[Uafsluttet] A meeting between a criminal and a possible apprentice(Dust + Selena)

Tid: Nat
Sted: you know where we are
Omgivelser: stille
Vejr: skyfrit

Det var midt om natten, og der var underligt nok stille. Som om alle nattens dyr, kunne mærke at et ondt væsen, var kommet til stedet og de var bange for så meget, som at trække vejret i frygt for at det ville pisse dette onde væsen af. Inde i skoven mellem en tæt samling træer, hvor ondskaben føltes stærkest og mest centreret, begyndte noget underligt at ske hvis man så på dette syn, for i midten af de tæt stående træer, begyndte sand at samle sig på jorden, og danne et væsen.

Først kom hovedet op af jorden, efterfulgt af en overkrop der plantede sine hænder mod jorden, for at skubbe sig op på jorden mens benene blev dannet, og da dette sand væsen var blevet komplet dannet, trak han 2 sværd op af jorden mens han rettede sig op, og så sig omkring. Væsnet af sand blev til et menneske lignende væsen, med en underlig aura der tydet at han var en blanding mellem en skyggedæmon, og en skytsengel men hans aura var også fyldt, med en kold ondskab, som om denne anmon var følelses forladt og fuld af ondskab.

Han var lige nu iført en sort longcoat, og inden under bar han sort løst tøj, et stort sort bælte med et sølv dødningehoved som bæltspænde, og med 4 daggerts siddende i bælteremmen, samt et hvidt stykke stof rundt om hovedet, dækket af hans sorte hård med den underlige, naturlige røde stribe i. Hans blodrøde og følelses forladte øjne, så rundt i området mens han tog de 2 kæmpe store sværd på ryggen, som var lige så lange som ham. Begge sværd var ufatteligt sjældne, og kun de bedste sværd kæmpere kendte til dem, det ene var et skarpretter sværd, så skarpt at det kunne skære gennem sten som var det smør, og med evnen til at reparere sig selv, hvis det blev skadet og blod kom på det, da det kunne absorbere metal i blod. Det andet sværd hed Samehada, og var et levende haj sværd med et savtakkede blad, og evnen til at absorbere energi fra modstandere, samt give den energi til ejeren.

En underlig lyd fra Samehada, fik Dust til at kigge på det indbundne sværd, og han begyndte at snakke lavt med sværdet, som om han kunne forstå hvad sværdet sagde.

selena kørte og lage mørke til skovens stilhed uden og fatte mistanke hun tænkte på den sand ting Dinna have lavet og den lille pille hun have spist hun gasseede op og kørte videre lige forbi dust uden og se ham dog fattede hun noget var galt og ville væk hun satte farten op og håbet på og komme væk

Dust hørte straks motorcyklen nærme sig, og det var først da den stoppede, at han værdigede et blik i retning af den der kørte. Det var en kvinde, og at dømme ud fra hendes stemme, var hun den slags der havde for mange følelser, og for lidt kontrol over dem, for han gik ud fra at hun på en eller anden måde havde observeret ham, og ud fra det var hun straks gået i forsvar, og havde trukket sit sværd. Dust så nærmere på sværdet, og det var et yndigt mesterværk, så allerede der havde hun hans opmærksomhed, men selvfølgelig var det kun på grund af aværdet, så da hun kom nærmere det sted han stod, trådte han roligt frem så hun kunne se ham, se hans kolde øjne der var forladt for alle følelser, og som kunne få de fleste til at krybbe sammen af frygt, så hun kunne se at hun havde med et stærkt væsen at gøre, som havde 2 50 kg sværd der måtte betyde, at han havde umådelige kræfter, for at kunne bruge disse sværd.

Hans øjne var stift rettet mod hende, og et følelses forladt smil dannede sig på hans læber, før han begyndte at sige noget.
"Det er første gang, jeg støder på nogen som helst, som bruger den slags sværd!" Sagde han roligt "Sig mig hvor har du, skaffet så vedligeholdt og smukt et mesterværk, som det sværd du står med lige nu?" Da han spurgte hende, rettede han roligt øjnene mod hendes, og så ufortrødentnind i hendes, som om han ikke frygtede det mindste ved hende.

