikke''
Han blev stille, imens han ventede, han havde åbnet for flere sår end han længe havde gjort, og han ville nu vente på Diana's dom, om han skulle dø, forsvinde altså dø, eller om han måtte blive hos hende, og vise hende den kærlighed han følte for hende, men han stod ret, og så Dust dybt i øjnene med al den ærlighed som han's ord havde, forude den kærlighed han følte for Diana, og han skævede så til Diana og smilede blidt, dog trist og så på Dust igen, ventede.

Han så dog på Diana med øjne da bedte om forstålelse, så vel som de vidste kærlighed og han sagde stille, ærligt, fuldt af sorg så vel som glæde.
''jeg har fundet fred hos dig Diana, jeg undskylder jeg har skuffet eller mishaget dig, min Alpha, hvis du beslutter og tage mit liv, så er det dit valg, ikke Dust's valg, men dit alene, og jeg vil gøre hvad som helst for og gøre det godt igen''
med de ord satte han sig på knæ og spredte sine knæ let, og bukkede sit hoved, som de gamle varulve gjorde for deres overordnede, deres alpha'er, og i Kuuma's tilfælde, den kvinde han elskede, og han vidste han havde gjort noget forkert, så han sad bare og ventede på Diana's svar så vel som dom.

Under alt hvad Kuuma sagde, stod Dust og betragtede ham både med hans normale øjne, og hans tredje øje teknik. Han viste umiddelbart slet ingen tegn på noget som helst, selv da Kuuma sagde at det ikke var hans valg, om hvorvidt han skulle dø her og nu, eller ej men derimod Dianas. Dust gav ham til dels ret, men på den anden side, det var trossalt Dust der udførte denne løgnedetektor prøve, så udfaldet var i følge ham op til hans valg. Da kuuma var færdig med at snakke, så Dust kort over på Diana, ikke for at få nogen form for tilladelse, eller anerkendelse men derimod som et tegn på, at Kuuma talte sandt, for hvis han havde løjet havde Dust blot angrebet ham, og mast ham i en sand kuppel, lige som han gjorde med den sidste.
"Godt så du taler sandt, selv hvad angår alt det følelsesmæssige!" sagde han roligt, mens det tredje øje nærmest smeltede i hans hånd, og sandet blandede sig ind i Dust´es krop, og hans hånd så igen ud som om den var normal. Dust lagde roligt sin arm, om Dianas skuldre mens han betragtede hende, med hans tomme øjne.
"Det ser ud til, at du har fået dig en med hjertet på det rette sted!" sagde han roligt "Lad nu vær med at ødelægge ham, din skøre kugle!"

Diana betragtede Kuuma mens han fortalte alt dette, og et eller andet sted fik hun ondt af ham, at han havde sådan et liv, men det var ikke i så høj en grad at man kunne mærke det på hende. Hun vidste at der var mange væsner derude, der levede et kummerligt liv, Dust og hende selv var levende beviser på dette, lige så vel som Kuuma, men hun ville ikke nærme sig ham, før Dust havde udtalt sin dom, og afgjort om hvorvidt Kuuma var til at stole på eller ej.

Da Dust sagde at han talte sandt, og ophævede sin tredje øje teknik, kom der et stort smil over Dianas yndige læber. Hun gav Dust et stort kram, før hun gik hen til Kuuma og strøg ham bag øret.
"Jeg er ked af du skulle gennem det her vovse, men Dust fungere lidt på samme måde som en stop test!" sagde hun mildt mens hun så ham i øjnene "Jeg acceptere ikke nogen, hvis ikke Dust har givet dem denne test, og selvom det er sødt af dig at lade mig bestemme, om du skal dø eller ej så fungere det altså ikk sådan! Lige som det er op til ham om jeg stoler på nogen eller ej, så er det også hans valg om de lever eller dør bagefter!"

Diana gav ham et varmt kram, før hun så om på Dust igen, og smilede varmt til ham, mens King og Ace lige så stille nærmede sig ham igen, og puffede til Dust med deres hoveder, for at få ham til at falde til ro og nusse dem igen.
"Jeg skal da prøve at lade vær, men du hørte ham selv, det er mig der er hans boss, hans alfa kvinde så jeg kan ikke love noget!" sagde hun drillende og blinkede til ham.

Kuuma sad stadig og kiggede ned i jorden, imens han havde lettet sit hjerte for første gang, uden løgn eller udveje, ren sandhed, og han sukkede lettet, fordi han følte en byrde var blevet fjernet, og han så kort op på himlen og sagde nogle lave ukendte ord, og kiggede så op på Dust og Diana fra sin siddende stilling i knæ, han vidste da var mange da levede et kummerligt liv, men han havde valgt og være stærk, for og finde indre ro, og han prøvede og hjælpe hvor han kunne, men han hørte dog Dust da sige at han talte sandt, osse ved han's følelser, men Kuuma vidste hvad han følte, og han skævede til Diana, han kom med et lille blidt smil.

Kuuma så Dust ophæve sin øje teknik, han så osse DIana's smil på hende's kønne læber, han så Diana give Dust et kram, og han så hende osse gå over til ham, for og klø ham bag øret, og han begyndte og knurre glad, fordi han nød det, han hørte dog osse Diana, sige hun var ked af det, osse så vel som de andre ting, han så hende dybt i øjnene med sine gule rolige så vel som venlige øjne imens han lyttede, og han svarede hende blidt.
''det gør ikke noget, jeg forstår, jeg har selv til tider svært ved og stole på mig selv, men jeg ved jeg er den jeg er, og jeg forstår du har brug for og kende sandheden, selv om jeg kunne have løjet, ville jeg sige sandheden, fordi her får jeg ro, hos dig, min Alpha, og jeg forstår du ikke acceptere nogen uden Dust har gevet denne test og det iorden, og jeg forstår, min Alpha, Diana, det er osse okay''
Han lød blid og rolig, så vel som venlig.

Han krammede hende tæt ind til sig, og gav hende et blidt kort kys på kinden, imens han holdt hende ind til sig, dog så hun stadig kunne komme ud af han's arme hvis hun ville, dog nød han hende's nærvær, imens han snusede hende's duft til sig, han så osse Ace og King gå over til Dust, men Kuuma lagde sit hoved imod Diana's bryst og kom med en stille glad knurre lyd imens han små puttede hos hende, imens han så op på hende, og han hørte hende, han svarede med en lav glad knurre lyd til det hun sagde, og gav hende et blidt slik på kinden, imens han igen puttede sig ind til hende, som en beta ulv gør for sin alpha ulv.