[Uafsluttet] A meeting between a criminal and a possible apprentice(Dust + Selena)

hun fandt et træ og gjorte lige som dust og begyndte og samle alt den chakra hun kunne en rumllen kom fra jorden under hende og jorden begyndte og ryste lidt da hun åbnet øjne og en tryg bølge sprang træet til pinde brænde så der ikke var noget træ men trygget fra luften som blev skubbet bag over kastede hende tilbage lige mod dust med hovedet først. hun lukkede øjne og før dust kunne nå noget brugte hun hans skulder til og stå af på og landet på bene bag ham og faldt så sammen i en sammen bidt mine og et smil "jeg har ikke brækkede benet men forstuedet min fod" hun så på ham "dette virkede slet ikke så sværdt som det andet"

hun satte sig og vredet sig om foden "fuck det gør ondt det her" hun så på dust "kan du give mig min taske der" hun så på træet og åbnet munden "fjernet jeg virkelig et træ på den måde" hun faldt om på jorden og så vandtro op i luften

Dust hentede roligt hendes taske, og satte sig foran hende, mens han rakte tasken frem mod hende.
"Det svære ved denne opgave, er ikke at ødelægge tingene omkring sig, det er skam nemt nok, men derimod ligger det svære i at finde ud af, hvordan du vender trykbølgen mod det du angriber, i stedet for at den vender sig mod dig, og gør dig skade!" sagde han roligt, og tog et hvæs af sin cigar "Hvis du kan lære at bruge din chakra på den måde, kan du trods det ekstra chakra forbrug i angrebene, spare meget chakra i en kamp, fordi du gør langt mere skade på din modstander!"

Selena så på ham "jeg træner til en lille pasue du har trost alt vist mig noget helt ny del af min krop jeg ikke kendte så må jeg lige hvile mig hvis det ok" hun så spøgerne på ham "jeg har os rejst fra Dinna's hule og her til og er rat udmattet bare lige 10 minutter" hun rodet i tasken og fiskede en en lang æske med smøger frem "værsgo som tak" 15 pakker i den med 20 i

Dust tog roligt imod pakken, og pressede den ind i sin sandkrop, så han havde den i sig til senere brug. Roligt nikkede han til accept, af at hun godt måtte få en pause, mens han fremdrog en kanyle, som han stak hende med, og tømte i hende. Straks begyndte væsken han havde stukket i hende, at fungere og heale hendes forstuvede fod, mens han sad og røg sin cigar.

"Når du har lært denne teknik, begynder vi på en anden type kampteknik, end du nok lige er vant til!" sagde han roligt "Kampteknikken er lidt lige som en normal kampteknik, men den indbefatter den træning du har gang i nu, og påkrævet derfor mere fokus, især fordi du skal vide hvornår du skal stoppe, da så aktiv brug af chakra når man er nybegynder, virkelig kan slide en, men også når man er vant til teknikken, er det ikke lige så nemt at notere sig af, før man virkelig begynder at mangle chakra!"

hun nikkede og rejste sig og gik solen var begyndt og stå op da hun råbte "DUST KOM OG SE HVADEN HAR JEG LAVET" hun sad omme bag trænerne med den ene hånd rattet ud faldt og en lille bitte meget lille kugle fløj rundt mellem hendes hænder med en smule gnister i "DUST kom og se det"

hun så forundret på kuglen og andet ikke hvad hun skulle gøre med den hun holdt vejret for jo mere hun prøvede jo støre blev den hun sad helt uforstående og ventede på han kom og forklaret hende det

Dust stod bag ved hende, allerede et par sekunder før hun var begyndt at råbe efter ham, og straks lagde han sine håndflader mod hendes håndrygge, for langsomt at samle hendes hænder, så kuglen blev mindre og mindre, indtil han flettede hendes fingre og den forsvandt. Dust åndede roligt ud, som om han var lettet over, at han havde stoppet hende i noget farligt.