Men hvorfor skulle han også føle frygt? Han havde ikke haft den følelse, i største delen af hans liv, og han fandt hende heller ikke som en trussel, trods hendes vrede og det faktum at han var stoppet, lige uden for hendes sværds rækkevidde. Hun kunne nemt angribe ham, men hvis hun gjorde ville hendes sværd blot blive fanget, i hans krop lavet af sand.

Selena så forbløffet på ham og måbet. hun trak sværdet over hoveder og sænket det langsomt i skeden "jeg beklager meget" hun bukkede undskyldene hun så på dust med et smil uden et gram frygt men blot med et blik der sagde at hun kendte ham. hun så igen på ham med et sødt smil.
dette mesterværk af et sværd lavede min far til mig da han levede. "han var den sidste samurai sværd smed på denne jord hans familie er fra det gamle japan hære være hans minde" hun samlede hænderne og bukkede sig foran dust.

hendes stemme lød spøgerne nu "var det dig der talte til mig i sand form da Dinna have redet mit liv" hun andet ikke hun hvad hun satte igen ved og spøger. hun så igen "hun to en pille og lavede en masse nu ligger hun og hviler sig" hun kiggede igen op og ned af ham "kender du en ved navn dust Dinna sendte mig fordi han måske kan hjælpe mig med og nå nogle mål" hendes grønne øjne skar gennem en og udstrålet uskyld sorg vrede og hævn. hun så på dust

Hendes reaktion på at se ham, var ikke lige hvad han havde forventet, men hvad der virkelig fangede hans opmærksomhed, var hendes opførsel overfor ham, og det faktum at hun nævnte Diana. Så kære lille Diana, har reddet denne lille dame, og sendt hende ud for at finde ham, for at han kunne hjælpe hende med at nå hendes mål. Dust var godt nok blevet påkaldt til dette sted, fordi Diana havde aktiveret den pille han havde givet hende for en uges tid siden, men han havde godt nok ikke regnet med dette.

"Den pille Diana tog, var en centreret del af mig, og det du så var en indbygget klon, som jeg har sat i pillen i tilfælde af at Diana, skulle vælge at aktivere den del af mig hun havde fået!" Sagde han roligt mens han så på Selena, med sine tomme, kolde øjne "Og jeg er Dust! Så fortæl mig hvorfor jeg skulle hjælpe dig, og hvad det er for nogle mål jeg skulle hjælpe dig med?" Dust begyndte at gå lidt rundt om hende, for at se hende lidt an. Han gad godt vide, hvad Diana så i denne Selena, men selvfølgelig ville han nok aldrig helt forstå det, da Diana så på verden med helt andre øjne end Dust gjorde.

Selena så på dust "du må hjælpe mig i og lærer nye kamp tekniker og måsske ved du noget om min søster Maria" hun så bedenede på ham og forsatte. "vi begge ofrer for nogle eksperimenter for mange år siden og det eneste jeg ønsker er rede hende og søge hævn ved min skaber" hun så nu på dust og han kunne ikke undgå at se hendes fine små grønne øjne begyndte og skifte til rød og blodårene blev tidlige ved hun snakkede om det. hun samlede en sten op og forsatte. "jeg er nitraseret i og opsøgede hende og dræbe min skaber" mens hun forstatte begyndte stenen og slå revner mellem hænderne på hende hendes fingere løb op og ned af den og fandt kunstant svage punkter for fingerene ramte koldt. og præcist.

til sidst med hun den da den var gået i flere stykker og så på dust "ok du dust" hun kiggede på ham.
"hvis du er så god som Dinna sagde og har en ærer der stor nok til og vide noget om sværd og have dette" hun peget på hans ikke levende skarpe sværd "så ved du os om ærer og det din pligt at hjælpe en som søger hævn for genoprette sin ærer" dette kunne Dust kun kende til og det vidste Selena hun så igen på ham denne gang med gennem med hende nu røde øjne der sknide af mord lyst.

"det sværd du bærer er min fars værk" han har været ved dig helle tiden med dette skarpe sværd dog er det et af hans dårliger håndværk jeg kan kende det for han gav mig en is da han lavede dette våben" hun greb om sit sværd og rakkede det over for sig så det var lige foran dust. "prøv og dette våben og du vil se hvad ægte håndværk bære med sig" sværdet var langt 125 CM eller mere med en svag buning. den flotte skede var gammel og lavet med gammelt japansk på. hun kiggede på dust da hun greb det selv og sagde "se" hun træk sværdet ud og begyndte med og snore det om sig for til sidst og slå hårdt i luften og en hyldene tune kom sammen med et skral og nærmest en lille storm fløj over vejen ved siden af ham og der hvor han have stået mellem træerne var nu forvandlet til savsmuld. hun træk sværdet i skæden og ville give ham det "prøv det" hun smilede hendes øjne var begyndt og blive grønne igen

Hvad der virkelig fangede hans opmærksomhed, omkring denne lille dame var først og fremmest, det faktum at hun ville have hævn over nogen, og det var lige noget der appellerede til ham, men også det faktum at hun uden problemer, maste en sten med hendes hånd, for det udviste at hun havde styrke i sin krop, og kunne finde dens svage punkter. Dog synes han at finde det fornærmende, da hun nævnte hans sværd, for han kendte faktisk til dets forhistorie, og dette sværd var så gammelt, at hendes far umuligt kunne have lavet det, han ville kunne forstå det hvis hendes far havde prøvet at lave en kopi, som var endt med at blive dårligt, men det sværd han havde på ryggen var mere end 5000 år gammelt, og at dømme ud fra hendes aura, var hun ikke gammel nok til at det kunne have været hendes far, der lavede sværdet.

Dog da hun holdt hendes sværd frem mod ham, lagde han roligt hånden om skaftet, og trak sværdet ud i en glidende hurtig bevægelse. Da han drejede rundt og skar et træ midt over, var det med en elegant og smuk bevægelse, som om det var en naturlig bevægelse for ham, og han lagde blidt bladet over hans arm, for at se nærmere på det.
"Din far har lavet et smukt sværd, men jeg kan fortælle dig at det jeg går med, ikke er hans håndværk!" Sagde Dust roligt og placerede, sværdet i skeden igen "Jeg kan se forskellen på håndværkende, og jeg indrømmer blankt at det er forståeligt, hvis din far har prøvet at lave en kopi som fejlede, men dette sværd er det originale!"

Dust trak roligt skarpretter sværdet, og holdt det frem mellem dem, og dette sværd var fuldkommen perfekt, det havde ingen fejl og man kunne se på sværdet, hvor godt det virkede i hænderne på en, der kunne finde ud af at håndtere det.
"Dette sværd har tjent mig til fulde, de sidste 150 år så jeg kender det!" Sagde han roligt "Men tilbage til sagen! Du vil gerne lære af mig, men siden Diana sendte dig, må hun have givet dig noget med, som bevis på at det du siger er sandt?"

selena smilede til dust da han nævnte sværdet "hvis dette sværd i det mindste ikke stammer fra min pap fars slægt Tuhkan vil jeg æde mig selv til helvede" hun smilede ved spøgeramålet om Dinna. "det eneste hun gav mig var denne" hun fiskede en af de ruller hun have brugt i kamp op. hun så længe på dust og så bedrøvet på ham med snakke om sværdet "dette sværd er ikke blevet velgieholdt i over siden 2014"

Tuhkan familien var en af de første familier af rene samurai sværds familier og samler og hele verdens søgte disse sværd selv dust måtte vide af et så ædelt sværd måtte stamme fra denne stamme Selena så på ham. i håbet om han kendte et sted hun kunne lave det igen selv han måtte vide at så mange år med beskidt støv øde lage klingen.

hun smilede "kan du bruge denne rolle andet fik jeg ikke fra hende" hun så afventene på dust

Da hun rakte skriftrullen frem mod ham, tog Dust imod den og brød seglet på den, så han kunne åbne den og læse det. Dette var skam en skriftrulle fra Diana, hvilket betød at Selena ikke løj overfor ham, så han valgte at tro på Selena, hvilket var godt for hende for så ville han gerne tage imod hende, og lære hende hvad han kunne.
"Skarpretter sværdet jeg har, er det originale sværd først båret, af en af de første fra Tukhan klanen!" Sagde han roligt og så op fra skriftrullen, og direkte på Selena "Denne skriftrulle holder stik, den er fra Diana af og bære hendes accept på, at du er god nok! Men hvis jeg skal træne dig, skal du forvente at det bliver hårdt!" Dust rullede skriftrullen sammen, og rettede den mod sin mave, og i det øjeblik han pressede den mod sig selv, forsvandt den ind i hans krop.