"Det der passer du på med at gøre igen, indtil jeg begynder at lære dig det, og hvis det skulle ske igen, gør du som jeg lige viste dig okay?" sagde han bestemt og så på hende, mens han slap hendes hænder "Du var lige ved at lave en chakra bombe, og hvis man ikke kan styre den slags, ender du med at samle alt din chakra i en kugle, som vil eksplodere i hænderne på dig, og slå dig ihjel på stedet!"

hun så virkelig forviret på ham "alt jeg gjorde var og lege med hænderne lukkede øjne og da jeg åbnede var den der jeg anede ikke hvad jeg gjorte" hun rejset sig "men hvad er næste trin hun smilede" dog var smilet svagt og afsløret en udmattet pige som ikke have sovet ok i flere uger en forkert kost viste sig i hendes tynde mave. hendes øjne var rødsprangtre men dog var hun drevet af kører sig selv til kanten for få fat i maria. hendes øjne var næsten glas klarer af udmattelse. hun så på dust "jeg er kommet for træne lad os komme i gang" da hun intet svar fik gik hun hen til et træ og prøvede den teknink han vidste med samme resultat men hun blev ved og ved. da det ikke lykkedes hende 6 gang kunne hun knapt nok rejse sig men hun forsøgte igen.

og faldt sammen hun skulle til og gøre det igen 7 gang og hun rystede fuldstendig og var bleg som et lig selv ikke dust fine sprøjter kunne via fra hun manglede seriøs vilde da hun prøvede 7ene gang lykkedes det hende dog og smadrer træet uden trygget kom mod hende stedet faldt 3 træer bag det andet væk på grund af trykket måtte gøre et indtryk på ham tænkte hun før alt blev sort ude fra faldt hun på knæ og faldt sammen der hvor træet have været hun lå i små kramper.

Dust betragtede hende roligt, og da hun i stedet for at vente på svar fra ham, efter hun havde spurgt ham, bare fortsatte med at køre sig selv til grænsen, blev han stadig stående og så på hende, uden at sige noget mens hun prøvede igen og igen. Hendes 7. gang der lykkedes det for hende, at gøre det rigtigt men det kostede hende også, hendes sidste chakra og forårsagede derfor, at hun besvimede det sted træet stod, før hun blæste det af helvedes til. Med rolige skridt gik han hen til hende, mens han tændte en cigar mere, lod den hænge i mundvigen og samlede hende op.

Duften af kød der blev stegt, over åben ild spredte sig, og lige nu lå hun ved siden af Dust i en hule, hvor han havde tændt et bål, efter at have fanget et dyr, og sprættet det op. Hun havde været bevidstløs i godt og vel 10 timer nu, og Dust havde siddet og passet på hende imens. Han så lidt af ham selv i hende, hendes stædighed når det galt at blive stærkere, hendes brændende ønske om at nå sit mål, og hendes voldsomme vrede når det kom til stykket. Sådan var han også i starten, indtil han begyndte at blive meget stærkere, og kunne klare sig selv.

hun vågnet med et skrig og dryppende af sved og så på dust og ordne brød ud af hende "dust dust jeg må spøger dig om noget" hun så på ham og lugtede kødet men at være så udmattet hun falgt bag over og ikke kunne side op mens hun snakkede gispede efter vejert "du ved maria har denne hersens dims inden i sig en slags dæmon tror jeg som gør hende til det uhyrer" hun gispede efter luft hun var næsten ved og blive kvalt men forsatte "Maria har os en anden ting hun kan give stykker af hendes sjæl eller chakra uden at dø kan man overfører noget af den tingest til andre" hun hæv luft ind stakhåndet "jeg har så frygtelig ondt ved halsen jeg jeg" hun følte og gned sig op af hun så på ham "har jeg noget på halsen" der var ikke andet og se end fra det sted Maria have bidt hende for at give hende krafter og livet tilbage før hun have forladt hende 3 i hver side af venstre skuldre kom frem.

selena gispede og førsgte og rejse sig op og faldt sammen igen hendes sære forsøg på og kravle ud af grotten mens ordne lød "jeg går ud og træner det med og løbe op af ting" hun kom ikke langt før hun måtte vride sig og prøvede så og komme videre hun så på dust hendes hud var lig bleg og hendes øjne matte og sprængte at have flere kræfter var næsten en umulighed.

Dust gik roligt ud til hende, og stoppede hende ved at samle hende op, og tage hende med tilbage ind i hulen, hvor han lagde hende ned igen, og så på hende.
"Du bliver her og spiser, til du er prop mæt, og så vil jeg ikke se dig træne, før du er på toppen igen!" sagde han roligt "Og hvis du gør, så stopper jeg dig helt personligt!"

Dust lagde færdigt kød på en tallerken, og stillede den ved siden af hende mens han snakkede videre.
"Og hvis du har fået noget af dit søsters væsen, ind i dig gennem hendes sjæl og eller chakra, så skal jeg nok hjælpe dig med at holde styr p det!" forsikrede han hende "Men spis så, det en ordrer lille dame!"