"Jeg sover aldrig, jeg er eftersøgt, og jeg ser ikke mellem fingrene med noget, så hvis du vil have min træning forventer jeg, at du gør som jeg siger uden at stille spørgsmål, er det forstået?" Spurgte han roligt, mens han fortsat betragtede hende "Og hvad angår dit sværd, kan jeg ordne det så det bliver så godt som nyt, så kom med det så jeg kan se nærmere på de ting, der skal rettes op på!" Han rakte roligt sin åbne hånd frem mod hende, og afventede at hun rakte ham hendes sværd.

hun gav ham det i hånden dog modvigilet og så på ham med glade øjne "du ikke den eneste der eftersøgt sagde hun" og smilede til ham hun kiggede mærkelig da fik skrift rollen til og gå i et med ham.
hun så på ham igen og spurgte "men jeg har brug for søvn og hvilgie en gang i mellem ikke tit men lidt kan vi det i ny og næ" hun så på dust og afventede hans svar.

natten var tyk og hun så på ham længe og undersøgende hun vidste han måtte kunne et eller andet

Dust tog imod sværdet da hun gav ham det, og tog det ud af skeden mens han lyttede til hende. Han betragtede roligt sværdets blad, for at se hvad der skulle gøres ved det, og det så ud til at være en rimelig god del slibning der skulle til, for at det blev pænt men ikke noget en sand slibning, kunne klare for at det blev pænt.
"Hvad er du så eftersøgt for?" Spurgte han roligt, mens han lagde den skarpe side af hendes sværd, mod hans hånd flade "Og hvad angår dig og søvn, så får du lov til det, når du har brug for det, men du er nød til at være beredt på pludselig at skulle af sted, for det kan ske at typer som os, bliver spontant angrebet af fjender!"

Dust begyndte at slibe sværdet i hans hånd, som om det ikke skar ham, og man kunne næsten høre hvordan det blev slibet, indtil han igen løftede sværdet og så på bladet. Det var blevet langt mere skinnende og smukt, som den gang det bleve lavet, og han kunne se der ikke var nogen urenheder eller ujævnheder i sværdet mere. I en hurtig bevægelse drejede Dust rundt, og skar gennem et træ, det skete komplet lydløst og de første 3-4 sekunder, så det ud som om han ikke havde ramt det, men så viste et rent cut sig på stammen og straks, gled den øverste del ned og væltede ned på jorden. Han satte roligt sværdet i skeden, og vente sig mod Selena for at række hende det.

"Sådan dit sværd er som nyt nu!" Sagde han roligt.

Selena så på dust længe for overveje svardet godt nok med tøven men det kom fra hende "jeg ved ikke om jeg kan stole på dig men Dinna gør og de ved det så må du os" hun så længe på dust mens hun to mod sværdet og smilede. "sandslibning min far ville være stolt over dit valg" hun så på ham og håbedet han ville vise en mere menneskelig side til det hun nu ville fortælle ham. hun så på ham og spurgte ham om han var klar til og holde tæt med det hun sagde og begyndte så "jo jeg er ikke eftersøgt af nogle som du kender tror jeg" hun så længe på ham "du har hørt rygterne om det gamle Projekt MOM det projekt som få folk tror på" hun smilede du står over for et bevis. mit navn er selena og jeg har projekt nummer 1-3-1-3. brød ud nogle dage efter min søster Maria gjorde" hun så længe på dust om han ville tro hun gjorde grin med ham kun meget få troede på dette men rygter gik om dette MOM og have i sært været i omløb nogle uger nu. alt sammen førte til en stor forfatnings mand som var kendt for give våben og andre nyttige ting til alle der have penge.