Selena så på dust og begyndte og prøve at spise hun smagte lidt og begyndte så og guffe i sig. hun paget på tasken og hendes læber bevæget sig uden en lød hun peget på den forreste del som hun plaget at have alle mulige gode ting i af mad. hun spiste videre og begyndte og blive træt. efter felere omgange og flasker vand prøvede hun og rejse sig igen og så på dust "kan vi ikke sige jeg sover i aften jeg skal træne nu" hun faldt sammen igen og så på ham "giver du mig ikke en hånd ud"

hun smilede os "kald mig lille dame igen og jeg giver dig læbestift på hvis jeg finder noget" hun begyndte og grine mens hun så på ham. og spurgte så "hvad skete der endelig da du mødte maria" har ikke set hende siden flugten for snart 4 uger siden og ellers siden hun var spæd" hun så bedrøvet ned i gruttens sten gulv. hun rattet blikkede op og greb i lommen hvor en lyd fra et lille dyr kom men i stedet for dyret hæv hun et gammel billede frem og gav dust. billedet forstillede en selna på 12-14 der stod med hendes nyfødte søster i hænderne og en kvinde bagved med marias øjn form og næse.

hun så på dust "vidste du maria er 100% blind" hun mistede synet ved den bil ulkkede vi blev fanget i det kunne de ikke rede" hun begyndte og græde og strøg sig over øjne. "jeg ville give alt for at være tilbage i 2014 en dag med hende" hun så på dust "hvorfor du endtlig så kold er det naturligt eller skyldes det noget" hun så med et opghjerteligt udtryk "du behøver ikke svarer"

"Selena du sover nu, og det er ikke til at diskutere, om jeg så skal tvinge dig til det, vil jeg gerne have du bliver og hviler ud!" Sagde han roligt. Dust spiste intet selv, det var som om der ikke var noget som helst, der som sådan gjorde, at han mindede selv det mindste om et menneske "Du kan få lov til at træne igen, så snart du er udhvilet igen!" Dust puttede lidt mere brænde på bålet, mens hun snakkede om hendes lille søster, og han tænkte da tilbage på Maria, stadigt med et roligt og tomt ansigts udtryk.

"Da jeg mødte hende, farede hun forvildet rundt i denne skov, og virkede ikke til at ane, hvor hun var henne, hvorefter hun bad mig om hjælp, og jeg tog mig af hende, indtil hun mistede kontrollen ved sumpen, og forsvandt mens jeg var bevidstløs!" Forklarede han roligt "Og hvis du vil tilbage i tiden, er det ikke lige just en urealistisk ting, jeg har fundet 2 måder hvorpå man kan rejse, frem og tilbage i tiden! Det slider lidt på ens fysiske form, men efter maks 2 dage er man som regel på toppen ign!" Dust tænkte tilbage på hans 300 år i fortiden, en rejse han havde lært meget af, selvom detbhavde været en sænkelse, af hans planer om at få hans hævn!"

"Jeg er så kold som jeg er, fordi min familie blev dræbt da jeg var 4, og jeg er blevet gennemsyret af hævntørstens alt opslugende mørke!" Forklarede han mens minderne blev vækket, og han lod tankerne flyve lidt "Når først man ønsker hævn i så høj grad, som jeg ønsker det, bliver det som regel på bekostning af ting, som ens følelser, ens evner til at stole på andre, og andre sociale egenskaber!"

selena så på dust hun så skammedene ned i gulvet rodet i lommen og viste ham et billede af en fremmede mand som sad ved en pige på et hospital. "jeg fandt dette billede ved en jeg dræbte" hun begyndte og se med et søgelidt blik og så på ham "manden på billedet arbjedet som leje soldat for betale for hans datters behandling" hun kiggede på dust og sagde "vi glemmer tit vi ikke dræber maskiner men mennesker og rammer deres kærer" vreden kom os frem i hendes ansigt "dust min far sagde altid hvis du glemmer hvem du er når du har dræbt din fjende har han sejret i sidste ende" hun så på ham og forsatte "hvis der dræbte din familie er døde nu og du er blevet sårn har de udrydet hele din slægt og så ved du ej noget om den slags ting" hun rejste sig og forsatte "hvis du ikke finder din dine andre sider frem så har du intet opnået du..."

bevist om det hun have sagt og gjort og måske gået over grænsen satte hun sig igen for ligge sig "undskyld dust undskyld var ikke min mening jeg blev bare oprevet væk mig om nogle timer så træner vi" kort tid efter sov hun ud fra hendes taske var der et gammelt familie album

Dust havde været lige på grænsen, til at angribe hende for det hun sagde, da hun undskyldte for hendes opførsel, for dette var en af de ting der gik imod hans holdninger. Det kunne godt være, der var et gran af sandhed i det hun sagde, men ifølge hans mening var det sådan, at modstanderen kun havde vundet, hvis han eller hun havde dræbt sim modstander, for hvis et offer stadig levede kunne offeret komme tilbage efter hævn, og det kunne blive ens største fejl, at man ikke dræbte dette væsen.

Men han gad ikke tage diskutionen op, med hende så han sagde intet, men lod hende derimod ligge sig til at sove, da det var det bedste for hende. Dust sad roligt og kiggede på ilden, mens hun lå og sov, der gik mindst 5 timer på denne måde, da han trods hun havde bedt ham om det, ikke ville vække hende. Det var vigtigt at hun fik sovet ud, ellers ville det ikke tage lang tid før, hun ville gå ud som et lys.

yderlig 20 timer gik før selena endelig åbnede hendes øjne hun vente sig om så sig omkring "hun have fået farven igen hun kiggede på dust "hvor længe har jeg sovet?" udbrød hun og kiggede på solen midt på himmelen. hun rejste sig op dog staivek lidt grogi og slog hovedet ind i siden på grotten "aaaaav" lød det fra hende hun så på dust på bålet og på solen "nå jeg er ved og være klar skal vi træene" hun så på ham og ventede på hans svar

fuglende sang uden. hun begyndte og gå mod udgangen stille og roligt mens hun to hende hætte trøje af "hun kiggede på dust "er du klar" hun bukkede høfligt ved hulens udgang

Dust betragtede hende roligt, da hun vågnede og rejste sig op, så han stod ved siden af hende, da hun spurgte hvor længe hun havde sovet.
"Du har sovet 25 timer, men det var også velfortjent, du sled dig selv hårdt ned!" sagde han roligt og gik med hende, ud af grotten efter han havde taget sine 2 sværd på ryggen, og taget en der sad på hans long coat, hen over hans hoved så sollyset ikke påvirkede ham.

"Denne her gang falder du til ro, hvis du begynder at være for slidt, du tager mere skade af det end hvad godt er, og det er ikke godt for dig at gøre sådan noget!" sagde han roligt, og gik hen igennem skoven, til et sted hvor de kunne træne.

selena fulgte efter stille og ventede på dust stoppede og sagde her men hun ventede mens de gik i total stilhed

Da Dust endelig stoppede, var det i et nogenlunde åbent område, hvor der var god plads til at de kunne træne. Han vente sig om, så de stod ansigt til ansigt, og hans øjne fandt hurtigt hendes, så hans tomme men dog mystiske øjne, fastholdte hendes blik.

"Det er absolut vigtigt, at du lære at styre dine indre mekanismer, og nu hvor du har lært at styre din chakra, er de mekanismer du har, men som gør at du mister kontrollen over dig selv, for ellers ender den med at være din død en dag!" sagde han roligt og tændte en smog denne gang, da han ikke rigtig havde lyst til at ryge en cigar "Du er skabt til at være et våben, som kan kontrolleres trods dine menneskelige sider, men jeg har en mistanke om at kontrol systemet, er indbygget i dig! Dem der gjorde dig til den du er, må have lavet et central system, og jeg går ud fra at det er det der bliver aktiveret, når du bliver ophidset! Så du skal lære at omgås dine indre funktioner, for at kunne bruge dem bedst muligt, måske endda vende dem til din fordel!"

Selena så spøgerne på ham "hvad skal det sige" det lød nærmst skyldigt. "hvad skal jeg så gøre for det lykkedes os" hun stillede sig foran ham

"Det er ikke lige just en simpel opgave, det påkræver at vi skal ind igennem dit sind, for at komme ind til dine mekanismer, for de må være forbundet til din psyke!" sagde han roligt og satte sig ned, i en lotus stilling og holdt hænderne frem "Sæt dig foran mig, og tag mine hænder, luk så dine øjne og prøv at finde dit psykiske sted!"