hun så på ham og forsatte "jeg mener at rygterne ved sumpende om pigen som forvandler sig til et glødene rødt ulve monster er min søster" hun så på dust og forsatte "hun har været ude for alt MOM kunne finde på og hun er den eneste som har overlevet" i håbet om dust ville tro hende begyndte hun og tage forbindingen af som viste hendes ukendte hånd ingen i verden her have set denne form for maskine før vidste hun hun lagede den foran ham "se og men hva du ville" hun kiggede igen "jeg er eftersøgt af en sindsyg computer med en stor hær og som besider ukendte muligheder men de støre end selve militærets hun så på dust" med et spøgerne blik og spurgte så " er du klar til og træne en som er fjender med folk som sender fly frem for soldater og bomber frem for gevær nogle der har penge til det er du klar til dette" hun så spøgerne på ham med et smil

"Det der skete ved sumpende, var ikke et rygte, det er min skyld din søster blev stoppet, efter hun fik gjort mig våd, og slog mig bevidst, blev det onde i min dæmon frugt aktiveret, og jeg fik hende stoppet som en sandgolem!" Sagde han roligt "Så jeg tror skam på dig, og jeg ved udemærket hvordan mqn håndtere, flyvende våben og bomber, så alt jeg behøver at vide nu er, om du er villig til at træne til du kan blive bevidstløs af det? Om du er villig til at gøre alt hvad jeg beder dig om, for at opnå den styrke og kamp teknik jeg kan tilbyde dig?"

Han havde ingen medmenneskelighed i sig, der var fortsat ingen spor af følelser at se på ham, da hun fortalte sin historie. Dust var gennemsyret kold, og hans øjne var som en blodrød dyb afgrund, af kulde, ensomhed og hævntørst, der havde gjort ham til det våben lignende væsen, der stod overfor hende lige nu, og var villig til at tage hende til sig, som var hun en lærling der skulle lære, hvordan man blev til et våben lige som han selv var. Diana havde sendt Selena til et af de eneste væsner, der var til fare for alt han kom i nærheden af, det eneste væsen der levede og åndede for hævn, død, ødelæggelse og kaos. Han var som skabt til det med hans fortid, så hun havde skam fundet den rette, hvis hun ønskede ordentlig træning.

selena skiftede form og greb i dust og skubbede sig tæt vreden blussede op hendes blodårer blev tydelige hun skræg og hendes øjne blev ikke røde som de plejer men sorte hun skreg "hvis du har gjort hende fortræd slår jeg dig ihjel om det så er det sidste jeg gør" hendes vrede om til udtryk da trykket under hendes vægt og hendes kræfter begyndte og slippe løs ved at jorden under dem slog revner. hun skubbede dust væk faldt på knæ og begyndte og skrige i et smerte helvede uden lige. en hver kunne se der skete noget med hende hun begyndte og slå i jorden og vride sig og klipperne slog revner under hende. dust have til syneladene aktiveret noget i hende. skrigene lød hendes hud begyndte og sprænge ledt og hendes blodårer blev mere og mere tydelig. hendes smertes skrig lød over galt og ordne "har du rørt hende har du rørt hende lød igen og igen"

hun rejste sig og man kunne se hendes angrebs program for angreb var rattet mod dust hun løb mod ham med hovedet først men drejet af og ramlede ind i træet ved siden af ham hun skreg "stop mig forhelvede" hun rejste sig igen sværdet blev trukket ud. hun løb ham hun skreg "det kommer fra højere" og sværdet blev hævet fra højere side og fløj ned mod dust. hendes smertens skrig lød igen og igen. før hun fik huggede efter dust faldt hun på knæ så på ham kiggede og sagde spøgerne "hun er uskadt" før han svaret faldt hun sammen bevist løs. nu stod dust alene med selena bevistløs og med noget der lignet et støre nedslag fra en bombe sten var gået i tu rundt om hende og træer var smadret i hendes forsøg på og angribe andet end ham. selv han måtte forstå hvad hun betød for selena søsteren et billede lå ved siden af hende. et billede der forstillede selena og hendes lille søster som spæd i en verden fra før nogle krige. smilede og stolt stod en ikke ældre end 12 årig selena med det som ville være Maria i dag. bag dem stod en kvinde en høj smuk kvinde som bar Marias træk i øjne med et smil så morderligt at en engel ville vide hva det betød for hende.

Selena lå med sprængt hud blodet kom fra revnerne .den bevist løs og lig bleg krop gispende efter luft som lå der lignet en på dødens ran men pulsen var stærbil.

Dust blev til sand mellem hendes hænder, da hun først angreb, og samlede sig bag ved hende, hvor han skulle til at angribe hende, da hun begyndte at vende sin opmærksomhed mod jorden. Han betragtede hendes smertefulde forvandling, og da hun igen gik til angreb, gad han ikke en gang parere hendes sværd, men hun mistede bevidstheden før hun nåede hele vejen, hen til ham. Han havde allerede iværksat sit angreb, så i stedet for at hun ramte jorden, blev hun fanget i en puppe af sand, mens hendes sværd blot ramte hans krop, og blev absorberet af hans sand krop.

Dust betragtede hende roligt, mens kun hendes hoved kunne ses, da resten af hendes krop var fastlåst, i sandpuppen som han holdt hende fanget i, så hun intet kunne gøre hvis hun skulle komme til sig selv igen.
"Jeg kommer til at have meget arbejde, med den her lille satan, men nogen er jo nød til at sørge for, hun ikke kommer i vejen for mig!" sagde han roligt til sig selv, bevidst om at hun ikke ville kunne høre det, mens hun var bevidstløs.

Dust fremdrog roligt en kanyle, fra inderlommen på hans long coat, tog duften af nålen, og stak Selena med den. Han tømte den ind i hende, og i det øjeblik kanalens indehold var spredt i hendes krop, begyndte stoffet at heale hendes krop, indtil hendes krop var på toppen igen. Han holdt hende stadig fanget, og ventede nu på at hun vågnede op igen.

Selena vågnet igen og så overasket rundt "hvad der sket!" hun lød bange da hun ville løfte armen så kunne hun ikke hun så ned og skreg "hvad fanden laver du er du med hende" hun så vredt men ikke i stil som før dette var Selena der var igennem hende. "slip mig dog forsatan" hun lignet en som ikke vidste hva der var sket "hvad laver du ved mig og hvorfor alt smadret omrking mig" er vi blevet angrebet spøgeramålenede fløj ud af hende. hun kunne til syndeladende ikke huske det der var sket.

hendes smukke grønne øjne så på ham "hvad fanden laver du" så blev hun stille og spurgte så nærvøst
"var det mig?" spøgersmålet lød mere selv hadende end entelig spørgerne. hun så på ham hun kendte svaret og frygtede hans og om han kunne hjælpe hende med dette

Dust ventede roligt, til hun var færdig med at råbe, bande og svovle af ham, og han brugte tiden på at tænde en cigar, som han lod hæng i hans mundvige, så den virkede så lille i hans mund, som en smøg gjorde i munden på en hver anden. Da hun så var færdig, og det var gået op for hende at hendes omgivelser, så ud som de gjorde grundet hende, gik han roligt hen til hende, og så hende direkte i øjnene.

"Din søster har det samme aggresions problem, som du har og det var faktisk det der skabte, problemet i sumpen for vi prøvede at løse det, da det gik galt!" Sagde han roligt og tog et hvæs af sin cigar "Dit udfald har overbevidst mig! Jeg tager dig til mig, og træner dig op, men først er du nød til at lære, hvordan man kontrollere sine følelser, ellers er jeg nød til at fange dig igen, lige som jeg har gjort nu!" Han undgik med vilje at svare på hendes sidste spørgsmål, angående om det var hende der havde smadret område, da han ikke ville have hun blev påvirket ved tanken, om hendes manglende kontrol. Sandet der havde fanget hende, faldt til jorden og derved frigjorde hende fra hans greb.

"Vi starter din træning nu, medmindre du har brug for noget at spise, eller nogle timers søvn?" Sagde han roligt mens han så spørgende på hende, da han gerne ville vide om hun havde brug for mad eller søvn, eller om de kunne starte deres træning med det samme. Han tog roligt hendes sværd ud af sin krop, mens han pustede cigar røg ud, tog et skridt hen mod hende så de stod tæt op af hinanden, og satte hendes sværd på plads i dens skede, mens han roligt holdt øjenkontakten med hende.

hun så på dust med et alvorligt ansigt "det eneste jeg har brug for vide er om min søster lever" hun så alvorligt på dust og forsatte "det den eneste grund til jeg er her" hun forsatte med og forklare dust "forstår du alt dette her gør jeg kun på grund af Maria så skal vide lever hun" hun så alvroligt på dust han var nød til og svarer på dette spøgerosmål han forstod alvoren i det. ingen søster ingen Selena sådan var det hun så vredt og forklarene på samme tid. "jeg er ikke rejst ud for finde dig dræbt uskyldige og fået en hær på nakken for at få at vide du dræbte min søster"