selena gjode som han sagde og satte sig foran ham hun tog hans hånd og prøvede så på samme måde og finde først hendes chakra for fører hende ind af sindet via den vej. hun begyndte langsomt og få en flimren for øjne selv om de var lukket og langsomt kom en grotte frem. med en lang tundel en stor mur af sten var der sammen med 2 døre. den ene var en ulv på og den anden var der stor kat. hun stod og tænkte over hva hun skulle vælge. hendes stemme lød "dust er du her nogle steder"

hendes syn fanget på vandet unden hende som var grønt. hun vidste ikke hvad hun nu skulle mellem dde 2 døre hun andet ikke noget og afventede en eller anden form for odrer.

selena gjode som han sagde og satte sig foran ham hun tog hans hånd og prøvede så på samme måde og finde først hendes chakra for fører hende ind af sindet via den vej. hun begyndte langsomt og få en flimren for øjne selv om de var lukket og langsomt kom en grotte frem. med en lang tundel en stor mur af sten var der sammen med 2 døre. den ene var en ulv på og den anden var der stor kat. hun stod og tænkte over hva hun skulle vælge. hendes stemme lød "dust er du her nogle steder"
 
hendes syn fanget på vandet unden hende som var grønt. hun vidste ikke hvad hun nu skulle mellem dde 2 døre hun andet ikke noget og afventede en eller anden form for odrer.

Den kontakt de skabte i mellem hinanden, da Selena tog Dust'es hænder, gjorde at han kunne følge med hende ind i hendes sind, og han dukkede op bag ved hende, med ryggen mod hende. Han fremstod som han så ud, uden i virkeligheden, men det var som om der var noget skygge agtigt over ham, dog med en underlig form for lys, der kom inde fra hans mørke indre.

"Selena fokuser på dørene foran dig!" kom det fra Dust, men samtidig lød det som om hans stemme kom fra overalt "Den ene dør, er den dør der kom, dengang din søster reddet dig, den er din forbindelse til din søsters sind! Men pas på med at bruge den dør, for bag den gemmer din søsters monster sig, sammen med hendes sind, hendes monster vil prøve at dræbe dig, hvis den finder dig på hvad den regner som dens enemærke!" Dust nærmest svævede bag ved hende, og han vendte sig om, for at pege på den anden dør.

"Den anden dør er din, jeg er her for at hjælpe dig med dit indre monster, og for at guide dig, så du kan finde frem til din indre ro!" sagde han roligt "Når du kan mærke din indre ro, kan du nemmere kontrollere din infrastruktur, og finde ud af hvordan den fungere!"

selena gik mod døren som var hinden og greb i håndtaget hun åbnede den forsigtigt et stærkt guld skær kom igennem den og blindet hende da hun fik åbnet døren helt gik hun ind. inden for i en stor salg snoet en stor drage sig om et træ den veste ved synet af hende. men endu mere gal blev den ved synet af sværdet. den stemme lød så alt rystede "ikke nok med at mennesket fanger mig og bruger mig til disse små grimme robotter men i dræber også min slags til dette" den gab åbnet sig og fløj mod selena. hun skreg "hvad fanden er det"

jorden skælvede under dem og vandet ramte dust flere gange i hovedet under dens ud brod et på få centimeter fra selena stod tænderne som var flere meter lange og det var de små bag fra så man hvorfor gule chara tråde holde fast i dragen de var snoet som lænker og reb dragens 12 haler vred sig bag ham og hans fire ben og lange krop snog sig og hans stemme lød "jeg dræber dig jeg skal nok komme fri jeg" et sæk gik igennem Selena og hun sprang væk fra dust i den fysiske verden og vred sig hun så bange på ham med stor frygt og skreg "hvad fanden er det inden i mig hvad er det" hun kiggede mere og mere forviret rundt

intet var og se i hulen (drageblod er en del Nano roboternes kunstige DNA kode vi dem overføre manogså sjæl/chakra/væsen til persoen) selena nærmest forsøge og løbe ud hulen mens ordne kom "du sindsyg du du" HUN faldt ude ved indgangen

Dust blev med det samme koblet fra hende, da Selena kom væk fra ham i den fysiske verden, men han havde skam stadig synet på sin nethinde. Dust så på Selena, lagde sin hånd på hendes skulder, og puffede hende bagover, så hun faldt på ryggen hvilket straks tvang hende til at vågne, da følelsen af at falde altid ville få folk ud, både fra deres sin og når de sov. Dust betragtede roligt Selena, og ventede til hun kom til sig selv.

"Den drage skal tæmmes!" var det eneste han sagde, før han roligt satte sig klar, til endnu en gang at gå ind i hendes psyke.