"jeg er klar så snart du giver mig svaret det ok hvis du ikke ved det men lyver du vil jeg myrte dig" alvoren i stemme var ikke til og misforstå

"Du sagde tidligere, at du så Diana sluge en pille, der gav hende mine evner for en kort stund!" sagde han roligt, mens han fastholdte en ro som kun få kunne det "Den pille var en meget centreret del af mig, og selvom hun ikke ved det, har din søster også slugt en! Hun er stadig i live, men jeg ved ikke hvor hun er, medmindre hun befinder sig inden for 40 Km fra mig af! I tilfælde af at hun skulle dø, vil jeg bide det med det samme!" Dust knejsede roligt i nakken, og gjorde klar til at begynde hendes træning, mens han pustede cigar røg ud.

"Din træning begynder nu, så rens dit hoved for alt der kan påvirke dine tanker, så du kan fokusere på din indledende træning!" sagde han roligt "Vi er nød til at starte med at lære dig kontrol, for hvis du ikke har kontrol over basale ting, som foreksempel dit uregerlige humør, så ender du med at dø for en hånd, ejet af typer som mig!"

"selena smilede til dust og gav ham et kram "tak virkelig tak" hun tog et skridt tilbage og kiggede på ham. "et spøgersmål må jeg tage et hiv af din smøg og så jeg klar" hun så på dust og nikkede forståene hun forstod hans ord og prøvede tømme hovedet for tanker hun satte sig ned på knæ og lukkede øjne og afventede nu hans næste trin i denne træning

hun afventede hans stemme

Dust lod hende få et hvæs af hans cigar, før hun satte sig på knæ og tømte hendes hoved. Han stod roligt foran hende, med front mod hende, og cigaren i munden, mens han dirigerede hende gennem denne øvelse, der skulle danne grundlag det for hendes træning hos ham, og udfaldet af denne øvelse havde stor betydning for hvor godt det ville gå hende fremover, i den hårde træning han ville føre hende igennem.

"Godt nu hvor du har tømt dit hoved, så fokuser på din krops energi strømninger!" sagde han roligt, med en stemme der fungerede perfekt til denne slags fokus øvelser "Mærk din energi, hvordan den føre sig rundt i hele din krop, holder dig i gang, og dens evne til at få din krop til at fungere! Din energi er ikke blot en del af dig, det er også noget du kan kontrollere! Den kaldes også for chakra, og kontrollen af din chakra er hvad vil 2 skal træne, indtil du kam bruge den til at angribe mens du sover!"

Han ventede roligt lidt tid, sådan at hans ord kunne synke ind i hendes sind, og hun havde tid til at føle sin chakra, lige som han havde bedt hende om.
"Når du kan mærke din chakra, strømme gennem hele din krop, vil jeg bede dig om at rejse dig op, og komme med mig!" sagde han roligt, og ventede på hun rejste sig, før han gik hen til et tykt træ, som de kunne bruge til deres træning. Træet var højt og gammelt, og det havde kun grene oppe i toppen, som var omkring 160 meter oppe over jorden.

Selena lyttede til dust stemme og prøvede at finde det han snakkede om chakra chakra. en fin blå streg strøg gennem hovedet. og hun fuldte den rundt i kroppen på en mærkelig måde hun begyndte og mærke den og voksede i hende hun blev frisk hun blev let i hovedet hun shit der forsvandt den ansigtet faldt i dybe folder igen. og i hovedet fandt hun den igen og greb den.

stille rejsete hun sig op og åbnet meget langsomt øjne op og så på dust "spøger nok dumt men hvorn skal det føles" hun så spøgerne "har aldrig føldt noget på denne måde er det det som du kalder chakra" hun så spøgerne på ham og håbede svaret var ja.

hun have haft 3 forsøg på gribe den men blev bedere og bedere og fandt den i 3 omgang og stod nu med din i kroppen en virkelig mærkelig følse hun have aldrig føldt dette og have aldrig troet man kunne bruge dette til noget. hun så spøgerne på dUST "hvad er chakra og kan jeg bruge den lige som Dinna eller min lige så unik som jeres 2 typer" hun vidste intet om dette

"Chakra er forskelligt fra væsen til væsen, men der er nogle kategorier man kan opdele den i, som er naturbundne kategorier!" sagde han roligt "Min chakra foreksempel er originalt en blanding mellem raiton som er lyn, samt ild hvilket kommer fra at jeg er halvt engel og halvt dæmon! Men efter jeg spiste sand djævlefrugten, fik jeg også foton som er jord med i, så jeg kan bruge et bredere spektrum af noget der hedder juitsuer, men det er ikke hvad du skal lære i dag! Hvad du skal lære i dag, er hvordan du bruger din chakra, til ting som at forbedre dine angreb, udnytte dine omgivelser og sanse andre væsner!"

Dust fokuserede sin energi i fødderne, og begyndte så at gå direkte op af træet han stod ved. Han gik lidt op, stoppede så og så på hende.
"Det du skal lære lige nu, er at lære at styre den chakra du kunne mærke før, og lære at bruge den til at gå op af træet!" forklarede han "Til at starte med, må du tage tilløb og løbe op af stammen, da det at gå kræver meget mere kontrol, men for at løbe op af stammen, skal du samle din chakra i fødderne, og bruge den til at suge dig fast til træstammen! Forstår du?"

hun nikkede mod ham og samlede så hendes Chakra i fødnerne så godt som hun kunne hun lagede han og begyndte så og løbe det lykkedes hende også men nu kunne hun ikke stoppe hun skreg dust "hvad fanden gør jeg har for meget fart p....." et brag lød da hun fulgte grenen og landet på ryggen der hvor hun startet hun have løbet på hovedet uden problem men kunne ikke stoppe.

hun så på dust "der her er sku sværdt" hun smilede "men jeg bliver ved" hun stillede sig hen til træet og prøve løbe op igen samme skete dette gjorte hun 3 gange. da hun var lige ved og blive ståene og i sin jubel mistede hun kontrolen og faldt ned igen et stort "arrrrrrrrrrrrg" kom fra hende og hun begyndte og blive vedmens hendes chakra blev ved med og forsvinde hver gang hun stod stille. efter nogle timer stoppede hun på grenen. og stod med hovedet ned af og smilede "sådan her dust." med hånden udstræt nussede hun ham i håret

Dust betragtede hende roligt, mens hun prøvede om og om igen, og han havde undladt at sige mere, for at hun kunne lære tingene selv. Han vidste hun brugte energien for løst, hvilket gjorde at hun ikke kunne stoppe sine ben, når først de havde energi, og hun var begyndt at løbe. Men da hun endelig havde opnået det, nikkede han anerkendende af hende, og hoppede ned fra grenen let og elegsnt , som vejede han mindre end en fjer.

"Godt så nu har du lært, at trodse tyngdekraften nårndet kommer til faste objekter!" sagde han roligt og betragtede hende, mens han tændte en ny cigar "Senere vil jeg vise dig, hvordan man går på vandet, men da du har brugt meget energi på denne træning, venter vi med det til du har fuld energi! Jeg ved ikke om du har lagt mærke til det, men når du bruger for lidt energi falder du ned, og når du bruger for meget, bliver træets overflade ødelagt, og du bliver skubbet væk fra træets stamme! Hvad du skal lære nu, er hvordan du bruger din chakra, som en ekstra slagkraft der bådenkan forbedre dine angreb, men også overraske dine modstandere!"

Dust gik roligt hen til et andet træ, placerede sin cigar i munden, og stilte sig så med en fod på jorden, og en fod mod træet. Uden han overhoved bevægede sig ud af stedet, lavede han en chakra udladning i gennem hans fod, der fuldstændig smadrede stammen omkring hans fod, så træet flækkede midt over på en vandret linje, og væltede hårdt ned mod jorden.
"Den her slags chakra udladninger, påkræver at du holder dig fast, ellers bliver energien der kommer i slaget af din chakra, sendt ind i dit ben, og går udover dig selv, hvis din modstander er tungere end dig, eller står mere fast!" han så op på hende mens han forklarede "Du starter i de små, og arbejder dig op, jeg gider ikke at du brækker et ben i første forsøg!"